Forsvaret skal vækste for at kunne håndtere de mange store og nye udfordringer, som opbruddet i vores kendte verdensorden giver. Derfor skal man se mere offensivt på mulighederne for at styrke samarbejdet mellem Forsvaret og danske virksomheder, mener Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Hvilken rolle spiller Reservestyrken – altså Hjemmeværnet, vores reservepersonel, Beredskabsstyrelsen m.v. – i den sammenhæng?

”Reserven spillede en meget stor rolle i Danmarks samlede forsvar indtil Den Kolde Krigs ophør. Siden har Reserven spillet en meget mindre rolle. Nu har vi i høj grad brug for Reservestyrken igen. Derfor har vi også brug for et større samarbejde med det civile erhvervsliv. Et samarbejde, der indebærer, at man som leder tager et samfundsansvar ved at frigive ens medarbejdere til tjeneste i Forsvaret i perioder i løbet af året. Jeg oplever heldigvis også, at der er flere og flere virksomheder, der faktisk gerne vil give deres medarbejdere fri til tjeneste i Forsvaret 10 eller 20 dage om året”, fortæller Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Hvordan kan sådan et samarbejde se ud i praksis?

”Vi er meget inspirerede af, hvordan andre lande gør – særligt USA og England, som begge har stærke og effektive traditioner for tættere samarbejde”, siger Flemming Lentfer og fortsætter:

”Mange virksomheder oplever perioder af året, hvor der ikke er så travlt hos dem. Dér kan nogle af deres medarbejdere gå ind og gøre tjeneste hos os i Forsvaret. Det er både en gevinst for den enkelte medarbejder, for virksomhederne og for os. Det gælder både for håndværkere, kontormedarbejdere, akademikere og for dem på ledelsesniveau. Og det gælder ikke kun for det private arbejdsmarked, det gælder også for ansatte i det offentlige. Mit perspektiv er, at man som virksomhed og medarbejder kan anskue det som en mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse.”

Ser du et mere forpligtende samarbejde mellem Forsvaret og det civile erhvervsliv i de kommende år?

”Ja, det gør jeg. Lige nu trækker vi kun på det samfundssind, som den enkelte virksomhed har. Vi spørger, om vi må få lov at låne deres medarbejdere nogle dage om året. Jeg vil gerne have, at vi kommer til en situation, hvor samarbejdet er mere forpligtende, og hvor vi kan tilbyde virksomhederne noget, de virkelig kan bruge og har gavn af. Til gengæld kan vi stille nogle krav om at kunne trække på nogle af deres medarbejdere i perioder af året. Det skal være til gavn for alle parter. Både for medarbejderne, virksomhederne og for os. I Forsvaret har vi brug for en række civile kompetencer – faglærte og ufaglærte, juridiske, håndværksmæssige og sundhedsfaglige. Der kan jeg se et stort overlap mellem os og så en række private virksomheder og offentlige instanser”, afslutter forsvarschefen.

 Af Anders Monrad Rendtorff

Danske topledere møder den ene store udfordring efter den anden, når man kigger ud i verden. Krigen i Ukraine er den seneste store begivenhed, der ryster alle. Den kommer i forlængelse af lang tids usikkerhed omkring Kina, uro omkring det arktiske område og en generelt øget polarisering i verden.

”Der var ét verdensbillede før den 24. februar 2022 og ét efter. Den dato markerer en milepæl, men de fleste kan nok se, at den ny verdensorden allerede var på vej før da. Den 24. februar var blot det strategiske chok, der fik de fleste til at vågne op og se, at verden har forandret sig”, fortæller Forsvarschef, General Flemming Lentfer.

Den ny verdensorden: Fra et regelbaseret paradigme til ”afglobalisering” og uforudsigelighed

Men hvad er det, som vi nu kan få øje på? Er der et større mønster i de mange begivenheder, der over de seneste år har præget verden?

