Som en del af et større strategiarbejde frem mod 2025 er Jet Time i gang med at definere firmaets fremtidige CSR fokus for at blive et mere bæredygtigt selskab

VL-Nyt har spurgt Jørgen Holme, hvad der har fået ham til at interessere sig for at integrere Verdensmålene i sin forretning

Bæredygtighed handler for Jet Time ikke kun om miljø og påvirkningen på global opvarmning, men er i høj grad også et spørgsmål om den påvirkning, virksomheden har på de mennesker, der er involveret i værdikæden og måden hvorpå pengene bliver tjent.

Derfor har vi i Jet Time valgt et tredelt fokus på ”People, Planet & Profit” som grundpillerne for vores CSR strategi. Som flyselskab og virksomhed skal vi tage ansvar og højde for den påvirkning, vi har på vores omgivelser. Samtidig kan en helstøbt CSR strategi bidrage til at understøtte vores kerneforretning og sikre, at vi er på forkant med udviklingen, siger Jørgen Holme, CEO Jet-Time og medlem af VL84

Jet Time er nu i fuld gang en 2025 strategi plan og arbejdet med CSR-strategien er en naturlig del heraf.

 Efter en vellykket turnaround i 2017 og 2018 og en kontrolleret vækstfase i 2019 skal vi nu se ind i de næste 5-6 år og fastlægge Jet Times forretningsmæssige platform. Bæredygtighed er ikke længere noget man blot taler om, og det bliver også en integreret del af Jet Time’s forretningsmæssige strategi fremadrettet,

fortæller Jørgen Holme.

Verdensmålene er udgangspunktet

Udgangspunktet var på mange måder de meget veldefinerede Verdensmål, som Jet Time oplevede som meget grundigt. FNs Verdensmål er derfor blevet en central del af CSR-strategien. Men ikke alle sammen.

Vi så målene kunne være med til at sætte en ”ramme” for vort eget arbejde med bæredygtighed. Vi fokuserer på de Verdensmål, der relaterer sig mest til vores kerneydelse som flyselskab, nemlig mål 3, 8 og 12. På den måde får vi prioriteret de indsatser, hvor vi kan gøre den største forskel, siger Jørgen Holme.

Især er det naturligvis vigtigt for os som flyselskab, at vi i henhold til mål 12 sikrer bæredygtige produktionsmønstre og ikke mindst, at vi i høj grad arbejder på at minimere brugen af fossile brændstoffer og dermed reducere vores bidrag til udledning af C02, understreger Jørgen Holme.

Men også mål 3 og mål 8 giver selskabet gode rammer til at arbejde med en bæredygtig økonomisk vækst med fokus på menneskerettigheder og gode arbejdsvilkår.

Jet Time har endnu ikke fastsat konkrete mål frem mod 2025 for de 3 hovedområder ”People, Planet og Profit”. Arbejdet pågår i øjeblikket med stor involvering af både medarbejdere og partnere. Indsatsområderne koncentrerer sig omkring f.eks. affaldsminimering- og sortering, reduktion af forbruget af plastik ombord på flyvninger, vægtreducerende tiltag således at flyet behøver mindre brændstof pr. Flyvetime og ”code of conduct” til en række underleverandører.

CEO må gå forrest

Jørgen Holme er fuldstændigt bevidst om, at toplederens støtte og drive er afgørende.

Jet Time er ikke større end, at jeg selv er tæt på strategi-arbejdet og driften. Når strategien inklusiv CSR er fastlagt er det mit ansvar, at Jet Time leverer de mål, der er aftalt med bestyrelse og ejer. Og derfor er det også helt naturligt for mig, at jeg følger med og op på eksekveringen.

VL Døgnet bliver inspirerende

VL Døgnet spiller faktisk en praktisk rolle for Jørgen Holme’s fokus på Verdensmålene.

Jeg glæder mig meget til at opleve eksempler på hvordan andre virksomheder konkret arbejder med bæredygtighed. Det skal også blive interessant at høre hvordan andre virksomheder vurderer effekterne på den lange bane af befolkningens ændrede adfærd ift. bæredygtighed især indenfor Norden og Europa.

