Af Lisbeth Knudsen

Med afsæt i Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene har 34 kvinder i VL 107 sat sig for at inspirere og være rollemodeller for andre kvinder i ledelsesrollen.

Mens VL har haft årstema om FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter, så har VL 107 valgt at fokusere særligt på et mål. Og et temmelig væsentligt et. Ligestilling er ifølge udtalelser fra direktøren for UN Global Compact, Lise Kingo, på VLs årsmøde den 6. juni faktisk det stærkeste redskab til at realisere en mere bæredygtig fremtid.

VL107 adskiller sig fra andre VL-grupper ved alle sammen at være kvinder. Gruppen repræsenterer en bred vifte af brancher, og medlemmerne kommer fra lederstillinger i både offentlige og private organisationer samt NGO’er.

For at inspirere og motivere andre kvindelige ledere til at mødes i netværk og lære af hinandens erfaringer og af andre gode rollemodeller for kvinder i ledelse, så har VL-gruppen med Margrethe Lyngs Mortensen som tovholder gennem fire samtalemøder formået at få en meget velstruktureret lille bog ud af anstrengelserne. Det er 24 kvindelige chefers reflekterede og personlige holdninger til ledelse og et kort resume af hver deres imponerende karrierer, der er bogens omdrejningspunkt. Det er et rigtigt godt visitkort både for kvinderne i VL107 og for VL-grupperne i forhold til at vise diversiteten og de mange forskellige tilgange til ledelse, som er repræsenteret i VL.

”Det har været en kæmpe fordel at være en del af VL-selskabet. Dels fordi selskabet inspirerer og kan tage et emne op på en større klinge, dels fordi arrangementer som VL Døgnet giver os mulighed for at møde andre VL-grupper,” siger Margrethe Lyngs Mortensen i bogen.

”I min tid som tovholder for VL107 har jeg oplevet en tendens til, at omgivelserne forestiller sig, at en gruppe af kvinder helst vil tale om madopskrifter, børneopdragelse og mænd (sic!) – vel simpelthen, fordi det var sådan engang for ikke så længe siden. Også i den henseende har VL-brandet har været en nyttig paraply for os i forhold til at blive taget alvorligt og få adgang til nye cirkler, kredse og netværk,” tilføjer hun.

Journalist Lene Finnemann har siddet med ved alle samtalerne og hjulpet til med bogen. Hun siger i et afsnit af bogen: ”Samtalerne begyndte hver gang meget formelt, men steg hurtigt i intensitet og oprigtighed. Gruppen var altid præget af en særlig, koncentreret energi, og det var tydeligt, hvor berigende det var for dem at have tid og rum til at tale sammen om emner, som ikke er comme-il-faut i alle fora og netværk. Når møderne sluttede, var det aldrig, fordi samtalen i VL107 var forstummet. Tværtimod. Tiden var bare gået.”

Af Lisbeth Knudsen, medlem af VL’s bestyrelse og af VL1

Med afsæt i Verdensmål nr. 5 om ligestilling mellem kønnene har 34 kvinder i VL 107 sat sig for at inspirere og være rollemodeller for andre kvinder i ledelsesrollen.

Mens VL har haft årstema om FN’s 17 verdensmål som konkurrenceparameter, så har VL 107 valgt at fokusere særligt på et mål. Og et temmelig væsentligt et. Ligestilling er ifølge udtalelser fra direktøren for UN Global Compact, Lise Kingo, på VLs årsmøde den 6. juni faktisk det stærkeste redskab til at realisere en mere bæredygtig fremtid.

VL107 adskiller sig fra andre VL-grupper ved alle sammen at være kvinder. Gruppen repræsenterer en bred vifte af brancher, og medlemmerne kommer fra lederstillinger i både offentlige og private organisationer samt NGO’er.

