Fremtiden er flere bundlinier end blot den finansielle.
Men vi mangler stadig data og sprog
29. april 2022
Vi har levet efter en finansiel matrix, men vi skal lære, at der skal være flere bundlinier. Det var den entydige konklusion efter endnu en spændende og lærerig episode af Bæredygtig Ledelse. Men panelet var også enige i, at der stadig mangler både sprog og data, for at man kan måle entydigt. Episode 3 fandt sted torsdag den 21. april og kan ses eller genses på vl.dk.
Af Anders Monrad Rendtorff
Målestokken er Profit og Tillid
Er der sket noget med bæredygtighed over de seneste år? Har corona gjort en forskel? Det var åbningsspørgsmålene til panelet fra Clement, der satte Episode 3 i gang. Svaret var klart; Der er sket meget, særligt i forhold til opfattelsen af bæredygtighed, og der er helt særlige implikationer for den grundlæggende forretning.
- ”Der er sket meget. For tre år siden havde vi stadig overvejende fokus på profit. I dag er møntfoden tillid. Vi ser i mange forskellige sammenhænge, at tillid og profit nu går mere hånd i hånd. Det er reguleringen, det er nye standarder og dermed et nyt sprog, der vinder indpas”, fortalte Anders Dons fra Deloitte, VL 1, der også sammenfattede udviklingen sådan:
- ”Området med bæredygtighed er meget komplekst, men nøgleordet er acceleration. Toget kører og toget har stigende fart”, understregede Anders Dons.
Det var panelet enige i. For Jeanette Fangel Løgstrup, Bestyrelsesmedlem, JP Politikens Hus m.fl. VL73, der har fulgt området nøje i årevis, er den mest centrale udvikling, at snakken om bæredygtighed er blevet til realiteten bæredygtighed. Jeanette har været i finanssektoren i store dele af sin karriere og ser en helt særlig rolle for den sektor.
- ”Det helt store skifte er, at bæredygtighed ser ud til at blive en realitet. En af de store katalysatorer er selvsagt finansiering. Og kravene til finansiering er skærpet på grund af netop bæredygtigheds-parametre. På den måde har den finansielle sektor fået en stor mulighed for at give sit bidrag, som samtidig er et meget stort ansvar”, betonede Jeanette Løgstrup.
”Finanssektoren er blevet en katalysator for den grønne omstilling”
Der er forskellige måleinstrumenter – men det vigtigste er at komme i gang
Et af episodens omdrejningspunkter var selvsagt debatten om måleinstrumenter. Hvad er anbefalinger til måling?
- ”Vi er ikke ret langt og markedet skriger på ESG-målinger”, lagde Christina Blak, VL65 ud
- ”Vi er nødt til at få meget mere transparens på f.eks. fødevarer for at kunne påvirke forbrugernes adfærd. Jeg vil glæde mig til et krav om mærkning af miljøpåvirkning fra vugge til grav” fulgte Michael Løve op, VL46, EVP fra Netto
Men der er man ikke endnu. Panelet var dog enige om to forhold; Det ene er at EU´s taksonomi sætter dagsordenen for al måling, så det er kløgtigt at sætte sig ind i den. Derudover er ESG bredt anerkendt som det sprog man skal tale. Men samtidig var panelet også mere pragmatisk, som Søren Holm Johansen, Bestyrelsesformand og medlem af VL48, gav udtryk for:
- ”Det at komme i gang er afgørende. Det er ok at vælge noget, der er konkret og synligt. Start med at fokusere på dit el-forbrug, på kantinens forbrug etc. Det er fint at bruge sin common sense. Og så kan man udvide derefter”, sagde Søren Holm Johansen.
”Vi spiller i overtid med klimaet”
Kravene til data øges – og kravet skal komme fra toppen
Een ting er at være enig om, at der skal flere typer måling til for den moderne bæredygtige virksomhed. Noget andet er altså hvilke. Ikke-finansielle skal være lige så stærke og solide som de finansielle data. En CFO skal være lige så dygtig til andre typer data end de finansielle. Samtidig var panelet enige i, at bæredygtighed er en holdsport, hvor alle skal være med, og der skal være en tydelig anfører; en ledelse!
- ”Ambition og strategi for bæredygtighed skal placeres i toppen. Bestyrelsen skal forstå hvad der sker”, afsluttede Søren Holm Johansen
”Jeg har lært gennem mange år med kunder i detail, at det IKKE er, hvad man siger, men det er hvad man GØR”
Hvad er EU Taksonomi?
EU-taksonomien, som er EU’s klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter, er trådt i kraft i januar 2022. Den stiller krav om rapportering allerede for 2021 for de største virksomheder, men vil allerede nu også have stor betydning for en stor del af dansk erhvervsliv.
EU-taksonomien er det første af 10 handlingspunkter i EU’s handlingsplan for bæredygtig finansiering. Taksonomien fastlægger rammer og betingelser for, hvad der kan klassificeres som bæredygtig økonomisk aktivitet. Formålet med taksonomien er at give virksomheder, investorer og politiske beslutningstagere fælles definitioner af, hvad der kan betragtes som bæredygtige investeringer, så det bliver lettere gennemskueligt, hvordan der kan investeres i bæredygtige projekter og aktiviteter. Taksonomien er rettet mod finansielle virksomheder, EU, medlemslande og virksomheder, der i dag er underlagt krav om ikke-finansiel rapportering i henhold til EU-lovgivningen, og taksonomien vil have omfattende betydning for investeringsmønstre globalt set og i EU. Det betyder i praksis, at taksonomien vil få betydning for al økonomisk aktivitet.
Kilde: csr.dk, hvor du kan læse mere om EU-taksonomien
Se eller gense Episode 3 - Måling: Mind The Gap - Bæredygtighed kan måles
Se eller gense den interessante og lærerige debat, der kommer vidt omkring måling af bæredygtighed.
Mød i panelet:
Christina Blak, VL65, Kreativ Direktør og Partner, We Love People
Jeanette Fangel Løgstrup, VL73, Bestyrelsesmedlem, JP Politikens Hus m.fl.
Søren Holm Johansen, VL48, Chairman, Board member, Senior Advisor
Michael Løve, VL46, Executive Vice President, Netto
Anders Dons, VL1, Nordic CEO, Climate and Sustainability Ambassador, Deloitte