Jørgen Holme er CEO for Jet Time og medlem af VL-84. Jørgen deltager på VL-Døgnet d. 6 juni

Jørgen Holme-Pedersen er CEO for Jet Time og medlem af VL-84. Jørgen deltager på VL Døgnet d. 6 juni

Bonusinfo:

(Jet Time var repræsenteret på årstemaworkshoppen om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter hos Rockwool 20/3/2019), hvor Jet Time ’s tekniske direktør Jens Lauridsen deltog.)

Læs mere om årstemaet, som er sponseret af Industriens Fond.

Filantropi er smukt, men det er først, når virksomhederne forstår at udnytte FN’s verdensmål som et konkurrenceparameter, at det for alvor rykker. Der skal være penge i det.

Af Jonas Bang, Kreab PR & Kommunikation

Sådan lyder det fra Jens Faarup, der er CEO i Grønttorvet København Holding A/S – også kendt som Copenhagen Markets – der er Nordens største markedsplads og distributionscenter for frugt og grønt.

Copenhagen Markets er en central aktør i en stor forsyningskæde, som distribuerer til restauranter, kantiner, grønthandlere og andre detailhandlere for et tocifret millionbeløb dagligt.

I 2016 flyttede Copenhagen Markets fra de gamle grønttorvslokaler i Valby til en større og topmoderne lokation i Høje Taastrup. Flytningen markerer en ny æra, hvor det ikke blot er de fysiske rammer, der har givet bedre vækstbetingelser. Virksomheden er blevet omstruktureret og nu gearet til at tænke bæredygtighed, herunder minimering af madspild, ind som en langt mere central del i forretningsmodellen.

”Vi er en central spiller i en forsyningskæde, hvor vi kan påvirke adfærd hos både leverandører, virksomheder og forbrugere. Denne position er en vigtig drivkraft for positiv forandring og optimering af vores forretning. Derfor tager vi nu skridtet mod at minimere madspild til gavn for os selv, forsyningskæden og klimaet,” siger Jens Faarup.

Juice og tørret frugt

Copenhagen Markets’ indsats forfølger FN’s verdensmål nr. 12 om ansvarligt og bæredygtigt forbrug og produktion. Missionen er samtidig at stimulere aftagerne og kunderne til at gøre det samme.

Det skal blandt andet ske ved at forlænge frugt og grøntsagers naturlige levetid – fx ved at sikre optimale transport- og opbevaringsforhold – og ved bedre at udnytte de restvarer, der tidligere ville blive smidt ud, men som sagtens kan anvendes til andre formål.

Det gælder fx frugt, der enten har mindre skønhedsfejl eller nærmer sig sidste salgsdato. Så længe de stadig er sunde og friske, kan de fx blendes til juice og smoothies eller tørres og sælges som tørrede frugtsnacks.

Det forlænger råvarernes levetid markant, og samtidig er indsatsen rentabel for grossisterne på Copenhagen Markets og juiceproducenter.

Penge i bæredygtighed

Netop lønsomheden er nøglen til at drive reel forandring og sikre, at bæredygtighed og FN’s verdensmål ikke er noget, vi bare taler om – men også gør noget ved, påpeger Jens Faarup.

Foruden bekæmpelse af madspild arbejder Copenhagen Markets bl.a. med at begrænse ressourceforbruget ved at udnytte affaldskulde fra Høje Taastrup Fjernvarme til at køle varerne ned. Den energi, der bruges til at køle lokalerne yderligere ned, afgiver varme, som så sendes tilbage til fjernvarmeforsyningen. På den måde etableres et energibesparende kredsløb, der samtidig sparer op mod 20% på køleregningen i forhold til traditionel køl.

Denne indsats kan i vid udstrækning lade sig gøre, fordi der i dag er langt bedre rammevilkår for virksomhedsledere til at gøre bæredygtighed til en mere central del af forretningen.

