Det mest aktuelle emne i verden er uforudsigeligheden. Sjældent har vi på samme tid oplevet så mange temaer og situationer, der på én og samme tid isoleret set er vigtige, og som samlet giver en fornemmelse af total uforudsigelighed. Det er udgangspunktet, når VL’s Generalforsamling og Årsmøde giver en global status.

Det bliver bestyrelsesformand Lisbeth Knudsen og international analytiker og forhenværende redaktionschef for Berlingske Tidende, Kristian Mouritzen, der modererer en spændende debat mellem en række erfarne eksperter.

De store udenrigspolitiske agendaer …

Drøftelserne på VL’s Generalforsamling og Årsmøde vil søge at komme omkring de fleste aktuelle meget brændende temaer og vigtigste dagsordener omkring den udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske situation. Vores inviterede eksperter undersøger bevægelserne og forskydningerne i den globale magtbalance, ser på langsigtede konsekvenser af sanktionspolitikken blandt andet ved at give et bud på dagsformen og handlemulighederne for Biden, Xi Jinping og Putin.

Vi vil også drøfte, om den globale klimaindsats har tabt pusten, eller om energikrisen i virkeligheden kommer til at skubbe på udviklingen. Og vi vil kaste et blik på det globale tech-kapløb.

… og betydningen for Danmark og de danske virksomheder

Men hvad betyder det for Danmark og de danske virksomheder?

Vi tager naturligvis et stærkt virksomheds-perspektiv, når vi vil drøfte et mere lokalt og europæisk perspektiv på krigen i Ukraine, herunder særligt ændringer i produktionsforhold og forsyningskæder, som jo berører stort set alle danske virksomheder.

Men vi løfter også blikket og vil drøfte vores samfundsmæssige robusthed og vores evne til at håndtere og navigere i de konstant store udfordringer. For samtidig med den meget konkrete energikrise, lurer COVID-19 stadig i kulissen, inflationen hærger, manglen på den rigtige arbejdskraft er et presserende problem, og vi ser ind i en politisk situation, der også er uforudsigelig.

Der er ingen tvivl om, at alle har kendskab til bæredygtighed. At alle ved, at bæredygtighed er vigtigt. Men få har kvalificeret kendskab. Populært kan man sige, at diagnosen er forstået, men at næsten ingen kender kuren. Derfor er det også et vanskeligt spørgsmål at svare på, hvordan man skal organisere sin indsats om bæredygtighed.

I de seneste numre af VL Nyt har vi præsenteret en række forskellige perspektiver på organisering fra nogle af de virksomheder, der er kommet i gang. Vi har haft særligt fokus på et CFO-perspektiv, fordi CFO-funktionen alt andet lige er velkvalificeret til at organisere rapportering, sikre processer og ofte er godt inde i virksomhedens infrastruktur.

Bæredygtighed er en holdsport

Der er ganske stor enighed om, at bæredygtighed er blevet et strategisk tema, der skal høre til i topledelsen, endda bestyrelsen. Når man spørger CFO´er, er der heller ikke tvivl om, at CFO-funktionen skal tage et stort ejerskab – ikke mindst fordi man er erfaren med at styre processer, forstå regulering og ganske enkelt udvikle og producere afrapportering.

Men ofte står spørgsmålet om faglig dybde tilbage.

Marianne Wiinholt (VL3), Group CFO hos WS Audiology, understregede, at CFO-funktionen er nødt til at samarbejde med de specialister, der naturligt findes i organisationen. Og Christina Blak (VL65), kreativ direktør og partner hos We Love People, skærer det ud i pap:

”Bæredygtighed er en holdsport. Bæredygtighed er et fagligt felt med betydelig dybde, men i praksis berører det alle. Verdensmålene giver os alle 17 bundlinjer at måle værdiskabelse på. Jeg mener dog, at virksomheder skal arbejde med fire bundlinjer, F, E, S & G: Der er selvsagt Financials, som jeg benævner F – og så er der ESG, som repræsenterer de tre andre. Det er virksomhedens performance inden for disse fire bogstaver, der definerer en virksomheds kreditværdighed i en tid, hvor EU via Green Deal har bestemt, at vi skal allokere penge derhen, hvor vi får mest bæredygtighed for dem. Og ud fra det tankesæt giver det jo næsten sig selv, at man skal involvere organisationen bredt og arbejde på tværs for at kunne rapportere grundigt”.

