Hvad er egentlig problemet?

”Alt for mange seniorer er bange for at miste det job, som de har. Og de har samtidig svært ved at få et nyt job. Det er et praktisk og reelt problem for mange. Men min pointe er samtidig, at både aldersgruppen og virksomhederne har alt for faste og traditionelle måder at se på karriere og arbejdsmarkedet på. For en karriere kan godt zigzagge og gå frem og tilbage. Jeg savner højere grad af vekselvirkning, som kan hjælpe både den enkelte og virksomhederne.”

Hvorfor er det et problem?

”For samfundet er det et problem, at vi ikke får udnyttet en god ressource. For virksomhederne er det et problem, fordi de taber helt konkrete muligheder inden for innovation og nytænkning. Bare fordi man er ældre, behøver man ikke at være gammel. Det gælder i dag om at bruge alle muligheder. Og for de mange individer er det selvfølgelig et stort problem, fordi de netop ikke får det arbejde, som de gerne vil have. Tænk på i USA, hvor præsidentkandidaterne er lige omkring 80 år og min overbo på 90 år, som stadig forsker. Mulighederne ligger i bredest mulig diversitet.”

Er det noget nyt?

”Nej – det er ikke noget nyt. Men der er et stort fokus på yngre, og det har der nok altid været. Men vi skal bare være opmærksomme på, at det er den ældre aldersgruppe, som har erfaringerne. Samtidig bliver problemstillingen aktualiseret, fordi vi bliver ældre og ældre. Vi må vænne os til, at pensionsalderen kommer til at stige, og at vi derfor er på arbejdsmarkedet i længere tid. Det vil selvfølgelig også være med til at give et samlet mere fleksibelt arbejdsmarked.”

Er diskussionen om alder tabuiseret?

”Ja. Der er behov for et opgør mod, at karrieren er slut, når man er 50+. For flere er den først lige begyndt. Man kan sige lidt populært, at de ældre har fået forlænget spilletid. De kommer sikkert til at zigzagge meget mere. Og det skal virksomhederne også til at acceptere. Fleksibilitet bliver et nyt vilkår. Jeg er selv vild med begrebet ”vagtificering”, som man kender fra sektorer, der f.eks. arbejder døgnet rundt. Den samme tanke kan man sikkert anvende mange flere steder. Og det giver jo mulighed for en mere fleksibel tilrettelæggelse af sit arbejde.”

Hvorfor er det vigtigt for danske virksomheder?

”De erfarne medarbejdere kan være en frugtbar kilde til innovation og nytænkning. Når man sætter mennesker sammen, som har forskellig dynamik, sker der noget. Lynda Gratton fra London Business School taler således om hot spots og har længe forfulgt den pointe, at mens verden er i hastig udvikling, har vi som mennesker ikke fornyet vores måde at leve på særligt meget. De fleste indretter jo livet i tre store faser: uddannelse, arbejde og pensionering. Men hvis man skal leve et godt og langt liv i en verden i forandring, skal man til at bytte den klassiske opdeling mellem arbejde og fritid ud med et liv, der består af mange flere faser, herunder at selve arbejdslivet skal ses mere dynamisk.”

Hvad er dine råd til lederen i 50´erne, der ikke får job?

”Find din egen vej – og ikke andres. Lad være med at opstille ultimatum om, at du vil have et fuldtidsarbejde. Det er federe at arbejde med en løsere tilknytning eller på deltid. Men det kræver, at man starter tidligt med at lægge en form for plan, og at man styrker sit netværk, så man får tilstrækkelig bredde i sine tanker.

Og hvis du nu er lidt over 50, og du har mistet arbejdet. Du laver ansøgning efter ansøgning, men det virker håbløst. Hvordan finder du dit skjulte talent? Der er altid noget, du kan, og som nogen vil betale for.

I mit eget virke møder jeg masser af dygtige seniorer, der lever et rigt og fleksibelt liv. Jeg møder dem som censorer, konsulenter, undervisere og flere med bestyrelsesposter. Nøgleordet er fleksibilitet. Du er ikke ét sted hele tiden, men har forskellige jobs, som du har koblet sammen. Og min erfaring er, at har du først smagt frugten, vil du ikke tilbage igen.”

Hvad er dine råd til virksomhederne?

”Skru ned for seniorprogrammet og skru op for talentprogrammer for ældre medarbejdere. Talenter kender ingen alder. Måske skal man endda have kvoter i talentprogrammerne. Og så skal mellemlederne ikke være urolige/bange for de ældre medarbejdere. De er ikke altid konkurrenter.”

