Nu kan du låne en digital profil til bestyrelsen

Nu kan du låne en digital profil til bestyrelsen

Nu kan du låne en digital profil til bestyrelsen

26. marts 2021

VL og IT-Branchen har indgået et samarbejde om at formidle kontakt mellem bestyrelser og digitale profiler. Initiativet skal give et løft til digitaliseringen hos især SMV’er, som har brug for digitale kompetencer.

Af EVA ANDERSEN

 

Det digitale årstema er i fuld gang, og nu kan VL i samarbejde med IT-Branchen præsentere medlemmerne for en ny mulighed. ’Lån en digital bestyrelsesprofil’, lyder tilbuddet, som skal matche interesserede virksomheder og bestyrelseskandidater med stærke digitale kompetencer.

Ifølge adm. direktør for VL Ida Bratting Kongsted skal initiativet hjælpe flere virksomheder i gang med eller videre på den digitale rejse. I dag har 47 pct. af SMV’erne en meget lav eller lav digitaliseringsgrad, viser tal fra IT-Branchen, og det hæmmer vækst og innovation.

-Vi er glade for det stærke samarbejde med IT-Branchen. I fællesskab tilbyder vi at matche virksomheder og interesserede kandidater, som har solid erfaring med digitale strategier, transformation, forretningsudvikling og konkret viden om nye teknologier. Tanken er, at virksomhed og kandidat herefter kan mødes og drøfte mulighederne. Om det bliver til et enkelt sparringsmøde eller til et varigt samarbejde, er op til virksomhederne og kandidaterne, siger Ida Bratting Kongsted.

 

Flere end 40 stærke profiler har meldt sig

Håbet er, at VL og IT-Branchen med initiativet kan medvirke til at sætte turbo på udviklingen, så SMV’erne står stærkere i den globale konkurrence, siger Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen.

Foreløbig har flere end 40 bestyrelsesprofiler meldt sig, tilføjer hun.

-Vi har mange utroligt spændende og kompetente profiler på listen, som vi ser frem til at sende ud til de virksomheder, som har brug for et digitalt boost. Over 40 bestyrelsesprofiler har på nuværende tidspunkt meldt sig klar, mens vi endnu ikke har lige så mange virksomheder på listen – det kommer formentlig, når nyheden om initiativet når ud til flere.

Ifølge Natasha Friis Saxberg er initiativet tiltænkt en bred vifte af virksomheder.

-Det er svært at sætte fingeren på, hvad der kendetegner virksomhederne i projektet. Deres produkter varierer, det samme gælder antallet af ansatte. Lige nu sidder vi fx med en case, hvor en virksomhed med +50 ansatte leder efter digitale kompetencer til bestyrelsen, til trods for at forretningen i forvejen har en forholdsvis høj digitaliseringsgrad. Indtil nu har den digitale rejse ikke været afspejlet i bestyrelsen – det bliver der nu lavet om på takket være kontakt til spændende kandidater på vores kandidatliste.
Også de tilmeldte bestyrelsesprofiler er meget forskellige, hvilket er en styrke, mener hun.

-Alle har de erfaring fra en høj lederstilling i en virksomhed, der baserer sig på IT/Tech. Deres forskellighed kommer til udtryk i deres kompetencer, hvilket giver os mulighed for at matche hver enkelt profil med de behov, som en virksomhed giver udtryk for at have.

Profilerne har kompetencer indenfor strategi, e-commerce, digital transformation, forretningsudvikling, automatisering og meget mere.

 

Interesseret i at ’låne’ en digital bestyrelsesprofil?

