Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

26. januar 2024

Ulla Bagger-Sørensen er Chief Innovation Officer i Bagger-Sørensen og Co. Og nu er hun nyt medlem af VL28, der hører til i Trekantområdet. Onboarding er mere end blot en formel velkomstprocedure – det kan være nøglen til en berigende netværksrejse med dygtige og åbne kolleger. VL Nyt har taget en snak med Ulla om onboarding processen i både den enkelte gruppe og for VL Selskabet.

Af Anders Monrad Rendtorff

Ulla Bagger Sørensen er en erfaren netværker, der gennem sin erhvervskarriere har været med i en række forskellige netværk.

  • Netværk er vigtigt. Jeg har oplevet masser af netværk og er blevet spurgt mange gange. Jeg har altid hørt godt om VL og betragtet det som et anerkendt og professionelt netværk. Men denne gang kunne jeg ikke sige nej, fortæller Ulla Bagger Sørensen, der oplevede rekrutteringsprocessen som afgørende.
  • Jeg oplevede onboarding som meget professionel. Jeg har samtidig oplevet en stor imødekommenhed og her særligt en fantastisk åbenhed. Jeg har været overrasket over, hvor åben man er og hvor meget, man deler så tidligt. Men det er jo meget mere lærerigt på den måde, så det er jeg meget glad for, siger Ulla, og fortsætter,
  • Onboardingen med gruppen var rigtig god til at afstemme forventninger og understregede hvor vigtigt det rigtige match er. De erfarne medlemmer, som jeg mødte, var rigtig gode til både at præsentere gruppen og samtidig være optaget af mine motiver og indstilling til at være med i VL.

Ulla´s forløb understreger den betydning, som det rigtige match har. Der skal være de rette personer i netværket for at kunne skabe langvarige og givende relationer.

Diversitet og åbenhed i gruppen

Ulla har sin hjemmebane i Trekantområdet og kender mange fra erhvervslivet.

  • Men her har jeg mødt mange medlemmer, som jeg ikke omgås normalt, selvom vi alle holder til i Trekantområdet. Jeg oplever en meget stor diversitet, og det er bestemt gruppens fortjeneste. Med andre ord har jeg følt mig meget velkommen, understreger Ulla.
  • Mit første indtryk af gruppens liv er meget positivt. Det har været spændende arrangementer, hvor jeg har oplevet god struktur på møderne. Veltilrettelagt og meget god stemning, baseret på den store åbenhed.

 

VL Selskabets intro gav et godt overblik

Ulla har været med i VL siden efteråret 2023. Det er kort tid. Nu har Ulla været med til at par møder i gruppen og fik tidligt mulighed for at deltage i selve VL Selskabets onboarding for nye medlemmer.

  • Jeg var meget begejstret for Selskabets intro. Jeg fik et rigtigt godt overblik over strukturen og de mange muligheder og tilbud, der er i Selskabet. Jeg må indrømme, at det var jeg ikke helt klar over på forhånd, så det var positivt.

Ulla har samlet set fået en rigtigt god start i VL-livet. Men er der ikke noget, der har skuffet endnu?

  • Næh, jeg må indrømme, at jeg ikke kan finde nogen huller i osten. Tværtimod – jeg er meget begejstret og glæder mig til de næste møder i gruppen, afslutter Ulla Bagger-Sørensen.

Det store VL-billede er vigtigt

Et medlemskab af VL byder på mere end blot et medlemskab af VL-gruppen.

Onboarding til VL Selskabet er et nyt initiativ, der skal supplere medlemmets onboarding til sin nye VL-gruppe.

-Der er ingen tvivl om, at det er VL-gruppen, man som nyt medlem tilvælger. Men et medlemskab af VL har jo flere facetter og fra Selskabet en række tilbud, der går på tværs af alle VL-grupperne – nemlig VL Døgnet, VL Insights podcasts, regionale konferencer over Årstemaet m.m.

-Det er jeg ikke sikker på, vi har været gode nok til at fortælle tidligere, hvorfor jeg har taget initiativet til kvartalsvis at invitere til en virtuel onboarding med mulighed for at sætte fokus på alle de mange ekstra tiltag, der findes i VL, fortæller Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for VL Selskabet.

Er du nyindmeldt VL-medlem, vil du automatisk modtage invitation til det næste virtuelle onboarding-møde den 8. marts kl. 8.30 – 10.00.

