Kære VL-medlem,
Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god sommer.
I VL Selskabet er vi nu klar til at tage hul på efterårets program, som vi vil bestræbe os på at gøre dækkende og aktuelt for alle. Jeg ved, at flere grupper allerede i september har planlagt egne ’døgnmøder’, udlandsture og andre aktiviteter, der alle understreger de stærke og givende netværksrelationer, som er i VL.
Det har været fint at puste ud efter de vellykkede forårsaktiviteter, der kulminerede flot med VL Døgnet i FN-Byen over emnet ’Verdensmålene LIVE!’ Jeg tror, at vi alle har lært, hvordan VL både kan og skal støtte ved at spille en mere aktiv rolle i samfundet. Ikke bare for princippets skyld, men fordi det er afgørende, at erhvervslivets ledere går forrest, og at det er en del af VL’s formålsparagraf.
Idet den allervigtigste value proposition for netværket er jeres udbytte af at være medlem, starter vi sæsonen med en medlemsundersøgelse i denne måned, som jeg håber, at I alle vil give jer tid til at besvare. Jeres besvarelse og feed-back er et afgørende pejlemærke for bestyrelsen og undertegnede om, hvad I forventer, hvad der fungerer, og hvad vi med fordel kan sætte mere fokus på.
Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet med at positionere VL stærkt i offentlighedens og vores omverdens perspektiv og til endnu et intenst program hen over efteråret.
Det første store event bliver Generalforsamling & Årsmøde, der løber af stablen den 8. oktober 2019 i BLOX fra 9-13, hvor Realdania fornemt har sponseret arrangementet. Vi arbejder lige nu på at sætte et flot program sammen, der knytter sig til C40 mødet, som afholdes i dagene lige efter. C40-netværket, også kaldet C40 Cities Climate Leadership Group, er et netværk af megabyer og andre storbyer, som har forpligtet sig til at mindske udslippet af drivhusgasser.
Har du i øvrigt tilmeldt dig Generalforsamling & Årsmøde? Ellers gør det hurtigt her:
En anden ny-klassiker er vores Julemøde, hvor vi prioriterer de internationale grupper og formændene for de danske grupper. Det bliver den 19. december kl. 16-19 i Nimb i Tivoli. Som sidste år kan vi garantere et flot program, udover muligheden for at netværke.
Vi kommer generelt til at prioritere kontakten til formændene for de næsten 120 grupper. Det er den afgørende kontakt mellem os i Selskabet og jer, der står bag de mange aktiviteter i grupperne. Så forvent også her god aktivitet.
Et første hurtigt initiativ er et samarbejde med ZOO i København, der har taget årstematråden op og med fokus på FN’s Verdensmål tilbyder alle medlemmer (inklusiv partnere) at komme gratis i ZOO og blive klogere på bæredygtighed, dyrenes mad, FN’s Verdensmål, klima og muligheden for at nyde masser af spændende mad.
Det er allerede fredag den 23. august. Arrangementet er en fin indikator på, at vores omgivelser har set, at det er de danske ledere, der på mange måder er nøglen til at nå 2030 agendaen. Jeg håber at mange af jer vil tage imod tilbuddet.
Netværk, fortrolighed, og masser af sparring
Vi bliver tit og ofte mødt med nysgerrige forespørgsler om VL fra vor omverden, fra ledere, der ikke er medlemmer af VL – og vi oplever også nysgerrighed fra egne medlemmer om VL-medlemskabet og netværket.
Vi vil derfor gennem efteråret dele en række korte videointerviews, hvor VL-medlemmer kort fortæller om deres oplevelse af udbyttet af VL.
Se det første her:
Mange hilsner og et rigtigt godt og aktivt VL-efterår
Ida Bratting Kongsted
Adm. direktør, VL