Hvordan ser det ud om 10 år?

”Jeg tror, at diskussionen om alder bliver meget mere nuanceret. Vi kommer til at se mange flere kolleger, der springer ud i det og forfølger et mere fleksibelt senior-arbejdsliv. Og at virksomhederne vil begynde at anerkende, at der findes en spændende og effektiv ressource, som man bare skal deale med på en anden måde. Men samtidig vil man i mange år endnu stadig være orienteret mod det faste arbejde.”

For Fossflakes startede bæredygtighedsrejsen for et par år siden, da både medarbejdere og andre stakeholders stillede spørgsmål til miljøbelastningen af deres produkter sammenlignet med andres produkter.

”Det fik mig til selv at stille spørgsmålet: hvor slemme er vi egentlig? Ikke bare på de materialer, vi anvender, men det inspirerede mig til at se på hele virksomheden og stille det selvsamme spørgsmål”, fortæller Adam Foss, VL4, der er ejer og direktør i virksomheden, der producerer puder og dyner til det globale marked.

”Svaret var overraskende for mig – og alle de andre stakeholders. Jeg konstaterede, at vores analyse gav os masser af anledning til at ranke ryggen. Og i processen indså jeg også, at bæredygtighed jo kunne spille en reel strategisk rolle for os”, siger Adam Foss.

Vi ledte efter fejl – og endte med at ranke ryggen

Det var en enkel analyse med to centrale spørgsmål, der gav Fossflakes en klar retning for bæredygtighedsarbejdet. Det ene spørgsmål fokuserede på, hvad der er vigtigt for deres virksomhed. Det andet spørgsmål handlede om, hvad der var vigtigt for deres stakeholders; for eksempel kunder, leverandører og medarbejdere. Hele ledergruppen deltog i arbejdet under proces-ledelse af en erfaren konsulent.

”Vi skal vide, hvor vi står som virksomhed. Det hjalp analysen os med. Ét resultat var, at vi kunne konstatere, at vi faktisk gjorde det ganske godt. Og at vi derfor sagtens kunne ranke ryggen meget mere. Men vi ville også gerne finde ud af, hvad vi kunne opnå, hvor vi gerne ville hen; altså forskellen på, hvor vi var, og hvor vi gerne ville være”, fortæller Adam Foss og fortsætter: ”Vores bæredygtighedsplan blev født i den proces. For vores fokus og retning kom direkte fra den fællesmængde, som de to analyser gav.”

En enkel handlingsplan blev det næste skridt. Og en projektleder blev tilknyttet, så hverdagens aktiviteter kom i system, og Fossflakes løbende kunne følge op.

”Vores Marketing Manager tog over i hverdagen. Hun sidder i øvrigt i direktionen og har derfor hele tiden haft mandatet til at sikre gennemførelse”, forklarer Adam Foss, der understreger, at det er de mange små justeringer af adfærd i hverdagen, der har gjort den store forskel.

Hør her – det er da ekstra arbejde

Fossflakes har en professionel bestyrelse, som Adam Foss løbende konfererer med. Bestyrelsen stod, ligesom Adam, selv bag både det analytiske fokus og senere et stærkt commitment til bæredygtighedsinitiativerne.

”Men selvom jeg har villet det, er det jo ikke en walkover. For i praksis er det jo en masse ekstra arbejde. Alt er synligt i en lille virksomhed. Folk har derfor travlt med at fikse driften. Så det er selvfølgelig både svært og udfordrende at arbejde langsigtet samtidig”, fortæller Adam Foss, der således også understreger vigtigheden i at gå forrest som toplederen.

”Jeg vil da godt være ærlig og sige, at alle ikke var lige enige. Men det er nok mit iværksætter-gen, der sætter sig igennem. For alle blev tvunget til at være med. Og med tiden er bæredygtighedsarbejdet blevet strategisk for Fossflakes A/S. For analysen har udvidet min og vores horisont. Vi er blevet mere nysgerrige, og vi er blevet mere motiverede til at koble det kommercielle med det bæredygtige.”

Vores værdier har passet til bæredygtigheds-dagsordenen

Et af de forhold, der har spillet ind i Fossflakes’ arbejde med bæredygtighed, er koblingen til virksomhedens værdier.

”Det har været helt afgørende, at vi har kunnet koble vores værdier til det nye perspektiv med bæredygtighed”, fortæller Cecilie Probst, der er Marketing Manager hos Fossflakes og samtidig ansvarlig for implementeringen af bæredygtighedsplanen.