Ulla Bagger Sørensen, Chief Innovation Officer, Bagger-Sørensen & Co, VL28

Ulla Bagger-Sørensen er uddannet Cand.Merc i Udenrigshandel og HD i Informatik og har arbejdet i tech- branchen i danske, nordiske, europæiske og globale it-virksomheder i mere end 25 år.
Hun har de sidste 6 år arbejdet i Bagger-Sørensen & Co. med strategisk innovation, udvikling af nye koncepter og projekter i hele Bagger-Sørensen-koncernen. Ulla har blandt andet været ansvarlig for udvikling og etablering af et helt nyt koncepthus for digitalisering og kunstig intelligens – AI Innovation House – i DANDY Business Park. Og hun har en bred portefølje af opgaver. Lige fra New Tech på tværs af koncernen og dens porteføljeselskaber til udvikling af ny innovationshub sammen med Sygehus Lillebælt til SDU Vejle.

 

Læs også:

 

Stine Bjerre Herdel: I gang med AI?

5 store spørgsmål til AI – lederen skal tage ansvar og etablere sin holdning

Næste onboarding til VL Selskabet foregår fredag d. 8. marts kl. 08:30 – 10:00.

Invitationen til det virtuelle møde sendes direkte til nye medlemmer, hvor fokus vil være på en god onboarding-proces og gode råd til et udbytterigt medlemskab.

Adm. direktør i VL – Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Ida Bratting Kongsted, giver en introduktion til de muligheder, du med fordel kan benytte dig af i forbindelse med dit medlemskab af en VL-gruppe og VL Selskabet.

 

Inspirationskatalogerne er blevet opdateret

VL Selskabet har over de seneste år lavet tre forskellige Inspirationskataloger. Der er en idesamling om hvordan møderne kan blive endnu bedre. Et katalog, der fortæller en masse baggrundsviden om VL Selskabet. Og endelig et ide-katalog, der fokuserer på medlemmet. Her kan du læse mere om hvordan grupperne kan styrke rekrutterings-processen og herunder særligt onboarding.

Du kan finde Inspirationskatalogerne på VL Forum Intranet her

I gang med AI?

I gang med AI?

I gang med AI?

5 store spørgsmål til AI – lederen skal tage ansvar og etablere sin holdning

26. januar 2024

AI skyder op overalt i mange virksomheder og organisationer. Men måske mere som en vild have, end som et fint botaniseret set-up. For AI udvikler sig i høj grad nedefra og op gennem organisationen. Vildt og nogle gange ukontrolleret. Ledelsesredaktør på Mandag Morgen, Stine Bjerre Herdel, har i flere år fulgt teknologiudviklingen med særligt fokus på AI’s indtog i organisationerne de seneste år. Det indtog stiller nemlig nye krav til ledere.
Der er især fem enkle, men samtidig store, spørgsmål, som enhver leder bør stille sig selv og sin ledergruppe hvad angår måden at gribe AI an på, vurderer Stine Bjerre Herdel. Spørgsmål, der kan lægge fundamentet for en mere konkret AI-strategi. Dem får du her.

Af Anders Monrad Rendtorff

1. Hvilken holdning har organisationen til AI?

Masser af undersøgelser viser, at størstedelen af virksomheder herhjemme og i Norden allerede er i gang med AI. Men mange af dem har ikke en strategi for AI, og for mange ledelser er AI endnu ikke en prioritet. Det bør det være. Man bør som minimum definere virksomhedens holdning til AI, og den holdning bør også kendes af medarbejderne. Man kan placere sig i den ’skeptiske/restriktive ende af skalaen, hvor al brug af AI skal være kendt og kontrolleret (måske endda slet ikke tilladt), eller man kan placere sig i den ’positive/eksperimenterende’ ende af skalaen, hvor man tillader eksperimenter med AI i virksomheden. Der er fordele og ulemper ved begge ender af skalaen.  For mange restriktioner kan betyde, at man misser muligheder, mens man på den anden side måske undgår begynderfejl/-risici.

Er man omvendt meget eksperimenterende, vil man sandsynligvis betale en vis ’læringspris’ i form af fejl, dårlig kvalitet og måske endda unødige risici. Omvendt er det netop de læringer, der giver anledning til vigtige diskussioner i virksomheden om netop sikkerhed, etik og kvalitet, ligesom man har fordelen ved at være på forkant med eventuelle effektiviseringer. Uanset hvad, så bør man som ledelse have en holdning i forhold til at udvikle sine egne og de ansattes kompetencer i takt med teknologien.

2. Løser AI et problem? Og er det det rigtige problem?

Det er let at forfalde til ’so ein ding’-tankegangen og investere i nye systemer, fordi man måske er bange for at misse muligheder, hvis man ikke handler NU. Men start nu med at definere det problem, du gerne vil løse, frem for at investere i teknologi for at finde ud af, hvad den kan løse af problemer. Gå helt klassisk, strategisk til værks: Hvor i forretningsstrategien vil I gerne effektivisere og forbedre, og hvor kunne AI gøre en forskel? Har I ressourcer og kompetencer til det – hvis nej, hvad skal der så til? Mange virksomheder oplever, at implementering af ny teknologi kræver flere ressourcer, end de forventer. Så for at undgå fejlslagne investeringer og teknologi der ikke skaber de ønskede resultater, så brug masser af tid på forarbejdet.

