Hvordan ser fremtidens job ud? Ifølge topøkonom Professor Philipp Schröder vil mange af os kun skulle arbejde 21 timer om ugen for at levere det samme. Mød ham på VL Topmødet den 6. maj, hvor han i selskab med Group CEO Jacob Aarup-Andersen og SVP & General Manager, Anja Monrad fra Dell Technologies, CEE sætter fokus på fremtidens arbejde. 

Af EVA ANDERSEN

Bliver mennesker overflødige, når robotter kan bringe pizzaer ud, gøre rent, binde ungernes snørebånd i børnehaven og erstatte journalister og matematikere?

Nej, lyder det korte svar fra topøkonomen Philipp Schröder, professor ved Aarhus Universitet.

-Menneskelig arbejdskraft har forandret sig gennem millioner af år. Engang var fysisk styrke en værdifuld menneskefærdighed, indtil maskiner kom til. Nu er der brug for højanalytiske evner, men mange processer kan automatiseres, og mit eget arbejde kan et langt stykke hen ad vejen erstattes af en computer. Alligevel bliver menneskelige færdigheder aldrig overflødige. Der vil altid være noget, som menneskelig arbejdskraft er bedre egnet til end teknologi.

For en professor som ham selv med en tung matematisk viden som sin vigtigste færdighed betyder det mere tid til de studerende og den fælles fordybelse.

-Forandringerne er hverken problematiske eller usunde, tværtimod. Selv i en top-automatiseret produktionsproces er der mennesker involveret, der hvor det er mest meningsfuldt. Det er der ikke noget nyt i, det er blot en fortsættelse af tusinder af års trends, og nej, vi skal ikke frygte massearbejdsløshed som følge af teknologi.

-Jeg personligt får måske 20-80 pct. mere tid til det, jeg gør bedst, når der opstår interaktiv læringssoftware og interaktive lærebøger. Jeg får mere tid til vejledning af de studerende, så den forandring betyder mere tid til menneske-menneske-interaktion. Groft sagt vil efterspørgslen efter menneskers arbejdskraft øges på områder, som er præget af uforudsigelighed og menneske til menneske-interaktion. Ingen kan fx forestille sig at aflevere sit barn til en robot, selvom robotter sagtens kan binde sløjfer på snørebånd i børnehaven.

Er vi på vej mod en 21-timers arbejdsuge?

Med andre ord. Philipp Schröders kernekonklusion er, at antallet af job ikke er statisk – det afhænger af efterspørgslen. Og når visse job forsvinder, vil der opstå efterspørgsel efter menneskelig arbejdskraft andre steder.

-2,7 millioner danskere er beskæftiget på arbejdsmarkedet, men jobbene er der kun, så længe vi efterspørger dem. Der opstår hele tiden nye jobtyper, som vi ikke havde set for fem år siden.

-Samtidig betyder robotteknologi, at produktionen kan gøres rørende billigt i dag, og det betyder, at vi får et samlet indkomstløft, fordi vi kan producere flere ting hurtigere og billigere. Det betyder igen, at vores velstandsniveau hele tiden udvikler sig og bliver bedre end tidligere generationers.

-Al digitalisering er dybest set et produktivitetsløft. Når en robot kan undervise bedre i mikroøkonomi, end jeg kan, medfører det et produktivitetsløft, som kan omsættes til enten mere forbrug eller fritid. I den forbindelse er det interessant at nævne, at mens amerikanerne traditionelt har konverteret det løft til et øget forbrug, vil vi i Europa ofte hellere veksle det til kortere arbejdstid.