Thomas Tange blev i sommeren 2022 ny formand for VL60. Eller som han selv vil sige det:

”Der var et ønske om, at jeg gjorde det. Jeg havde været med i formandskabet i 7 år, men ikke formand. Vi har altid haft et formandskab med 3-7 mennesker, som lavede al arbejdet. Så på den måde var jeg jo vant til at lave noget i VL60-regi.”

Situationen var ikke god.

”Vi havde 4-6 møder årligt – mest virksomhedsbesøg og foredrag og ikke meget om ledelse. Under Corona lavede vi ikke noget. Ingen online møder. Bare ingenting. I praksis mødtes vi ikke i et par år”, fortæller Thomas Tange, der fornemmede en underliggende interesse i at gøre noget anderledes.

”Det enkelte medlem ville egentlig gerne mere, men man var bare ikke vant til det. For vi har aldrig haft undergrupper, hvorfor de enkelte medlemmer faktisk aldrig rigtigt har lavet noget. Formandskabet har lavet det hele. Medlemskabet var blevet en slags fribillet, hvor gamle venner, der selvsagt havde godt kendskab til hinanden, mødtes og hyggede sig.” Thomas Tange så dog et lys i at kunne appellere til medlemmernes ønske om mere ambition. Det ville kræve forandring.

Nyt strategisk fundament satte retning

Processen startede i det ny formandskab. Fokus blev på at genfinde DNA og purpose, som de kalder deres ”strategiske fundament”.

”Vi havde en ret grundig refleksion i formandskabet. Jeg fornemmede stor tillid til min nye rolle. Og vi udarbejdede sammen et forslag til et nyt gruppe-DNA. Det præsenterede vi på årsmødet. Både for at teste retningen, men selvfølgelig også for at få opbakning til at sige sagde farvel til ”klubben” og goddag til mere ambition og dermed starte rejsen.

Processen var ny for gruppen. Det var det konkrete møde også. For gruppearbejdet blev faciliteret professionelt.

”Jeg er meget overbevist om, at vores arbejde var godt. Men det var lige så vigtigt, hvordan vi gjorde. Den iterative proces styrkede beslutningstagningen, og vi fornemmede tydeligt, at et klart flertal i gruppen gerne ville med på rejsen”, fortæller gruppeformanden.

Indsats: udskiftning af gruppens medlemmer

Et af formandskabets mest radikale tiltag var erkendelsen af, at der skulle ske noget ved gruppens sammensætning. Hvis gruppen VL60 skulle flytte sig fra at ”sparke dæk” til at tale om vigtige ting, måtte gruppen sige farvel til nogle og goddag til andre. Og kravene var, at det blev gjort ordentligt og ikke måtte bero på tilfældigheder.

”Offboarding var et afgørende punkt. Jeg ved fra formandsmøderne med VL Selskabet, at flere grupper har svært ved det. Hvornår er man ikke længere ”et aktiv”? Hvornår er man ikke rigtigt erhvervsaktiv? Det er jo for simpelt, at det er alderen, der afgør det, for vi havde flere ældre som bestemt var ”aktiver” og nogle yngre, som ikke var! Det er en svær diskussion. Vi satte os sammen i formandskabet og gik medlemslisten igennem. Vi vurderede, hvem vi potentielt kunne udskifte. Vores mål var, at mindst en håndfuld skulle gå inden for det første år og ligeså skulle vi optage 5 nye det første år. Det har vi faktisk nået, og det virker allerede”, siger Thomas Tange, der understreger, at det var en ordentlig proces. Både offboarding og onboarding af nye.

”Jeg rakte ud til de medlemmer, som vi synes skulle overveje situationen. Vi fik drøftet vores ”strategiske fundament” på en måde, så flere faktisk selv kom til den erkendelse, at det var tid at træde ud, og de har forladt os med et kærligt held og lykke. Det har faktisk været en god proces og ikke så problemfyldt, som vi forventede.”