3. Hvad er kvalitet for os, og har vi kompetencerne til at sikre den?

De fleste AI-løsninger er lette at bruge og skaber hurtige resultater. Men vi har også en tendens til hurtigt at blive imponerede over maskinernes evner, ligesom vi kan forfalde til at tro, at når en algoritme har lavet det, så er det nok rigtigt/godt. Sådan er det langt fra! Og der er en kæmpe opgave fremover i at kvalitetssikre de resultater, som AI giver os. Start derfor med at definere, hvad et kvalitetsresultat er for jer – det er det, jeres AI-løsning skal leve op til. Ellers er der en risiko for, at kvalitetsniveauet bliver sænket. Accepter også, at selv om generativ AI som ChatGPT og billedgenereringsværktøjer som DALL:E og Midjourney ganske rigtigt er noget, alle kan bruge, så kræver det høj faglighed og kompetenceudvikling at lave noget, som har reel kvalitet. Sørg for den rette uddannelse for de medarbejdere, der skal bruge AI.  AI betyder heller ikke, at du kan droppe den høje faglighed i det, du putter ind i maskinen. Lidt upoetisk formuleret kan man sige: Shit in = shit out.  I sidste ende er det, der kommer ud af maskinen – og måske rammer borgere eller kunder – aldrig maskinens ansvar, hvis det er dårligt eller indeholder fejl. Det vil altid være dit ansvar.

4. Hvad med etik, jura og ansvar?

Der findes uendeligt mange AI-løsninger derude. Nogle er mere modne end andre, og nogle er lettere at gennemskue i forhold til datasikkerhed og etik. Og der er en stor opgave i at sikre sig, at de systemer, man kaster sig over, lever op til fx GDPR og at måden, de ansatte bruger dem på ikke udgør en risiko for forretningen. At du ved, hvor dine data ender.  Men et helt grundlæggende spørgsmål, jeg synes, alle der kaster sig ud i AI-løsninger, bør stille sig selv er: hvilket menneskesyn interagerer jeg med i den her løsning? Tag et HR-system: Nogen har trænet algoritmen til fx at vurdere noget som hhv. godt eller dårligt, værdifuldt og ikke værdifuldt. Er du enig i de vurderinger? Flugter de med virksomhedens værdier? AI-løsninger i dag har også ofte bias, fordi de er et produkt af historien, som er fyldt med bias. Hvilket ansvar vil du tage for ikke at reproducere bias?

5. Hvad er vores rolle som mennesker i vores arbejde med AI?

Det er nemt at forfalde til den kollektive sang om, at AI gør mennesker overflødige. Gør man det, forfalder man også til ansvarsfralæggelse. Grundlæggende har vi som mennesker en kæmpe rolle i at sikre nogle af de ting, jeg blandt andet var inde på i punkt 4 om etik, sikkerhed og kvalitet. Det er også vigtigt at huske, at det er mennesket, der stiller spørgsmålet. Det er maskinen, der svarer. Maskiner må aldrig definere, hvad der skal spørges om, og hvad svaret skal bruges til. Det er menneskers opgave.

Ledere har en afgørende pligt til, at menneskene i organisationen holder sig over maskinen, og at vi aldrig forfalder til teknologideterminisme. Derfor har lederen også et ansvar for at udvikle sine egne og de ansattes kompetencer i takt med teknologien.

Stine Bjerre Herdel er ledelsesredaktør på Mandag Morgen

Stine Bjerre Herdel beskæftiger sig med tendenser inden for ledelse og organisering. Herunder de store emner, der berører ledelse såsom talent management, diversitet, AI og ESG. Stine er en hyppigt anvendt debattør, moderator og oplægsholder inden for disse emner. Stine er uddannet journalist og har selv en baggrund som journalist, tv-vært og redaktør inden for finans- og erhvervsjournalistik. Hun har desuden erfaring som tidligere forretningsleder på dagbladet Børsen og som kommunikations- og pressechef i management-rådgivervirksomheden Hildebrandt&Brandi.

Læs også:

 

Ulla Bagger-Sørensen, VL28: Effektiv onboarding er en af nøglerne til et effektivt netværk

AI – hvad er lederens opgave?

AI – hvad er lederens opgave?

Du skal forstå teknologien – ikke nødvendigvis beherske den

12. januar 2024

Stine Bjerre Herdel har i mange år fokuseret på digital udvikling og har i den seneste tid skrevet en del om betydningen af AI for ledere og organisationer. Blandt andet har hun skrevet om Tænketanken Mandag Morgens ambitiøse ADD-projekt, der står for Algoritmer, Data og Demokrati.  Projektet er støttet af Villumfonden og Veluxfonden. Tænketanken Mandag Morgen er tovholder for oplysnings- og dialogindsatsen, og RUC står i spidsen for projektets forskningskonsortium.