”Den globalisering, som vi alle – siden den kolde krigs ophør – troede bare ville fortsætte, viste sig ikke at vare ved. Vi ser en form for ”afglobalisering” nu, hvor den regelbaserede verdensorden er udfordret. Vi er desværre ved at vende tilbage til, at det er den stærkes magt, der tæller. Dér stiller vi os op i den vestlige verden og siger, at sådan vil vi ikke have det. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at fastholde en regelbaseret verdensorden. Men vi står ved et vejkryds, og vi skal til at se anderledes på verden”, understreger Flemming Lentfer.

Der er altså tale om en bevægelse væk fra velkendte begreber som konfliktløsning, sikkerhed og gensidig afhængighed. Men hvor bevægelsen fører hen, er meget usikkert.

Sikkerhed bliver et begreb, der vil gennemsyre alt i samfundet

”Det eneste sikre er, at de fleste lande er blevet meget mere optagede af sikkerhed. Det er ikke længere noget, som kun et forsvar tager sig af. Men som i stedet gennemsyrer hele samfundet. Og måske særligt virksomheder, der nu må kigge sikkerhedspolitisk på vores handel, både nationalt og internationalt. Det er jo et godt eksempel, at bare det at få strøm hjemme i vores boliger også bliver en del af vores sikkerhedspolitik”, uddyber forsvarschefen og fortsætter:

”Vi har taget masser af ting for givet i mange år: at vi kunne få strøm, at vi kunne handle frit med verden. Men verden er en anden nu. Den er i opbrud, og der skal etableres en anden balance. Det må vi alle forholde os til, ikke kun os i Forsvaret. Vi skal alle til at kigge mere på samfundets samlede modstandskraft.”

Store udfordringer for virksomheder, men bestemt også muligheder

I Danmark har vi i mange år været gode til at udnytte den regelbaserede verdensorden. Vi har været gode til at komme ud i verden og udnytte friheden til at handle overalt. Derfor er den aktuelle situation jo et slag mod den praksis. Det er besværligt, men kan også give muligheder.

”Danske virksomheder har jo virkeligt nydt godt af den såkaldte regelbaserede verdensorden. Nu er situationen anderledes. Man skal ændre den prisme, man anskuer verden med. Men jeg ser også muligheder. Det er jo i øvrigt også noget, som danske virksomheder historisk har været gode til at udnytte. Jeg tænker på den grønne omstilling, som nok får meget momentum i forlængelse af forsyningskrisen. Og jeg tænker på det generelle fokus på hjemtagning, som alt andet lige giver muligheder”, afslutter Flemming Lentfer.

 Af Anders Monrad Rendtorff

Marianne Wiinholt (VL3) er en af Danmarks førende CFO´er og har i den funktion været med til at sætte bæredygtighedsdagsordenen i Danmark. I mange år var hun drivende for Ørsteds udvikling, og siden foråret har hun været CFO i WS Audiology. Hvor langt er bæredygtighedsdagsordenen i den organisation?

”Bæredygtighed har på sin vis altid været prioriteret i WS Audiology. Det er ganske enkelt på grund af vores grundlæggende purpose. Vores purpose er ‘Wonderful Sound for All’. WS Audiology vil bidrage til, at vidunderlig lyd er en del af alle menneskers liv. Vores strategi er fokuseret på Awareness, Accessibility og Affordability, fordi det er de barrierer, de fleste mennesker oplever og som er årsag til, at færre end 20 procent af alle mennesker i verden, der har brug for høreapparat, rent faktisk bruger et. Så kort fortalt handler det jo om, at vi arbejder med et stigma – at leve med et høretab – som vi forsøger at komme til livs. Når vi som organisation er drevet af netop det purpose, synes jeg, at et systematisk og strategisk arbejde med bæredygtighed ligger lige for”, fortæller Marianne Wiinholt.

”Derfor synes jeg, at vi som organisation på mange måder er meget langt. Vores ESG-fokus er meget på S, hvor vi prioriterer vores medarbejdere højt. Med hensyn til Environment har vi – i forhold til mange andre virksomheder – et lavere miljøaftryk, hvilket vi prioriterer højt, og som vi har ret godt styr på, og derfor kan vi fokusere bredere”, uddyber Marianne Wiinholt og nævner temaer som diversitet, inklusion, cirkulære forretningsmodeller, Human Rights og Labour Rights som primære indsatsområder.

