Formandsmøder giver god inspiration – og understreger fællesskabet

Formandsmøder giver god inspiration – og understreger fællesskabet

Formandsmøder giver god inspiration – og understreger fællesskabet

10. mar. 2021

VL-formændene har regelmæssige (nu virtuelle) møder med formand og direktion for VL. Dan Nissen, COO for Blue Water Shipping A/S og formand for VL115, Esbjerg fortæller, at møderne bl.a. understreger det store fællesskab, der er i VL. De giver masser af mulighed for at dele gode ideer og erfaring med de øvrige formænd, og man kommer tættere på VL. 

 

Dan Nissen var med til to af formandsmøderne i starten af januar og er fuld af lovord for initiativet.

  • Det er rigtigt godt at møde VL v. direktør Ida Bratting Kongsted og formand for bestyrelsen Lisbeth Knudsen og særlig godt at møde de andre formænd. Det giver god indsigt i de andre grupper, mulighed for sparring og inspiration til vore egne møder, fortæller Dan Nissen.

Flere og hyppigere formandsmøder

Hvervet som formand for en VL-gruppe er super engagerende og udvider ens netværk. Man sikrer koblingen til VL-Selskabet og henter inspiration til arbejdet i ens egen VL-Gruppe. Det kræver, at man er udfarende og eventuelt opsøgende i forhold til sparring. Med jævnlig frekvens afholder VL-Selskabet Formandsmøder (nu virtuelt), der på tværs af alle VL-Grupperne sikrer, at vi deler erfaringer og faglighed – det er i den grad med til at give en inspirerende energi fra de andre formænd i det store fællesskab.

  • Det seneste formandsmøde kom på et rigtigt godt tidspunkt. Det er dejligt at opleve spørgsmålet fra VL-selskabet: Hvordan går det derude? Det er dejligt at opleve den store interesse, at føle at vi kommer endnu tættere på hinanden både mellem grupperne og i forhold til VL-Selskabet. Mødet med de andre formænd gav endnu flere ideer, både til indhold, og til hvordan vi kan afvikle, så jeg ser frem til flere formandsmøder, og gerne hyppigere. For sparring, inspiration og tips og tricks, der virker – er lige præcis det, jeg som formand har brug for, siger Dan Nissen.

En opfordring fra Dan Nissen går til VL om, at tilskynde formændende i de enkelte grupper til at gøre brug af kompetencer på tværs af grupperne.

 

  • “I de enkelte grupper sidder der mange spændende medlemmer, der uden tvivl kunne indrages på tværs af grupperne, til spændende indlæg. Vi har nok en tendens til, ikke at i tilstrækkelig grad at trække på netværket”.

“I de enkelte grupper sidder der mange spændende medlemmer, der uden tvivl kunne indrages på tværs af grupperne, til spændende indlæg. Vi har nok en tendens til, ikke at i tilstrækkelig grad at trække på netværket”.

Dan Nissen

COO, Blue Water Shipping A/S, Formand for VL115

Fastholdt mødeaktivitet trods corona

Det forgangne år har været usædvanligt på alle måder. Også for VL-grupperne. Men det har bestemt ikke kun været dårligt.

  • Vi har afholdt vores vanlige seks VL-Gruppemøder. Og har oplevet at blive dygtige til de virtuelle møder. For nogle medlemmer kan det i enkelte tilfælde være en fordel, at møderne er uden transport. Det gør det nemmere at deltage. Og det vil medlemmerne gerne – for hvem ser de ellers for tiden?

Dan Nissen oplever, at der ikke har været forskel på deltagelsen, selv om der er corona. Der er 32 medlemmer i gruppen, og på det seneste møde deltog 22 medlemmer.

  • Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi faktisk har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, fortæller Dan Nissen, der sammen med den øvrige bestyrelse, til hvert møde delegerer ansvaret for at mødets faglige tema er relevant og indholdet skarpt.

Sidste møde var om Sustainability med indlæg fra både case fra Esbjerg Havn og overblik om emnet fra PWC. Det gav anledning til masser af relevant diskussion blandt medlemmerne og mange fine nuancer om arbejdet med sustainability i praksis.

 

  • Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, afslutter Dan Nissen

Sæt kryds i kalenderen: VL Topmøde 6. maj og VL Døgn 26. oktober 2021.