Af Anders Monrad Rendtorff

Stine Bjerre Herdel har desuden et tæt samarbejde med både forskere, AI-eksperter, filosoffer og fagforeninger, der samlet set giver hende en bred forståelse af, hvad der sker i organisationer, når AI rykker ind, og hvad det betyder for ledelsesopgaven.

AI har det seneste knap halvandet år taget verden med storm. Og samtidig delt vandene. Der er mange, der er meget optimistiske og positive og som betoner de mange fordele med AI. Men der findes lige så mange skeptikere, som har fokus på de mange risici, som AI også fører med sig. Nogle baserer deres synspunkter på reel viden, andre i nogen grad på en vis uvidenhed og grundbekymring. Sådan vil det sikkert være i en rum tid endnu.

Hvor skal lederen starte?

Det store overblik kommer ikke uden videre. Men lederen kan blive god til at lytte til podcasts om AI og opsøge nyheder og læring og rapporter, så man i hvert fald er med på de store linjer.

Og så skal man nok ikke undervurdere et vist behov for ’AI-integratorer’ i virksomheden fremadrettet. En ny rolle, der har overblik og forståelse for teknologierne (men ikke tech-udviklere) inden for et specifikt fagområde og kan koble det til forretningsstrategien. Meget lig det, at vi i de senere år er begyndt at ansætte folk med specifikke kompetencer inden for ESG i virksomhederne.

Etik og kvalitet

Helt grundlæggende har man et ansvar som leder, der vælger at implementere en AI-løsning. Et ansvar for at sikre sig:

1) hvad det er for et menneskesyn, man interagerer med i den løsning?
2) hvilken data er løsningen trænet på – kan man stå inde for kvaliteten af den?
3) lever kvaliteten og værdierne i de resultater, løsningen frembringer, op til virksomhedens krav og værdier?

Først dine strategiske ønsker. Derefter AI

Mit råd er at starte med at se på, hvor virksomheden strategisk gerne vil rykke hurtigere eller blive bedre, eller hvor det i dag er svært at nå i mål/konkurrere. Og derefter så se på, om AI kunne være en del af løsningen. Det er vigtigt at tage ejerskab over sine egne ønsker for en AI-strategi og gøre sig sin umiddelbare holdning klar til, hvilke løsninger og værdier, man som udgangspunkt gerne vil lukke ind, inden man får folk udefra til at komme og fortæller en, hvad man skal gøre. Så kan man altid skifte mening, hvis man bliver overbevist om noget andet.

Situation: Lavt entry level – højt uddannelsesbehov

For Stine Bjerre Herdel er det både en fordel og et stort opmærksomhedspunkt, at AI rykker så hurtigt, og for mange er så let at gå i gang med.

Mange AI-løsninger, særligt generativ AI såsom ChatGPT og forskellige billedgenereringsværktøjer, som mange bruger i organisationerne, har et meget lavt entry level. Det er både superfedt, men det giver også en risiko for alt fra sikkerhedsbrud til lav kvalitet. Det er derfor min klare oplevelse, at man er nødt til at forholde sig professionelt til det i arbejdsøjemed. Det vil sige sætte sig ind i hvad god prompting er, sørge for at få de udgaver af værktøjet der er mest udviklede, forstå værktøjets muligheder, begrænsninger, risici, etik etc., fortæller Stine Bjerre Herdel, der dermed peger på, at ledere bør sikre den rette uddannelse i de systemer, der bruges.

En anden udfordring, der er ved, at vi har kastet os så hurtigt over AI, og at det nu også bare automatisk rykker ind i programmer, vi allerede kender og bruger (fx Office-pakken) gør også, at man som leder er nødt til at sætte sig ind i det og kunne kommunikere om det. Ellers er der igen en risiko for, at man bruger værktøjerne forkert, eller at folk udvikler en unødig skepsis overfor det. Fx føler sig overvåget eller føler at deres faglighed bliver ’overrulet’.

Så det er vigtigt i takt med, at I begynder at bruge AI-værktøjer, at du som leder initierer kommunikation omkring det. At medarbejderne får mulighed for at tale om og reflektere over deres rolle og faglighed. Og så sørg for, at de får den rette opkvalificering, understreger Stine Bjerre Herdel.

Med andre ord er det en af Stines særlige pointer, at lederen skal holde fokus på, hvad AI gør ved medarbejdere og organisation. Og dermed anerkende den utryghed og de konflikter, som AI også kan skabe, når det kommer ind i organisationen.
– For folk bliver ganske enkelt bange for, hvad der kan eller skal ske med dem. Der kan opstå en akut følelse af ikke at være kompetent – og måske er man det heller ikke. Det skal lederen forholde sig til, fortæller Stine Bjerre Herdel.