Stigende modenhed, men stadig lang vej

Bæredygtighed er på mange måder buzz. Alle taler om det, alle ved, at det er vigtigt. Men få har fundet de vises sten, og endnu færre har solide praksisser og resultater bag sig.

”Det er et umodent område. Det svære for en ledelse er jo, at der er så mange ting, som man kan fokusere på. Derfor bliver hovedudfordringen at kunne prioritere. Jeg synes, at et stort paradoks er, at jo lavere modenhed, desto flere KPI´er. Hvor jeg egentlig synes, at det modsatte skal være afgørende. Nemlig at den modne indsats er karakteriseret af ét fokus og få kerne-indsatser. Og det er lige præcis mit mål her i WS Audiology. At hjælpe med at vi bliver endnu mere fokuseret strategisk og ledelsesmæssigt”, understreger Marianne Wiinholt.

CFO-funktionen skal evne at samarbejde

Et af de store og meget praktiske spørgsmål i mange organisationer er, hvordan arbejdet med bæredygtighed skal organiseres. Mange søger det enkle svar på det spørgsmål, men et sådant findes ikke. Marianne peger dog på et par vigtige forhold. Dels skal finansfunktionen være meget involveret, og dels skal hele organisationen evne at kunne samarbejde.

”CFO-funktionen har en helt særlig betydning. Funktionen er vant til struktur, Governance, datakvalitet, konsistens og er jo helt opdateret i forhold til både regnskabsprincipper og de konstant reviderede krav i ESG-konteksten”, siger Marianne Wiinholt, der dog anfører en afgørende organisatorisk pointe: ”Det er bestemt ikke altid, at finansfunktionen har den faglige dybde, som kræves. Den faglighed findes jo i linjen og i andre funktioner. Derfor er det blevet mere afgørende end nogensinde, at finansfunktionen evner at samarbejde meget bredt. Jeg synes faktisk, at evnen til samarbejde i dag er en helt afgørende kompetence i arbejdet med bæredygtighed.” Marianne Wiinholt understreger på den måde også sin opmærksomhed på det organisatoriske aspekt af arbejdet med bæredygtighed. ”Finans skal ikke eje det hele, men bør sætte barren så højt som muligt. For hvis Sustainability bliver et appendix, rykker du absolut ingenting.

Man SKAL kommunikere – og hellere offensivt end defensivt

Kommunikation er et andet stort spørgsmål. Ingen ønsker Greenwashing, der kan skade image, rygte og troværdighed. Men hvad skal man egentligt gøre? Holde sig lidt tilbage eller gå linen ud?

”Jamen, man SKAL da kommunikere. Og hellere for meget end for lidt. Ellers hjælper vi ikke den store bevægelse. Men det er helt afgørende, at al kommunikation er troværdig”, understreger Marianne Wiinholt. I praksis prioriterer WS Audiology at fokusere på et samlet narrativ, der kan bruges offensivt både internt og eksternt. Og dertil har WS Audiology udviklet et princip om at teste al kommunikation: ”Det betyder ganske enkelt, at vi tester vores kommunikations-forslag hos stakeholders. Både internt blandt medarbejdere og eksternt ved kunder og andre stakeholders. På den måde sørger vi for både at tage meget initiativ og samtidig at holde fødderne på jorden”, siger Marianne Wiinholt og konkluderer: ”Man SKAL kommunikere. Men du er nødt til at bruge ressourcer på forarbejdet. Og du skal altid gøre dig umage.”

 Af Anders Monrad Rendtorff

Jette Ditlev, formand for VL30, havde et lille forspring inden VL-gruppemødet tirsdag den 30. august. For Jette havde i foråret været en af drivkræfterne bag VL Døgnets proces med at udarbejde VL´s 10 bud på Sustainable Leadership. Så det var spændende, hvad der ville ske, når hendes egen gruppe skulle diskutere emnet.

Scenen var sat i Sunset Boulevards hovedkvarter i Kolding, hvor CFO Mads Henriksen var vært.