Virksomhedens værdier er f.eks. ”Åben og Direkte Dialog”, ”Rettidig Omhu” og ”Kvalitet Koster Ikke” (for det er jo kun, når vi laver fejl, eller dårlig kvalitet, at det koster).

”Vi ser i dag, hvordan vores værdier passer rigtigt godt til bæredygtigheden. Jeg tror roligt, at vi kan sige, at vi altid har forsøgt at være ordentlige. Vi har bare ikke tænkt i bæredygtighedstermer før nu. Men det hjælper os meget i hverdagens fokus”, afslutter Adam Foss.

Det er snart et år siden, at Europa måtte opleve krig på ny. Rusland invaderede Ukraine. Og siden har man i Rusland oplevet ganske betydelig forandring. Aage V. Nielsen har oplevet disse ændringer på nærmeste hold, selvom det er blevet vanskeligere at høre den enkelte russers mening.

Rusland omstiller sig til krigsøkonomi

Hvad er egentlig situationen, set med øjne fra Rusland?

”Det er blevet mere og mere klart, at Putin reelt bare gør det, som han har varslet igen og igen i sine store taler”, fortæller Aage V. Nielsen, der indtil for nylig var medlem af VL76 i Moskva.

”Putin ser verden meget enkel og tydelig. Han tager udgangspunkt i det klassiske russiske imperium. Han vil genskabe det store Rusland. Det viser hans prioritering af Ukraine. Og jeg føler mig overbevist om, at det samme perspektiv gælder mange af de andre nabolande. Putin har tilsyneladende endog meget store ambitioner, der ikke er blevet mindre”, vurderer Aage V. Nielsen yderligere.

Et af de afgørende datapunkter for Aage er hans konstatering af, at Rusland de facto er ved at omstille sig til en krigsøkonomi.

”Vi oplever, at Ruslands omstilling til en krigs-økonomi foregår i fuld offentlighed. De store statsejede virksomheder er allerede pålagt at øge produktionen til militæret. Og en ny komité med premierminister Misjustin og Moskvas borgmester Sobanin som formænd har fuldt fokus på, at de mange mindre og mellemstore virksomheder også kommer op i fart med at producere til militæret. De fleste vesteuropæere inkl. danskerne synes ikke rigtigt at se eller høre, hvad der foregår hos deres store østlige nabo. De eneste, som jeg oplever som meget vagtsomme, er Finland, Polen og de baltiske lande, samt nu også svenskerne. De har forstået, hvilken vej vinden blæser”, forklarer Aage V. Nielsen.

Samfundet er blevet mere undertrykt

Mens det således er meget tydeligt for Aage V. Nielsen, hvordan det store billede ser ud i Rusland, er det blevet mindre tydeligt, hvad den almindelige russer tænker om tingene.

”Jo, jeg kan da godt regne det ud. Men jeg oplever ubetinget, at Rusland på det seneste er blevet et meget mere undertrykt samfund. Propaganda-maskinen kører i højeste gear. Rationalet om ”det onde Vesten” bliver gentaget igen og igen. Og hvis ikke Rusland havde taget teten over for Ukraine – ja, så havde Ukraine med hjælp fra det ressourcestærke Vesten angrebet Rusland. Det er reelt de vestlige lande, der er Ruslands fjende”.

”Og så kunne man måske forvente, at den menige og oplyste russer vil reagere. Men nej. Jeg oplever, at de ikke tør. Undertrykkelserne er som i sovjettiden eller næsten stalinistiske. Folk bliver fængslet – interneret – hvis man ytrer sig. Meget konsekvent. Så man lader være med at ytre noget”, siger Aage V. Nielsen, der derfor også selv har sværere ved at få nuanceret sin vurdering af situationen, fordi russerne holder sig tilbage.

”Det er blevet sværere at vide, hvad der foregår, fordi folk ganske enkelt er mere tilbageholdende”, uddyber den erfarne Moskva-indbygger.

Det kommer til at tage lang tid – så tænk dig om

Ifølge Aage V. Nielsen har situationen for længst passeret ”point of no return”. Russerne vurderer, at tiden er på deres side, og samtidig er russerne både mere hårdføre og brutale end mange andre kulturer.

”Så vi må på ingen måde undervurdere Rusland”, siger Aage V. Nielsen og fortsætter: ”De har lavet nogle slemme bommerter her i starten af krigen, men de er nu ved at øge produktionen af våben, ammunition, osv. Og de vil den her konflikt. De vil ikke give op. Tværtimod”.