Kære VL-medlem,

Et engagerende virtuelt VL Topmøde her i foråret og et godt gammeldags sprudlende og fysisk VL Døgn til efteråret. Det er VL Bestyrelsens beslutning på baggrund af den store usikkerhed om restriktioner.

Coronakrisen får nu desværre også i år indvirkning på VL Døgnet. Vi har således på grund af usikkerheden om forårets restriktioner truffet beslutning i bestyrelsen om igen at afholde et 100% virtuelt VL Topmøde i foråret med gratis deltagelse for alle medlemmer.

Sidste års virtuelle VL Topmøde blev jo en bragende succes med et rekordstort antal deltagere, og det håber vi at kunne gentage – og gøre endnu bedre. 

Til gengæld for det manglende fysiske møde her i foråret planlægger vi at komme stærkt tilbage i fysisk form til efteråret, hvor vi slår VL Døgn, årsmøde og generalforsamling sammen til et stort møde.

Der er således to datoer, som I allerede nu bør sætte i kalenderen:

Tirsdag den 26. oktober 2021, kl. 10.00-22.00
VL Døgn & Generalforsamling Virtuelt eller Fysisk i København
Tilmelding åbner snart.

 VL Topmødet den 6. maj
Digital Reshaping er opskriften på, hvordan vi kommer godt i gang.

VL Topmødet 2021 har store ambitioner. Vi er i fuld gang med at planlægge det spændende program, som vil være en kombination af keynotes og interaktive sessioner, der i år vil ruste, involvere og udfordre jer på en helt ny måde. Genopbygningen af Danmark efter coronaen er digital og grøn lyder det fra både regeringen og landets store erhvervsorganisationer. Vi vil gerne give jer de bedste muligheder for at melde jer ind på den dagsorden.

Jeg håber, at I kigger med den 6. maj eller efterfølgende på vores www.vl.dk. Og så ser jeg frem til, at vi forhåbentlig kan mødes til VL Døgnet og generalforsamlingen den 26. oktober 2021.

 

Med de allerbedste hilsener

Lisbeth Knudsen
Formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Hvordan spotter man nye vækstmuligheder og udfordrer sit gamle mindset?

Hvordan spotter man nye vækstmuligheder og udfordrer sit gamle mindset?

CEO Natasha Friis Saxberg fra IT-Branchen og VL13 har håndplukket fire gæster, som repræsenterer det teknologiske og forretningsmæssige udsyn, som dansk erhvervsliv sukker efter. Mød dem på næste uges Fireside Chat, hvor vi sætter fokus på Digitale Kompetencer særligt også fra direktions- samt bestyrelsesperspektivet.

Af EVA ANDERSEN

Har du ikke allerede sat et stort kryds i kalenderen, så gør det nu.

Torsdag den 18. marts kl. 14.00 får du nemlig eksklusivt muligheden for at høre en ægte verdensstjerne tale, når Professor Charles M. Marcus fra Niels Bohr Instituttet og direktør for Microsoft Quantum Lab er i VL-studiet for at fortælle om en af tidens mest interessante teknologier: Kvanteteknologien.

Marcus er en prisvindende rockstjerne inden for kvanteteknologi, og bliver flot suppleret på mødet med:

CEO Anne Fleischer fra LEO innovation Lab & LEO Ventures, Anne Sofie Nielsen, CTO hos Peakon, og Morten Holm Christiansen, CTO hos Coop Danmark.

Tilsammen giver dagens gæster et godt bud på, hvilket udsyn og mindset det kræver at få succes med nye teknologier og forretningsmuligheder, siger Natasha Friis Saxberg, som vil være moderator på dagen.

– Anne Sofie Nielsen er en fantastisk rollemodel inden for techbranchen, som sammen med sit team har formået at scale en lille virksomhed og tage den hele vejen til exit. Mange klarer ikke den rejse. Hun viser, hvilken indstilling en succesfuld startup og techvirksomhed har til markeder og forretningsmodeller, og hvordan tech kan hjælpe en til at være bedst i markedet. Det kan klassiske organisationer lære noget af, det er et sundt mindset ikke at være bange for at fejle, men at turde eksperimentere og prøve ting af, siger Natasha Friis Saxberg.