Frygt: Kommer vi til at acceptere lavere kvalitet?

AI kan for mange udløse mange bekymringsscenarier, ligesom det kan virke uoverskueligt. Og med rette. Spørger man, om der er noget særligt, der bekymrer Stine Bjerre Herdel, så er svaret ja; At vi giver afkald på kvalitet.

Min kæphest er det, man kan kalde for ’teknologideterminisme’. At vi bliver så imponerede over det, maskinerne kan, at vi glemmer at stille krav. At vi tror, at fordi en algoritme har regnet det ud, så må det være sandt/godt. At vi på den måde kommer til at acceptere lavere kvalitet og mister troen på vores egne evner og kritiske sans, siger Stine, og fortsætter:

Som leder er det for eksempel vigtigt at lytte, hvis en fagligt dygtig medarbejder siger, at ”det der som maskinen laver, er altså ret dårligt”. Det er let at sige, at medarbejderen er ”imod teknologi” eller ”ikke er så digitalt omstillingsparat”. Måske er det, maskinen laver, faktisk dårligt …

Løsning: Nysgerrighed og teknologiforståelse

Der er altså problemer nok. Og der er mange områder, hvor en leder kan fokusere. Det er derfor en selvstændig pointe for Stine Bjerre Herdel, at det ikke er muligt som leder bare at ’vente og se’ og ikke forholde sig til AI. Men hvad kræver udviklingen af AI så af en leder i dag?
– I mine øjne kræver det nysgerrighed og teknologiforståelse. Og det betyder ikke, at ledere skal kaste sig ud i at bruge og forstå alle mulige AI-løsninger selv. Men jeg synes, man som leder har pligt til at sætte sig ind i, hvad det er for teknologier, der rykker, og hvilken indflydelse de har på ens branche, siger Stine Bjerre Herdel og fortsætter:

Og så bør man også undersøge, hvilke typer af AI, der allerede bruges i ens egen organisation i dag. For sandsynligheden for, at nogle af de ansatte i virksomheden er i fuld gang med at bruge AI er ret stor, fordi udviklingen kommer meget nedefra lige nu. Ligesom rigtig mange af de systemer, som virksomheder bruger i dag, fx BI-systemer, ERP-systemer, HR-systemer – og ganske enkelt hele Office-pakken – lige nu også bliver opdateret med AI-funktioner. Lederen skal få kortlagt, hvad der bruges i virksomheden for at forstå de risici og de muligheder, der er, vurderer Stine Bjerre Herdel.

At have en grundlæggende forståelse for, hvad forskellen fx er på automatisering, generativ AI og prognostisk AI og hvilke muligheder, de teknologier rummer, giver også ledere en bedre mulighed for at forstå, hvordan man forretningsstrategisk skal forholde sig til AI. Udgør AI en for stor risiko, eller er der muligheder for, at AI kan effektivisere og innovere steder i forretningsstrategien, hvor det er ønskværdigt?

– Jeg talte forleden med en CEO for en virksomhed, der udvikler skræddersyede AI-løsninger for andre virksomheder, og han sagde, at de fleste af hans kunder sagde, at de ikke havde lyst til at være ’first mover’ på AI. Men de ville heller ikke være ’second mover’. De ville godt være sådan ”halvanden”… Og det er nok det dilemma, mange ledere står i lige nu; At placere sig korrekt i det her. Men uanset hvad, så tror jeg bare, man gør sig selv en tjeneste ved som minimum at sætte sig godt ind i AI. Så kan man altid vurdere, om man bør handle nu eller senere, afslutter Stine Bjerre Herdel.

Har ledelsesniveauet digital forståelse?

Generelt er digitalisering en stor ledelsesopgave, og AI’s hastige indtog har ikke gjort den mindre. Jeg hører ofte, at der mangler digital forståelse på lederniveau. Og hvis jeg synes, det var bekymrende for et år siden, så synes jeg det er ekstremt bekymrende nu. Danmark har netop mistet sin førsteplads i IMD’s globale undersøgelse af landes digitale konkurrenceevne – nu er vi på en fjerdeplads. Og ikke nok med det – så rykker vi også ned på en tredjeplads i kategorien Future readiness som måler, hvor fremtidsparate vi er teknologisk. Så jeg synes, man som leder, særligt topleder, er forpligtet til at forstå muligheder og risici i de AI-systemer og digitale løsninger, som virksomheden implementerer. Af organisatoriske grunde, fordi digitalisering ofte fører forandring med sig i form af nye opgaver og processer, og det skaber nye risici og behovet for andre kompetencer.

AI kan på den ene side misbruges til alt fra overvågning af medarbejdere og forfalskning af både personer og materiale, men det kan på den anden side også højne kvaliteten af arbejdet, forbedre effektivitet og innovation, sikre bedre trivsel og grønnere løsninger. Det er et spørgsmål om, hvordan vi ledelsesmæssigt håndterer AI. 

