Aldrende befolkninger, faldende produktion, klimakrise, Covid-19. Der er masser af udfordringer at tage fat på, når vi taler kunstig intelligens som løsning på verdens problemer – og som velfærdsdriver for dansk økonomi.

Af EVA ANDERSEN

Der var engang for bare ti år siden, da Danmark var noget mere frontrunnner, når det gjaldt nye teknologier. Der er vi ikke i dag, men det betyder ikke, at Danmark ikke klarer sig godt og står stærkt globalt, når vi taler teknologier som AI (kunstig intelligens) og IoT (Internet of Things). Det siger partner Jens Riis Andersen fra McKinsey & Company.

McKinsey & Company står bag en ny undersøgelse, som kortlægger verdens teknologiske superclusters og den digitale parathed i verdens lande, herunder Danmark.

Den gode nyhed er, at Danmark har et kæmpestort økonomisk vækstpotentiale, hvis vi udnytter mulighederne i kunstig intelligens og andre nye teknologier, og her har vi et forspring, viser rapporten.

Danmark er nemlig det land i Europa, hvor befolkningen er mest parat til at tage nye teknologier til sig, og mange virksomheder er i fuld gang med at eksperimentere på området. Hverken Danmark eller andre europæiske lande kan dog følge med den udvikling og de investeringer, som sker i de amerikanske og kinesiske superclusters lige nu, siger Jens Riis Andersen.

Derfor er løbet også kørt for Danmark som fødeland for den næste store globale tech-succes, som kan matche amerikanske Google eller Amazon, vurderer han. Til gengæld har vi en række andre globale og højt specialiserede virksomheder, som kan udnytte teknologierne i en ny retning.

-Vi har ikke virksomheder i Google- eller Amazon-størrelse i Danmark, men vi har Grundfos, Danfoss, Novo Nordisk, ISS, Mærsk osv., som kommer til at drive udviklingen på en lang række områder. Kan vi få de mellemstore virksomheder med, udgør det et kæmpemæssigt velfærdspotentiale – det gælder eksport, højproduktive arbejdspladser osv.

Kunstig intelligens er for alle       

Fordi den offentlige sektor fylder så meget i dansk økonomi og er nået langt i digitaliseringen af fx borgerløsninger, kan den i den grad være med til at drive udviklingen. Blandt andet ved at stille krav til private virksomheder, når det gælder indkøb, service osv., tilføjer han.

-Og så skal vi have nogle rammer, som gør, at flere vil eksperimentere med kunstig intelligens. Det kræver altså investeringer og de rigtige rammevilkår, hvis vi skal gøre det attraktivt for flere at tage teknologierne til sig.

Han peger på, at kunstig intelligens er det, man kalder en ”general purpose-teknologi” – altså en teknologi, som indgår i værdikæden fra produktion til salg i alle industrier. Derfor er teknologien interessant uanset branche og virksomhedsstørrelse, siger han.

SARS-epidemi skabte nye mastodonter – hvad vil Covid-19 bringe?

Sundhedskrisen er med til at sætte yderligere fart på den digitale udvikling, og vi har kun set begyndelsen, lyder det igen og igen fra eksperter og forskere.

Et godt eksempel er brugen af digitale medieplatforme og videoløsninger, som er eksploderet under nedlukningen af lande verden over.

Kan man omvendt forestille sig, at nogle virksomheder tøver og holder igen med investeringer i nye teknologier? At nogle vil sige – nu er ikke det rigtige tidspunkt, det er for dyrt, vi venter?

-Når vi ser tilbage på tidligere kriser, har vi en stærk evidens for, at de har haft en positiv indflydelse på nye teknologier. Et eksempel er SARS-epidemien, som ramte Kina for omkring 15 år siden og blev en virkelig stærk driver, som der kom store stærke selskaber ud af. Alibaba Group for eksempel.
I de år accelererede udviklingen i Kina, så der er historisk evidens for, at den slags epidemier, kriser, sætter gang i udviklingen.