”Samtidig er der rekrutteret 5 nye i det seneste halve år, og det har været super, fordi de har fået vores ”strategiske fundament”, og dialogen har taget afsæt i det – det er vores visiteringsgrundlag og meget hjælpsomt og nyttigt. Vi prioriterer diversitet og personlige kompetencer. Der er jo ikke noget bedre end ”levende” mennesker, når vi leder efter ny dynamik, initiativ og virkelyst – det er guld for gruppen”, fortæller Thomas Tange.

Møder med fokus på medlemmerne

Man bygger sjældent Rom på en dag. Og selvom gruppens DNA er meget ambitiøst, erkender Thomas Tange og formandskabet, at de er nødt til at kende hinanden bedre. De er nødt til at have mere tillid til hinanden, inden de kan begynde at ”sætte noget på spil” og f.eks. sparre med hinanden.

”Vores mødestruktur har ændret sig. Vi fokuserer den næste periode på at sætte medlemmet i centrum. Ikke den virksomhed, som medlemmet er leder for. Det har efter min vurdering øget engagementet og interesse for gruppen betydeligt. Jeg tror ganske enkelt, at medlemmerne kommer i større antal til møderne, fordi møderne langt mere handler om dem selv, og som det vigtigste øges viden om hinanden og vores indbyrdes tillid”, mener Thomas Tange.

Foreløbig læring: Det strategiske grundlag er nøglen

Det er stadig tidligt i transformationen – eller revitaliseringen – som Thomas ynder at kalde processen. Det tager et antal møder, før nye vaner er etableret og medlemmerne har lært hinanden bedre at kende.

”Hvad jeg har lært? Den strategiske tilgang har skabt klarhed om formål, målsætninger og skabt præcise forventninger internt i gruppen. Og det strategiske fundament har givet os værktøjerne. Og så må jeg sige, at åreladningen, den markante udskiftning af medlemmer, har givet effekt hurtigt. Gruppen har bakket op, og jeg tror godt jeg kan sige, at det var på høje tid. I mit virke som management rådgiver ved jeg, hvor meget det jeg kalder ”den organisatoriske trækkraft” betyder – og der er skabt ”et træk”.

Thomas Tange og formandskabet er derfor meget glade for den positive start.

”Vi har nu haft tre møder med det ændrede fokus, og møderne har vist stigende intensitet, hvilket indikerer en lovende fremtid for os. Vi er fulde af energi i formandskabet. På et tidspunkt er vi klar til de næste elementer såsom undergrupper og sparring. Mon ikke det kommer i løbet af året”, afslutter Thomas Tange, formand for VL60.

Astrids Simonsen Joos er klar i mælet, når hun skal svare på spørgsmålet om, hvilke ledelsesudfordringer, hun finder mest centrale i 2024. Det er ikke AI, det er ikke bæredygtighed, og det er heller ikke geopolitik. Nej, tværtimod er Astrids fokus på evnen til at lede.

”Verden er blevet mere kompleks, mere uforudsigelig og derfor også mere kortsigtet over de sidste år. Derfor er mit helt store fokus på ledelse. Både at jeg selv udvikler mig som leder samt sikrer, at jeg har gode ledere, der kan skabe gode teams. Ledere, der kan tilpasse sig og organisationen til kompleksitet – og samtidig være robuste. Og ledere, der kan se muligheder i teknologi. Det kan lyde banalt, men det er i min optik det allermest afgørende for, at virksomheder kan klare sig og endda med vækst”, fortæller Astrid Simonsen Joos, der er bosat i Danmark, men som til hverdag arbejder ud fra Glamox´ hovedkvarter i Oslo.

Strategisk aspiration er nøglen til kontinuerlig forandring

Grunden til, at Astrid er så fokuseret på ledelse, skal findes i de større geopolitiske ændringer. Temaer som øget inflation, skrøbelige forsyningskæder og krige har givet stor ustabilitet. Og kombinerer man det med mangel på talent, så er der pludselig en cocktail, der kræver evne til at koble kort sigt med langt sigt. Horisonterne er blevet kortere, og behovet for at være agil større.