Organisering: Det starter i toppen …

Uanset hvordan man tænker konkret organisering – hvilken rolle for eksempel en CFO har, om der skal være en fagspecifik enhed, i hvilket omfang lokale ledere skal tage ansvar osv. – så er der ét udgangspunkt: Ledelsen skal tage bolden og gå forrest.

”CEO har lange ben, CEO-stemmen er afgørende”, siger Christina Blak, der godt kunne tænke sig, at organisationer mere grundlæggende ville gentænke den fundamentale organisering. Men uanset organisering så skal man arbejde tæt sammen.

Peter Skals (VL99), Head Of Sustainability hos Beijer Ref, supplerer det synspunkt:

”Ledelsen i de enkelte lag i organisationen SKAL eje en del af bæredygtighedsagendaen. Det foregår ved, at topledelsen går forrest og i øvrigt som en del af deres bonus skal leve op til KPI´er inden for bæredygtighed. Herfra skal man nedbryde bæredygtighedsmålene, så hver enkelt leder får specifikke KPI´er”.

… og alle ledere kan og skal tage en rolle

Det er jo ikke nødvendigvis svært at gå forrest og udstikke en visionær retning. Det ledelsesmæssigt svære er jo for de fleste at fastholde fokus, at følge op og ganske enkelt blive ved. Implementering er altid vanskeligt. Peter Skals er enig og har indtil videre haft held med en ganske enkel proces:

”Min globale, men i øvrigt ret lille, bæredygtighedsfunktion hjælper til med, at de enkelte ledere får kvalificeret både mål og KPI´er. Derefter bliver den afgørende aktivitet at følge op. Og det skal ”selvfølgelig” ske i de rigtige fora. Jeg synes, at en ansvarlig topledelse skal have bæredygtighed med i deres ”Strategic Tracker” månedligt eller som minimum kvartalsmæssigt. Men for mig er det en særlig opgave at følge op lokalt. I øvrigt er det naturligt, at Finans ejer rapporteringen”, understreger Peter Skals, der på den måde i praksis viser, hvordan mange skal involveres i organiseringen, og at rollerne til gengæld skal være klare.

Et afgørende spørgsmål om organisering er derfor også, hvordan man kan bevare overblikket, når arbejdet med bæredygtighed kræver reel dybde.

”Jeg tror ikke, at man kan komme uden om en form for specialfunktion, der tager det faglige ansvar”, fortæller Peter Skals, der, ud over generelt overblik over virksomhedens mange processer samt opfølgning på KPI´er, nævner det store behov for at følge med i den kraftige regulering fra både danske og internationale myndigheder som en central opgave.

Relevant at koble rapportering med kommunikation og marketing

Rapporter og rapportering er for mange virksomheder startpunktet. Det giver ganske megen mening, fordi rapporterings-processen gør det nødvendigt at etablere indsigt i virksomheden, der nogle gange kan rokke ved ledelsens forestilling om virksomheden.

”Strategi skal være baseret på indsigt – og selvindsigt. Og det kan meget vel rokke ved den grundlæggende forståelse af virksomheden”, fortæller Christina Blak. Som mange andre ser Christina, at rapporten kan være den anledning, der for alvor gør bæredygtighedsarbejdet strategisk.

