Lad os starte med slutningen.

Da Lisbeth Knudsen til sidst bad Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen og USA-kommentator på bl.a. TV2, Sofie Rud om at svare på, hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg den 5. november, var det første gang, at ordstrømmen fra de to tidligere USA-korrespondenter gik lidt trægt.

”Jeg har lovet mig selv ikke at spå igen. I 2016 troede og forudså jeg som så mange andre, at Hillary Clinton ville vinde,” startede Jakob Nielsen og fortsatte:

”Men jeg kan sige det på den måde, at Donald Trump i hvert fald gør alt, hvad han kan, for at ødelægge det for sig selv med sine mange mærkelige udfald i forhold til at nå midtervælgerne.”

Hertil supplerede Sofie Rud og sagde, at hun skifter mening fra uge til uge.

”Kamala Harris kan godt vinde, men jeg er i tvivl”.

Inflation Reduction Act

De to USA-kendere var til gengæld ikke i tvivl om, hvad både danske og europæiske virksomheder skal håbe på.

”USA er Danmarks største eksportmarked. Trump vil forandre USA. Men virksomhederne har selvsagt brug for forudsigelighed og stabile rammebetingelser. Danske virksomheder skal derfor helt klart håbe på Harris. Med hende vil det være mere ’business as usual’,” sagde Sofie Rud.

Begge eksperter ser store muligheder for danske og europæiske virksomheder i Joe Bidens Inflation Reduction Act fra 2022, USA’s store klimapakke med 369 mia. dollar til klima- og energiomstilling. Den er slet ikke udfoldet helt endnu, og mens Kamala Harris vil videreføre den, gør Donald Trump alt, hvad han kan, for at modarbejde den.

”Pakken vil give næsten ubegrænset adgang til billig, grøn energi,” sagde Sofie Rud.

Jakob Nielsen beskrev de to kandidater som to helt vidt forskellige måder at se verden på:

”Trumps vision er en nationalstat med lukkede grænser. Han vil indføre tariffer på kinesiske varer, fordi han ser handel som et nulsumsspil. Men det vil få priserne til at stige og bremse det amerikanske privatforbrug, som vil sætte USA tilbage og gavne Europa”.

Man kan derimod forvente en verden, vi allerede kender, hvis Kamala Harris vinder valget. Selvom hun ikke vil kopiere Bidens politik, var både Nielsen og Rud overbeviste om, at Harris’ politik på længere sigt vil ligne Bidens. Hun vil dog være nødsaget til at føre en strammere immigrationspolitik, end vi har set de seneste fire år.

Forventer kompromis om immigranter

De to eksperter forventer, at begge præsidentkandidater vil lukke grænserne. De forudser, at der – uanset hvem der vinder – vil komme et nationalt kompromis for at løse de kæmpe udfordringer med immigration.

”Men Trump vil også deportere millioner af illegale immigranter tilbage til, hvor de er kommet fra. USA har ellers netop på grund af de mange immigranter haft en helt unik adgang til billig arbejdskraft. Det vil faktisk gavne Europa, hvis USA mister den adgang,” sagde Sofie Rud.

Med Kamala Harris på præsidentposten forventes, at vi fremover ser et USA som verdens førende supermagt og med et stort ønske om at få indflydelse på udviklingen i hele verden.

Begge eksperter gav i øvrigt også udtryk for, at Kamala Harris – trods manges opfattelse af, at hun har været en svag vicepræsident – vil blive en stærk præsident. Både fordi hun er kvalificeret, og fordi hun vil være omgivet af dygtige politikudviklere og rådgivere.

Begge havde stor tiltro til Harris’ evner, men kun tiden kan vise, hvordan de kommende fire år vil forme sig med Harris i spidsen. Især Jakob Nielsen var optimistisk i forhold til, at hun med det rette lederskab kan være med til at hele det meget splittede Amerika.

Se hele debatten her.

Behov for øget samarbejde på tværs af sektorer

Sådan lød konklusionen på debattens første del, som fokuserede på den danske vækstmodel, og hvorvidt den kan bidrage til at løse nutidens og fremtidens store udfordringer.

I salen var 130 fremmødte VL-medlemmer, og andre deltog virtuelt. Jakob Riis, CEO hos Falck, lagde hårdt ud med en betragtning fra hans eget domæne, sundhedssektoren. Ifølge ham kan den stærke offentlige sektor, som kendetegner den danske model, nemlig også være en hæmsko for innovation og agilitet i sundhedssektoren:

“Lige nu er det sådan, at man i det offentlige kun udbyder løsninger, man ikke selv kan løse. Men hvorfor ikke samarbejde om mere innovative løsningsmodeller? Det er håbløst gammeldags, og det står i vejen for nye og måske bedre løsninger fra den private sektor,” sagde Jakob Riis.