Dansk tech-udvikling, når det er bedst – det skal vi have meget mere af

Hvis vi først og fremmest tager os af organisationen – af mennesker – så kommer lønsomheden af sig selv

Fra at være en krisesituation er corona gået hen og er blevet ”the new normal”. VL har talt med en række ledere om ledelse i en coronatid, og et fælles synspunkt er, at vi hverken kan eller bør vende tilbage til en hverdag, som den så ud inden corona. Krisen har lært os nye, og måske bedre veje i forhold til både ledelse, kommunikation og organisation. Blandt andet har corona nedbrudt hierarkier, som vil føre til en fladere struktur fremadrettet, mener Jens Bjerg Sørensen, VL6.

Jens Bjerg Sørensen, VL6, er CEO i Schouw & Co. – et industrikonglomerat med seks forskellige virksomheder i porteføljen. Seks virksomheder, som har haft meget forskellige udfordringer under corona. Derfor har Jens Bjerg Sørensen oplevet en bredere palette af, hvad corona på godt og ondt har budt på, end de fleste ledere.

”Som koncern er det samlet set gået godt for os. Hele den overordnede udvikling har været fin under corona, og på koncernniveau ligger vi faktisk lidt bedre, end vi gjorde samme tid sidste år. Men billedet er meget broget, når vi ser på vores virksomheder enkeltvis,” fortæller Jens Bjerg Sørensen. ”To af vores virksomheder leverer produkter til hygiejne- og medicinalområdet, og her har vi kunnet drage fordel af de muligheder, som er opstået i forbindelse med coronakrisen. Her har vi haft kapacitet til at dække nogle af de forsyningsproblemer, som er opstået globalt, så der er opstået nogle nye kundemuligheder, og vi har kunnet omsætte mere end tidligere.”

Men sådan så situationen langt fra ud for alle Schouw & Co’s virksomheder, forklarer han: ”I den anden ende af spektret har vi også haft virksomheder, som har været hårdt ramt af nedlukningen. Som ikke har kunnet levere eller sælge noget. Og særligt i starten havde vi, som mange andre, store udfordringer med betydningen af lockdown. Med medarbejdere, der ikke kunne komme på arbejde, og spørgsmålet om, hvordan man holder produktionen kørende. Så vi har både oplevet plus og minus.”

The good, the bad and the ugly

I dag er de fleste af Schouw & Co’s virksomheder så småt ved at komme ud på den anden side. Det skyldes blandt andet, at Jens og hans kollegaer var hurtige til at forholde sig til situationen og træffe nogle beslutninger, mener han:

”Vi havde aktiviteter i Kina, og der blev man nødt til at forholde sig til situationen tidligt. Vi troede faktisk ikke, at smitten ville sprede sig, men vi var nødt til at forholde os til, om det ville føre til problemer i forhold til levering og forsyning. Derfor var vi måske en lille smule bedre forberedte på at træffe nogle hurtige beslutninger, end mange andre var. Og vi satte en masse ting i gang, da det for alvor begyndte at stå klart for os, hvad der skete.” Jens fortsætter:

”Vi lavede et scenariespil for de seks virksomheder, hvor vi udspillede tre scenarier ud fra vores 2020-baseline, som vi kaldte the good, the bad and the ugly. Der var to af vores virksomheder, som endte i ’the ugly’-scenariet, hvor det bestemt ikke så godt ud, og hvor vi forventede et omsætningsfald ned til 20 pct. Og det skete rent faktisk også et par steder. Heldigvis er det gået forholdsvis hurtigt med at komme tilbage. Godt nok er vi ikke tilbage på 100 pct. endnu, men vi er kommet et godt stykke.”

Ny struktur – ny hverdag

For at få virksomhederne tilbage på rette kurs, har ledelsen måttet tage hele pakken i spil, fortæller Jens Bjerg Sørensen:

”Vi har tilpasset hele vores struktur og vores organisation for at komme frem til et setup, hvor vi på en meget mindre opsætning stadig kan opretholde en indtjening. Når sådan noget sker, er man jo nødt til både at kigge på sin omkostningsbase, sin kundebase og på, om der er nye områder, man kan arbejde med. Det er en fuld palette af indsatser, der skal til. Vi har også måttet afskedige folk, men heldigvis er vi begyndt at tage nogle folk tilbage igen. Situationen er dog også meget forskellig fra land til land. Vi er meget globale med 60 fabrikker i 30 forskellige lande, så hele den globale forsyningskæde betyder meget for os.”