”Så krigen kommer til at tage meget lang tid; meget længere tid, end vi forestiller os”, afslutter Aage V. Nielsen, der også har et enkelt godt råd til danske virksomhedsledere: ”Tænk jer om!”

”Vi ser potentialet i alle, og det er et mål for os at have gode medarbejdere. Deres mindset er vigtigere end deres skills. Vi skal nok lære dem det, de eventuelt mangler, hvis de bare har den rigtige indstilling”, siger de to ledere Thomas Brahe og Hans Christian Hørup samstemmende.

De er begge 27 år og investerede for to år siden 4 millioner lånte kroner i JMband. Det startede som et lille one-man-band-firma, der sælger merchandise til blandt andet festivaler og idrætsbegivenheder. Derudover startede de firmaet Storytelling Media ApS, hvor de som eksperter i sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube og TikTok indsamler, deler og analyserer indhold på tværs af platforme for andre virksomheder.

En lodret start

De to unge ledere startede på det værst tænkelige tidspunkt, hvor kunderne smækkede kassen i.

”Det første år var forfærdeligt. Et helvede, hvor vi skulle gøre flere ting samtidigt; lave hovedopgave og forsøge at få firmaerne til at køre, og så kom COVID 19-pandemien oveni, så vores omsætning faldt med 95 procent”, fortæller Hans Christian Hørup.

Selv om der var fordele ved både at studere og lede virksomhederne på samme tid, så teorierne kunne blive afprøvet og forstået i praksis, var det en stor mundfuld. De er begge ved at færdiggøre deres cand.merc.-uddannelse på Aarhus Universitet, hvor de netop har været til kandidateksamen og forsvaret deres hovedopgave i ledelse og personlighedsprofiler.

”Vi har lært metodisk tankegang, som virkelig har hjulpet – også med at få store kunder og opgaver i udlandet. Men det var hårdt. Vi havde aldrig fri. Jeg vil ikke anbefale det”, understreger Thomas Brahe.

De to ejere satte sig selv ned på den laveste løn i firmaerne, der nu har 12 ansatte. Der ligger de stadig, selvom de måske snart tillader sig lidt mere i løn. De ansatte får en grundløn, gaver, bonus og spiser ude en gang om måneden. Hvis der ekstraordinært er brug for det, kan de ansatte også få en økonomisk håndsrækning ud over lønnen.

”Vi kan ikke tilbyde vanvittigt høje lønninger, men ønsker at gøre det så godt som muligt for vores ansatte. Det betyder også, at de giver noget igen. Vi har en flad struktur og deler ansvar ud. Det gør en forskel, at alle har forpligtet sig til at lytte, og det er et krav, at de deler deres ideer med os om, hvordan vi kan gøre firmaet bedre”, fortæller Thomas Brahe, der også har nedfældet dette krav i medarbejdernes kontrakter.

Specielle kontrakter og lav løn

Hvis medarbejderne ser muligheder eller får ideer, der kan optimere arbejdsgange, gøre noget hurtigere, bedre eller smartere, skal de komme med dem. Omvendt er JMband forpligtet til at teste ideerne af, før de kan affærdiges. Der er ingen faggrænser og opdelinger i afdelinger, men de arbejder i stedet i teams, og alle skal i princippet kunne alt, så de kan træde til efter behov. Og nej, det giver ikke præstationsangst, siger de to ledere.

”Alle kan lære alt, hvis de får tid til det, og i nødstilfælde er det fint, at ingen er bange for bare at prøve. Vi dømmer ikke, når man er ude af sin komfortzone, og det er ok at lave fejl, bare den samme fejl ikke bliver gentaget igen og igen”, uddyber Hans Christian Hørup.

Mantraet er ikke, hvor høje uddannelser medarbejderne har, men hvilke kompetencer de kan bidrage med, hvis engagementet og gejsten er der. Der er mange unge ansat, flere fra udlandet og flere med diagnoser som for eksempel autisme. Der bliver taget de hensyn, det kræver.

Flere firmaer på vej – og måske et VL-medlemskab?

Det menneskelige overskud og de hårde tal på plussiden af sidste års overskud skal primært bruges til mere vækst og opstart af flere firmaer. Lige nu har ejerne to nye firmaer i pipelinen, som de håber snart at kunne realisere. De drømmer om at starte mange firmaer op og lade andre køre dem videre, når fundamentet er i orden og fungerer. De er allerede mentorer for andre iværksættere og rådgiver større virksomheder, især når salget er gået i stå, og de underviser også i moderne ledelse i for eksempel Rotary-regi og på handelsskoler. De udbygger hele tiden deres netværk og suger erfaring til sig og drømmer derfor også på sigt om at blive VL-medlemmer.