Det var et standpunkt, som især Kathrine Forsberg, adm. direktør hos Atea, bakkede op om. Hun fremhævede, at en gentænkning af den danske vækstmodel er et must for at kunne imødekomme de udfordringer, vi står over for som samfund.  Jesper Nygård, adm. direktør hos Realdania, forholdt sig mere optimistisk:

”Vi skal også anerkende, at vi i Danmark står utroligt stærkt i forhold til andre steder i verden. Vi har en helt unik tillid mellem den offentlige og private sektor og civilsamfundet. Den offentlige sektor er stærk til at skabe forudsætningerne for, at erhvervslivet kan skabe en fantastisk vækst,” sagde Jesper Nygård, samtidig med at han anerkendte, at det kan blive endnu bedre, end tilfældet er i dag.

Kathrine Forsberg fremhævede i den sammenhæng Norge, som har et krav om, at mindst 30 procent af de investeringer, det offentlige laver, skal være inden for den grønne omstilling. Et ambitionsniveau, både hun og de to andre paneldeltagere savner i Danmark.

Vores ledelsesmodel er stærk – men ikke perfekt

I debattens anden del var den danske ledelsesmodel i fokus. En model, som er lovprist, hvilket ifølge Kathrine Forsberg dog er vigtigt ikke at lade sig forblænde af:

”Vi skal turde udfordre den, og der skal nye kompetencer til. De unge vil noget purpose-drevet, og der kan vi godt pakke vores corporate præsentationer væk. Når vi f.eks. snakker om den hybride arbejdsplads – hvad er vores kompetencer i at spotte talent på distancen så? Og ender vi stadig med at forfremme dem, der går sent og møder tidligt?” spurgte Kathrine Forsberg.

Hun mente, at det kræver, at vi skal være mere nysgerrige på, hvilke kompetencer der bliver nødvendige fremadrettet. Det kunne resten af panelet godt tilslutte sig.

Når det kommer til diversitet og kønsbalance, var panelet ligeledes enige. Her er Danmark slet ikke kommet langt nok.

”Her er vi håbløst bagefter, og det skal vi simpelthen have fikset,” lød det fra Jakob Riis, hvorpå moderator Lisbeth Knudsen hurtigt skød ind: ”Har I selv fikset det, Jakob?”

”Det har vi. Næsten, i hvert fald. Vi skal have en 60-40 balance, inden vi går ud af 2024, og vi er næsten i mål.”

Et årstema, der engagerer VL-grupperne

Formålet med at afholde et Årstema-kickoff er at starte en debat ude i VL-grupperne, og det er noget, flere af de deltagende medlemmer fremhævede efter debatten.

”Jeg synes, at det har været en helt fantastisk dag. Lidt en ledelseskindhest, hvor man får mere, end man forventer og også bliver skubbet lidt til. Der har været mange fine nuancer, og det synes jeg også, man kan høre på de debatter, folk har herefter,” sagde Christina Weber, VL66, da VL Nyt fangede hende efterfølgende.

Helle Halken, VL-gruppeleder for VL25, som så med online, blev også inspireret:

”Godt og professionelt setup til VL’s Årstema-kickoff og Generalforsamling 2024. Både generalforsamlingen og de efterfølgende debatter var informative og værdiskabende og gav god inspiration til videre refleksion og debat i vores lokale VL-grupper.”

Se eller gense hele debatten her og få både fakta og anekdoter, et godt grin og en engageret bramfri debat.

Helle Dalgaard, VL84, og Lita von Benzon har i forsommeren afsluttet deres MBA-forløb med en afhandling, der fokuserer på AI i et ledelsesperspektiv. Emnet passer perfekt ind i det Årstema om AI & ledelse, som VL Nyt har fokuseret på det seneste års tid. Derfor er det velkomment med et både praktisk og akademisk bidrag til den vidensopbygning, som foregår hos de danske ledelser.

De er begge meget nøgterne, når de beskriver udgangspunktet for AI i de danske virksomheders og organisationers topledelse.

”Jo, der er bevidsthed om AI og dens betydning, men vores entydige indtryk er, at danske ledere ikke er klar. Danske ledere er overvejende drevet af frygt. Dels for at ikke at være med. Dels for at gøre sig sårbare”, fortæller Helle Dalgaard og Lita von Benzon og refererer konkret til analysen i afhandlingen (se boks med metode).

