Tue Mantoni er som alle andre topledere meget opmærksom på den globale situation, som han oplever tydeligt anderledes end tidligere.

”Jeg synes, at der er meget store spørgsmål til både det enkelte individ og særligt til toplederen anno 2024. Vi oplever markante geopolitiske ændringer, og særligt i 2024 skal vi igennem en række meget betydningsfulde demokratiske valg parallelt med de frygtelige krigssituationer. Det er stort, det er komplekst, og vi har ikke erfaring med det. Spørgsmålet, der for mig står tilbage, er: Hvor kan vi gøre noget? Svaret er: Ikke mange steder. Så hvordan navigerer vi i en situation, hvor vi på mange måder er overladt til situationens omstændigheder? Det kræver jo et noget andet mindset, end det vi oftest har brugt. Mindre kontrol, mere agilitet”, påpeger Tue Mantoni.

Demokratisering af bæredygtighed på vej

De store spørgsmål er fundamentale, og man kan sagtens være meget bekymret. Omvendt er der også muligheder i situationen. Særligt når man har blikket rettet mod de mange konsumenter i verden, som er særligt interessant for Tue Mantoni, da flertallet af hans engagementer er rettet mod B-T-C-verdenen.

”Min store overskrift er demokratisering af bæredygtighed. Jeg er selvsagt meget optaget af, hvordan forbrugertendenser udvikler sig. Jeg forfølger spørgsmålet om, hvad bæredygtighed betyder i en verden, hvor økonomien hele tiden udvikler sig. Selv om vi oplever krisetider, er der samtidig en kolossal bevægelse mod øget velstand og voksende middelklasse med en vis købekraft”, forklarer Tue Mantoni.

Indtil videre er bæredygtighed brudt igennem i smalle segmenter, for hvem bæredygtighed ganske enkelt er vigtigt. Og derfor vil man betale for det. Det er primært yngre, men bestemt ikke alle. Og det er værdibaserede segmenter, som overvejende hører til i de større bysamfund verden over.

”Men det er samlet set stadig en ganske lille gruppe. Mit håb er, at der på tværs af alle segmenter endelig dukker en mere bevidst forbruger op, der er villig til at betale det lidt ekstra, der kan skabe gennembruddet”, uddyber Tue Mantoni, der samtidig er meget bevidst om kløften mellem pris og den villighed, som forbrugeren har til at betale.

Generelt siger man, at bæredygtige produkter koster 28% mere end konventionelle. Forbrugeren er generelt villig til at betale op til 11% mere, ifølge en rapport fra Bain. Det betyder ganske enkelt, at der stadig er en stor kløft. Hvordan kan den kløft lukkes?

”Der er to særlige forhold, der skal være til stede. Det ene er, at forbrugeren forstår vigtigheden. Det handler altså i nogen grad om kommunikation og uddannelse. Det andet er, at virksomhederne skal blive mere effektive. Det kan være i form af skala og nye teknologier”, svarer Tue Mantoni.

Hvor starter det? Politik og styrket kommunikation

Som med meget andet er der altid tale om hønen eller ægget. Hvad kom mon først? Hvordan får processen mod mere bæredygtighed det nødvendige momentum? Tue Mantoni giver sit bud:

”Der er et afgørende politisk niveau, som vi bare ikke kommer uden om. Vi skal have den CO2-afgift. Det skal gå hurtigt, og det skal skabe mere fair konkurrencevilkår. Og ærligt talt: Det må ikke være gratis at svine.”

Virksomhederne har også en stor rolle.

”Jeg ser to vigtige indsatsområder for virksomhederne. Det ene er at identificere nye effektive teknologier, der samtidig er bæredygtige i sig selv. Det andet er at blive endnu bedre til markedsføring og kommunikation. Om fordele, om vigtigheden og med en anerkendelse af, at forbrugerne skal have en hjælpende hånd for at tage skridtet mod mere bæredygtige valg i hverdagen”, afslutter Tue Mantoni, der således er mere optimistisk end pessimistisk for fremtiden.