Vil man gerne have kontakt til en digital bestyrelsesprofil via VL og IT-Branchens kandidatliste, kan man uforpligtende tilmelde sig via nedenstående link eller sende en mail til Sebastian Søndergaard på seso@itb.dk. Herefter vil man blive ringet op for en snak om mulighederne.

https://itb.dk/bestyrelsesmedlem-til-laans/faa-et-bestyrelsesmedlem-til-laans/

Hvordan man hyrer de bedste folk og skaber en digital succes

Hvordan man hyrer de bedste folk og skaber en digital succes

Hvordan man hyrer de bedste folk og skaber en digital succes

26. marts 2021

Digital succes afhænger ikke kun af dygtige it-udviklere og skarpe programmører. Deltagerne ved sidste uges Fireside Chat fortalte om konkrete indsatser for at sikre en arbejdsstyrke, som er gearet til hurtige omstillinger og digital succes.

Af EVA ANDERSEN

 

Hvordan tiltrækker en 150 år gammel dagligvarevirksomhed digitale superprofiler?
Hvordan sikrer man sit image som ’leder af den digitale sundhedsrevolution’ og holder et skarpt øje med talentmassen?
Kan man overhovedet holde på talent, når alle kæmper mod alle om at få fingre i de dygtigste? – og hvilken rolle spiller universiteterne for erhvervslivets digitale succes?
Det var nogle af temaerne ved sidste uges VL Fireside Chat, som handlede om digitale kompetencer.
Gæstevært var Natasha Friis Saxberg, adm. direktør i IT-Branchen, og med i studiet havde hun inviteret: Anne Fleischer, CEO hos LEO Innovation Lab & LEO Ventures, Anne-Sofie Nielsen, CTO hos Peakon, Morten Holm Christiansen, CIO i Coop og Charles Marcus, professor i kvantefysik ved Københavns Universitet og direktør ved Microsoft Quantum Lab.

 

LEO Innovation Lab: Talent findes (også) uden for København

Anne Fleischer er CEO ved LEO Ventures & LEO Innovation Lab, som styrer en portefølje af ti virksomheder og arbejder med et mål om at revolutionere fremtidens sundhedspleje. Innovation Lab er en uafhængig enhed oprettet af LEO Pharma som en del af en langsigtet strategisk beslutning, fortalte Anne Fleischer.

-Vores sundhedssystem er under pres, og presset bliver kun værre. Hvis vi ikke gør tingene ti gange bedre, vil vi have et stort behov for flere læger til at tage sig af de mange flere patienter i fremtiden.

-Vi ser på patientrejsen i dag, hvilke udfordringer patienterne møder undervejs i systemet, og hvordan vi evt. kan tackle dem med nye digitale løsninger. Det arbejde har været i gang siden 2015. Vi har et meget mangfoldigt team, som arbejder på tværs – læger, computer-ingeniører, softwareudviklere m.fl. Kombinationen af kompetencer gør det muligt for os at løse fremtidens udfordringer for patienter med hudsygdomme, som er den patientgruppe, vi arbejder med.

Parallelt med investeringer i ventures arbejder Innovation Lab med at udvikle egne digitale løsninger.

-Vi har konstant fokus på, hvad der sker derude – hvilke spændende startups arbejder på at løse problemer for patienter, som vi gør? Ved at have det parallelspor sikrer vi, at vi er mere ærlige og selvkritiske. Samtidig holder vi øje med, hvilke store udfordringer man arbejder på derude, og hvordan vi skaber gode samarbejder.

Mange af de studerende vil gerne ud at arbejde for virksomhederne, de er fulde af ideer. Jeg foreslår, at folk fra industrien mødes med de studerende og afholder et seminar hver anden uge. Så kan industrien præsentere et problem for de unge og udfordre alle de her lysende hjerner til at tænke over en løsning en dags tid, indtil de kommer op med en god idé.

Charles Marcus

professor i kvantefysik ved Københavns Universitet, Direktør ved Microsoft Quantum Lab.

Skab interne talent- og uddannelsesprogrammer

Anne-Sofie Nielsen er CTO hos den danske vækstkomet Peakon, som laver software til at måle og analysere medarbejderengagement. Virksomheden er netop blevet solgt til amerikanske Workday.