Stine Bjerre Herdel er ledelsesredaktør på Mandag Morgen

Stine Bjerre Herdel beskæftiger sig med tendenser inden for ledelse og organisering. Herunder de store emner, der berører ledelse såsom talent management, diversitet, AI og ESG. Stine er en hyppigt anvendt debattør, moderator og oplægsholder inden for disse emner. Stine er uddannet journalist og har selv en baggrund som journalist, tv-vært og redaktør inden for finans- og erhvervsjournalistik. Hun har desuden erfaring som tidligere forretningsleder på dagbladet Børsen og som Kommunikations- og pressechef i management-rådgivervirksomheden Hildebrandt&Brandi.

Læs også:

 

Christina Yding Hahn Elgaard, VL51: Jeg er positivt overrasket!

VL-grupperne – Jeg er positivt overrasket!

VL-grupperne – Jeg er positivt overrasket!

Jeg var den eneste, der ville sparke dæk

12. januar 2024

Christina Yding Hahn Elgaard har været med i den Viborg-baserede VL51 i det seneste år. Hun har været positivt overrasket over, at der faktisk er så mange kvinder med, og at alle i gruppen var gavmilde med viden og klar til at åbne op. VL har foreløbigt vist som et stærkt netværk, hvor hun kan spejle sig som ejerleder.

Af Anders Monrad Rendtorff

Christina Yding Hahn Elgaard er en erfaren netværker, der alligevel er meget positivt overrasket over sit første år i VL51.

”Jeg er begejstret for den store diversitet, særligt i forhold til brancher og køn. Og jeg er meget glad for, at jeg som ejerleder virkelig kan spejle mig i mange af medlemmerne i gruppen. Det har jeg ikke oplevet så udtalt i de andre netværk, som jeg har været med i”, fortæller Christina Yding Hahn Elgaard. Hun kendte ikke meget til VL forud for sit medlemskab, men havde en god bekendt, der havde inspireret hende til at kigge mod VL for at styrke sit netværk og sit fokus på at lære mere.

”På den måde kendte jeg lidt til det og havde fået et rigtigt godt indtryk. Jeg søger hele tiden mere viden og nye mennesker, som jeg kan være i dialog med. Det er bestemt ikke for CV´ets skyld”, siger Christina Yding Hahn Elgaard, der både er ejerleder af sit eget landbrug, er med i flere bestyrelsesnetværk og samtidig meget aktiv i det danske startup-miljø.

Jeg kan godt lide, at nye medlemmer bliver godkendt – og dermed verificeret

Christina Yding Hahn Elgaard har været aktiv i flere andre netværk og betegner sig selv som et ægte netværksmenneske. Men der er alligevel noget specielt over VL, som hun værdsætter.

”Jeg kan rigtigt godt lide, at VL har en form for eksklusivitet. Jeg foretrækker netværk, hvor man bliver valgt til og dermed i praksis bliver verificeret som et menneske og en leder, de andre i gruppen som udgangspunkt har tillid til”, forklarer ejerlederen og fortsætter:

”Det har vist sig, at jeg kan spejle mig meget mere i de andre medlemmer, end jeg havde troet. Jeg er vant til at være i netværk i København, Århus og Aalborg. Men her i Viborg mødte jeg for alvor andre ejerledere, der har de samme forretningsmæssige og strategiske udfordringer, som jeg oplever i hverdagen. Selvom de kommer fra andre brancher. Det er jeg virkelig glad for. Samtidig er netværket præget af megen diversitet, særligt hvad angår brancher. Det er virkelig stimulerende.”

Overraskende hurtigt deler man åbent og ærligt

Christina Yding Hahn Elgaard har prioriteret at komme til stort set alle gruppemøderne det første år, og hun sætter en dyd i at få møderne i kalenderen med det samme.

”Jeg kommer hver eneste gang, jeg kan. Det har meget høj prioritet for mig”, siger det nye VL-medlem og understreger, hvor hurtigt hun er faldet til.

”Jeg er jo vant til at være i mande-miljøer. Både som landmand og som startupper. Jeg oplever faktisk, at mændene er meget åbne i både bestyrelses-, landbrugs- og specielt i tech-verdenen. I VL-netværket har det ikke været anderledes. Det er altid spændende, når man entrerer et nyt netværk. Kan man evne at skabe tillid og åbenhed hurtigt? Både at møde det fra de andre medlemmer, men også selv være åben fra start. Det har jeg oplevet i VL, hvor jeg er blevet taget godt imod fra dag 1 og har følt mig velkommen.

For de fleste kan der jo gå lidt tid, før man er helt komfortabel. Banen skal kridtes op, man skal se hinanden an. Men det gik noget hurtigere for Christina Yding Hahn Elgaard.

