Erhvervsministeren på VL Døgnet 2023

25. maj 2023

Du har måske allerede hørt erhvervsminister Morten Bødskov i første episode af podcasten VL Insights. Nu deltager ministeren også på VL Døgnet den 31. maj for at give et opdateret nationalt overblik over de geopolitiske udfordringer, danske virksomhedsledere står over for.

VL Døgnet 2023 giver dig både det store globale overblik og konkrete input til din ledelse af dilemmaer i hverdagen. Så på alle måder tager VL Døgnet 2023 pulsen på verden af i dag. Årets tema ”Navigating Uncertainty” er det overordnede fokus; altså med andre ord – hvordan navigerer vi som virksomhedsledere i denne usikre tid – i praksis?

Vi har sammensat et stærkt program, der gennem en spændende og dynamisk dag sammen med over 600 VL-medlemmer giver indsigt, inspiration og også nogle konkrete ledelsesmæssige greb med i rygsækken.

For at give et højaktuelt overblik fra den danske politiske scene, har vi den ære at få besøg af erhvervsminister Morten Bødskov, som ud fra både lokale og geopolitiske perspektiver forholder sig til den nuværende erhvervspolitik som beskrevet i regeringsgrundlaget.

De globale spændinger stiger. Der går en lige linje fra nedskydningen af en luftballon over Nordamerika til problemerne for danske virksomheder med at få forsyningskæderne til at hænge sammen. Verden er forandret. Den globalisering vi kendte for bare få år siden, udvikler sig stadig mere til en regionalisering af bl.a. erhvervspolitikken. I EU er industripolitik, statsstøtte og kritiske afhængigheder øverst på dagsordenen. Det stiller nye krav til erhvervspolitikken og samarbejdet mellem politikere, erhvervsliv og virksomheder. Konsekvenser?

Det og meget mere vil erhvervsministeren gå i dybden med til VL Døgnet den 31. maj.

Du har måske allerede hørt erhvervsministeren i første episode af podcasten VL Insights. I samtale med Lisbeth Knudsen og John Wagner fra VL’s bestyrelse kommer Morten Bødskov med sit bud på, om vi kan se frem mod en årelang global recession og giver samtidig en forklaring på, hvorfor erhvervspolitik er blevet sikkerhedspolitik.

Hvis du ikke kan være med til VL Døgnet?


Der er mere end 600 tilmeldte VL-medlemmer, så VL Døgnet tegner bestemt til at blive et tilløbsstykke. Men hvis du ikke kan være med, så kan du stadig opleve indholdet. Vi videooptager VL Døgnet og stiller keynotes og paneldebatter til rådighed for dig hurtigt efter VL Døgnet.

VL Insights: Danmark ifølge erhvervsministeren

Lyt med her

Mød VL Insights på VL Døgnet 2023

Læs mere

VL Døgnet byder på spændende live-cases om svære dilemmaer

Læs mere

Se hele programmet for VL Døgnet 2023