Den digitale omstilling sker lige nu, lød det på VL’s årsmøde. Danmark er ikke frontrunner på de nye teknologier – til gengæld kan vi være først og bedst til at adoptere dem. Et mindre publikum havde sikret sig en fysisk plads ved VL’s årsmøde hos PwC i Hellerup, mens næsten 500 VL-medlemmer fulgte LIVE-streamingen og et festfyrværkeri af ekspert-indslag fra ind- og udland.

Det har stået øverst på manges ønskeliste, og nu er det virkelighed – VL’s årstema for 2020/2021 hedder Digital Reshaping, og tirsdag blev det skudt i gang under et stjernespækket årsmøde-program.

En af talerne på scenen i Hellerup var Cecilia Bonefeld-Dahl, som står i spidsen for DIGITAL EUROPE. Som øverste chef i den europæiske it-brancheorganisation repræsenterer hun 36.000 virksomheder på tværs af Europa.

Hun lagde ud med at pege på et tankevækkende faktum: Kun fem procent af de hurtigst voksende virksomheder globalt er europæiske. Det kan vi gøre bedre, sagde hun og tilføjede, at Europa er bedre forberedt på den digitale omstilling end resten af verden – og det forspring skal vi udnytte.

I Europa har vi nemlig allerede godt styr på regler og persondatasikkerhed takket være GDPR – regler, som lige nu bliver kopieret verden over, sagde hun, inden hun gav en opfordring videre til danske virksomheder, store som små.

Manglen på it-kvalifikationer og talent var formiddagens helt store tema, og Jens Riis Andersen, Partner hos McKinsey & Company satte tal på problemets omfang.

McKinsey: Gult flag ved talent og uddannelse

Om ti år vil Danmark mangle op til 80.000 medarbejdere med dybe analytiske it-kompetencer, lyder vurderingen fra McKinsey, som på årsmødet præsenterede en spritny rapport under temaet ’Denmark in the age of AI’.

Rapporten handler om udbredelsen af nye teknologier, specifikt AI (kunstig intelligens) og er blevet til i et samarbejde med Google.

Analysen udpeger 300 digitale super-clusters i verden, som er førende på nye teknologier som kunstig intelligens. Helt i front finder man USA, Kina og Canada, mens Europa halter bagefter, og København må nøjes med en 70. plads på listen.

• I Danmark sakker vi bagud på den nyeste bølge af teknologier, sagde Jens Riis Andersen. Vi kan og skal ikke være først med de nye teknologier, det løb er kørt, men vi skal være de første og de bedste til at adoptere dem, tilføjede han.

At Danmark er et stykke vej fra at kunne kalde sig en AI Nation, viser de nye tal. 75 pct. af de danske virksomheder (primært de store virksomheder) i McKinsey-undersøgelsen ”eksperimenterer” med mindre AI-projekter, og er altså endnu på et tidligt stadie i udviklingen.

Den gode nyhed er, at danske virksomheder har et stærkt udgangspunkt for at rykke sig hurtigt, fordi vi i Danmark traditionelt har en høj adoptionsevne og gode infrastrukturer.

Christine Sørensen, Politisk Chef, Google

Gør, hvad I allerede gør godt, men gør det endnu bedre

Politisk Chef Christine Sørensen fra Google tog tråden op med de tre T’er, fra den første taler, Tanya Suarez, som talte om ’Three impossible things before breakfast: Tech, Talent and Trust.

• Når vi taler om kvalifikationer og uddannelse, betyder det ikke, at nu skal vi alle sammen til at kode, men at der med de nye teknologier er brug for nye kompetencer hele vejen rundt. Det gælder fra projektlederen til medarbejderen på fabrikken. Mange kan ret hurtigt omskoles, og vi når langt ved at dreje på de små knapper, sagde Christine Sørensen. Tillid er en anden forudsætning for en succesfuld Digital Reshaping, fortsatte hun.
• Er de digitale forandringer for det gode, spørger mange skeptisk? Vi har en vigtig opgave i fortsat at sørge for, at befolkningen kan have tillid til de nye teknologier. Det nytter ikke, at virksomheder kun taler om vækst – vi er nødt til at have tilliden med, sagde hun og sendte en opfordring videre til de fremmødte virksomhedsledere. I skal vinde på det, I allerede kan. I skal bare gøre det endnu bedre!