For at inspirere og motivere andre kvindelige ledere til at mødes i netværk og lære af hinandens erfaringer og af andre gode rollemodeller for kvinder i ledelse, så har VL-gruppen med Margrethe Lyngs Mortensen som tovholder gennem fire samtalemøder formået at få en meget velstruktureret lille bog ud af anstrengelserne. Det er 24 kvindelige chefers reflekterede og personlige holdninger til ledelse og et kort resume af hver deres imponerende karrierer, der er bogens omdrejningspunkt. Det er et rigtigt godt visitkort både for kvinderne i VL107 og for VL-grupperne i forhold til at vise diversiteten og de mange forskellige tilgange til ledelse, som er repræsenteret i VL.

”Det har været en kæmpe fordel at være en del af VL-selskabet. Dels fordi selskabet inspirerer og kan tage et emne op på en større klinge, dels fordi arrangementer som VL Døgnet giver os mulighed for at møde andre VL-grupper,” siger Margrethe Lyngs Mortensen i bogen.

”I min tid som tovholder for VL107 har jeg oplevet en tendens til, at omgivelserne forestiller sig, at en gruppe af kvinder helst vil tale om madopskrifter, børneopdragelse og mænd (sic!) – vel simpelthen, fordi det var sådan engang for ikke så længe siden. Også i den henseende har VL-brandet har været en nyttig paraply for os i forhold til at blive taget alvorligt og få adgang til nye cirkler, kredse og netværk,” tilføjer hun.

Journalist Lene Finnemann har siddet med ved alle samtalerne og hjulpet til med bogen. Hun siger i et afsnit af bogen: ”Samtalerne begyndte hver gang meget formelt, men steg hurtigt i intensitet og oprigtighed. Gruppen var altid præget af en særlig, koncentreret energi, og det var tydeligt, hvor berigende det var for dem at have tid og rum til at tale sammen om emner, som ikke er comme-il-faut i alle fora og netværk. Når møderne sluttede, var det aldrig, fordi samtalen i VL107 var forstummet. Tværtimod. Tiden var bare gået.”

Fra VL skal der lyde et ekstraordinært stort tak for en sæson, der står tilbage som én af de gode i netværkets historie. Og en tid, hvor jeres enorme engagement på tværs af VL-grupperne kulminerede i et VL Døgn, som vi har fået mange positive tilbagemeldinger på.

Ida Bratting Kongsted, adm. direktør, Jens Wittrup Willumsen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Årets tema, FN’s Verdensmål som Konkurrenceparameter, har i særlig høj grad ramt ind i åren i erhvervslivet og i en tidsånd, der kalder på ansvarlig ledelse.

Måske var det held. Måske var det god timing. I hvert fald ramte vi et tema, der fylder rigtig meget i virksomhedernes strategiværelse og i offentligheden. I bakspejlet er det jo tankevækkende at konstatere, at samme periode bød på et Folkemøde med samme tema, et folketings- og EU-valg domineret af klima og social ansvarlighed, og et medielandskab, der i højere grad har bragt emnerne på dagsordenen.

Verdensmålene omfavner andre temaer end klima, og det tiltaler mange erhvervsledere. Ikke fordi klima ikke er vigtigt, men fordi der er andre temaer under paraplyen, som også er vigtige for både samfundet og for den enkelte virksomheds positionering til fremtiden.

Det forpligter

VL Døgnet var en øjenåbner for mange, er det, vi hører. Hele 92% af deltagerne blev godt eller rigtig godt inspireret til at bruge verdensmålene som konkurrenceparameter, viser evalueringen. Og det forpligter til, at vi bruger inspirationen som løftestang til at komme de problemer, som verdensmålene italesætter, til livs – og at udnytte de muligheder, de fører med sig.

Den enkelte virksomhed skal se indad og vurdere, om den skal være markedsdriver – i offensiven eller i defensiven ift. den lovgivning, vi formentlig vil se mere af.