”Der blev diskuteret ret lystigt i løbet af aftenen. Og på ægte jysk manér var der også megen skepsis i forhold til at eksekvere”, fortæller Jette Ditlev og uddyber:

”Det er jo ikke på grund af modvilje, for alle ved, at bæredygtighed er vigtigt. Men alle kender også den krævende hverdag. Skepsis handler om kompleksitet, om ressourcer og i meget høj grad om kompetencer. Og så hjælper den nuværende situation ikke spor. For hvad er forretningsmæssigt muligt i den nuværende situation med krig, høj inflation osv. Med andre ord vil alle rigtigt gerne, men hvem skal betale? Kunderne? Kan de, og vil de?”

Der er ingen enkle løsninger. Men processen og diskussionen var rigtigt god. Evalueringen fra gruppemødet viser da også, at deltagerne vurderede mødet til at være ”rigtigt godt” eller ”godt”.

Kan processen anbefales?

”Ja, jeg kan anbefale processen og brugen af materialerne. Det er en god samtalestarter og inspirator – og det kan være en måde at få gang i ESG-diskussionerne på, som så kan inspirere den enkelte i eget arbejdsliv”, afslutter Jette Ditlev.

Vi glæder os til at byde velkommen til endnu en episode i den virtuelle serie om Sustainable Leadership, hvor vi vil fokusere på Greenwashing og kommunikation om bæredygtighed. Hovedpointen er, at bæredygtighed skal kunne dokumenteres – og hvis man ikke kan det i fornødent omfang, så er der tale om Greenwashing. På episoden den 6. september får Clement Kjersgaard blandt andet besøg af Louise Koch (VL 111), der er globalt ansvarlig for Dell Technologies’ aktiviteter inden for Sustainability. Vi har mødt Louise til en snak om hendes syn på bæredygtighed og kommunikation.

Af Anders Monrad Rendtorff

Der er en hårfin balance mellem at komme proaktivt ud med sine mange gode initiativer omkring bæredygtighed og samtidig holde sig på sikker grund i forhold til kritik eller risiko for Greenwashing. Det er en af hovedpointerne fra Louise Koch, der har arbejdet systematisk med bæredygtighed i mange år.

“På den ene side er der stort udviklingspotentiale i virksomhedens bæredygtighedsindsatser med forretningsudvikling, innovation og styrkede kunderelationer i sigte. Men på den anden side er der konstant stigende krav fra lovgivning og ofte meget opmærksomme stakeholder-grupper, der følger virksomhedens kommunikation meget nøje. Det bliver i praksis et svært dilemma at håndtere for virksomheden, fordi man på den ene side ønsker at spille aktivt med på banen, men på den anden side jo ikke ønsker et gult eller rødt kort for Greenwashing”, fortæller Louise Koch, der anerkender, at det er en hårfin balance, og at man derfor skal gennemtænke sine kommunikationsaktiviteter og sikre, at de altid baserer sig på troværdig dokumentation.

Stor modning i de seneste år

Bæredygtighed er stadig et nyt område for mange virksomheder, men Louise, der har været med i mange år, oplever en markant modning på området.

“Der er en meget stor modningsproces i gang. Et af de mest centrale områder er det store fokus på data og dokumentation. Data skal bare være i orden. Så selv om der også er meget buzz omkring bæredygtighed, så er der en generel styrket opmærksomhed på, at man som virksomhed skal dokumentere sine aktiviteter inden for bæredygtighed”, understreger Louise Koch. Hun opfatter ESG-terminologien som et gennembrud, fordi det dermed er blevet muligt at få bæredygtighedsperspektivet forankret strategisk hos øverste ledelse som en integreret del af virksomhedens strategiske arbejde med risikostyring og compliance på den ene side, samt forretningsudvikling og innovation på den anden side.

Men selvom der i disse år er et meget stort fokus på compliance-delen af bæredygtighed på grund af nye lovkrav og forventninger til governance og rapportering, så er der stadig masser af mulighed for at være offensiv i sin kommunikation.

