Årstema: VL & AI
Du har brug for mennesker
29. april 2024
Serge Belongie er professor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet og direktør for Pioneer Centre for AI, der hører under Københavns Universitet. Hans hovedpointe er, at ledere skal være meget opmærksomme på hypen omkring AI. Han sammenligner AI og andre nye teknologier med tidligere teknologiske gennembrud. Typisk er der en masse hype. Så lægger støvet sig, og vi finder ud af, at det er de banale, almindelige applikationer, der gør forskellen. Hans anden vigtige pointe er, at teknologi er teknologi – det er stadig mennesker, der styrer, og det er mennesker, der i sidste ende vil forårsage udfordringer og problemer. VL Nyt har taget en snak med Serge Belongie om AI. Og du kan glæde dig til hans keynote på VL Døgnet den 6. juni.
Af Anders Monrad Rendtorff
Serge Belongie kommer med et meget stærkt budskab om AI. Han forsøger at afmystificere AI og gøre op med hypen.
”Det forekommer mig, at mediehypen var meget energisk for omkring seks måneder siden. Jeg tror, vi er på vej ud af den misforståelse, at AI er en superintelligens, og at AI fjerner alle vores jobs. Det er efter min mening slet ikke tilfældet”, siger Serge Belongie, professor ved Københavns Universitet og leder af det anerkendte P1 – Pioneer Centre for Artificial Intelligence.
Han fortsætter med sit perspektiv på AI, som repræsenterer en ganske balanceret forståelse:
”Det er klart, at fordelene ved AI er virkelig bemærkelsesværdige, men vi skal bare huske proportionerne. Jeg tror, at når støvet (fra hypen) har lagt sig om et stykke tid, så står vi tilbage med flere kraftfulde og nyttige værktøjer, som kan skabe utrolige resultater. Kort sagt overvurderer vi, hvor hurtigt det vil blive implementeret. Og undervurderer, hvor virkningsfuldt det vil være – over tid.”
Antagelsen er ofte, at teknologien er fjenden – den bliver en nem prygelknabe. Jeg har den modsatte opfattelse: Mennesket er problemet.
Filtrér overdrivelserne fra
Serge Belongie har et særligt fokus på oprindelsen af hypen. Han understreger, at vi skal huske proportionerne i forståelsen af konsekvenserne af AI.
”Jeg er meget bevidst om oprindelsen af den nuværende hype. Den er drevet af USA/Silicon Valley, som har et meget specielt syn på teknologi og mennesker. Masser af innovation og udvikling sker i et miljø, hvor fjendtligheden over for arbejdskraft som sådan kan være relativt høj. Det påvirker selvfølgelig lovprisningen af, hvad teknologien kan gøre”, siger Serge Belongie.
Han understreger, at der historisk har været en tendens til at overdrive fordelene ved, hvor stærke bestemte teknologier er. Han er derfor også skeptisk over for det enorme fokus på regulering af teknologi:
”Antagelsen er ofte, at teknologien er fjenden – den bliver en nem prygelknabe. Jeg har den modsatte opfattelse: Mennesket er problemet.”
Se på Kina for at få en fornemmelse af fremtiden
Perspektivet på mennesker versus teknologi er en nøglefaktor, når Serge Belongie ser på det globale landskab med teknologisk udvikling. Han ser tre forskellige paradigmer i den dynamiske udvikling.
”USA repræsenterer fortællingen om en Wild West-lignende innovation, hvor teknologien er helten, og mantraet er ’Move fast, break things’. En grundlæggende præmis er mistillid til enhver regering”, analyserer Serge Belongie, som fortsætter sin analyse med et billede af den europæiske tilgang:
”I modsætning til USA har Europa et stort fokus på overvågning og regulering i en situation, hvor de europæiske samfund vægter konsensus og grundighed. Det er en meget bevidst tilgang, som bare tager tid – og derfor kan virke langsom.” Serge Belongie vender sig dernæst mod Kina, som har en tredje og meget anderledes tilgang:
”Kina er meget anderledes. De er ikke så optagede af konsensus, de er ikke så optagede af innovation. Nej, de er meget fokuserede på forstærkning, forstørrelse og skala – meget gerne hurtigt. Tilgangen er top-down og tankegangen er ’Just do it’”.
De tre forskellige tilgange er i spil på samme tid, og Serge Belongie tøver ikke, når han bliver spurgt om fremtiden:
”Kig på Kina for at se tegnene på, hvordan fremtiden vil se ud. Det er fokus på etablerede, state of the art-værktøjer, der virker i virkeligheden.”
Bølger af disruption vil altid ske – lær af tidligere teknologiske gennembrud
Serge Belongie mener, at bølger af disruption altid vil ske og finder trøst i analogierne fra tidligere teknologiske gennembrud. Det kan være sammenligninger med f.eks. ‘De Gule Sider’-virksomheder som Yahoo i slutningen af halvfemserne, eller da regnearkene gjorde deres indtog i virksomhederne.