I Jens’ øjne, er corona blevet en del af en ny hverdag, som ikke længere skal håndteres som en krise, fortæller han: ”I starten etablerede vi en corona-taskforce med blandt andet de seks virksomheders direktører, men da vi indså, at det her er ikke bare er en kortvarig situation, nedlagde vi taskforcen igen. For vi kunne godt se, at det her skulle indgå i normalen. Nu er det en del af dagligdagen, og det er nok noget, vi skal holde fast i meget lang tid endnu. Jeg tror fremover, at de globale forsyningskæder kommer til at se anderledes ud, end vi har været vant til. Men ved at tilpasse sig, kan man stadig drive en god forretning,” siger Jens, og fortæller, at han først og fremmest ser den øgede usikkerhed som en udfordring:

”Den største ledelsesmæssige udfordring er usikkerheden. Hvordan man håndterer den usikkerhed, som hele tiden kommer. Samtidigt går tingene meget hurtigt. Hvordan udvikler situationen sig i forhold til udfordringer, vi har med vores setup for forsyningskæden, så vi kan sende vores varer rundt i hele verden? Har vi den rigtige struktur? Er vores fabrikker placeret de rigtige steder?” spørger Jens hypotetisk, og fortsætter: ”Det involverer beslutninger omkring investeringer og setup, men også beslutninger omkring hele den leverandørplatform, vi har. Så der er mange aspekter i det, man som leder skal kunne håndtere.”

Corona kan lære os om bæredygtighed

Jens Bjerg Sørensen tror ikke, at vi kommer tilbage til en hverdag, som den så ud inden corona. ”Og det skal vi heller ikke. Mange ting vil normalisere sig, men vi har også lært, at man kan gøre tingene på en anden måde, som på visse punkter også er mere effektiv. Det er utroligt vigtigt, at vi tager ved lære og udnytter vores nye viden. Coronakrisen har vist os, at man sagtens kan ordne en masse ting via telefonen og computeren, og vi behøver helt sikkert ikke rejse så meget rundt fremadrettet, som vi før har gjort. Det er der slet ingen tvivl om,” siger han.

Der er dog også mangler ved den nye digitale samarbejdsform, mener Jens: ”Jeg synes også, der er mangler ved, at man ikke kommer rundt. Når man for eksempel skal være innovativ, se på nye muligheder, tænke nye kunder… Når man skal udvikle, synes jeg, den personlige fysiske dimension er meget væsentlig også. Men selvfølgelig finder vi nye veje, og vi tilpasser os.”

Til gengæld mener Jens, at corona kan lære os værdifuld viden i forhold til bæredygtighed: ”I forhold til vores måde at tænke på sustainability og nye måder at arbejde på, besparelser, miljø og så videre – der er der rigtigt meget, vi kan lære af den nye digitale tilgang, hvor vi ikke længere spilder tid og ressourcer på fx at flyve frem og tilbage til Frankfurt for en times møde.”

Fremover får vi en fladere hierarkisk struktur

Ifølge Jens kommer vi fremadrettet til at se en fladere virksomhedsstruktur som en direkte konsekvens af den nye mere fleksible arbejdsform, corona har ført med sig:

”Corona har ændret den måde, man organiserer sig på og samarbejder på. Medarbejdere og organisationer er blevet mere selvkørende, og det har vist sig, at de sagtens kan håndtere tingene selv, hvis systemerne og strukturerne er til det. Derfor kommer man også fremadrettet til at lægge mere ansvar nedad. Måden vi nu arbejder på – hvor vi er meget mere digitale – gør, at vi kommer til at nedbryde nogle hierarkier. Vi er blevet mere fleksible i vores måde at organisere os og samarbejde på, og vi har lært en masse, som jeg tror, vil føre til en fladere struktur. Der bliver en form for selvledelse, fordi vi ledere har fået tillid til, at man godt kan derude.”