”Min primære opgave som direktør er at varetage aktionærernes interesser og sikre en økonomisk gevinst. Bæredygtighed er blevet en inkorporeret del af det mål, blandt andet takket være den teknologiske udvikling og en øget bevidsthed blandt virksomhedsledere om, at bæredygtighed ikke bare er en kransekagefigur, men at det rent faktisk kan være en katalysator for vækst,” siger Jens Faarup.

Verdensmål kan give et stærkere brand

Udover de konkurrencemæssige fordele påpeger Faarup, at man som virksomhedsleder gør sig mindre sårbar over for shitstorms og samtidig gør sig mere attraktiv over for unge talenter, hvis man arbejder seriøst med klart definerede verdensmål.

Jens Faarup er medlem af VL-gruppe 10 og deltager i VL Døgnet d. 6. juni

Jens Faarup deltog derudover i årstemaworkshoppen hos Rockwool om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter.

193 lande. Alskens tænkelige sektorer. Og alverdens interesseorganisationer. Det er lykkedes med en inspirerende ledelsesindsats at samle dem alle om en fælles vision, nemlig Verdensmålene. Men bag kulisserne var det to stærke kvinder fra Sydamerika, der satte bolden i gang. UNICEF Danmarks kommunikationsdirektør Line Grove Hermansen, MBA-studerende har speciale i Verdensmål, fortæller her historien om Verdensmålene.

”Vi kan godt have en oplevelse af, at det var her i Norden, at Verdensmålene blev til. Men sådan er det langt fra. Faktisk er det to colombianske kvinder, der utrætteligt lykkedes med at få lagt de første frø,” fortæller Line Grove Hermansen, som ved siden at sit job hos UNICEF over de seneste år har læst en international MBA.

”I juli sidste år stod jeg foran en gruppe af MBA-studerende fra hele verden og skulle introducere Verdensmålene. En håndsoprækning viste, at der kun var tre-fire af de knap 30 studerende, som havde hørt om målene – selvfølgelig et par danskere iblandt. Men i virkeligheden burde andre af mine medstuderende – dem fra Latinamerika – i endnu højere grad have kendskab til målene. For Colombia og Brasilien havde nemlig afgørende betydning for, at det overhovedet lykkedes at give verden den fælles, bæredygtige vision, som Verdensmålene er,” siger kommunikationsdirektøren, hvis organisation er vært for årets VL Døgn.

Stærke kvinder fra Brasilien og Colombia fortjener ære

”Verdensmålene bliver ofte betegnet som 2015 Målenes efterfølgere, men i realiteten har de ikke rødder i de tidligere otte mål, der gjaldt for udviklingslandene, men i den afsluttende deklaration fra det såkaldte Rio+20-møde i 2012. Deklarationens titel var ’The Future We Want’ og på to komprimerede sider fremgik det blandt andet, at ’bæredygtig udvikling kræver konkret og rettidig indsats, som kun kan nås, hvis folk, regeringer, civilsamfund og den private sektor arbejder sammen’,” siger Line Grove Hermansen.

Da deklarationen og de fremadrettede rammer blev vedtaget, kunne Paula Caballero og Patti Londoño være tilfredse.

”Paula Caballero havde som colombiansk topembedsmand tilbage i 2010 udviklet det første udkast til en matrix af universelle mål, der kunne rumme både sociale, økonomiske og klimamæssige udfordringer. Og Patti Londoño valgte som viceminister at tage forslaget med videre til Rio+20-mødet. Det krævede mange sværdslag, som blandt andet omfattede utallige møder og overtalelse af en række landes udenrigsministre. Udgangspunktet for ’The Sustainable Development Goals’ var skabt. Det er da inspirerende, at man som enkeltindivid og leder i den grad har kunnet gøre en forskel for verdens fremtid”, siger den danske kommunikationsdirektør.

Børn er et centralt område

We do not inherit the earth from our ancestors; we borrow it from our children, lyder et citat, som ofte fremhæves, når man taler bæredygtighed.