-Vi har fokus på at bringe nyt talent ind og passe godt på det, vi har – fx sørge for at medarbejderne har gode karrieremuligheder i virksomheden. Og så har vi fokus på at hjælpe kandidater, som ikke har en tech-baggrund med at gennemgå den transition. Jeg ser især mange kvinder gå ind i en tech-karriere på et senere tidspunkt i karrieren. At give dem den træning og mentorordninger de har brug for, lave udviklingsplaner og juniorroller, så det bliver mere smidigt at komme ind i firmaet, er et fokus hos os. Det er vigtigt at bygge en kultur, hvor det er ok ikke at være en ekspert fra dag et, men hvor alle omkring dig er interesseret i, at du bliver en succes.

 

Fokus-skifte: Tænk udefra og ind og nedton KPI’erne

Coop’s CIO Morten Holm Christiansen fortalte om arbejdet med at forny Coops forretningsmodel ved hjælp af moderne infrastruktur, bedre brug af data og nye digitale kanaler, et arbejde, som han har stået i spidsen for de seneste par år – og som kræver noget af en mindset-ændring hos en traditionel dagligvarekæde, fortalte han.

-Først har vi måttet se i øjnene, at vi har brug for et nyt skill-set. Vi har i 25 år haft fokus på at supportere interne processer som logistik, kampagner osv. Fokus har været på interne processer – nu er fokus eksternt, på kundetilfredshed. De KPI’er, som vi har arbejdet med i tyve år er trådt i baggrunden, i stedet handler det om at skabe kundetilfredshed i enden af kæden.

Fra et konkurrencemæssigt perspektiv har Coop en udfordring i at tiltrække nye digitale supertalenter, erkender han.

– Vi har virkelig brug for de bedste medarbejdere for at lave den her digitale transformation. Udfordringen er: Hvordan tiltrækker man de bedste til en gammel og måske lidt støvet industri som dagligvarehandel? Det spørgsmål har vi stillet os selv, og vi har prøvet at positionere os ikke bare på de teknologiske udfordringer.

-Vi er i gang med at bygge en katedral. Medarbejderen skal se sig selv som en del af en virksomhedstransformation af en 150 gammel virksomhed, som bygger en ny fremtid. Du skal ikke joine os for at løse et bestemt problem, som vi beder dig om. Du er her for at drive og skabe forretningsresultater.

Tech-sprog er engelsk. Som dansk virksomhed må du tage stilling til det. Mit råd er at gå all in, hvis du vil hyre folk fra forskellige steder i verden. Det kan være rigtig svært at have et velfungerende miljø, hvis nogle taler dansk ved frokostbordet, og andre føler sig uden for. Så man må sikre sig, at de mennesker, man rekrutterer, også føler sig inkluderet og har lyst at blive i virksomheden længe.

Anne-Sofie Nielsen

CTO, Peakon

Universiteterne skal nørde med grundviden – resten kommer

Kvantefysiker Charles Marcus repræsenterede både universitetssektoren og erhvervslivet som henholdsvis professor ved Københavns Universitet og direktør for Microsoft Quantum Lab.

-Universiteterne må ’step up their game’ – de skal føde industrien med talenter. Og virksomhedernes succes afhænger af to sider af universitetslivet:
-Når det gælder avanceret teknologi, er det de unge, som opfinder fremtidens løsninger, sådan har det altid været. Det er dem, virksomhederne skal hyre, derfor er presset på universiteterne for at forberede de unge på en fremtid i virksomhederne Danmarks ansvar.

-Den gode nyhed er, at det er en myte, at i den moderne tid, hvor kvantefysik møder avanceret teknologi, møder matematik, møder computerscience – at vi skal udvikle uddannelsesprogrammer, så den studerende skal favne det hele. Det er ikke sandt. Personligt ved jeg ved ikke noget om alle de ting, det er der ingen, der gør. Universiteterne skal holde sig til deres primære opgave, nemlig at sikre basic uddannelse i science, matematik, ingeniørvidenskab osv.

Folk skal have en dybde i deres tænkning og viden. Alt det andet kommer ude på den anden side.