Personligt handler Jens’ største læring fra coronakrisen om at bevare roen og at sætte organisationen før indtjeningen, fortæller han:

”Hos os har vi sagt ’people first, profit next’, og det har været en stor læring for mig at se, at hvis vi først og fremmest tager os af organisationen – af mennesker – så kommer lønsomheden af sig selv. Fordi man starter med at tage hånd om det vigtige. Og så har jeg lært, at man i krisesituationer som ledelse bliver nødt til at bevare roen samtidigt med, at man handler. Det er meget vigtigt. Som leder skal man sætte en retning, og så skal man vise, at det er det, vi tror på. Og hvis noget ændrer sig, skal medarbejderne føle sig trygge ved, at vi så melder ud og kommunikerer klart. Som leder skal man kunne sige: Vi ved, det er svært, vi ved det er hårdt, men vi står her, og vi gør sådan og sådan. Tilliden går jo begge veje. Medarbejderne skal have tillid til ledelsen, og ledelsen skal have tillid til medarbejderne og vise, at vi også forventer, at organisationen tager et ansvar,” slutter han.

Den digitale omstilling sker lige nu, lød det på VL’s årsmøde. Danmark er ikke frontrunner på de nye teknologier – til gengæld kan vi være først og bedst til at adoptere dem. Et mindre publikum havde sikret sig en fysisk plads ved VL’s årsmøde hos PwC i Hellerup, mens næsten 500 VL-medlemmer fulgte LIVE-streamingen og et festfyrværkeri af ekspert-indslag fra ind- og udland.

Det har stået øverst på manges ønskeliste, og nu er det virkelighed – VL’s årstema for 2020/2021 hedder Digital Reshaping, og tirsdag blev det skudt i gang under et stjernespækket årsmøde-program.

En af talerne på scenen i Hellerup var Cecilia Bonefeld-Dahl, som står i spidsen for DIGITAL EUROPE. Som øverste chef i den europæiske it-brancheorganisation repræsenterer hun 36.000 virksomheder på tværs af Europa.

Hun lagde ud med at pege på et tankevækkende faktum: Kun fem procent af de hurtigst voksende virksomheder globalt er europæiske. Det kan vi gøre bedre, sagde hun og tilføjede, at Europa er bedre forberedt på den digitale omstilling end resten af verden – og det forspring skal vi udnytte.

I Europa har vi nemlig allerede godt styr på regler og persondatasikkerhed takket være GDPR – regler, som lige nu bliver kopieret verden over, sagde hun, inden hun gav en opfordring videre til danske virksomheder, store som små.

Manglen på it-kvalifikationer og talent var formiddagens helt store tema, og Jens Riis Andersen, Partner hos McKinsey & Company satte tal på problemets omfang.

McKinsey: Gult flag ved talent og uddannelse

Om ti år vil Danmark mangle op til 80.000 medarbejdere med dybe analytiske it-kompetencer, lyder vurderingen fra McKinsey, som på årsmødet præsenterede en spritny rapport under temaet ’Denmark in the age of AI’.

Rapporten handler om udbredelsen af nye teknologier, specifikt AI (kunstig intelligens) og er blevet til i et samarbejde med Google.

Analysen udpeger 300 digitale super-clusters i verden, som er førende på nye teknologier som kunstig intelligens. Helt i front finder man USA, Kina og Canada, mens Europa halter bagefter, og København må nøjes med en 70. plads på listen.

• I Danmark sakker vi bagud på den nyeste bølge af teknologier, sagde Jens Riis Andersen. Vi kan og skal ikke være først med de nye teknologier, det løb er kørt, men vi skal være de første og de bedste til at adoptere dem, tilføjede han.

At Danmark er et stykke vej fra at kunne kalde sig en AI Nation, viser de nye tal. 75 pct. af de danske virksomheder (primært de store virksomheder) i McKinsey-undersøgelsen ”eksperimenterer” med mindre AI-projekter, og er altså endnu på et tidligt stadie i udviklingen.

Den gode nyhed er, at danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt for at rykke sig hurtigt, fordi vi i Danmark traditionelt har en høj adoptionsevne og gode infrastrukturer.

Christine Sørensen, Politisk Chef, Google

Gør, hvad I allerede gør godt, men gør det endnu bedre

Politisk Chef Christine Sørensen fra Google tog tråden op med de tre T’er, fra den første taler, Tanya Suarez, som talte om ’Three impossible things before breakfast: Tech, Talent and Trust.