Takket være VL-medlemmerne og ikke mindst formændene for de enkelte VL-grupper har vi sammen formået at løfte årets temaer op på et højt, strategisk plan og samtidig trække det ned på et konkret, anvendeligt niveau. Koblingen mellem det visionære og den konkrete relevans er det, der gør VL unik.

FN’s verdensmål i sig selv er et meget stort emne, men det har været en ideel overligger for en række mindre emner, herunder delmålene i FN’s verdensmål, som vi har arbejdet med på et mere operationelt, procesorienteret plan i VL-grupperne.

Det giver den nærhed, der skal til, for at man som medlem kan se sig selv og egne konkurrencefordele i temaet. Og det er en nærhed, vi agter at fastholde.

Et nyt år venter

Årets tilbagemeldingerne fra jer VL’ere indikerer ligeledes, at tidsaktualiteten af VL-emnerne generelt er styrket. Erhvervslederne kan mere end nogensinde før se sig selv i de temaer, vi bringer på banen. Det glæder os, for det skaber større engagement, og det styrker VL som ledelsesnetværk.

Når sommerens kulørte cocktails er drukket, venter et nyt VL-år, hvor virksomhedslederne skal arbejde videre med ’verdens vigtigste plan’, som FN’s verdensmål kaldes.

VL vil fortsat understøtte denne indsats og danne nogle inspirerende rammer om netværkets fortsatte arbejde med verdensmålene. Derfor vil næste års temaer i VL-grupperne og til VL-Døgnet også være beslægtet med FN’s verdensmål. Mere info følger herom på Årsmødet den 8. oktober, kl. 9.00-13.00 i BLOX i København. Det spændende program er under udarbejdelse, men vi har åbnet for tilmelding allerede nu.

Indtil da ønsker vi i VL alle vores medlemmer en god sommer. 

Af Kreab PR & Kommunikation

Virksomheder er klart mere interessante at investere i, hvis bestyrelsen og direktionen demonstrerer og dokumenterer, at de har det rigtige mindset i forhold til bæredygtighed. Sådan lyder det fra Michael Nellemann Pedersen, investeringsdirektør i PKA og medlem af VL-gruppe 48.

Når man som PKA forvalter en pensionsformue på 275 mia. kr. på vegne af danskere inden for social- og sundhedsområdet, følger der et ansvar med. Et ansvar for at sikre så højt et afkast som muligt og et ansvar for at placere midlerne ansvarligt. Det omfatter investeringer i virksomheder, hvis ledere grundlæggende tager bæredygtighedsdagsordenen seriøst.

”Vi stiller løbende nye krav til forretningsmodeller og bestyrelsernes sammensætning. Man skal ikke bare operere mere ansvarligt, man skal også vise konkret, hvordan man gør det,” siger Michael Nellemann Pedersen og tilføjer:

”Som investor handlede bæredygtighed tidligere primært om, at virksomhederne skulle sikre arbejdstagerrettigheder og ellers bare undgå at blive taget i noget snavs. I dag er der mange flere aspekter af det at investere bæredygtigt og udøve aktivt ejerskab.”

”Når vi foretager store investeringer, er det i stigende grad en del af due diligence-processen at sikre, at ledelsen i virksomhederne tager opgaven seriøst.”

Sådanne investeringer tager blandt andet form som bæredygtige fonde. Senest har PKA givet et foreløbigt kapitaltilsagn på 400 mio. kr. til verdensmålsfonden Danish SDG Investment Fund, der skal bidrage til realiseringen af FN’s verdensmål i udviklingslande – og selvfølgelige give et godt afkast til danske pensionsopsparere. 

Elon Musk ville ikke lytte

Ikke alt, der på overfladen synes bæredygtigt, er dog værd at investere i. Mens hele verden går og snakker om elbilens lyksaligheder, har PKA besluttet at udelukke elbilproducenten Tesla fra sin portefølje på grund af problemer med arbejdstagerrettigheder.