“Det handler om nu og her at skabe et helt nyt mindset, så man kan bygge morgendagens forretning. Coop er gået fra at være en supermarkedskæde til også at være en tech-virksomhed, og det viser bare, at der er tech i alt. Derfor skal flere måske overveje: Er der nye forretningsmodeller, hvor tech bliver en driver til at understøtte ens forretning, så der accelereres på samspillet mellem tech og industri ?”

Morten Holm

CTO, Coop Danmark A/S

Morgendagens forretning – It is all tech

CEO Anne Fleischer fra LEO Innovation Lab & LEO Ventures vil fortælle om, hvad de store organisationer har fokus på lige nu, og hvordan man holder godt øje med nye vækstmuligheder, som ligger uden for det, man normalt spejder efter i sit fokus på ekspansion og fremtidig vækst.

Morten Holm repræsenterer en del af detailbranchen, som hidtil har været meget sektorfokuseret, men som har forstået at omstille forretningen ved hjælp af teknologi.

-Det handler om nu og her at skabe et helt nyt mindset, så man kan bygge morgendagens forretning. Coop er gået fra at være en supermarkedskæde til også at være en tech-virksomhed, og det viser bare, at der er tech i alt. Derfor skal flere måske overveje: Er der nye forretningsmodeller, hvor tech bliver en driver til at understøtte ens forretning, så der accelereres på samspillet mellem tech og industri ?

-Jeg vil udfordre Morten Holm til at fortælle om, hvad Coop har lært undervejs, og hvordan man har turdet gå ind i noget så uvant for en detailkæde. Hvad mindsettet har været til businesscasen, og hvordan kan man udnytte ny teknologi, når man har en cash cow som Coop?

-Vi vil gerne give deltagerne ved næste uges Fireside Chat en ide om, hvilke kompetencer de får brug for på kort og lang sigt, når det digitale landskab ændrer sig. Udviklingen går stærkt, så det er vigtigt at få et indblik i, hvordan man bedst ruster sig til at håndtere nye de udfordringer og tendenser, som venter forude, siger Natasha Friis Saxberg.

LÆS MERE OG TILMELD DIG HER

Digital Reshaping – Episode 4 – Digitale Kompetencer – 18/03/2021 – kl. 14.00-15.00 Tilmeld dig her.

Boozt, Saxo og Demant. Teknologi er basics. Nu skal der bygges ovenpå

Boozt, Saxo og Demant. Teknologi er basics. Nu skal der bygges ovenpå

Hvilken rolle spiller teknologi, når man lynhurtigt må sadle om og tænke anderledes – som under en coronakrise? Onsdagens Fireside Chat havde fokus på vækstmuligheder og digitale strategier.

EVA ANDERSEN

Alle kriser har vindere og tabere, og blandt coronakrisens store vindere er netforretninger, som siden nedlukningen af de fysiske detailbutikker har haft travlt. Det gælder blandt andre den nordiske modegigant Boozt.com og den danske e-boghandel Saxo.com.

På onsdagens Fireside Chat med temaet ’Digital strategi – ikke kun digitalt redskab’ var CEO Hermann Haraldsson fra Boozt.com og CEO Natasha Brandt (VL59) fra Saxo.com inviteret i VL-studiet for at fortælle om den utrolige udvikling, som de to virksomheder har gennemgået på få måneder.

Også President & CEO Søren Nielsen (VL46) fra Demant var med for at fortælle om de seneste måneders turbulens og de forandringer, som krisen har ført med sig hos den verdensomspændende Demant-koncern.

Boozt-chef: Vi bliver svære at indhente

Hermann Haraldsson slog fast, at det har været hektiske måneder, siden pandemien brød ud, en tid, som har testet systemer og medarbejdere.

-Vi har oplevet, hvad der svarer til fem til syv års udvikling på 12 måneder. I 2019 var det måske 20 pct. af forbrugerne, som købte deres tøj og sko online, i dag er tallet måske 30-40 pct. Det er et voldsomt paradigmeskifte, der er sket, og det er nok først, når vi om tre-fire-fem år ser tilbage på den her tid, at vi virkelig forstår, hvad der skete, sagde Hermann Haraldsson.