• Når vi taler om kvalifikationer og uddannelse, betyder det ikke, at nu skal vi alle sammen til at kode, men at der med de nye teknologier er brug for nye kompetencer hele vejen rundt. Det gælder fra projektlederen til medarbejderen på fabrikken. Mange kan ret hurtigt omskoles, og vi når langt ved at dreje på de små knapper, sagde Christine Sørensen. Tillid er en anden forudsætning for en succesfuld Digital Reshaping, fortsatte hun.
• Er de digitale forandringer for det gode, spørger mange skeptisk? Vi har en vigtig opgave i fortsat at sørge for, at befolkningen kan have tillid til de nye teknologier. Det nytter ikke, at virksomheder kun taler om vækst – vi er nødt til at have tilliden med, sagde hun og sendte en opfordring videre til de fremmødte virksomhedsledere. I skal vinde på det, I allerede kan. I skal bare gøre det endnu bedre!

Formiddagens øvrige program bød på indlæg fra SEB-formand Marcus Wallenberg fra Sverige, som meget tydeligt sagde, at Digital Reshaping er afgørende for genoprettelsen efter covid-19, og for at finde de mange muligheder, som de nye teknologier rummer. President Jürgen von Hollen, Universal Robots blev interviewet om Digital Reshaping fra Frankfurt, og adm. direktør Henrik Bodskov fra IBM Danmark inspirerede fra scenen sammen med en række andre topnavne. Meget mere om de mange spændende indlæg senere.

Den LIVE-streamede begivenhed blev styret af journalist og studievært Clement Behrendt Kjersgaard.

Henrik Bodskov, Adm. direktør/General Manager, IBM Danmark

Anja Monrad, Senior Vice President og leder af Dell Technologies’ Central- og Østeuropæiske region, VL64, er nyt medlem af VL-bestyrelsen

Anja er Executive sponsor for Dell Technologies’ initiativer indenfor Entrepreneurship i EMEA, og samtidig en ivrig promotor af kvindeligt iværksætteri. Hun er blevet anerkendt blandt de mest inspirerende kvinder på den nordiske teknologiscene, har vundet adskillige priser og er en eftertragtet keynote speaker indenfor Digitalisering, Mangfoldighed og ikke mindst emnet Kvinder i Ledelse.

Anja er desuden udpeget af Europa-Kommissionen som formand for bestyrelsen for Digital Skills and Jobs coalition i EU, er bestyrelsesmedlem i den europæiske interesseorganisation Digital Europe og har i mange år været medlem af IT-Branchens bestyrelse.

Hun startede hos Dell som marketingdirektør for de nordiske lande i 2000, og har siden haft en international karriere hos Dell med forskellige regionale og globale roller. Siden 2013 har Anja været ansvarlig for Dells samlede forretning i Central– og Østeuropa, og før det siddet i forskellige management stillinger hos bl.a. Unisys, Compaq og Digital.

Tusind tak for fremragende indsats

VL siger desværre også farvel. Både Mette Dyhr og Stina Vrang Elisa afgår efter maksimalt 6 års bestyrelsesvirke. VL siger tusind tak for en kæmp indsats gennem årene

Mette Dyhr

Bestyrelsesmedlem
Medlem af VL11, København

Stina Vrang Elias

Næstformand – Direktør, Tænketanken DEA
Medlem af VL13, København

Hun hjælper tusinder af virksomheder til nye væksthøjder ved hjælp af fremtidens teknologier. Mød Tanya Suárez på VL’s årsmøde i morgen tidlig

Hun er en digital power woman og et fyrtårn med en unik viden om den teknologiske udvikling fra Singapore til Europa – og nu kan du møde hende og stille hende nogle af de spørgsmål om de nye teknologier, du går og brænder inde med.

I morgen tidlig er Tanya Suárez på live fra London. Hun er den første i perlerækken af gæster på VL’s årsmøde, når vi skyder gang i det nye årstema ”Digital Reshaping”.

Suárez er grundlægger af IoT Tribe, en uafhængig teknologisk ’økosystembygger’, som bringer startups og etablerede virksomheder sammen om nye forretnings- og vækstmål. IoT Tribe har afdelinger i London, Singapore og Madrid og er dagligt i kontakt med tusindvis af fremsynede virksomheder. Hun er en hyppig gæstetaler på World Economic Forum og FN’s AI for Good aktiviteter.

