Der var tre prominente talere på podiet. Udenrigsminister Jeppe Kofod, Søren Pind, fhv. MF, minister og nu arbejdende bestyrelsesformand for Danish Cyber Defence, og endelig Anders Fogh Rasmussen, fhv. statsminister og generalsekretær for NATO og nu Founder af Alliance of Democracies.
Jeppe Kofod lagde ud med at konstatere, at ”Verden er under forandring – og denne gang er det ikke en kliche”. Hovedpointerne var dog, at samarbejde mellem lande, og mellem regeringer og erhvervsliv er den eneste nøgle til fremtiden.
Søren Pind fulgte op med en fortælling om, at vi for at forstå internettet skal forstå historien. Pointen er, at internettet er baseret på den vestlige verdens værdier: Åbenhed og frihed. De værdier deles bare ikke af alle. Og danske erhvervsledere er ganske enkelt for naive, når de ser på de aktuelle cybertrusler. For danske toplederes værdier er netop åbenhed og frihed. For at dæmme op for den digitale trussel kan det betale sig med en mere håndfast approach. Et klassisk citat fandt ny mening: “Trust – But Verify”.
Hvis du nu fornemmer, at der var ganske megen refleksion og en vis bekymring for fremtiden, så er det rigtigt. Samtidig er det toplederen, der kan give optimisme. Så lad os ønske Rigtig God Jul og et Lykkebringende Nytår med Anders Foghs afsluttende ord:
”Responsible Business er et ansvar for hver enkelt af jer”.
VL-årstemaet 2020 ’Responsible Business – A Competitive Advantage’ støttes af Industriens Fond. Formålet er at inspirere virksomhedsledere til at arbejde konkret og strategisk med Responsible Business som konkurrenceparameter. CBS og AU stiller derudover meget fornemt deres ekspertise til rådighed pro bono. VL har derudover indgået samarbejde om temaet med Alliance of Democracies.
VL Årstema
Læs om ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’