”Alt peger på, at virksomheder inden for de næste par år vil overgå til at lave én integreret rapport i stedet for en årsrapport og en bæredygtighedsrapport. For det bliver konsekvensen af en EU-lovgivning, der dikterer, at bæredygtighed skal ind i årsrapportens ledelsesberetning. Hvis man gør en strategisk dyd ud af den øvelse, kan rapporteringen bruges til at integrere og samtænke den forståelse, man som virksomhed har af sig selv på de fire bundlinjer, FESG. Og hvis jeg tænker videre, ser jeg en stor mulighed for virksomhederne til at koble rapporterings-processerne med de aktiviteter, man prioriterer inden for både kommunikation og marketing i stedet for at tænke de enkelte discipliner separat. På den måde kan det i praksis være rapporteringen, der informerer indholdet af både marketing og kommunikation”, afslutter Christina Blak.

 Af Anders Monrad Rendtorff

På VL’s Generalforsamling torsdag den 13. oktober præsenterer VL Selskabet to nye kandidater til VL´s bestyrelse. Det er Helle Borup Friberg (VL28), der er adm. direktør i Økologisk Landsforening og Christina Hvid (VL46), der er adm. direktør i Molio.

Begge er erfarne topledere og engagerede i samfundsdebatten. Derudover er både Helle og Christina oplægsholdere og er ofte repræsenteret i bestyrelser, styregrupper, Advisory Boards mv., når temaerne er bæredygtighed, digitalisering og innovation. De er begge selvsagt aktive i deres respektive VL-grupper. Nu ser vi frem til, at Helle og Christina også får mulighed for at bidrage med værdifulde perspektiver i forhold til VL Selskabets fremadrettede strategi.

Tilmeld dig VL Generalforsamling og Årsmøde her.

Lasse Alfastsen, Jesper Dalgaard Pøhler og Mie Skjødt Bruhn sidder alle i bestyrelsen for Sustainable Change Makers. Læs mere om Sustainable Change Makers på deres hjemmeside eller på Linkedin

 Af Anders Monrad Rendtorff

Forsvaret skal vækste for at kunne håndtere de mange store og nye udfordringer, som opbruddet i vores kendte verdensorden giver. Derfor skal man se mere offensivt på mulighederne for at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og danske virksomheder, mener Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Hvilken rolle spiller Reservestyrken – altså Hjemmeværnet, vores reservepersonel, Beredskabsstyrelsen m.v. – i den sammenhæng?

”Reserven spillede en meget stor rolle i Danmarks samlede forsvar indtil Den Kolde Krigs ophør. Siden har Reserven spillet en meget mindre rolle. Nu har vi i høj grad brug for Reservestyrken igen. Derfor har vi også brug for et større samarbejde med det civile erhvervsliv. Et samarbejde, der indebærer, at man som leder tager et samfundsansvar ved at frigive ens medarbejdere til tjeneste i Forsvaret i perioder i løbet af året. Jeg oplever heldigvis også, at der er flere og flere virksomheder, der faktisk gerne vil give deres medarbejdere fri til tjeneste i Forsvaret 10 eller 20 dage om året”, fortæller Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Hvordan kan sådan et samarbejde se ud i praksis?

”Vi er meget inspirerede af, hvordan andre lande gør – særligt USA og England, som begge har stærke og effektive traditioner for tættere samarbejde”, siger Flemming Lentfer og fortsætter:

”Mange virksomheder oplever perioder af året, hvor der ikke er så travlt hos dem. Dér kan nogle af deres medarbejdere gå ind og gøre tjeneste hos os i Forsvaret. Det er både en gevinst for den enkelte medarbejder, for virksomhederne og for os. Det gælder både for håndværkere, kontormedarbejdere, akademikere og for dem på ledelsesniveau. Og det gælder ikke kun for det private arbejdsmarked, det gælder også for ansatte i det offentlige. Mit perspektiv er, at man som virksomhed og medarbejder kan anskue det som en mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.”

Ser du et mere forpligtende samarbejde mellem Forsvaret og det civile erhvervsliv i de kommende år?