”Jeg ser analogier, der kan hjælpe os med bedre at forstå AI. I halvfemserne revolutionerede Yahoo og andre ‘De Gule Sider’-formater. Det føltes som en revolution, men snart blev det næsten for meget. Det var svært at navigere i, og der var behov for alt for meget organisation. Så kom Google nogle år senere – ud af ingenting. Vi blev blæst bagover af enkelheden. Men min pointe er, at det tog næsten et årti, før vi kom til søgemaskineoptimeringsprocesserne. Det tager bare meget længere tid, end vi tror”, pointerer Serge Belongie.
Han peger også på fremkomsten af regneark i virksomheder for en lignende analogi.
”Med regnearkene så vi en demokratisering af økonomien i virksomhederne og en ændret rolle for f.eks. controllers og finansafdelingen. Det var en stor forandring for mange virksomheder. Men når vi ser tilbage, vil vi nok se på regneark som et smart værktøj, ikke som en revolution. Og sådan er det: Regneark er bare et værktøj. De kan stadig lyve, og princippet om ’garbage in er garbage out’ gælder stadig”, understreger Serge Belongie, der afslutter med menneskets betydning:
”Min grundlæggende pointe er, at teknologi bare er teknologi. Vi har brug for mennesker for at få den til at fungere. Når det er sagt, er den anden vigtige pointe, at du som individ og som leder skal uddanne dig gennem hele dit liv og din karriere.”
Serge Belongies tips og tricks til dit lederskab af AI
- Tænk i analogier. For eksempel da regneark kom ind i organisationen. Eller da Google gjorde internetsøgning så meget lettere. På nogle måder revolutionerede værktøjerne noget af det daglige arbejde, gjorde nogle funktioner overflødige. Men vigtigst af alt tvang det organisationen til at lære at bruge disse nye værktøjer effektivt.
- Behov for at lære. Nøgleordet for ledere og organisationer er behovet for konstant læring. Som leder, som individ og som organisation bliver disse nye værktøjer og teknologier hurtigt en slags nødvendige kompetence-elementer, som man er nødt til at forstå og håndtere. Konstant læring er mantraet.
- Ignorer støjen og hypen. En af de sværeste opgaver for en topleder er at navigere i støjen og hypen om AI. Vær rolig, forstå bias fra udviklingsperspektivet, og find din egen vej.
- Vær opmærksom på det banale, på det enkle. Det er de almindelige applikationer, der vil give de største fordele. Organisering af data, håndtering af kunder eller hjælp til hverdagens ‘ting’. I det hele taget aktiviteter og processer, der kan automatiseres eller optimeres. Det er ikke sensationelt og radikalt, men meget praktisk. Med andre ord: Lederne bør fokusere på gentagne processer.
AI-personaen: Forestil dig en ekstremt energisk praktikant
Serge Belongie har denne karakteristik af AI som persona:
Forestil dig en ekstremt energisk praktikant. Meget klog, meget ambitiøs, masser af energi. Men også for hurtig og for meget. For som de fleste ledere ved, har praktikanter brug for råd, vejledning, feedback og den menneskelige indflydelse. Det er AI-personaen. Det er en teknologi og har brug for vejledning fra mennesker.
Om Serge Belongie, der taler på VL Døgnet den 6. juni
Serge Belongie er professor i datalogi ved Københavns Universitet, hvor han også fungerer som leder af Pioneer Centre for Artificial Intelligence (P1). Tidligere har han været professor i datalogi ved Cornell University, Associate Dean ved Cornell Tech og medlem af Visiting Faculty-programmet hos Google. Hans forskningsinteresser omfatter Computer Vision, Machine Learning, Augmented Reality og Human-in-the-Loop Computing. Han er også medstifter af flere virksomheder, herunder Digital Persona og Anchovi Labs.
Han har modtaget NSF CAREER Award, Alfred P. Sloan Research Fellowship, MIT Technology Review “Innovators Under 35” Award og Helmholtz-prisen for grundlæggende bidrag inden for Computer Vision. Han er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og sidder i bestyrelsen for European Laboratory for Learning and Intelligent Systems (ELLIS).
P1 – globalt pionercenter inden for AI
Pioneer Centre for Artificial Intelligence var det første af den slags pionercentre og har derfor fået tilnavnet P1. Centret har fået bevilget 47 millioner euro (ca. 354 millioner dkk) over 13 år (2021-2034). P1’s vision er at støtte forskning i kunstig intelligens i verdensklasse med fokus på samfundsmæssige udfordringer, mennesker og design og samtidig bringe Danmark i front internationalt. Ud over disciplinerne inden for kunstig intelligens; såsom maskinlæring og deep learning, arbejder P1-forskere også med de etiske aspekter af AI, og hvordan man designer teknologier, der bygger på kunstig intelligens, på en sådan måde, at de accepteres og forstås af dem, der har brug for dem.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet er vært for centret i tæt samarbejde med de 4 partneruniversiteter: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og IT-Universitetet i København.