”F.eks. var vi for nylig på besøg i Karup Lufthavn, hvor jeg som den første spænede hen til de store maskiner. Nu skulle vi sparke dæk. Det er jeg jo vant til er det store samlingspunkt i landbrugsbranchen, og jeg elsker duften af dæk. Men så opdagede jeg, at jeg stod der lidt alene. Det var ret sjovt”, fortæller hun og understreger dermed en af de store pointer med hendes VL-medlemskab.

”Jeg oplever, at de andre medlemmer er meget villige til at dele, til at være ærlige om de problemstillinger, som vi jo alle genkender. Endda på områder, hvor det kan være lidt sårbart. Det er en kolossal styrke, og jeg synes, at det forpligter mig selv som netværker.”

Alsidig leder

Christina Yding Hahn Elgaard er ejer af Kallestrupgaard I/S, der består af tre forretningsområder: Planteproduktion, skovdrift inklusive jagt og en nyetableret skovbegravelsesplads samt investering i en ejendomsportefølje.

Derudover er hun en del af Danish Business Angels og har snart investeret i tech-startups i ti år, herunder Agreena, Cordulus, Climaider og Nabo Farm.

De seneste 15 år har hun også arbejdet som bestyrelsesmedlem i både startups og SMV-virksomheder, samt som delegeret medlem i andelsselskaber, herunder Danish Agro.

Læs også:

 

Ledelsesredaktør Stine Bjerre Herdel: Du skal forstå teknologien – ikke nødvendigvis beherske den

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

VL Global Update 2023: velbesøgt og spændende Julemøde

Kan vi vænne os til at leve med usikkerhed på så højt niveau?

26. december 2023

VL’s Julemøde gav som vanligt et spændende perspektiv på det kommende år. En af de centrale pointer var det konstante niveau af ganske høj usikkerhed. Alle steder, hele tiden. Og derfor er et afgørende spørgsmål, hvordan danske virksomhedsledere forvalter usikkerheden. Og derudover var fokus på Europa i midten af den store positionskamp mellem USA og Kina. Læs her en reportage fra det velbesøgte julemøde på Nimb den 21. december 2023.

Af Anders Monrad Rendtorff

VL’s traditionsrige julemøde, hvor internationale VL-medlemmer og danske VL-gruppeformænd eksklusivt er inviteret på Nimb i Tivoli er altid sammensat over en særlig opskrift – nemlig Global Update. I år zoomede vi således ind på Europa, USA og Kina med en paneldebat mellem Margrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen, Ulrik Bie, økonomisk ekspert på Berlingske og Thomas Østrup Møller, Danmarks ambassadør til Kina. Så vi kom hele verden rundt. Den fulde debat er udgivet som podcast via VL Insights.

Margrethe Vestager gav tidligt en af de store pointer til erhvervslederne:

”Ukraine-situation er udfordrende. Europa kan ikke helt leve op til sine løfter. Oveni kom krigen mellem Hamas og Israel. Så usikkerheden er fortsat på et meget højt niveau, som smitter af på stort set alting. Det store spørgsmål er: Kan vi vænne os til at leve med usikkerheden på så højt niveau?”

Spørgsmålet var jo ret retorisk, for Margrethe Vestager gav selv svaret:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”

Således var debatten sat i gang med et stort fokus på Europa. Både trusler og muligheder i den dynamiske verdensorden.

Europa har stadig store muligheder. Men vi skal ændre attitude over for resten af verden

Margrethe Vestager fortsatte:

”Europa er både-og. For Europa er lykkedes med en stor livskvalitet. Det mest attraktive sted at bo i verden, som har en stor tiltrækningskraft. Men omvendt er Europa i en slags vadested.”

”Europa skal finde sin vej. Vi skal være tro mod det, der har bragt os langt. Men vi skal lade være med at møde verden med pegefingeren forrest. Vi skal holde op med at tro, at vores lille verden er den perfekte. Med andre ord skal vi ikke holde op med at være den, vi er. Vi skal bare ikke prædike det – det er der ingen, der gider at høre på.”

Og det budskab fik en særlig intensitet, da Margrethe Vestager gav en parallel til Kina:

”Kinas store styrke er: Stay on strategy. Det kan vi lære af. For vi har alt for travlt med at lave ting om. Det tager lang tid. Og det er 3% anderledes. Det er altså helt ligegyldigt i den store sammenhæng”, sagde hun med et anerkendende blik til Kina.

Bare fordi man er først, bliver man ikke nødvendigvis en vinder: USA kommer stærkt

Men det er ikke kun Kina, der holder den lagte kurs, som panelet anerkendte. Også USA ser ud til at være i stor fart og kommer til at give Europa store udfordringer.