”Vi har forsøgt at indgå i åben dialog og bede dem revurdere deres egen adfærd. Men ledelsen har ikke vist, at de vil tage vores krav seriøst, og derfor måtte vi til sidst udelukke dem,” fortæller Michael Nellemann Pedersen og påpeger, at der er mange andre gode steder at placere midlerne.

Det gælder blandt andet verdens største havvindmøllepark, Walney Extension, som er udviklet af Ørsted, og som PKA ejer 25% af

Et ”side letter” med specifikke krav

Når PKA indgår som storaktionær i større projekter eller virksomheder, formuleres et såkaldt ”side letter” med de hensyn, PKA specifikt kræver, at virksomhederne tager. Det samme gælder, når pensionskassen investerer via kapitalfonde.

”Hvis de ikke vil underskrive eller misligholder den pågældende aftale, trækker vi os, og så rejser de ikke penge hos os igen,” siger Nelleman Pedersen.

Lev op til kravene – eller vi smækker kassen i

Det billede kan godt genkendes i den danske kapitalfondsbranche. Også her har bæredygtighedstemaet for alvor fået rodfæste de seneste år. Kapitalfonde skal leve op til tydeligere og mere forpligtende krav fra pensionskasser vedrørende god ansvarlighed i forhold til etik, bæredygtighed, medarbejdertrivsel og ansvarlig skat.

Ellers smækker pensionsselskaberne ganske enkelt kassen i, fortæller Henriette Kinnunen, der er adm. direktør for DVCA, brancheorganisationen for venture- og kapitalfonde samt business angels.

”De fleste virksomheder, der kommer under kapitalfondseje, forpligter sig til at rapportere på bl.a. FN´s Global Compact, og flere og flere kapitalfonde ansætter medarbejdere, hvis opgave udelukkende er at forholde sig til fondens investeringer ud fra ESG, bæredygtighed og ansvarlighed, ” fortæller Henriette Kinnunen.

Michael Nellemann Pedersen er medlem af VL-gruppe 48, og Henriette Kinnunen er medlem af VL-gruppe 79.

VL Døgnet 2019 gav anledning til stor inspiration og eftertanke blandt de mange engagerede deltagere. En af deltagerne, Christina Blak fra VL 65, som også har deltaget i forårets workshops om FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter, har skrevet denne kronik:

Af Christina Blak, kreativ direktør og partner i We Love People.

VL Døgnet 2019 opfordrede flerstemmigt til at udfordre dagens forretningsmodel for at se, hvad virksomhederne kan gøre for klode og samfund i morgen. Her er de relevante punktnedslag fra dagen – inkl. en forstemmende indsigt.

Business-tænkeren Jim Stengel har sagt, at en virksomhed designet til det 20. århundrede er dømt til at mislykkes i det 21. århundrede. Med mindre den kan tiltrække start-ups med ideer og tænkemåder, der passer til en ny tid.

Forudsigelsen passer fint til VL Døgnet 2019, der havde FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG’erne) som omdrejningspunkt. Klimakrisen kræver omstilling af produktion og forbrug, og budskabet er klart: Det koster noget for både virksomheder og forbrugere, hvis vi for alvor skal ændre noget.

CEOs – og ikke CSR – driver virksomhedernes omstilling. Det viser aktuelle danske tal og UN’s Global Compact Progress Report 2018. Geoff Kendall, CEO i Future Fit Foundation, konstaterede i en Deep Dive session, at ’Business as usual is screwing us’. Opfordringen til ’Business as unusual’ opsummerer dagen.

Både værdiskabelse og Verdensmål

Realisme og idealisme går hånd i hånd hos Mærsk-formand Jim Hagemann Snabe, der fastslog, at verden slet ikke er på sporet med at indfri SDG’erne. Virksomheder er nødt til at bevæge sig fra håb til handling, og erhvervslederne skal gå forrest.

”Vi er heldige at være ledere i en tid med radikal forandring – med store muligheder og store forpligtelser. Vi må drømme stort for at inspirere andre, dele vores løsninger åbent og have viljen til at gøre dét, der er rigtigt og nødvendigt – ikke bare dét, der er populært.”