KPI’er er ikke så vigtige længere. Du er nødt til at have dem for at have en vis grad af kontrol. Men hvor fokus tidligere har været på meget velkendte mål, handler det i dag om at have et fælles mindset, som har fokus på kundeoplevelsen.

Morten Holm Christiansen

CIO, Coop

Se videoen

Natasha Friis Saxbergs fire take aways

Charles Marcus' kvante-forskning efterlader dig åndeløs! Mød kvante-teknologiens mester i VL-studiet

Charles Marcus' kvante-forskning efterlader dig åndeløs! Mød kvante-teknologiens mester i VL-studiet

Hans forskning i kvanteteknologi kan blive lige så revolutionerende som H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen for 200 år siden. Du kan møde nutidens mester i kvantefysik – amerikanske Charles Marcus gæster VL-studiet torsdag i næste uge.

Af EVA ANDERSEN

Det næste kapitel i teknologiens evolution er en fortsættelse af kvanteteknologien, den såkaldte ’anvendte kvanteteknologi’, som vil revolutionere hele industrier – medicinal-, greentech- og transportindustrien bare for at nævne nogle.

I fremtiden vil ekstremt hurtige kvantecomputere kunne behandle data i et lyntempo, hvor nutidens supercomputere må give fortabt. Derfor postes der i disse år milliarder i forskning i kvanteteknologi globalt, og herhjemme arbejder en af verdens førende forskere på at knække de sidste mysterier, så kvantefysikken i praksis kan få sit store gennembrud.

Charles Marcus hedder han. Han er amerikaner, professor ved Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet og leder af Microsoft Quantum Lab – Copenhagen.

Topologisk kvantecomputer

Marcus står blandt andet i spidsen for et samarbejde mellem Københavns Universitet og Microsoft – i fællesskab har universitetet og computergiganten nemlig sat sig for at fremstille en topologisk kvantecomputer (supercomputeren over dem alle).

Sidste år modtog han H.C. Ørsted-guldmedaljen i fysik for at bringe verden tættere på anvendt kvanteteknologi.

Omtrent samtidig udkom en rapport fra KPMG og IT-Branchen, som konkluderede, at Danmark har en enestående mulighed for at gøre kvanteteknologi til sit næste erhvervseventyr, og ifølge rapporten ser vi ind i et globalt marked for teknologien, som inden for 20 år vil være på 400 mia. kr. Det svarer nogenlunde til vindmølleindustrien.

Kan Danmark få bare en bid af det marked, vil det udgøre en ny dansk styrkeposition og et eksporteventyr af dimensioner.

Mød Charles Marcus på næste Fireside Chat

Torsdag den 18. marts, kl. 14.00 har du som VL-medlem chancen for at møde kvanteteknologiens mester, når Charles Marcus eksklusivt gæster VL-studiet, og CEO Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen glæder sig over, at den travle professor har takket ja til invitationen.

-Charles er fantastisk til at sætte kvanteteknologi ind i en sammenhæng, så man kan tænke teknologien ind i sin forretning. Man skal ikke nødvendigvis forstå kvanteteknologiens mekanismer for at forstå, hvor vigtigt det er for samfundet og virksomhederne at investere i og holde et vågent øje med kvanteteknologien, siger hun.

 

Link til en dugfrisk podcast med professoren, som forklarer om kvanteteknologi, og hvorfor teknologien er interessant for virksomheder.

LÆS MERE

Digital Reshaping – Episode 4 – ’Digitale kompetencer’ 18/03/2021 – kl. 14.00-15.00

Formandsmøder giver god inspiration – og understreger fællesskabet

Formandsmøder giver god inspiration – og understreger fællesskabet

Formandsmøder giver god inspiration – og understreger fællesskabet

10. mar. 2021

VL-formændene har regelmæssige (nu virtuelle) møder med formand og direktion for VL. Dan Nissen, COO for Blue Water Shipping A/S og formand for VL115, Esbjerg fortæller, at møderne bl.a. understreger det store fællesskab, der er i VL. De giver masser af mulighed for at dele gode ideer og erfaring med de øvrige formænd, og man kommer tættere på VL. 