“Vi har et særligt ansvar over for verdens børn, nu og i fremtiden – og børnene bliver jo typisk desværre heller ikke hørt. I de 17 Verdensmål er der ikke et særligt mål for børn, men flere delmål retter sig heldigvis direkte mod f.eks. at sikre flere børn uddannelse eller give piger flere rettigheder. I min organisation har vi brudt målene helt ned til konkrete målsætninger, så vi kan pege præcis på, hvordan vores indsats bidrager til den globale vision“, siger Line Grove Hermansen.

Der er mange måder at engagere sig på. Det viser også bredden af de samarbejder, som virksomheder indgår med UNICEF. Alene på VL Døgnet skal deltagerne høre fra en række virksomheder, der samtidig er partnere med Unicef. Det er fx LEGO, DSB og Pressalit, der alle på hver deres måde tager del i at give børn en bedre fremtid.

Fra velgørenhed til vækst og profitabel forretning

”Jeg har især været optaget af, at vi med Verdensmålene på tværs af NGO-sektor og den private sektor kan skabe noget sammen. Og ikke bare velgørenhed, som nogle måske kan tro. Tidligere i år udgav Udenrigsministeriet rapporten ’A World of Opportunities for Danish Businesses’, hvor det økonomiske potentiale fremgår: Vurderingen er, at hvis danske virksomheder kan udnytte de muligheder på vækstmarkeder, som indsatsen for at nå Verdensmålene åbner, kan det skabe en indtjening på 60 milliarder dollars om året i 2030. Penge, som blandt andet vil gå til innovation, som kan gavne verdens mest udsatte børn. Verdensmålene er vores allesammens – uanset hvilket køn det nu var, der satte bolden i gang”, afslutter Line Grove Hermansen.

Bonusinfo

Det er faktisk UNICEF, der i høj grad kan tage æren for årets tema for VL Døgnet: Verdensmålene Live! Og derfor var det samtidig naturligt at VL Døgnet skulle foregå i FN-Byen

 Læs ‘the future we want’ / Læs mere om ‘bæredygtig udvikling’

Med madspildsappen Too Good To Go giver Mette Lykke ledelsen restauranter, bagerier og købmænd i ind- og udland et effektivt værktøj til at minimere madspild, få en god forretning ud af det, og samtidig navigere efter FN’s verdensmål nummer 12. VL har talt med CEO Mette Lykke.

Af Jonas Bang, Kreab PR & Kommunikation

Mange virksomheder har i en årrække haft ambitioner om at operere mere bæredygtigt, herunder mindske madspild, men de har ikke haft de optimale forudsætninger og den nødvendige infrastruktur. Too Good To Go er en af de platforme, som nu gør det lettere at udleve de gode intentioner.

”Det, der virkelig batter, er, at vi har en unik markedsposition til at hjælpe tusindvis af andre virksomheder, herunder restauranter, bagerier og supermarkeder, til at gøre en betydelig forskel og yde et reelt bidrag til at nå FN’s mål om at halvere madspild inden 2030” siger Mette Lykke, der står i spidsen for verdens største online markedsplads for overskudsmad.

Takket være digitaliseringen har Too Good To Go hurtigt kunnet skalere op og nå nye markeder. Platformen har desuden været med til at gøde jorden for en underskov af entreprenører, som indtænker madspild mere centralt i forretningsmodellen, og det har inspireret tusindvis af restauranter og mange andre til at gøre overskudsmad til en god forretning.

Too Good To Go samarbejder med knap 20.000 virksomheder på tværs af ti europæiske lande med at sælge den mad, de ellers ville have smidt ud ved lukketid.

Ifølge Too Good To Go går en tredjedel af al mad i verden til spilde, og madspild udgør nu 8% af det samlede globale udslip af drivhusgasser.

Det oversete verdensmål
Verdensmål nummer 12 handler om at fremme ”ansvarligt forbrug og produktion”, og det er et mål, som får relativt lidt opmærksomhed i forhold til andre mål, mener Mette Lykke.

”Madspild fortjener langt mere opmærksomhed. At minimere madspild er win-win for alle parter, og vi beder ikke engang folk om at ændre vaner og afstå fra fornøjelser. Det handler om at give forbrugere og virksomheder de rigtige muligheder og gøre det nemt at bidrage til den positive udvikling” siger Mette Lykke.