Lederskab er også at udfordre antagelser, mener Snabe, der fik klapsalver for ordene om, at erhvervslivets præmis for bæredygtighed er forkert. CEOs behøver ikke vælge mellem finansiel værdiskabelse og verdensmål. For de får bedre økonomiske resultater, hvis de leverer på Verdensmålene.

Eva Kruse, CEO for Global Fashion Agenda, fulgte op: Brands skal tale til forbrugere og undervise dem i grønt forbrug. Bæredygtighed er en push strategy, og virksomhederne skal levere smukke, billige og grønne løsninger. Anført af ledere med modet til at ændre systemet og gentænke leverancerne.’

”Vi har brug for alle de cool brands til at lede forandringen og skalere løsningerne. Så følger forbrugerne efter.”

Den 4. bundlinje og CEO’ens arv

SDG’erne er et politisk dokument med 17 inspirerende mål, men ikke med et how. Og når det er svært at komme i gang, er det tit nemmest at lade være. Eller at vente på, at konkurrenterne går i gang – eller forbrugerne banker hårdt på døren.

Her viste VL Døgnet sin relevans. Alle sektorer og størrelser var med og gav perspektiv. Lars Sandahl Sørensen, Deputy CEO for SAS, begrundede koncernens bæredygtigheds-arbejde med, at han ikke vil være den, der fortæller sine børn, at han ingenting gjorde.

”Vi kan være i front med det her, hvis vi vil”, sagde han og meddelte, at Airbus på denne ambitiøse baggrund har valgt SAS som partner til at udvikle næste generation af hybrid and electric aircrafts.

For CEO for Plus Pack, Anders Top Haustrup, begyndte rejsen med Verdensmålene med en skam over billederne af plastik i verdenshavene. Bestyrelsen skulle overbevises om ’Business as unusual’: Viljen til at fokusere på mindre madspild i stedet for mere emballage.

Med blot 27 dage på posten gik Pandoras CEO, Alexander Lacik, ud med virksomhedens bæredygtige ambitioner. For han brænder for at fortælle historien – som ikke engang medarbejderne kender til bunds endnu.

Sandahl Sørensen, Haustrup og Lacik er eksempler på en ny logik i erhvervslivet baseret på følelser, etik og moral. En fjerde bundlinje, der handler om at kunne være sig selv og sin virksomhed bekendt. Og besvare spørgsmålet om, hvad CEO’ens arv skal være.

Hvem vil investere i fremtidens løsninger? 

FN’s 17 Verdensmål er et globalt svar på dagens udfordringer og en ordreafgivelse fra fremtiden. VL Døgnet opfordrede til innovation og disruption af forretningsmodeller.

Ikke alle er klar. Demonstreret i en live-udgave af Løvernes hule, hvor tre iværksættere fra Kite-X pitchede en idé til drone-vindenergi, der skaber mere energi end traditionelle vindmøller, fylder mindre og skærer 40% af omkostningerne.

Kite-X støttes af E.ON til et offshore test-site og taler med DTU om et dansk testcenter. Men responsen fra gæsteløven Jared Heyman var dét, han anså som sin vigtigste læring: ’Invest in what you know’.

Og det var i ekkoet af denne udtalelse, at SDG’ernes fortid og fremtid mødtes og stod stille. For hvem skal investere i de løsninger, som SAS, Carlsberg, Mærsk, Arla og alle de andre virksomheder behøver for at nå i mål med deres 2030-visioner, hvis investorerne kun har øje for opfindelser, de forstår?

Trods dette dilemma skylder jeg VL tak for en opløftende dag. Også en tak til Bjarke Ingels, hvis fortælling om floating cities designet ud fra SDG’erne giver fornyet tro på fremtiden:

”Our human superpower is our ability to adapt to change”.

Jeg håber, du har ret, Bjarke.