”Ja, det gør jeg. Lige nu trækker vi kun på det samfundssind, som den enkelte virksomhed har. Vi spørger, om vi må få lov at låne deres medarbejdere nogle dage om året. Jeg vil gerne have, at vi kommer til en situation, hvor samarbejdet er mere forpligtende, og hvor vi kan tilbyde virksomhederne noget, de virkelig kan bruge og har gavn af. Til gengæld kan vi stille nogle krav om at kunne trække på nogle af deres medarbejdere i perioder af året. Det skal være til gavn for alle parter. Både for medarbejderne, virksomhederne og for os. I Forsvaret har vi brug for en række civile kompetencer – faglærte og ufaglærte, juridiske, håndværksmæssige og sundhedsfaglige. Der kan jeg se et stort overlap mellem os og så en række private virksomheder og offentlige instanser”, afslutter forsvarschefen.

 Af Anders Monrad Rendtorff

Danske topledere møder den ene store udfordring efter den anden, når man kigger ud i verden. Krigen i Ukraine er den seneste store begivenhed, der ryster alle. Den kommer i forlængelse af lang tids usikkerhed omkring Kina, uro omkring det arktiske område og en generelt øget polarisering i verden.

”Der var ét verdensbillede før den 24. februar 2022 og ét efter. Den dato markerer en milepæl, men de fleste kan nok se, at den ny verdensorden allerede var på vej før da. Den 24. februar var blot det strategiske chok, der fik de fleste til at vågne op og se, at verden har forandret sig”, fortæller Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Den ny verdensorden: Fra et regelbaseret paradigme til ”afglobalisering” og uforudsigelighed

Men hvad er det, som vi nu kan få øje på? Er der et større mønster i de mange begivenheder, der over de seneste år har præget verden?

”Den globalisering, som vi alle – siden den kolde krigs ophør – troede bare ville fortsætte, viste sig ikke at vare ved. Vi ser en form for ”afglobalisering” nu, hvor den regelbaserede verdensorden er udfordret. Vi er desværre ved at vende tilbage til, at det er den stærkes magt, der tæller. Dér stiller vi os op i den vestlige verden og siger, at sådan vil vi ikke have det. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at fastholde en regelbaseret verdensorden. Men vi står ved et vejkryds, og vi skal til at se anderledes på verden”, understreger Flemming Lentfer.

Der er altså tale om en bevægelse væk fra velkendte begreber som konfliktløsning, sikkerhed og gensidig afhængighed. Men hvor bevægelsen fører hen, er meget usikkert.

Sikkerhed bliver et begreb, der vil gennemsyre alt i samfundet

”Det eneste sikre er, at de fleste lande er blevet meget mere optagede af sikkerhed. Det er ikke længere noget, som kun et forsvar tager sig af. Men som i stedet gennemsyrer hele samfundet. Og måske særligt virksomheder, der nu må kigge sikkerhedspolitisk på vores handel, både nationalt og internationalt. Det er jo et godt eksempel, at bare det at få strøm hjemme i vores boliger også bliver en del af vores sikkerhedspolitik”, uddyber forsvarschefen og fortsætter:

”Vi har taget masser af ting for givet i mange år: at vi kunne få strøm, at vi kunne handle frit med verden. Men verden er en anden nu. Den er i opbrud, og der skal etableres en anden balance. Det må vi alle forholde os til, ikke kun os i Forsvaret. Vi skal alle til at kigge mere på samfundets samlede modstandskraft.”

Store udfordringer for virksomheder, men bestemt også muligheder

I Danmark har vi i mange år været gode til at udnytte den regelbaserede verdensorden. Vi har været gode til at komme ud i verden og udnytte friheden til at handle overalt. Derfor er den aktuelle situation jo et slag mod den praksis. Det er besværligt, men kan også give muligheder.

”Danske virksomheder har jo virkeligt nydt godt af den såkaldte regelbaserede verdensorden. Nu er situationen anderledes. Man skal ændre den prisme, man anskuer verden med. Men jeg ser også muligheder. Det er jo i øvrigt også noget, som danske virksomheder historisk har været gode til at udnytte. Jeg tænker på den grønne omstilling, som nok får meget momentum i forlængelse af forsyningskrisen. Og jeg tænker på det generelle fokus på hjemtagning, som alt andet lige giver muligheder”, afslutter Flemming Lentfer.

 Af Anders Monrad Rendtorff