Når man spørger Ulrik Vestergaard Knudsen – en af Danmarks allermest indflydelsesrige diplomater – om, hvad det betyder for Danmark og Europa, at Donald Trump vandt USA’s præsidentvalg den 5. november, insisterer han på at starte med et lille forbehold.

”Vi ved endnu ikke, hvor meget af det, Trump sagde i valgkampen, han rent faktisk vil prøve at gennemføre. Vi ved endnu heller ikke, hvad det hold, han er i gang med at sætte, vil betyde. Men hvis vi tager udgangspunkt i det, han har sagt; f.eks. at han vil indføre toldtariffer, så bliver det alvorligt for europæisk økonomi og for verdensøkonomien. I EU kan vi blive særligt udsatte, fordi vi har en meget åben økonomi – også i forhold til den amerikanske,” påpeger Ulrik Vestergaard Knudsen og fortsætter:

”Både for europæiske og for amerikanske forbrugere kommer det til at betyde færre valgmuligheder og højere priser, og for Europa vil det formentlig også komme til at betyde færre eksportmuligheder. Stort set alle økonomer – også de fleste amerikanske – har advaret om, at øget protektionisme også vil medføre øget inflation.”

Vi rider mod solnedgangen

Hvis Ulrik Vestergaard Knudsen skal sætte det på spidsen, formulerer han Europas nuværende penible situation sådan her: ”Enten sadler vi meget hurtigt og konsekvent om – eller også rider vi mod solnedgangen.”

”Hvad enten det handler om kunstig intelligens, tendenserne til øget protektionisme i den globale handel eller den grønne omstilling, så er Europa fanget på det forkerte ben. For første gang i nyere tid er vi ikke et førende kontinent. De eneste steder, hvor vi for alvor er i front i Europa, er inden for fodbold, livsstilsprodukter og turisme. I de seneste årtier har Europas produktivitet bevæget sig i sneglefart sammenlignet med den amerikanske.”

Den europæiske økonomi halter – især Tysklands – og den europæiske bilindustri er sat skakmat af Kina. Også de grønne selskaber i Europa lider, og inden for tech og AI er vi langt efter USA. Det europæiske aktiemarked er i forvejen efter det amerikanske. Siden Trumps sejr den 5. november er det amerikanske aktiemarked steget med 7,3 procent, mens det europæiske aktiemarked er faldet med 1,2 procent.

Der skal findes 800 milliarder euro årligt

”Derfor er vi nødt til at skabe nogle bedre rammebetingelser. Det handler om mindre bureaukrati, mindre regulering af europæisk erhvervsliv og mere indre marked. Og så handler det om, at de store aktører – også i Vesten – nu vil begynde at subsidiere egne industrier mere. Og her bliver Danmark taber, hvis det ikke kommer til at foregå på europæisk niveau. Vi kan slet ikke konkurrere med USA og Kina, men vi kan heller ikke konkurrere med Tyskland, Frankrig og Italien, når det kommer til industripolitik, hvis det skal skaleres op i et niveau, hvor vi skal konkurrere med USA og Kina,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen.

Den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank (2011-2019) og tidligere italienske premierminister Mario Draghi har fremsat det kontroversielle forslag, at EU skal lave astronomiske investeringer på helt op til 800 milliarder euro årligt. Det svarer til mere end 4,5 procent af unionens samlede BNP. Og det er Ulrik Vestergaard Knudsen enig i.

”Derfor er det også interessant, at flere og flere i Danmark begynder at tale om, at det nok er nødt til at ske med fælles EU-finansiering. Noget, de nordiske lande ellers indtil nu har været skeptiske overfor. Derfor kan man måske forestille sig, at uanset, hvor vanskeligt det bliver at forsøge at finde de 800 milliarder, så kunne et kompromis være, at de nordeuropæiske lande gik med til en højere grad af EU-finansiering, mod at de sydeuropæiske lande gik med til reformer, afregulering og en fuld udbygning af det indre, europæiske marked.”

”Det er svært nok for Danmark at bidrage, men vi har jo et af de højeste overskud på de offentlige budgetter i Europa overhovedet. Så det er endnu sværere for resten af Europa,” fastslår Ulrik Vestergaard Knudsen.

Tech-revolutionen gik forbi Europa

Ulrik Vestergaard Knudsen mener også, at vi i EU er gået for vidt i forhold til reguleringen af tech-selskaberne – også selvom der har været gode intentioner bag. Det har blandt andet betydet, at kun fire af verdens 50 ledende tech-selskaber er europæiske.

”Tech-giganterne og deres færden skal selvfølgelig reguleres, også i Europa og ud fra europæiske værdier. Men når det kommer til, hvordan Europa selv bliver bedre digitaliseret, bliver mere innovativt, mere kreativt og mere produktivt, så tror jeg, at vi skal lade være med at stirre os blinde på de amerikanske tech-giganter og i stedet kigge på, hvad vi kan gøre for europæisk erhvervsliv, for europæisk entreprenørskab,” siger han og fortsætter:

”Vi må erkende, at det har hæmmet innovation og kreativitet, og at det har bidraget til, at den teknologiske revolution i meget vid udstrækning gik forbi Europa. Hvis vi skal med på toget, inden det bliver for sent, skal der være langt friere tøjler til at udvikle nye produkter – ikke mindst når det kommer til den helt afgørende digitalisering af Europa.”

Uretfærdig fred eller retfærdig krig?

Ulrik Vestergaard Knudsen ser en klar sammenhæng mellem de økonomiske konsekvenser af amerikanernes valg af Trump og konsekvenserne for fred og stabilitet i verden.

I forhold til verdensfreden noterer Ulrik Vestergaard Knudsen sig, at Trump har sagt, at han er en amerikansk præsident, der ikke starter krige. Men den danske diplomat er ikke i tvivl om, at de ting Trump og hans nærmeste har sagt om Ukraine, ikke ligefrem tyder på et øget amerikansk engagement.

”Derfor kommer Europa sikkerhedspolitisk til at stå mere alene både med Ukraine og med andre sikkerhedspolitiske problemer, som tager udgangspunkt i det europæiske kontinent. Tidspunktet, hvor vi må vælge mellem en uretfærdig fred og en – for Ukraine og Europa – retfærdig krig, begynder at presse sig på,” siger Ulrik Vestergaard Knudsen og konkluderer:

”Derfor er der også den kobling mellem det økonomiske og det sikkerhedspolitiske, at hvis vi skal have råd til 1: den grønne omstilling, 2: de demografiske udfordringer, vi står overfor med faldende fødsels- og befolkningstal, og 3: at finansiere en større del af den sikkerhedspolitiske regning selv, så er vi nødt til at have gang i produktivitet, digitalisering, innovation og kreativitet i Europa. Ellers kan vi ikke opretholde vores velfærd.”