“Det er helt ok at sætte ambitiøse mål og kommunikere dem ud. Det kan særligt være inden for klima-indsatsen, hvor en given virksomhed kan have mål om at være klimaneutral i 2030 eller Net Zero i 2050. Ambitiøse mål kan være en super god drivkraft for at mobilisere til handlingsplaner og forandring på tværs af organisationen. Men det er ikke en gratis omgang. Der skal følges op på målene, man skal skabe en plan for at komme derhen, og man skal rapportere og kommunikere om sine fremskridt. Og derfor kommer vi jo frem til det samme igen. Der skal være styr på data og dokumentation, ellers risikerer man anklagen om Greenwashing – og så får troværdigheden et ordentligt hug”, fortæller Louise Koch.

Kunsten at kommunikere det rette indhold på rette tid og sted til rette modtager

For at lykkes med en virkningsfuld og troværdig kommunikation omkring bæredygtighed skal man have øje for, hvad virksomhedens forskellige stakeholders har brug for. Louise Koch forklarer:

“Business-kunder og investorer vil sætte pris på en gennemarbejdet ESG-rapport med et solidt datagrundlag, der tydeligt viser, hvordan virksomheden arbejder strategisk med risici og muligheder inden for bæredygtighed i hele værdikæden. Gerne suppleret med løbende kommunikation gennem medier og i direkte kommunikation gennem webinarer eller andet. Men for medarbejdere eller forbrugere vil der være brug for en mere mærkbar kommunikation i mindre bidder, der sætter fokus på den gode historie og konkrete eksempler på, hvordan virksomheden gør noget godt for miljø eller mennesker lokalt og globalt. Her vil jeg også klart anbefale, at man gør brug af etablerede miljømærker til at få ekstern dokumentation på, at ens produkt overholder givne standarder for bæredygtighed.”

Louise ser også i disse år en risiko for, at den nye og krævende lovgivning om compliance og rapportering overtager fokus fra forretningsudvikling og innovation.

“Selv i de største virksomheder lægger bæredygtighedsafdelingen lige nu en stor del af deres ressourcer i at gøre virksomheden klar til de nye rammer og love inden for ESG og bæredygtighed, ikke mindst omkring rapportering. Det skal selvfølgelig være på plads som det stærke fundament. Men derudover er det også supervigtigt at have bæredygtighed forankret i virksomhedens strategi for forretningsudvikling og innovation. For mange virksomheder vil der være oplagte muligheder for at differentiere sig i markedet og for at styrke relationer med kunderne ved at give dem inspiration og løsninger til, hvordan de selv kan blive mere bæredygtige.”

Organisering af bæredygtighed bliver et strategisk tema

Louise Koch oplever, at organisering af indsatsen er et stort spørgsmål for mange organisationer. I takt med at bæredygtighed vinder strategisk indpas i organisationerne, skal man ofte gentænke måden af organisere sig på.

“Hvordan skal vi forankre indsatsen? For det første skal topledelsen eje bæredygtighed og den bredere ESG-dagsorden. For det andet skal alle afdelinger/funktioner identificere deres andel i bæredygtighed og vælge lokale ansvarlige. Og så skal strategien og indsatsen samlet set organiseres i én funktion. I disse år ser vi, at Finance løbende får en større rolle, hvilket er positivt. Men min anbefaling vil klart være, at man har en central funktion omkring ESG og bæredygtighed, som både kan sætte den strategiske ramme og retning for virksomheden og samtidig har den dybe faglige indsigt til at rådgive og guide på tværs af virksomhedens funktioner”, fortæller Louise Koch.

Louise møder også en anden, ny udfordring. Nemlig at bæredygtighed er blevet populært.

“Før var jeg selv, ligesom mange andre bæredygtigheds-ledere, mere en lonely rider, der skulle holde flaget højt i organisationen. Men nu oplever jeg en markant mushroom-effekt. Alle vil spille med. Og der er mange gode ideer på tværs af regioner og funktioner, ikke mindst i forhold til kommunikation. Men det er ikke altid, at de lige er helt gennemtænkte i forhold til virksomhedens strategi eller helt på sikker grund i forhold til fagligheden omkring ESG eller grøn markedsføring. Så den nye rolle for en bæredygtighedsleder er nærmest at være dirigent for et orkester og sikre, at alle spiller med på den samme melodi med hver deres instrument – og samtidig rammer rent på tonerne”, afslutter Louise Koch.