Mette Lykke fortæller, at Too Good To Go specifikt arbejder ud fra verdensmål nummer 12. Det er ikke et udtryk for, at de øvrige verdensmål ikke er vigtige, men at den strategiske retning let bliver for sløret, hvis man som leder forsøger at omfavne for mange verdensmål og forsøger at redde hele verden på én gang.

Siden verdensmålene blev vedtaget, har mange virksomhedsledere formuleret en retning for, hvordan de kan arbejde mere strategisk med et eller flere af målene. For madspildsappen skete det i den omvendte rækkefølge:

”Bæredygtighed er kernen i vores forretningsmodel, og det var det også før FN’s verdensmål blev formuleret” siger Mette Lykke.

Også forbrugerne har rykket sig markant. Too Good To Go har knap 10 mio. brugere, og virksomheden arbejder aktivt med også at få forbrugerne til reducere madspildet hjemme i husholdningerne.

”Det har taget noget tid at blive klar, men nu begynder forbrugerne for alvor at stille krav og er faktisk også i stigende grad villige til at betale for bæredygtighed. Der er en øget bevidsthed omkring bæredygtighed, der gør, at vi bliver forargede, når vi ser en container fyldt med god mad. I dag er der seriøs opbakning til at gøre noget ved det” tilføjer Mette Lykke.

Benny Smith er adm. direktør for Poul Johansen Maskiner A/S, som er en traditionsrig maskinbygger i Fårevejle i Odsherred. Benny er samtidig med i VL11 og deltog i workshoppen om FN’s Verdensmål som Konkurrenceparameter hos Rockwool. Workshoppen var så inspirerende, at Benny tog emnet op over for sin bestyrelse, og allerede nu er gået i gang med at blive konkret med Verdensmål i praksis som konkurrenceparameter.

Hvad fik dig til at tage med til workshoppen hos Rockwool?

Jeg havde allerede hørt lidt om FN’s Verdensmål via min VL-gruppe, og blev fristet til at høre mere på en workshop på baggrund af nyhedsmails og invitation fra VL.

Hvordan oplevede du wokshoppen hos Rockwool?

Det var en god blanding af eksempler på, hvad andre virksomheder havde gjort, herunder ikke mindst Rockwool selv, samt lidt ”hands-on” diskussion i nogle mindre grupper.

Hvad tænkte du om FN’s Verdensmål inden workshoppen?

At det var lidt svært at forholde sig til, hvordan man i praksis skulle gribe opgaven an, samt at det var lidt svært at se, hvordan især SMV’er skulle kunne gøre en forskel i det store billede.

Hvordan tog du den ny inspiration med hjem?

Jeg involverede i først omgang min ledergruppe i tankerne om, hvordan vi evt. kunne gøre et eller flere af FN’s verdensmål til et konkurrenceparameter.

Hvad sagde bestyrelsen?

På det førstkommende bestyrelsesmøde præsenterede jeg forslaget. Der var straks enighed om, at det var oplagt at forsøge at inkludere nogle få relevante verdensmål i den strategiproces, som vi netop er i gang med.

Hvad gør du nu?

Vi går i ledergruppen i gang med at identificere et eller flere Verdensmål, som giver mening ift. nogle af de delstrategier, som vi allerede er i gang med at udvikle og implementere.

Hvad forventer du kommer til at ske i den kommende tid?

Frem til vores næste strategiseminar med bestyrelsen i august, vil vi i ledergruppen arbejde med at integrere de udvalgte Verdensmål i vores strategiarbejde.

Hvordan ser du toplederens rolle for at bringe Verdensmålene i praksis?

Jeg er nødt til at drive processen og følge op på implementeringen – både ift. bestyrelse og ledergruppe.

Herunder tilstræbe at definere nogle udvalgte forretningsmål, så de indeholder eller afspejler de valgte Verdensmål – ellers er der fare for, at disse ikke er i fokus ret længe…