Generalforsamling & Årsmøde 2020

Gå til siden Generalforsamling & Årsmøde 2020

Den digitale omstilling sker lige nu, lød det på VL’s årsmøde. Danmark er ikke frontrunner på de nye teknologier – til gengæld kan vi være først og bedst til at adoptere dem. Et mindre publikum havde sikret sig en fysisk plads ved VL’s årsmøde hos PwC i Hellerup, mens næsten 500 VL-medlemmer fulgte LIVE-streamingen og et festfyrværkeri af ekspert-indslag fra ind- og udland.

Det har stået øverst på manges ønskeliste, og nu er det virkelighed – VL’s årstema for 2020/2021 hedder Digital Reshaping, og tirsdag blev det skudt i gang under et stjernespækket årsmøde-program.

En af talerne på scenen i Hellerup var Cecilia Bonefeld-Dahl, som står i spidsen for DIGITAL EUROPE. Som øverste chef i den europæiske it-brancheorganisation repræsenterer hun 36.000 virksomheder på tværs af Europa.

Hun lagde ud med at pege på et tankevækkende faktum: Kun fem procent af de hurtigst voksende virksomheder globalt er europæiske. Det kan vi gøre bedre, sagde hun og tilføjede, at Europa er bedre forberedt på den digitale omstilling end resten af verden – og det forspring skal vi udnytte.

I Europa har vi nemlig allerede godt styr på regler og persondatasikkerhed takket være GDPR – regler, som lige nu bliver kopieret verden over, sagde hun, inden hun gav en opfordring videre til danske virksomheder, store som små.

Manglen på it-kvalifikationer og talent var formiddagens helt store tema, og Jens Riis Andersen, Partner hos McKinsey & Company satte tal på problemets omfang.

“Digitale virksomheder har vist sig at være mindre ramt af coronakrisen end andre virksomheder. Det er nu, inden for de næste 12 måneder, tingene sker, ikke om ti år – og de små virksomheder skal med, især SMV’erne mangler resiliens.”

“Det er tid til at gå fra strategi til konkrete planer. Timingen er spot on”

Cecilia Bonefeld-Dahl

Director, DIGITAL EUROPE

LIVE streaming on-demand

Hvis du ønsker at se live streamingen on-demand, bedes du venligst kontakte VL-Sekretariatet

McKinsey: Gult flag ved talent og uddannelse

 

Om ti år vil Danmark mangle op til 80.000 medarbejdere med dybe analytiske it-kompetencer, lyder vurderingen fra McKinsey, som på årsmødet præsenterede en spritny rapport under temaet ’Denmark in the age of AI’.

Rapporten handler om udbredelsen af nye teknologier, specifikt AI (kunstig intelligens) og er blevet til i et samarbejde med Google.

Analysen udpeger 300 digitale super-clusters i verden, som er førende på nye teknologier som kunstig intelligens. Helt i front finder man USA, Kina og Canada, mens Europa halter bagefter, og København må nøjes med en 70. plads på listen.

  • I Danmark sakker vi bagud på den nyeste bølge af teknologier, sagde Jens Riis Andersen. Vi kan og skal ikke være først med de nye teknologier, det løb er kørt, men vi skal være de første og de bedste til at adoptere dem, tilføjede han.

At Danmark er et stykke vej fra at kunne kalde sig en AI Nation, viser de nye tal. 75 pct. af de danske virksomheder (primært de store virksomheder) i McKinsey-undersøgelsen ”eksperimenterer” med mindre AI-projekter, og er altså endnu på et tidligt stadie i udviklingen.

Den gode nyhed er, at danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt for at rykke sig hurtigt, fordi vi i Danmark traditionelt har en høj adoptionsevne og gode infrastrukturer.

Christine Sørensen, Politisk Chef, Google

Gør, hvad I allerede gør godt, men gør det endnu bedre

 

Politisk Chef Christine Sørensen fra Google tog tråden op med de tre T’er, fra den første taler, Tanya Suarez, som talte om ’Three impossible things before breakfast: Tech, Talent and Trust.

  • Når vi taler om kvalifikationer og uddannelse, betyder det ikke, at nu skal vi alle sammen til at kode, men at der med de nye teknologier er brug for nye kompetencer hele vejen rundt. Det gælder fra projektlederen til medarbejderen på fabrikken. Mange kan ret hurtigt omskoles, og vi når langt ved at dreje på de små knapper, sagde Christine Sørensen. Tillid er en anden forudsætning for en succesfuld Digital Reshaping, fortsatte hun.
  • Er de digitale forandringer for det gode, spørger mange skeptisk? Vi har en vigtig opgave i fortsat at sørge for, at befolkningen kan have tillid til de nye teknologier. Det nytter ikke, at virksomheder kun taler om vækst – vi er nødt til at have tilliden med, sagde hun og sendte en opfordring videre til de fremmødte virksomhedsledere. I skal vinde på det, I allerede kan. I skal bare gøre det endnu bedre!

Formiddagens øvrige program bød på indlæg fra SEB-formand Marcus Wallenberg fra Sverige, som meget tydeligt sagde, at Digital Reshaping er afgørende for genoprettelsen efter covid-19, og for at finde de mange muligheder, som de nye teknologier rummer. President Jürgen von Hollen, Universal Robots blev interviewet om Digital Reshaping fra Frankfurt, og adm. direktør Henrik Bodskov fra IBM Danmark inspirerede fra scenen sammen med en række andre topnavne. Meget mere om de mange spændende indlæg senere.

Den LIVE-streamede begivenhed blev styret af journalist og studievært Clement Behrendt Kjersgaard.

Henrik Bodskov, Adm. direktør/General Manager, IBM Danmark