 

Dan Nissen var med til to af formandsmøderne i starten af januar og er fuld af lovord for initiativet.

  • Det er rigtigt godt at møde VL v. direktør Ida Bratting Kongsted og formand for bestyrelsen Lisbeth Knudsen og særlig godt at møde de andre formænd. Det giver god indsigt i de andre grupper, mulighed for sparring og inspiration til vore egne møder, fortæller Dan Nissen.

Flere og hyppigere formandsmøder

Hvervet som formand for en VL-gruppe er super engagerende og udvider ens netværk. Man sikrer koblingen til VL-Selskabet og henter inspiration til arbejdet i ens egen VL-Gruppe. Det kræver, at man er udfarende og eventuelt opsøgende i forhold til sparring. Med jævnlig frekvens afholder VL-Selskabet Formandsmøder (nu virtuelt), der på tværs af alle VL-Grupperne sikrer, at vi deler erfaringer og faglighed – det er i den grad med til at give en inspirerende energi fra de andre formænd i det store fællesskab.

  • Det seneste formandsmøde kom på et rigtigt godt tidspunkt. Det er dejligt at opleve spørgsmålet fra VL-selskabet: Hvordan går det derude? Det er dejligt at opleve den store interesse, at føle at vi kommer endnu tættere på hinanden både mellem grupperne og i forhold til VL-Selskabet. Mødet med de andre formænd gav endnu flere ideer, både til indhold, og til hvordan vi kan afvikle, så jeg ser frem til flere formandsmøder, og gerne hyppigere. For sparring, inspiration og tips og tricks, der virker – er lige præcis det, jeg som formand har brug for, siger Dan Nissen.

En opfordring fra Dan Nissen går til VL om, at tilskynde formændende i de enkelte grupper til at gøre brug af kompetencer på tværs af grupperne.

 

  • “I de enkelte grupper sidder der mange spændende medlemmer, der uden tvivl kunne indrages på tværs af grupperne, til spændende indlæg. Vi har nok en tendens til, ikke at i tilstrækkelig grad at trække på netværket”.

“I de enkelte grupper sidder der mange spændende medlemmer, der uden tvivl kunne indrages på tværs af grupperne, til spændende indlæg. Vi har nok en tendens til, ikke at i tilstrækkelig grad at trække på netværket”.

Dan Nissen

COO, Blue Water Shipping A/S, Formand for VL115

Fastholdt mødeaktivitet trods corona

Det forgangne år har været usædvanligt på alle måder. Også for VL-grupperne. Men det har bestemt ikke kun været dårligt.

  • Vi har afholdt vores vanlige seks VL-Gruppemøder. Og har oplevet at blive dygtige til de virtuelle møder. For nogle medlemmer kan det i enkelte tilfælde være en fordel, at møderne er uden transport. Det gør det nemmere at deltage. Og det vil medlemmerne gerne – for hvem ser de ellers for tiden?

Dan Nissen oplever, at der ikke har været forskel på deltagelsen, selv om der er corona. Der er 32 medlemmer i gruppen, og på det seneste møde deltog 22 medlemmer.

  • Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi faktisk har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, fortæller Dan Nissen, der sammen med den øvrige bestyrelse, til hvert møde delegerer ansvaret for at mødets faglige tema er relevant og indholdet skarpt.

Sidste møde var om Sustainability med indlæg fra både case fra Esbjerg Havn og overblik om emnet fra PWC. Det gav anledning til masser af relevant diskussion blandt medlemmerne og mange fine nuancer om arbejdet med sustainability i praksis.

 

  • Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, afslutter Dan Nissen
Hvordan spotter man nye vækstmuligheder og udfordrer sit gamle mindset?

Hvordan spotter man nye vækstmuligheder og udfordrer sit gamle mindset?