Formiddagens øvrige program bød på indlæg fra SEB-formand Marcus Wallenberg fra Sverige, som meget tydeligt sagde, at Digital Reshaping er afgørende for genoprettelsen efter covid-19, og for at finde de mange muligheder, som de nye teknologier rummer. President Jürgen von Hollen, Universal Robots blev interviewet om Digital Reshaping fra Frankfurt, og adm. direktør Henrik Bodskov fra IBM Danmark inspirerede fra scenen sammen med en række andre topnavne. Meget mere om de mange spændende indlæg senere.

Den LIVE-streamede begivenhed blev styret af journalist og studievært Clement Behrendt Kjersgaard.

Henrik Bodskov, Adm. direktør/General Manager, IBM Danmark

Anja Monrad, Senior Vice President og leder af Dell Technologies’ Central- og Østeuropæiske region, VL64, er nyt medlem af VL-bestyrelsen

Anja er Executive sponsor for Dell Technologies’ initiativer indenfor Entrepreneurship i EMEA, og samtidig en ivrig promotor af kvindeligt iværksætteri. Hun er blevet anerkendt blandt de mest inspirerende kvinder på den nordiske teknologiscene, har vundet adskillige priser og er en eftertragtet keynote speaker indenfor Digitalisering, Mangfoldighed og ikke mindst emnet Kvinder i Ledelse.

Anja er desuden udpeget af Europa-Kommissionen som formand for bestyrelsen for Digital Skills and Jobs coalition i EU, er bestyrelsesmedlem i den europæiske interesseorganisation Digital Europe og har i mange år været medlem af IT-Branchens bestyrelse.

Hun startede hos Dell som marketingdirektør for de nordiske lande i 2000, og har siden haft en international karriere hos Dell med forskellige regionale og globale roller. Siden 2013 har Anja været ansvarlig for Dells samlede forretning i Central– og Østeuropa, og før det siddet i forskellige management stillinger hos bl.a. Unisys, Compaq og Digital.

Tusind tak for fremragende indsats

VL siger desværre også farvel. Både Mette Dyhr og Stina Vrang Elisa afgår efter maksimalt 6 års bestyrelsesvirke. VL siger tusind tak for en kæmp indsats gennem årene

Mette Dyhr

Bestyrelsesmedlem
Medlem af VL11, København

Stina Vrang Elias

Næstformand – Direktør, Tænketanken DEA
Medlem af VL13, København

Hun hjælper tusinder af virksomheder til nye væksthøjder ved hjælp af fremtidens teknologier. Mød Tanya Suárez på VL’s årsmøde i morgen tidlig

Hun er en digital power woman og et fyrtårn med en unik viden om den teknologiske udvikling fra Singapore til Europa – og nu kan du møde hende og stille hende nogle af de spørgsmål om de nye teknologier, du går og brænder inde med.

I morgen tidlig er Tanya Suárez på live fra London. Hun er den første i perlerækken af gæster på VL’s årsmøde, når vi skyder gang i det nye årstema ”Digital Reshaping”.

Suárez er grundlægger af IoT Tribe, en uafhængig teknologisk ’økosystembygger’, som bringer startups og etablerede virksomheder sammen om nye forretnings- og vækstmål. IoT Tribe har afdelinger i London, Singapore og Madrid og er dagligt i kontakt med tusindvis af fremsynede virksomheder. Hun er en hyppig gæstetaler på World Economic Forum og FN’s AI for Good aktiviteter.

Hun driver også BluSpecs, et digitalt transformationsbureau, som hjælper private og offentlige virksomheder med at opbygge digitale færdigheder og forstå og styre komplekse dataværdikæder.

Stærke medarbejdere – stærke virksomheder

I sit oplæg på tirsdag vil Tanya Suárez blandt andet komme ind på, hvorfor nye teknologier, uddannelse og digitale forandringsprocesser er vigtige temaer lige nu – og hvilket ansvar det medfører for virksomheder over hele verden.

-Sundhedskrisen rammer ikke kun mennesker med lavere kvalifikationer, dårlig økonomi og et dårligt sikkerhedsnet ekstra hårdt, den rammer også veluddannede mennesker med ’gode job’. Arbejdspladser er forsvundet, og vi har ikke haft den nødvendige tid til at tilpasse os en ny virkelighed.