”De fleste deltagere i vores analyse har kun overfladisk viden om mange AI-emner. De adspurgte respondenter udtrykker usikkerhed om, hvordan de skal håndtere AI med hensyn til styring og udnyttelse af mulighederne”, uddyber Lita von Benzon og Helle Dalgaard.

Det er ikke overraskende, set i lyset af debatten i den seneste tid. Men de to erfarne ledere bringer et par nye centrale perspektiver ind i debatten, baseret på deres analyse.

Ledelsen skal justere sit perspektiv

Der er to vigtige perspektiver, som Lita von Benzon og Helle Dalgaard mener, at de danske ledere med fordel kan anvende.

”Det første er, at ledelsen af AI skal ses i et forandringsperspektiv. Vel at mærke et perspektiv, hvor forandring ikke er episodisk, hvor forestillingen er, at man som organisation kan returnere til en form for ro. Nej, det findes ikke mere. Man er aldrig færdig. Det er en kliche, men ikke desto mindre rigtigt. Forandring er en konstant”, understreger de to ledere og fortsætter:

”Det andet perspektiv er Udefra-Ind. Man skal som ledelse i langt højere grad tage sit udgangspunkt i det ydre, i de faktorer, som grundlæggende driver forandringerne. Det kan igen synes banalt, men vores tydelige oplevelse er, at ledelserne i alt for stor udstrækning tænker Indefra-Ud. Og så får man altså ikke fat i det store billede.”

Ny model tilbyder struktureret metode til at udvikle, implementere og vedligeholde AI-strategi

Højdepunktet i afhandlingen er en ny metode, som Helle Dalgaard og Lita von Benzon har udviklet i forløbet. Den kaldes AI Readiness Process Framework (RPF) og er kort fortalt en model i seks faser, der meget instruktivt kan hjælpe en ledelse med den strategisk proces omkring AI.

”Modenheden i ledelsen er ikke høj nok. Heller ikke i bestyrelsen. Derfor tror vi, at modellen kan være hjælpsom til at komme i gang på en struktureret måde, der tager vores hovedprincipper alvorligt. Nemlig at vi skal forstå AI mere grundlæggende, og at vi skal lede i et forandringsperspektiv”, siger Lita von Benzon og Helle Dalgaard, der afslutter med et meget kontant råd:

”Vi vil råde organisationer til at bruge RPF til at fremme innovation og sætte et ledelsesteam og en bestyrelse, der er i stand til at navigere i en fremtid formet af AI og blive klar og forblive relevant. 

Corona var en svær tid for mange VL-grupper. Det var vanskeligere at opretholde frekvensen i møderne, det tekniske set-up kunne være udfordrende, og mange ledere havde bestemt også andre ting at tænke på. Og netop corona-situationen fik VL-gruppeledelsen i VL63 i Horsens til at tænke over situationen for gruppen.

”Der var ikke meget aktivitet i den periode”, fortæller Niels-Ove Mølhave, der selv på bagkant af coronaen netop var tiltrådt som VL-gruppeleder for VL63, og fortsætter:

”Vi var en håndfuld ildsjæle i VL63, der var enige om, at vi nok var nødt til at kickstarte gruppen, da verden blev en smule mere normal igen. Vi var i en situation, hvor der var kommet lidt mere fokus på hygge og mindre fokus på det faglige og på ledelse. Samtidig var vi egentlig medlemmer nok – ca. 45 – men mange var blevet ældre, og andre bidrog nok for lidt. Så vi havde nogle udviklingspunkter, vi gerne ville sætte fokus på.”

Møderne fik struktur

Den første prioritet for bestyrelsen i VL63 var at finde sammen igen. Fysiske møder skulle hjælpe til at genskabe stemningen, og samtidig skulle gruppen have et kompetencemæssigt løft.

”Vi valgte i de første år at bruge ekstern hjælp, hvor opgaven var at facilitere vores møder professionelt. Ikke bare et oplæg med efterfølgende god mad og et glas vin, som jo kan være ganske godt. Med tilføjelsen af en facilitator tog vi os modet til at risikere, at nogle medlemmer ville finde den nye form påtaget og måske lidt rundbords-agtig. Men vi var i bestyrelsen enige om, at det måtte koste at tabe de pågældende medlemmer, hvis det kom så vidt. Men vi ville mere med VL63. Vil ville bevare hyggen, men samtidig styrke det faglige og især sætte fokus på ledelse”, fortæller Niels-Ove Mølhave og fortsætter:

”Vi var helt bevidste om, at vi i tråd med grundlaget for VL-gruppernes virke og for at differentiere os fra andre netværk, skulle fokusere og dyrke det faglige og den ledelsesmæssige dimension.”