Ulrik Bie tog ordet og noterede sig, at Europa med god grund kan være bekymrede over udviklingen i USA.

Krisen er grundlæggende god for USA´s økonomi. Der skabes meget efterspørgsel, og USA er ikke som Europa særligt afhængig af resten af verden. Det er på mange måder en egen lukket økonomi, der ikke er særligt afhængig af andre lande.

”Det har resulteret i, at økonomien klarer sig generelt meget bedre, end man har forestillet sig,” sagde Ulrik Bie, der tog fat i en særlig anerkendelse af Bidens formåen som præsident:

”Biden har rent faktisk været en meget succesrig præsident. Han har fået besluttet tre meget store ”pakker”, der kommer til at blive yderst kraftfulde. Det er en infrastruktur-pakke, en højteknologisk pakke (byggeri af hightech-fabrikker er tidoblet) og endelig en klimapakke.”

”Alle tre pakker kommer til at sætte store og afgørende spor i både USA og resten af verden. For modsat Europa og Kina er den store drivkraft erhvervslivets investeringer, der kommer som resultat af en meget stærk fødekæde. Modsat situationen i Europa.”

”Når man aktiverer fødekæder i amerikansk industri, får man den fulde reaktion. Det starter med universiteter, som tiltrækker venturekapital. Det fordeler sig lokalt i form af innovation osv. osv. Opsving drevet af erhvervsinvesteringer,” fortæller Ulrik Bie, som stillede sig selv spørgsmålet: ”Hvor bekymrede skal man være i Danmark eller i Europa?”

Og han svarede kontant:

”Bare fordi man er først, bliver man ikke en vinder. For selvom Europa på visse områder – f.eks. den grønne omstilling – har været hurtigt ude af startblokken, kan man hurtigt komme bagud, når den amerikanske maskine kommer i fart. Med andre ord: Europa har nok god grund til at være bekymrede og kan få svært ved at følge med.”

Og Kina? Fokus på stabilisering og relationer

Thomas Østrup Møller er Danmarks ambassadør til Kina og har de seneste år fulgt udviklingen i Kina meget tæt, og han er samlet set ikke så bekymret som tidligere.

”Kina har det faktisk svært i disse år. Kina Har det svært med USA. Kina er nærtagende om Taiwan. Men Kina erkender samtidig, at man er nødt til at have et vist globalt arbejdsfællesskab. Man er nødt til at etablere og fastholde relationer, og derfor bliver der aktuelt arbejdet hårdt på de indre diplomatiske kanaler”, fortalte Thomas Østrup Møller. Han har noteret sig tre afgørende iagttagelser i sin vurdering af Kina, hvor en vigtig forudsætning er, at Covid er bremset op, for det styrker muligheder for at rejse, at skabe relationer osv.

”Der er en vigtig udfordring i den såkaldte informations-asymmetri. Altså det ikke-balancerede forhold mellem at kigge ind og kigge ud. Hvad ved vi om Kina, og hvad ved Kina om resten af verden? Når det er sagt, ser jeg tre temaer. Det første er det store fokus på kontrol og sikkerhed. Lederteamet er nyt og meget loyalt, men tag ikke fejl; Kinas topledelse er meget faglige og begavede til at understøtte Kinas strategiske retning. Det andet tema er den økonomiske genopretning, som ikke er kommet i gang endnu for alvor. Og endelig et kolossalt fokus på udbygning af vedvarende energi, hvor regeringen vil installere mere end dobbelt så meget vind og sol som EU og USA,” fortalte den danske ambassadør og konkluderede:

”Kinas store fokus i disse år er stabilitet.”

Vi skal huske resten af verden

Global Update på VL’s Julemøde kom således rundt om en række spændende temaer, der alle kredsede om dynamikker mellem de store kraftcentre i verden. Selvom der var fokus på Kina, USA og Europa, må man ikke glemme, at der er store dele af verden, der heller ikke sidder på hænderne. Så mon ikke vi næste år skal høre mere om verden set fra f.eks. Indien og det såkaldt Globale Syd. Verden vil fortsat være usikker trods visse positive tendenser. For som Margrethe Vestager sagde:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”

Hør hele debatten fra Global Update 2023

 

Lyt til VL Insights – podcast

International stemning

Traditionen tro afholdt VL det årlige julemøde for formændene af VL-grupperne samt medlemmer af de internationale VL-grupper, som var hjemme på juleferie. I år var det med deltagere fra Shanghai, Bangkok, New Delhi, Dubai, Schweiz, Paris, Luxembourg, Warszawa, London, Tyskland og New York og dertil talere fra Beijing og Bruxelles.

Glædelig jul fra VL Selskabet

Adm. direktør, Ida Bratting Kongsted, og teamet ønsker glædelig jul med en status over året der gik og giver samtidig en statusopdatering på VL Forum Intranet og App. 

 

Læs mere