-Som samfund har vi et fælles ansvar for, at ingen bliver ladt i stikken, og som erhvervsledere er det i det mindste delvis vores ansvar, at vi støtter vores medarbejdere og giver dem værktøjerne, den nødvendige viden og adgang til ressourcer, så de kan være forberedt på forstyrrende begivenheder i fremtiden.

-Deres modstandsdygtighed er vores modstandsdygtighed, siger Tanya Suárez.

Du kan stadig nå at tilmelde dig og deltage on-line i VL’s årsmøde i morgen tidlig. Vi starter kl. 08.50

Tilmeld dig her

Årsmødet er forbeholdt VL-medlemmer og deltagelse er gratis.

(Fysisk tilmelding er overtegnet)

Det vrimler med topnavne på VL’s Årsmøde på tirsdag 6. oktober, når vi kl. 08.50 skyder årstemaet Digital Reshaping i gang.  Mød blandt andre Marcus Wallenberg, Sveriges mægtigste erhvervsmand, som kommer ud af en af de mest indflydelsesrige og velhavende familier i Sverige.
 
Marcus Wallenberg deltager i VL’s Årsmøde via et videointerview om Digital Reshaping fra SEB i Stockholm.

Mød blandt andre Marcus Wallenberg, Sveriges mægtigste erhvervsmand, som kommer ud af en af de mest indflydelsesrige og velhavende familier i Sverige.

Den 64-årige Marcus Wallenberg er femte generation af den prominente Wallenberg-familie, et fremtrædende familiedynasti med økonomiske interesser inden for bankvæsen, industri og meget andet.

Wallenberg’erne er kendt for generøse bidrag til forskning og uddannelse, og familiens fonde ejer andele i en lang række svenske selskaber, blandt andet Investor AB.

Marcus Wallenberg er blandt andet formand for bestyrelsen i SEB, Saab AB og FAM AB og medlem af bestyrelsen hos Investor AB, AstraZeneca Plc og the Knut og Alice Wallenberg Foundation. For nylig har han været med til at sikre et milliardbidrag til the AI Movement (Artificial Intelligence-Movement).

Europas førende investor inden for AI

Wallenbergs personlige interesse for kunstig intelligens begyndte allerede i 1977, da han som studerende på Stanford University i Palo Alto blev introduceret for AI-teknologien.

I dag er Wallenberg-familien en af de førende investorer i kunstig intelligens i Europa og står bl.a. bag et AI-program kaldet WASP og et forretningstransformationsselskab ved navn Combient, som samler nordiske virksomheder i et samarbejde om AI.

Familien har desuden vist interesse for AI-startups – blandt andet Peltarion, som familiens investeringsfond har aktier i. Peltarion er en platform, som hjælper virksomheder med at bruge kunstig intelligens, og virksomheden har og har haft en perlerække af banebrydende kunder som NASA, MIT og Tesla.

Du kan stadig nå at tilmelde dig og deltage virtuelt i VL’s årsmøde på tirsdag den 6. oktober, det gør du lige her.

Årsmødet er forbeholdt VL-medlemmer og deltagelse er gratis.

(Fysisk tilmelding er overtegnet)

Fra gode hensigter til målbare resultater: Arbejdet med FN’s Verdensmål er i stigende grad en opgave for topledelsen og bestyrelsen. Et flertal af virksomheder arbejder i dag aktivt med verdensmålene, viser en ny undersøgelse blandt 615 topledere.

Fem år er gået, siden FN’s medlemslande besluttede at sætte 17 fælles mål øverst på den globale agenda. Med de 17 Verdensmål skal vi sammen løse verdens mest alvorlige problemer – klimatruslen, fattigdom og social ulighed.

Deadline hedder 2030, og målet er, at fattigdom skal være udryddet og klimaforandringerne bremset om bare ti år, og selvom der er lang vej til mål, har de danske virksomheder i stigende grad kastet sig ind i kampen.

Det viser en ny medlemsundersøgelse blandt 615 VL-medlemmer udarbejdet af Dansk Selskab for Virksomhedsledelse i samarbejde med McKinsey & Company. Industriens Fond har støttet VL-årstemaet ’FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter’.

61 pct. af virksomhederne arbejder i dag aktivt med Verdensmål som klima, bæredygtighed og social ansvarlighed, viser analysen. Det er en markant stigning siden 2018, da tallet var 41 pct.