”Vi satte også møderne mere i system. Vi ville så vidt muligt holder møderne hos vores medlemmer. Vi sørgede for bordkort, så vi ”tvang” medlemmerne til at sidde med nogle, som de ikke kendte så godt. Og så sørgede vi for, at alle kendte datoerne for vores 8 årlige møder i sæsonen i god tid i forvejen. Herunder også den rejse, som gruppen har valgt at lave sammen. Dels tager vi til det årlige VL Døgn, og så var vi 13 medlemmer på tur til Hamborg i efteråret 2023. En tur, der var faglig, men særligt har styrkede det sociale og personlige netværk. Tilsammen skabte det et godt momentum”, fortæller VL-gruppelederen.

Efter ca. to år sagde gruppen farvel til den eksterne facilitator, fordi gruppen nu kunne selv. ”Vi har nu nedsat en gruppe, der skal planlægge vores næste tur i efteråret 2025, og vi satser fremover på en udlandstur hvert andet år.”

”Ja, vi kan selv. Nu er processerne kommet mere i system, og vores medlemmer er glade for den nye kultur i gruppen. Og det er altså ikke os i bestyrelsen, der alene står for møderne. Vi er i denne sæson også lykkedes med at lægge så meget som muligt ud til gruppens medlemmer – og medlemmerne sætter jo en ære i at lave rigtigt gode møder”, siger Niels-Ove Mølhave.

Både fornyelse og foryngelse

Alle grupper vil jo gerne have både fornyelse og foryngelse. Det er i praksis en konstant opgave. Der er altid et vist churn, samtidig med at årene går – pludselig er man blevet ældre. Men hvordan fornyer og forynger man på en struktureret måde?

”Vores mål er at have 40 aktive medlemmer i VL63. Det sikrer, at vi altid er tilstrækkeligt mange til møderne. De sidste år har vi været ca. 60% fremmødte i gennemsnit, og det er vi rigtigt tilfredse med. Medlemmerne har jo rigeligt at gøre, og ingen melder fra af ond vilje. Men vi har da et no-show-gebyr på 500 DKK, hvis man ikke får meldt afbud i tide”, forklarer Niels-Ove Mølhave.

I rekrutteringsperspektivet havde gruppen brug for yngre medlemmer og særligt kvinder – men fortsat med fokus på kompetente medlemmer.  Det med kvinder var en særlig udfordring, da gruppen i lang tid kun havde én kvindelig repræsentant.

”Vi har prioriteret det meget højt. I dag er der 8 kvinder ud af 42 medlemmer, hvilket vi er meget glade for. Jeg er helt overbevist om, at det særligt er vores styrkede struktur, overblik over datoerne, mere fagligt funderede møder – altså i det hele taget en meget mere professionel håndtering af vores gruppe, der har hjulpet os. Jeg synes faktisk, at der er kvinder nok i vores region, men vores set-up har nok ikke tidligere været attraktivt eller interessant nok. Det er det nu – og det er jo selvforstærkende, når de nye medlemmer hurtigt finder sig til rette – og kan anbefale os til andre”, beskriver Niels-Ove Mølhave.

Naturligt at kommunikere eksternt

VL63 har i den seneste periode prioriteret at kommunikere mere om gruppens aktiviteter – særligt møderne. Det er stadig noget, som mange grupper ikke gør sig så meget i, primært af hensyn til diskretion og ønsket om, at netværket er meget fortroligt. Niels-Ove Mølhave har et andet synspunkt på kommunikation om gruppens liv:

”Det er helt naturligt at kommunikere – særligt på LinkedIn, hvor mange af os i forvejen er meget aktive. Jeg kobler mit VL-netværk til mit arbejde. Det er en del af mit professionelle liv, og jeg ser medlemskabet som en styrke. Derfor er det naturligt at kommunikere.”

I praksis laver Niels-Ove Mølhave eller et andet medlem af gruppen et opslag på LinkedIn efter hvert VL-møde. Det indeholder et kort referat af mødets fokus, et par hovedpointer, og så ’tagges’ de medlemmer, der har det fint med det.

”På den måde gør vi vores for at demonstrere, at VL i Horsens er et fagligt og kompetent sted at bruge sin tid. Og det eneste, det kræver, er blot en frivillig i gruppen, der får det gjort. Sådan er er det i alle grupper”, fortæller VL-gruppelederen, der samtidig bemærker, at han ikke har fået så meget som én negativ kommentar til det. Tværtimod.

”Vores LinkedIn-opslag understreger ganske enkelt, at VL er spændende, og at man som medlem får gode oplevelser”, afslutter Niels-Ove Mølhave.