Hun driver også BluSpecs, et digitalt transformationsbureau, som hjælper private og offentlige virksomheder med at opbygge digitale færdigheder og forstå og styre komplekse dataværdikæder.

Stærke medarbejdere – stærke virksomheder

I sit oplæg på tirsdag vil Tanya Suárez blandt andet komme ind på, hvorfor nye teknologier, uddannelse og digitale forandringsprocesser er vigtige temaer lige nu – og hvilket ansvar det medfører for virksomheder over hele verden.

-Sundhedskrisen rammer ikke kun mennesker med lavere kvalifikationer, dårlig økonomi og et dårligt sikkerhedsnet ekstra hårdt, den rammer også veluddannede mennesker med ’gode job’. Arbejdspladser er forsvundet, og vi har ikke haft den nødvendige tid til at tilpasse os en ny virkelighed.

-Som samfund har vi et fælles ansvar for, at ingen bliver ladt i stikken, og som erhvervsledere er det i det mindste delvis vores ansvar, at vi støtter vores medarbejdere og giver dem værktøjerne, den nødvendige viden og adgang til ressourcer, så de kan være forberedt på forstyrrende begivenheder i fremtiden.

-Deres modstandsdygtighed er vores modstandsdygtighed, siger Tanya Suárez.

Du kan stadig nå at tilmelde dig og deltage on-line i VL’s årsmøde i morgen tidlig. Vi starter kl. 08.50

Tilmeld dig her

Årsmødet er forbeholdt VL-medlemmer og deltagelse er gratis.

(Fysisk tilmelding er overtegnet)

Det vrimler med topnavne på VL’s Årsmøde på tirsdag 6. oktober, når vi kl. 08.50 skyder årstemaet Digital Reshaping i gang.  Mød blandt andre Marcus Wallenberg, Sveriges mægtigste erhvervsmand, som kommer ud af en af de mest indflydelsesrige og velhavende familier i Sverige.
 
Marcus Wallenberg deltager i VL’s Årsmøde via et videointerview om Digital Reshaping fra SEB i Stockholm.

Mød blandt andre Marcus Wallenberg, Sveriges mægtigste erhvervsmand, som kommer ud af en af de mest indflydelsesrige og velhavende familier i Sverige.

Den 64-årige Marcus Wallenberg er femte generation af den prominente Wallenberg-familie, et fremtrædende familiedynasti med økonomiske interesser inden for bankvæsen, industri og meget andet.

Wallenberg’erne er kendt for generøse bidrag til forskning og uddannelse, og familiens fonde ejer andele i en lang række svenske selskaber, blandt andet Investor AB.

Marcus Wallenberg er blandt andet formand for bestyrelsen i SEB, Saab AB og FAM AB og medlem af bestyrelsen hos Investor AB, AstraZeneca Plc og the Knut og Alice Wallenberg Foundation. For nylig har han været med til at sikre et milliardbidrag til the AI Movement (Artificial Intelligence-Movement).

Europas førende investor inden for AI

Wallenbergs personlige interesse for kunstig intelligens begyndte allerede i 1977, da han som studerende på Stanford University i Palo Alto blev introduceret for AI-teknologien.

I dag er Wallenberg-familien en af de førende investorer i kunstig intelligens i Europa og står bl.a. bag et AI-program kaldet WASP og et forretningstransformationsselskab ved navn Combient, som samler nordiske virksomheder i et samarbejde om AI.

Familien har desuden vist interesse for AI-startups – blandt andet Peltarion, som familiens investeringsfond har aktier i. Peltarion er en platform, som hjælper virksomheder med at bruge kunstig intelligens, og virksomheden har og har haft en perlerække af banebrydende kunder som NASA, MIT og Tesla.

Du kan stadig nå at tilmelde dig og deltage virtuelt i VL’s årsmøde på tirsdag den 6. oktober, det gør du lige her.

Årsmødet er forbeholdt VL-medlemmer og deltagelse er gratis.

(Fysisk tilmelding er overtegnet)