”Vi vil gerne omgive os med folk, der er mere erfarne end os selv og har et andet syn på tingene. I VL kan vi være eleverne og spejle os i mennesker, der får os til at vokse”, håber Hans Christian Hørup og bliver suppleret af Thomas Brahe: ”Vi har ikke været i gamet i mange år, selv om vi har oplevet meget, men vi vil gerne have input og et nyt perspektiv fra erfarne ledere og tror også, at vi har noget at bidrage med”.

”Vi er jo egentlig ikke særligt systematiske”, siger Birgitte Mogensen, VL65, meget direkte, når hun bliver spurgt om, hvor langt danske virksomheder er i bevægelsen mod at være strukturerede og strategiske, når det gælder bæredygtighedsrapportering.

”Jo, de større virksomheder, som har været i gang i flere år, er bestemt strukturerede. Men det store flertal er – jeg fristes til at sige – famlende. Der mangler systematik og struktur”, uddyber Birgitte Mogensen, der i mange år har fulgt med i, hvordan danske virksomheder arbejder med bæredygtighed. Hun er nemlig formand for Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed hos FSR – danske revisorer, der er en af Danmarks førende iagttagere og rådgivere inden for udviklingen af bæredygtighed.

Nu er der hjælp at hente for danske virksomheder, selvom hjælpen kræver en del hjemmearbejde. EU har taget teten og vil allerede fra 2024 starte implementeringen af det såkaldte CSRD, der skal understøtte EU’s Green Deal.

”Det store formål er at harmonisere udviklingen på tværs af EU, så man kan sammenligne virksomheder – akkurat ligesom formålet er med finansielle regnskaber. Midlet er struktur og systematik hentet via en standardisering af rapporteringsområdet indenfor bæredygtighed. Og med denne udvikling får virksomheder hjælp til selvhjælp, fordi standardiseringen kan bidrage til at afhjælpe famlen”, forklarer Birgitte Mogensen.

Compliance i dag er bare elastik i metermål

I dag er der allerede rapporteringskrav på bæredygtighedsområdet. De udspringer af årsregnskabslovens §99a, ifølge hvilken store virksomheder skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.

”Dog er dette compliancekrav, hvad jeg vil kalde elastik i metermål”, siger Birgitte Mogensen og fortsætter: ”En virksomhed kan opfylde informationskravet ved at skrive en redegørelse på 6 linjer eller 6 sider eller 60 sider. Det er nemlig virksomheden, der selv vælger, hvad den vurderer relevant og væsentligt at berette om. Uden en standardiseret ramme og struktur at vurdere ud fra. Og uden en proces for, hvordan denne vurdering sker”.

”Ledelsen har i dag nærmest fri plade. Derfor er brugsværdien af redegørelser for samfundsansvar begrænset. Derfor er det i dag svært at foretage sammenligninger af virksomheder. Og derfor bliver årsregnskabslovens § 99a ændret med den danske implementering af det nye EU-direktiv med de tilhørende standarder”, fortæller Birgitte Mogensen.

Danske virksomhedsledere – det er nu, I skal med på vognen

Opgaven er tydelig nu. De 12 EU-standarder ligger i et udkast, som senest juni 2023 vil blive udmøntet i de delegerede retsakter.

”Opgaven er ikke en skriveøvelse. Standarderne aktiverer produktion, salg, logistik, F&U, it, controllere, økonomi og finans-funktionen. Stort set alle funktioner aktiveres på alle ledelsesniveauer”, understreger Birgitte Mogensen.

Der er i standarderne direkte transparenskrav om bestyrelsens opgaver og roller på den bæredygtige indsats. Så selvom der, inden implementering, kan nå at ske ændringer til de 12 standarder, kan planlægningen med fordel gå i gang nu. Fordi standarderne sætter skub i en ledelsesvurdering af selve virksomhedens forretningsmodel på sigt. De aktiverer en bæredygtig ledelsesstil, de presser virksomheden til konkrete mål og måltal, og de stiller krav om, at de informationer og data, der er i bæredygtighedsrapporten, også skal underkastes et review med en revisorerklæring.

”Standarderne bygger bro over til den finansielle rapportering og årsrapporten, og bæredygtighedsrapporteringen skal være en direkte del af årsrapportens ledelsesberetning. Derudover kommer der – via standarderne – meget fokus på data performance. Af disse grunde vil det blive naturligt, at den ansvarlige for bæredygtighedsrapporteringen er CFO’en”, afslutter Birgitte Mogensen.