Det er hvert år for VL Selskabet et højdepunkt at bevæge sig landet rundt for at besøge VL-grupperne. Det er sket hvert år de sidste fem år.

”Jeg ser så meget frem til turen hvert år. På mange måder markerer det sæsonstarten, et nyt VL-år, nyt Årstema m.m.”, fortæller Ida Bratting Kongsted, der fortsætter:

”I de første år prioriterede vi at hjælpe grupperne med at optimere det interne fokus – det vil sige møderne og medlemmerne i de enkelte VL-grupper. De fleste grupper tager jo udgangspunkt i gruppen selv og lever på mange møder et autonomt liv. Det er grundlaget og styrken for VL. Men vi skal også sammen sikre den bedste kvalitet. Derfor har vi skiftet fokus markant og bragt VL Selskabet i en position, hvor vi sammen kan løfte hele VL. Derfor handler det for os rigtig meget om, at vi fra VL Selskabet endnu bedre forstår, hvad man er optaget af ude i grupperne. Det ved VL-gruppelederne jo bedre end andre, så vi bliver kolossalt berigede af de mange indtryk og indsigter til fordel for ét samlet VL”

Fremmødet er tæt på 100%

Ida Bratting Kongsted er i fuld gang med roadshowet, der indtil videre har budt på fire workshops i Jylland og på Fyn samt én netop afsluttet i København. Hvordan skal man måle, om turen er en succes? Et væsentligt datapunkt er fremmødet. Der er 102 danske VL-grupper, heraf 39 i Jylland og 5 på Fyn. Af disse 44 grupper var 37 repræsenteret på de første fire dynamiske workshops.

”Det er jeg utroligt tilfreds med. Et så stort fremmøde sikrer, at vi får både indsigtsfulde dialoger og en stor og bred repræsentation. Det giver os en rigtigt god fornemmelse af både temperaturen på VL og hvilke temaer, der er særligt vigtige eller udfordrende for VL-gruppelederne, der jo håndterer en meget vigtig opgave som bindeled mellem VL Selskabet og VL-grupperne – og samtidig skal være garanten for højeste kvalitet af netværksarbejde. Alt sammen på frivillig basis”, bemærker Ida Bratting Kongsted.

Workshops tager udgangspunkt i gruppernes udfordringer

Roadshowet har de seneste år været meget fokuseret på de to centrale emner for VL; medlemmerne og møderne. Altså hele det grundlæggende netværksprodukt. Hvem er medlemmerne, og hvor gode er møderne? Det har resulteret i de tre inspirationskataloger, som i sagens natur har været inspireret af de gode praksisser i grupperne.

I år har roadshowet haft fokus på at gøre VL endnu bedre til rekruttering, idet rekruttering ikke kun handler om at ”fylde huller”, men i stigende grad handler om at få de rigtige kandidater til grupperne.

”Tidligere oplevede vi ofte, at grupperne af gode grunde rekrutterede kandidater, som de kendte i forvejen. Det er der ikke noget galt i. Men når kravene øges, særligt omkring diversitet, så skal man ofte længere ud i sit netværk. Det gælder f.eks. fokus på flere kvinder, som VL i lighed med resten af samfundet, er meget optaget af”, forklarer Ida Bratting Kongsted.

Men for rigtigt mange VL-grupper stopper diversitet ikke ved kvinder. Det kan være ønsker om at forynge gruppen, ønsker om at tiltrække andre typer faglighed eller industrier etc. Det er ikke en enkel opgave. Derfor er mange grupper optagede af at blive bedre til rekrutteringsopgaven. Det kan være mappingen af den nuværende gruppe, analysen af behov og selvsagt VL-gruppens organisering af opgaven.

”Det er de samme temaer, der går igen på tværs af grupperne. Men det ved man jo ikke altid, når man sidder i sin egen specifikke gruppe. Derfor er vores workshops rigtigt gode steder at dele tips, tricks og gode råd – ikke mindst medlemmerne imellem”, uddyber Ida Bratting Kongsted.

En støt og rolig udvikling med ambition

Der er mange gode erfaringer fra grupperne. Det er tydeligt, at VL har udviklet sig over de seneste år.

”Jeg mærker tydeligt den gode udvikling. Der er stadig masser af udfordringer, men spørgsmålene er mere ambitiøse og ganske enkelt på et højere niveau. Det fortæller mig, at ”modenheden” i grupperne er støt stigende. Det er en helt særlig glæde for mig, når grupperne deler med hinanden og man som VL-gruppeleder oplever fra andre VL-grupper, at man med enkle midler, der virker, kan få flyttet sig. Det er ganske enkelt inspirerende”, afslutter Ida Bratting Kongsted.