CEO Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen og VL13 har håndplukket fire gæster, som repræsenterer det teknologiske og forretningsmæssige udsyn, som dansk erhvervsliv sukker efter. Mød dem på næste uges Fireside Chat, hvor vi sætter fokus på Digitale Kompetencer særligt også fra direktions- samt bestyrelsesperspektivet.

Af EVA ANDERSEN

Har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu.

Torsdag den 18. marts kl. 14.00 får du nemlig eksklusivt muligheden for at høre en ægte verdensstjerne tale, når Professor Charles M. Marcus fra Niels Bohr Instituttet og direktør for Microsoft Quantum Lab er i VL-studiet for at fortælle om en af tidens mest interessante teknologier: Kvanteteknologien.

Marcus er en prisvindende rockstjerne inden for kvanteteknologi, og bliver flot suppleret på mødet med:

CEO Anne Fleischer fra LEO innovation Lab & LEO Ventures, Anne Sofie Nielsen, CTO hos Peakon, og Morten Holm Christiansen, CTO hos Coop Danmark.

Tilsammen giver dagens gæster et godt bud på, hvilket udsyn og mindset det kræver at få succes med nye teknologier og forretningsmuligheder, siger Natasha Friis Saxberg, som vil være moderator på dagen.

– Anne Sofie Nielsen er en fantastisk rollemodel inden for techbranchen, som sammen med sit team har formået at scale en lille virksomhed og tage den hele vejen til exit. Mange klarer ikke den rejse. Hun viser, hvilken indstilling en succesfuld startup og techvirksomhed har til markeder og forretningsmodeller, og hvordan tech kan hjælpe en til at være bedst i markedet. Det kan klassiske organisationer lære noget af, det er et sundt mindset ikke at være bange for at fejle, men at turde eksperimentere og prøve ting af, siger Natasha Friis Saxberg.

“Det handler om nu og her at skabe et helt nyt mindset, så man kan bygge morgendagens forretning. Coop er gået fra at være en supermarkedskæde til også at være en tech-virksomhed, og det viser bare, at der er tech i alt. Derfor skal flere måske overveje: Er der nye forretningsmodeller, hvor tech bliver en driver til at understøtte ens forretning, så der accelereres på samspillet mellem tech og industri ?”

Morten Holm

CTO, Coop Danmark A/S

Morgendagens forretning – It is all tech

CEO Anne Fleischer fra LEO Innovation Lab & LEO Ventures vil fortælle om, hvad de store organisationer har fokus på lige nu, og hvordan man holder godt øje med nye vækstmuligheder, som ligger uden for det, man normalt spejder efter i sit fokus på ekspansion og fremtidig vækst.

Morten Holm repræsenterer en del af detailbranchen, som hidtil har været meget sektorfokuseret, men som har forstået at omstille forretningen ved hjælp af teknologi.

-Det handler om nu og her at skabe et helt nyt mindset, så man kan bygge morgendagens forretning. Coop er gået fra at være en supermarkedskæde til også at være en tech-virksomhed, og det viser bare, at der er tech i alt. Derfor skal flere måske overveje: Er der nye forretningsmodeller, hvor tech bliver en driver til at understøtte ens forretning, så der accelereres på samspillet mellem tech og industri ?

-Jeg vil udfordre Morten Holm til at fortælle om, hvad Coop har lært undervejs, og hvordan man har turdet gå ind i noget så uvant for en detailkæde. Hvad mindsettet har været til businesscasen, og hvordan kan man udnytte ny teknologi, når man har en cash cow som Coop?

-Vi vil gerne give deltagerne ved næste uges Fireside Chat en ide om, hvilke kompetencer de får brug for på kort og lang sigt, når det digitale landskab ændrer sig. Udviklingen går stærkt, så det er vigtigt at få et indblik i, hvordan man bedst ruster sig til at håndtere nye de udfordringer og tendenser, som venter forude, siger Natasha Friis Saxberg.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Digital Reshaping – Episode 4 – Digitale Kompetencer – 18/03/2021 – kl. 14.00-15.00 Tilmeld dig her.