Udviklingen overgår alle fantasier. Da han i 2011 var med til at stifte onlineforretningen – i øvrigt inspireret af Magasin på Kongens Nytorv, hvis koncept han og vennerne mente kunne overføres til en digital forretning – rystede mange på hovedet.

”Man kan ikke tjene penge på at drive en online forretning”, var den typiske reaktion dengang.

De skeptiske stemmer er for længst blevet tavse, i dag omsætter Boozt.com for to milliarder svenske kr. og er noteret på både den svenske og den danske børs.

-Det, vi har gjort, er ikke raketvidenskab, andre kunne have gjort det samme. Det er ikke raketvidenskab at sælge varer online, men der er en masse logistik i det.

-Da Netflix kom til, var der heller ikke mange, der troede, de ville tjene mange penge på det – sidste kvartal tjente Netflix boksen. Nu er det ikke længere spørgsmålet, OM du kan tjene penge, men HVOR mange penge. Vi har demonstreret hurtigt, at der er gode penge at tjene, og vi har lavet mange investeringer de seneste ti år, så det er svært at fange os.

Kan I holde det forspring? ville studievært Clement Kjersgaard vide.

-Ikke hvis vi tror, at nu er den der, og vi bare skal cruise. Det kræver, at vi er på dupperne – men uden at prale for meget, er vi svære at konkurrere imod, for vi har en ekstremt effektiv værdikæde. Vi kan få et produkt ud til forbrugeren billigere end de fleste andre, og det gør, at vi hele tiden kan investere i at forbedre kundeoplevelsen, lød det fra Haraldsson.

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

-Ikke hvis vi tror, at nu er den der, og vi bare skal cruise. Det kræver, at vi er på dupperne – men uden at prale for meget, er vi svære at konkurrere imod, for vi har en ekstremt effektiv værdikæde. Vi kan få et produkt ud til forbrugeren billigere end de fleste andre, og det gør, at vi hele tiden kan investere i at forbedre kundeoplevelsen.

Hermann Haraldsson

CEO & Co-Founder, Boozt.com

Dyrker nichen, nærheden og kvaliteten

Natasha Brandt fra Saxo.com fulgte efter og fortalte om, hvordan en gammel dansk boghandlersucces i dag er forvandlet til et ægte online-eventyr.

I dag er Saxo.com Danmarks største e-boghandel, og under krisen er nye kunder strømmet til. Saxo.com har i den grad fået testet, hvor stort et pres værdikæden kan klare.

– Jeg begyndte hos Saxo i sommeren 2019 i forbindelse med et ejerskifte og en forretningsmæssig transformation, og de seneste måneder har været en trykprøvning: Har vi fået skabt et stærkt fundament både teknisk og organisatorisk, som kan skaleres så pludseligt og så voldsomt?

Svaret er ja. Saxo bevæger sig smidigt gennem krisen og scorer endnu højere i kundetilfredshedsundersøgelser i en tid, da der er maksimalt pres på.

Æren går især til medarbejderne og ikke mindst vores kundeservice, lød det fra Natasha Brandt.

-Saxo.com er bygget på en velkendt dansk boghandel med lange traditioner. Formater skifter, vi er gode til at forny os, så det har handlet meget om skalering i den seneste tid og ikke så meget om den digitale udvikling, her vidste vi godt, hvad vi skulle gøre. Men der har været rigtig meget tryk på vores distributionssamarbejder og kundeservice.

Clement: Så det betyder noget for kunderne, at I har en fysisk adresse og et telefonnummer, som man kan ringe til og ikke bare en postboks et sted ude i universet?

-JA! At vi er en dansk virksomhed, har stor betydning, det, at man kan ringe til os og spørge – ”hvornår bliver min bog leveret” eller få rådgivning om, hvad man skal læse – dét er afgørende for kunderne.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salget af headset eksploderede på et døgn

I en helt anden branche, nemlig den verdensomspændende høreapparatproducent Demant, har President & CEO Søren Nielsen heller ikke haft mange rolige øjeblikke, siden pandemien lukkede verden ned sidste forår.

Demant-koncernen er repræsenteret i flere end 30 lande med fem forskellige forretningsområder.