”Den væsentligste kompetence for en leder er evnen til at tilpasse sig. Jo, det er en kliche, men det er rigtigt. Det er en af de mest afgørende kompetencer for en moderne leder”, forklarer hun og fortsætter:

”Det er blevet tydeligere for mig gennem de seneste års udfordrende situationer, at den klassiske strategiske plan ikke er anvendelig. Jeg er blevet meget mere optaget af de såkaldte strategiske aspirationer. Der kan du fastholde en klar og tydelig retning, som man løbende justerer. Enkelhed og tydelighed om retning og prioriteter er for mig det rigtige strategiske fokus.”

Den gode leder er en god og tydelig kommunikator

En supplerende ledelseskompetence er også blevet tydeligere for Astrid i de seneste år. Det er evnen til at kommunikere og formidle klart og tydeligt.

”Jeg prioriterer min ledelseskommunikation meget højt. Ikke bare hvad jeg siger, som ofte handler om vores WHY og WHAT. Jeg er også blevet meget optaget af at sikre, at min ledergruppe og organisationen er skarp på netop WHY og WHAT. Det betyder at jeg også er blevet mere opmærksom på kommunikationsprocesserne. Jeg er ganske enkelt nødt til at kommunikere oftere og med stærkere involvering. F.eks. har jeg prioriteret at mødes med vores udvidede ledergruppe hver måned. Det er ikke for ofte”, understreger Astrid Simonsen Joos, der også bemærker en udvikling hos sig selv.

”Jeg er meget mere bevidst om min egen funktion som rollemodel. Jeg skal demonstrere roen på broen, se mulighederne og demonstrere lyset, hvor mange andre ser en mørk verden. Jeg skal gøre, hvad jeg kan for at formidle et positivt og realistisk outlook”, afslutter Astrid Simonsen Joos, der således understreger sammenhængen mellem kommunikation og ledelse for en topleder.

Anne Skovbro er direktør for By & Havn og mindes ikke 2022 og 2023 med glæde.

”Vi er i en sektor (bygge og anlæg), der var meget påvirket af den globale situation i 2022 og 2023. Det var urolige år, rentemiljøet forandrede sig meget, og enhver kan jo huske forsyningsproblemer, der også blev til markante prisstigninger. I det hele taget var situationen meget usædvanlig”, fortæller Anne Skovbro og fortsætter:

”Men når jeg ser tilbage, så klarede vi os egentlig meget godt. Noget af det er sikkert på grund af vores placering i en hovedstad, hvor aktivitetsniveauet har været meget højt. Men det betyder også, at det er vanskeligt at se ind i 2024. Vores udgangspunkt er jo en meget usædvanlig økonomisk situation de sidste år. Kan vi bruge den viden? Og hvad er den viden egentligt værd? For analysen peger jo i flere forskellige retninger.”

Et mere ensartet billede i 2024

Modsat de seneste år ser 2024 mere stabilt ud ifølge Anne Skovbro.

”Jeg ser et samlet mere stabilt billede i år. Økonomien virker stærk, og mon ikke renten vil falde i den kommende tid. Det betyder meget for os, at der ser ud til at være en vis stabilitet. Samtidig har vi lært at være mindre sårbare i vores forsyningskæder. F.eks. har vores leverandører skiftet fra ustabile geografiske regioner til mere stabile. Men vi er da stadig påvirkede. Eksempelvis forventer jeg, at vores havneforretning bliver påvirket af den globale uro inden for shipping”, fortæller en tillidsfuld Anne Skovbro.

Committet fokus på bæredygtighed

Hvad skal stabiliteten så bruges til? Hvilket strategisk fokus har Anne Skovbro for sin ledelse?

”I år skal vi for alvor rykke på bæredygtigheds-dagsordenen. Jeg synes, at vi er kommet meget langt de seneste år. Vi har oplevet, at markedet og vores partnere er medspillere på en mere ambitiøs bæredygtighedsagenda”, fortæller Anne Skovbro og uddyber:

”Vi skal særligt have indarbejdet de nye EU-direktiver – CSRD – og vi skal til næste niveau i vores ESG-rapportering.”

Anne Skovbro betoner, at fokus særligt er på at levere på de store ambitioner. Ledelsesopgaven kan umiddelbart synes mindre spændende end de mange krisesituationer, men at implementere bæredygtighed er ikke en walk-in-the-park.

