Det, der tidligere blev håndteret som beredskabsplaner og tænkte scenarier, er i dag for mange VL-medlemmer en konkret ledelsesopgave. For Susanne Juhl, VL2, bestyrelsesleder for blandt andet HOFOR, Aarhus Havn, TDC Net, TDC Holding og Nuuday, er ansvaret ikke længere afgrænset til direktionen. Bestyrelsesarbejdet har flyttet sig markant – tættere på drift, sikkerhed og det samfundsansvar, der følger med at lede kritisk infrastruktur.

”Det abstrakte er blevet konkret. Noget, der tidligere var planer og principper, er nu noget, vi aktivt skal øve, træne og forholde os til, hvis – eller når – noget sker,” siger Susanne Juhl. 

En ny global virkelighed i bestyrelseslokalet 

Fra energiforsyning og havnedrift til digital infrastruktur og telekommunikation bevæger Susanne Juhl sig i sektorer, der alle er blevet defineret som samfundskritiske. Det har givet bestyrelsesrollen en ny dimension. 

”Beredskab og sikkerhed var tidligere en hygiejnefaktor. I dag er det en konkret del af strategien. Det er en stor opgave for topledelse og bestyrelse at sikre tilstrækkelig bevidsthed – uden at organisationen går i panik, men i stedet holder hovedet koldt,” siger hun. 

Netop alvoren og behovet for handlekraft er et gennemgående fokuspunkt. Mange organisationer har i årtier opereret i en verden, der føltes stabil og fredelig. Den tid er ifølge Susanne Juhl forbi:  ”Vi er mange, der slet ikke har tænkt i de her baner før. Det er en ny dimension af ledelsesopgaven – og desværre en dimension, der er kommet for at blive.”

Sikkerhed som strategisk kerneopgave 

Cybersikkerhed, NIS2 og fysisk beredskab fylder nu fast på dagsordenen i bestyrelseslokalet. Ikke som særskilte risikopunkter, men som led i den overordnede værdiskabelse.  ”Forsvar, cybersikkerhed og beredskab er rykket helt op i toppen af dagsordenen. Det er en stor udfordring – både for topledelsen og for bestyrelsen,” siger Susanne Juhl. 

Bestyrelsens rolle er dog ikke ifølge Susanne Juhl at kortlægge truslerne i detaljer: ”Det er ikke bestyrelsen, der analyserer trusselsbilledet i bund. Det er ledelsens opgave. Vores rolle er at sætte retning, stille de rigtige spørgsmål og sikre, at organisationen bliver mere resilient – ikke bare mere beskyttet.” 

For Susanne Juhl handler det netop om modstandsdygtighed: At kunne fungere, også når det uventede rammer.  ”Det nytter jo ikke noget at kaste alle ressourcer efter at beskytte sig mod alt. Opgaven er at gøre virksomhederne robuste over for det, der måtte komme – også selv om vi ikke præcist ved, hvad det er,” siger hun.

Fysisk beredskab – en ny dimension 

Hvor cybersikkerhed efterhånden er blevet en kendt disciplin, fylder fysisk sikring af aktiver ifølge Susanne Juhl stadig mere: ”Fysisk beredskab er en ny dimension. Aktiverne skal beskyttes – havne, energianlæg, netværk. En af de store ledelsesopgaver er at gøre det på en fornuftig og konstruktiv måde uden at skabe frygt.” 

Det stiller i dag store krav til kommunikation og kultur – også i bestyrelsesarbejdet. 

“Meget af vores kritisk infrastruktur er desuden underlagt en økonomisk regulering. Derfor er det afgørende, at den nye geopolitiske virkelighed og betydningen for virksomhedernes investeringer også forankres hos de regulerende myndigheder,” tilføjer Susanne Juhl, som har næsten 30 års erfaring med regulering af kritisk infrastruktur både som bestyrelsesleder og topleder.

Svær balance mellem teknologi, AI og dømmekraft 

Samtidig accelererer brugen af teknologi og AI. Mulighederne er store, men dilemmaerne er tydelige – især i virksomheder med myndigheds- og samfundsansvar.  ”Når man arbejder med kritisk infrastruktur og offentlige opgaver, skal man være ekstremt opmærksom på, hvilke systemer man bruger, og hvem der træffer beslutningerne i en helt anden og højere grad i dag end tidligere,” siger Susanne Juhl. 

AI kan styrke effektivitet og analyse, men det kan ifølge hende langt fra stå alene: ”Cybersikkerhed og beskyttelse af systemerne er en enorm opgave. Teknologien udvikler os – men den udfordrer os også. Det er en svær balance mellem automatisering og menneskelig dømmekraft.”

Bestyrelsens voksende ansvar

NIS2, CER og AI-forordningen har udvidet bestyrelsens ansvar markant. ”Bestyrelsens ansvar er helt klart blevet større. Vi har som bestyrelse fået nye krav og samtidig fået en ny opgave i at hjælpe topledelsen med at prioritere en ny virkelighed i sammenhæng med alle de andre dagsordener,” siger Susanne Juhl.

Det betyder længere dagsordener, flere kompetencekrav – og større forventninger. ”Vi skal ikke være eksperter. Men vi skal have det på dagsordenen. Vi skal sikre, at det bliver trænet og øvet i virksomhederne – og hos os selv,” siger hun.

Krisebevidsthed – også når det bliver hverdag 

Umiddelbart efter Ruslands invasion af Ukraine steg krisebevidstheden markant. Men med tiden falder uroen. ”Det gør det faktisk endnu sværere. Bevidstheden ligger der nedenunder, men hverdagen tager over. Udfordringen er at holde fokus – også når vi ikke ved, hvad der sker, hvornår det sker, eller hvordan,” fortæller Susanne Juhl. 

Og netop her ser hun bestyrelsens måske vigtigste opgave: ”Hope is not a strategy. Der skal handling til også. Vi skal holde samtalen i gang, holde fokus på det ukendte, og sikre balance mellem sikkerhed og virksomhedens værdiskabelse.”

Lederskab i frontlinjen – også for bestyrelser 

I en tid, hvor usikkerheden er blevet et vilkår, er bestyrelseslokalet ifølge Susanne Juhl rykket tættere på frontlinjen. Og ansvaret følger med: ”Det hele skal laves samtidig. Udvikling, innovation, sikkerhed og drift. Det stiller langt større krav til bestyrelser i dag end tidligere,” siger Susanne Juhl, der har dette råd til andre bestyrelser: 

”Hold fokus. Hold samtalen i gang. Og gør det abstrakte konkret – uden at miste balancen.”