Mens det ene forretningsområde – professionelle headset, voksede med 50 pct. fra den ene dag til den anden, fordi medarbejdere over hele verden blev sendt hjem for at arbejde, var der brand i den anden ende af forretningen:

-Det ene sted måtte vi fordoble forsyningskæden over night for at imødekomme efterspørgslen efter headsets. I den anden ende laver vi produkter til mennesker, som bliver opereret for meget alvorlige høretab, mennesker, som pludselig ikke kunne blive opereret, fordi der blev lukket ned for den slags operationer. Så vi havde både ildebrandene og boomet i hver sin ende af virksomheden, fortalte Søren Nielsen.

-Den enorme empowerment, vi var nødt til at lave lokalt i 30 lande i erkendelse af, at det altså er der, viden er til stede – samtidig med du skal prøve at styre et børsnoteret selskab igennem sit livs største krise, jamen det betyder, at du er nødt til at smide noget af det, du plejer at gøre over bord og prøve at finde en helt anden måde at drive virksomheden på og lytte og danne konsensus, lød det fra Søren Nielsen.

For en højteknologisk virksomhed som Demant gælder det om hele tiden at tænke i nye forretningsområder og udnytte mulighederne, fastslog han.

-Fra R&D til resten af organisationen er det et sindssygt vigtigt værktøj at udnytte teknologien til at drive en bedre forretning.

-Vi skal gøre vores kerneydelse mere effektiv, få data hurtigere frem og skabe bedre kundeoplevelser og transformere dele af forretningen. Derfor skal det være en del af alles mindset at tænke over, hvordan vi kan drage fordel af ny teknologi. Det gælder både ledere og medarbejdere.

Se eller gense onsdagens Fireside Chat

Der skal benyttes kode for at logge ind på siden. Den finder du i dit nyhedsbrev. Ellers skriv gerne til VL-sekretariatet på info@vl.dk, så vi kan hjælpe dig.

5G tillader dig at drømme stort: Hvilke teknologier kan booste din forretning i fremtiden?

5G tillader dig at drømme stort: Hvilke teknologier kan booste din forretning i fremtiden?

Hent inspiration hos udviklingsmiljøer og hos de store industrifyrtårne og overvej, hvordan nye teknologier på sigt kan gøre en forskel for din virksomhed, lyder rådet fra Robert Dogonowski, Chief Commercial Officer (CCO) hos TDC NET og medlem af VL’s digitale Advisory Board.

Af EVA ANDERSEN

Drøm stort, men vær realistisk – innovation tager tid, og vi har kun fået en forsmag på de muligheder, som den digitale udvikling og introduktionen af højhastighedsnetværket 5G bringer med sig, siger CCO Robert Dogonowski fra TDC NET.

TDC NET, der er en del af TDC-koncernen, ejer og driver den digitale infrastruktur, der forbinder store dele af Danmark via fastnet, mobilnet, bredbånd og fibernet.

VL Nyt har talt med ham om perspektiverne i 5G-netværket, som lige nu rulles ud over hele landet, og som TDC NET var den første på markedet til at udbyde.

5G fordobler hastigheden, hvormed vi sender og modtager data, og fremover bliver det muligt at udveksle endnu større datamængder lynhurtigt. For industrien vil det betyde et gennembrud i anvendelsen af teknologier som virtual reality, augmented reality (AR), robotteknologi, droneteknologi og Internet of Things (IoT), siger han.

-Hver ny generation af teknologi bringer håb og nye muligheder med sig, nu er vi altså nået til den femte indenfor mobil, og den sætter helt nye kommunikationsstandarder. Vi taler en fordobling af hastigheden, vi taler få millisekunder i reaktionstider, og jo hurtigere forbindelsen er, jo større og mere nøjagtig information kan man udveksle med hinanden, og her bliver 5G interessant for industrien, siger Robert Dogonowski.

 

Virksomheder er i fuld gang med at teste mulighederne i 5G

Hans kollega Ove Andreasen, underdirektør hos TDC NET, fremhæver det Innovation Hub, TDC NET driver i samarbejde med Ericsson. Her arbejdes der konkret med innovation, og i fællesskab med virksomheder som Grundfos og NNIT er man i gang med at udforske de nye muligheder og forretningsmæssige gevinster fra anvendelsen af nye 5G-drevne tjenester, fortæller han.