”Det er da virkelig en krævende ledelsesopgave. For én ting er den umiddelbare begejstring og et stort engagement blandt de forskellige medarbejdergrupper. Men noget helt andet er jo at få organisationen til at gå i takt på tværs. Vi skal jo være enige om, hvordan vi rapporterer. Populært kan jeg sige, at vi skal kombinere et stort engagement med disciplin”, siger direktøren.

Ledelse handler om holdånd og samarbejde

I de seneste år har Anne Skovbro lært nye ledelsesværktøjer at kende. Særligt Corona-situationen gav anledning til at tænke og agere mere bevidst med sin ledelsespraksis.

”Corona har virkeligt været en øjenåbner for mig i forhold til, hvor meget holdånd og en god arbejdskultur betyder for en effektiv arbejdsplads. Det vidste jeg nu godt, men det var lærerigt for mig at lære nye mødeformater at kende. Og det var øjenåbnende for mig at opleve, hvor meget en god arbejdsplads betyder for medarbejdere. Specielt når man ikke til hverdag kan tage det for givet – hvis man f.eks. er hjemsendt pga. Corona”, fortæller Anne Skovbro og afslutter:

”Jeg er blevet mere bevidst om min lederrolle. Jeg skal jo være rollemodel på flere områder, end jeg lige havde tænkt. Og jeg skal være det mere tydeligt, end jeg måske personligt har lyst til. Men der er ingen tvivl om, at det virker. Og derfor er det en af de mest markante læringer fra de seneste års kriser.

VL’s traditionsrige julemøde, hvor internationale VL-medlemmer og danske VL-gruppeformænd eksklusivt er inviteret på Nimb i Tivoli er altid sammensat over en særlig opskrift – nemlig Global Update. I år zoomede vi således ind på Europa, USA og Kina med en paneldebat mellem Margrethe Vestager, næstformand i Europa-Kommissionen, Ulrik Bie, økonomisk ekspert på Berlingske og Thomas Østrup Møller, Danmarks ambassadør til Kina. Så vi kom hele verden rundt. Den fulde debat er udgivet som podcast via VL Insights.

Margrethe Vestager gav tidligt en af de store pointer til erhvervslederne:

”Ukraine-situation er udfordrende. Europa kan ikke helt leve op til sine løfter. Oveni kom krigen mellem Hamas og Israel. Så usikkerheden er fortsat på et meget højt niveau, som smitter af på stort set alting. Det store spørgsmål er: Kan vi vænne os til at leve med usikkerheden på så højt niveau?”

Spørgsmålet var jo ret retorisk, for Margrethe Vestager gav selv svaret:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”

Således var debatten sat i gang med et stort fokus på Europa. Både trusler og muligheder i den dynamiske verdensorden.

Europa har stadig store muligheder. Men vi skal ændre attitude over for resten af verden

Margrethe Vestager fortsatte:

”Europa er både-og. For Europa er lykkedes med en stor livskvalitet. Det mest attraktive sted at bo i verden, som har en stor tiltrækningskraft. Men omvendt er Europa i en slags vadested.”

”Europa skal finde sin vej. Vi skal være tro mod det, der har bragt os langt. Men vi skal lade være med at møde verden med pegefingeren forrest. Vi skal holde op med at tro, at vores lille verden er den perfekte. Med andre ord skal vi ikke holde op med at være den, vi er. Vi skal bare ikke prædike det – det er der ingen, der gider at høre på.”

Og det budskab fik en særlig intensitet, da Margrethe Vestager gav en parallel til Kina:

”Kinas store styrke er: Stay on strategy. Det kan vi lære af. For vi har alt for travlt med at lave ting om. Det tager lang tid. Og det er 3% anderledes. Det er altså helt ligegyldigt i den store sammenhæng”, sagde hun med et anerkendende blik til Kina.

Bare fordi man er først, bliver man ikke nødvendigvis en vinder: USA kommer stærkt

Men det er ikke kun Kina, der holder den lagte kurs, som panelet anerkendte. Også USA ser ud til at være i stor fart og kommer til at give Europa store udfordringer.

Ulrik Bie tog ordet og noterede sig, at Europa med god grund kan være bekymrede over udviklingen i USA.