I samme periode er den forretningsrelaterede motivation for at arbejde med målene vokset fra 34 pct. til 40 pct. – eller sagt på en anden måde: Flere virksomheder anser arbejdet med verdensmålene som en klar forretningsmæssig fordel – især de Verdensmål, som er direkte målbare og har betydning for virksomheden og dens kunder.

Top fem over de mest ’populære’ Verdensmål

Ser man på top fem over de mest ’populære’ Verdensmål blandt danske virksomheder, finder man da også de mål, som virksomhederne umiddelbart kan måle effekten af, og som har offentlighedens interesse – nemlig mål, som har fokus på en ansvarlig produktion og forbrug, klimatiltag og ren energi (mål 12, 13 og 7).

De tre konkrete mål bliver efterfulgt af Verdensmål nummer 8, som handler om at ”skabe anstændige job og økonomisk vækst”, og mål nr. 3, som handler om ”at sikre sundhed og fremme trivsel”.

Virksomheder gør en forskel der, hvor det passer ind i forretningen

Ifølge McKinsey & Company varierer virksomhedernes interesser for de 17 Verdensmål alt efter hvilken branche, man spørger.

Produktionsvirksomheder har således fokus på Verdensmål, som omhandler et ansvarligt forbrug og produktion, it-virksomheder har fokus på Verdensmål, som fremmer innovation og robuste infrastrukturer, offentlige organisationer har fokus på partnerskaber, og landbrug- og fiskeri-branchen har fokus på klimatiltag.

Besvarelserne viser desuden, at det kræver tålmodighed og en langsigtet indsats at kaste sig ud i arbejdet med verdensmålene, og at de umiddelbare effekter af virksomhedens indsats kan være svære at måle.

-Analysen viser, at begrænset mulighed for at få indflydelse og måle sin indflydelse sammen med manglende interesse fra kundernes side og høje omkostninger stadig er blandt de største barrierer for virksomhedernes arbejde med verdensmålene, siger senior partner Philip Christiani fra McKinsey & Company.

Således peger 20 pct. af de adspurgte virksomhedsledere på, at deres organisation har begrænset indflydelse på det store billede, 18 pct. mener, det er svært at måle effekten af indsatsen, 14 pct. oplever en manglende interesse fra kundernes side og 12 pct. peger på høje omkostninger som en barriere for arbejdet med verdensmålene.

Rapportens hovedkonklusioner:

• Danske virksomheder anvender FN’s Verdensmål mere aktivt end tidligere (fra 41 pct. i 2018 til 61 pct. i 2020).
• Motivationen for arbejdet med verdensmålene er stadig primært af social karakter, men de forretningsrelaterede motiver er stigende (fra 34 pct. i 2018 til 40 pct. i 2020).
• De største barrierer for arbejdet med FN’s Verdensmål er de samme som i undersøgelsen for to år siden: Begrænset mulighed for at måle effekten af indsatsen, høje omkostninger og manglende interesse fra kundernes side.
• Verdensmålene står højt på CEO’s agenda hos ca. halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen, og topledelsen og bestyrelsen spiller en mere aktiv rolle end tidligere. 84 pct. peger på den adm. direktør som den vigtigste drivkraft i arbejdet med Verdensmålene, mens 9 pct. peger på bestyrelsen (for to år siden pegede ingen på bestyrelsen).
• Effekten af virksomhedens arbejde med FN’s 17 Verdensmål bliver primært målt ved at benchmarke sig med de 169 delmål. De fleste virksomheder rapporterer deres resultater i års- eller bæredygtighedsrapporten.

Disse Verdensmål er vigtigst for danske virksomheder:

12. Ansvarligt forbrug og produktion
13. Klimaindsats
14. Bæredygtig energi
15. Anstændige job og økonomisk vækst
16. Sundhed og trivsel

De største barrierer for at arbejde med FN’s Verdensmål er ifølge virksomhederne:

Organisationen har begrænset indflydelse (20 pct.)

Begrænset mulighed for at måle effekten (18 pct.)

Manglende interesse fra kundernes side (14 pct.)

For høje omkostninger (12 pct.)

Medlemsanalysen om FN’s Verdensmål er udarbejdet i samarbejde med McKinsey & Company, og analysen er udsendt af Megafon. Årstemaet FN’s Verdensmål som konkurrenceparameter er støttet af Industriens Fond.