I Grundfos’ tilfælde gælder det et projekt, der har testet muligheden for på sigt at erstatte kabelbundne forbindelser i produktionsfaciliteterne med trådløst 5G. Det vil betyde en mere fleksibel, effektiv og automatiseret produktion, og så gør 5G det muligt at teste produktionsscenarier, som ikke er mulige med ’de gamle’ kabelforbindelser.

-Hver ny generation af teknologi bringer håb og nye muligheder med sig, nu er vi altså nået til den femte indenfor mobil, og den sætter helt nye kommunikationsstandarder. Vi taler en fordobling af hastigheden, vi taler få millisekunder i reaktionstider, og jo hurtigere forbindelsen er, jo større og mere nøjagtig information kan man udveksle med hinanden, og her bliver 5G interessant for industrien.

Robert Dogonowski

CCO, TDC NET, Medlem af VL’s digitale advisory board

Nye standarder for virtuelle samarbejder

I første omgang vil den mest håndgribelige gevinst ved det nye højhastighedsnetværk være måden, vi kommunikerer og samarbejder på i det daglige, siger Ove Andreasen.

Videomøder får f.eks. en helt ny dimension, når man ved hjælp af AR-teknologi kan simulere, at man befinder sig i samme rum samlet om den samme fysiske opgave, selvom man er tusindvis af kilometer fra hinanden. På den måde bliver det muligt at arbejde sammen om komplicerede operationer og tekniske indgreb over store afstande.

I dag er det muligt at kombinere visuelle indtryk med manipulerede indtryk – det, man kalder AR. Det betyder, at eksperten, som befinder sig på den anden side af kloden, kan yde direkte teknisk hjælp ved at demonstrere på skærmen, hvordan et problem skal løses. Eller at kirurgen via computerskærmen kan vise kolleger langt væk, hvordan de skal udføre et kompliceret indgreb på en patient, mens indgrebet foregår. 5G understøtter de dataforbindelser og ikke mindst den lynhurtige reaktionstid, som skal til.

 

Lad dig inspirere af andres erfaringer

Lige nu er der rundt om i landet gang i masser af udviklingsprojekter, som kobler 5G’s muligheder med diverse teknologier, og der er rig mulighed for at lade sig inspirere, siger Robert Dogonowski.

-5G-infrastrukturen er på plads, nu gælder det for virksomhederne om at finde ud af, hvor de kan optimere processer og skabe ekstra værdi. Generelt vil alle opleve at få gavn af den øgede mobilitet, som 5G giver. Har man for eksempel kørende teknikere ansat eller har medarbejdere i felten, vil man mærke en betydeligt bedre dækning og dataudveksling. Det giver nye forretningsmæssige muligheder, siger Robert Dogonowski.

Hent inspiration hos udviklingsmiljøer og hos de store tech-fyrtårne og overvej, hvordan nye teknologier på sigt kan gøre en forskel for din virksomhed, lyder hans opfordring til virksomheder, som gerne vil i gang med eller skridtet videre på den teknologiske rejse.

Hvad er Augmented Reality (AR)?

AR er en teknologi, som kombinerer data fra den fysiske verden med virtuelle data i lyd og billede. Man får et ekstra lag af information, som kan udvide virkeligheden på en eller flere måder. Virksomheden Virsabi demonstrerer her med en bordbombe, hvordan AR rykker ind i din stue – prøv den på din mobil

Hvad er Virtual Reality (VR)?

VR er en kunstig, computerskabt gengivelse af virkeligheden. Gennem lyd og billede kan du ved brug af VR-briller opleve at være en del af den kunstige virkelighed.

Drøm stort, tænk realistisk

Gå på opdagelse i fremtidens teknologier, vær nysgerrig, drøm stort.

Undersøg: Hvordan kan en given teknologi på sigt skabe værdi for min virksomhed? Hvad er realistisk nu og over tid?
Vær tålmodig og hav realistiske forventninger. Når man arbejder med innovation, ændrer man ikke verden på 12 eller 24 måneder.
Når du har din research på plads: Fokusér og gå efter målet.

Robert Dogonowski, CCO, TDC NET,
Medlem af VL’s digitale Advisory Board

Vil du vide mere?

DI’s hjemmeside kan du hente inspiration og hjælp til, hvordan din virksomhed kan udnytte de nye muligheder i trådløs 5G-kommunikation:

5G-cases:

Grundfos
NNIT