Krisen er grundlæggende god for USA´s økonomi. Der skabes meget efterspørgsel, og USA er ikke som Europa særligt afhængig af resten af verden. Det er på mange måder en egen lukket økonomi, der ikke er særligt afhængig af andre lande.

”Det har resulteret i, at økonomien klarer sig generelt meget bedre, end man har forestillet sig,” sagde Ulrik Bie, der tog fat i en særlig anerkendelse af Bidens formåen som præsident:

”Biden har rent faktisk været en meget succesrig præsident. Han har fået besluttet tre meget store ”pakker”, der kommer til at blive yderst kraftfulde. Det er en infrastruktur-pakke, en højteknologisk pakke (byggeri af hightech-fabrikker er tidoblet) og endelig en klimapakke.”

”Alle tre pakker kommer til at sætte store og afgørende spor i både USA og resten af verden. For modsat Europa og Kina er den store drivkraft erhvervslivets investeringer, der kommer som resultat af en meget stærk fødekæde. Modsat situationen i Europa.”

”Når man aktiverer fødekæder i amerikansk industri, får man den fulde reaktion. Det starter med universiteter, som tiltrækker venturekapital. Det fordeler sig lokalt i form af innovation osv. osv. Opsving drevet af erhvervsinvesteringer,” fortæller Ulrik Bie, som stillede sig selv spørgsmålet: ”Hvor bekymrede skal man være i Danmark eller i Europa?”

Og han svarede kontant:

”Bare fordi man er først, bliver man ikke en vinder. For selvom Europa på visse områder – f.eks. den grønne omstilling – har været hurtigt ude af startblokken, kan man hurtigt komme bagud, når den amerikanske maskine kommer i fart. Med andre ord: Europa har nok god grund til at være bekymrede og kan få svært ved at følge med.”

Og Kina? Fokus på stabilisering og relationer

Thomas Østrup Møller er Danmarks ambassadør til Kina og har de seneste år fulgt udviklingen i Kina meget tæt, og han er samlet set ikke så bekymret som tidligere.

”Kina har det faktisk svært i disse år. Kina Har det svært med USA. Kina er nærtagende om Taiwan. Men Kina erkender samtidig, at man er nødt til at have et vist globalt arbejdsfællesskab. Man er nødt til at etablere og fastholde relationer, og derfor bliver der aktuelt arbejdet hårdt på de indre diplomatiske kanaler”, fortalte Thomas Østrup Møller. Han har noteret sig tre afgørende iagttagelser i sin vurdering af Kina, hvor en vigtig forudsætning er, at Covid er bremset op, for det styrker muligheder for at rejse, at skabe relationer osv.

”Der er en vigtig udfordring i den såkaldte informations-asymmetri. Altså det ikke-balancerede forhold mellem at kigge ind og kigge ud. Hvad ved vi om Kina, og hvad ved Kina om resten af verden? Når det er sagt, ser jeg tre temaer. Det første er det store fokus på kontrol og sikkerhed. Lederteamet er nyt og meget loyalt, men tag ikke fejl; Kinas topledelse er meget faglige og begavede til at understøtte Kinas strategiske retning. Det andet tema er den økonomiske genopretning, som ikke er kommet i gang endnu for alvor. Og endelig et kolossalt fokus på udbygning af vedvarende energi, hvor regeringen vil installere mere end dobbelt så meget vind og sol som EU og USA,” fortalte den danske ambassadør og konkluderede:

”Kinas store fokus i disse år er stabilitet.”

Vi skal huske resten af verden

Global Update på VL’s Julemøde kom således rundt om en række spændende temaer, der alle kredsede om dynamikker mellem de store kraftcentre i verden. Selvom der var fokus på Kina, USA og Europa, må man ikke glemme, at der er store dele af verden, der heller ikke sidder på hænderne. Så mon ikke vi næste år skal høre mere om verden set fra f.eks. Indien og det såkaldt Globale Syd. Verden vil fortsat være usikker trods visse positive tendenser. For som Margrethe Vestager sagde:

”Vi skal blive tilpas med at leve og handle i en krise-virkelighed.”