Nyt Roadshow tager pulsen på fremtidens VL – turen begyndte i Aalborg og Aarhus

19. august 2021

Denne uge skød VL gang i en Danmarks-turné med repræsentanter fra VL-grupperne, som Direktør Ida Bratting Kongsted giver en update til om bestyrelsens strategiarbejde, samt indhenter kvalitativt input fra til den videre proces.

 

Af Eva Andersen

 

Hvordan skal fremtidens VL tegnes? Det var det store tema, da VL Selskabet onsdag tog hul på en Danmarks-turné, som i den kommende tid skal formidle og sikre input fra alle VL-grupperne til det videre strategiarbejde.

Turen begyndte i Aalborg og fortsatte senere samme dag til Aarhus. Begge steder var mere end 80 pct. af de lokale grupper repræsenteret, og energien og diskussionslysten var stor.

-Vi glæder os til at høre jeres input, så vi sammen kan sikre, at VL bevarer positionen som landets tungeste og mest indflydelsesrige topledernetværk, indledte direktør Ida Bratting Kongsted og skød dermed gang i formidlingen af den strategiproces, som skal tegne fremtidens VL.

Hun lagde op til en tæt dialog med formændene om potentiale og muligheder i VL som organisation og i de enkelte grupper, og så var det tid til at gå sammen i workshops.

I de kommende uger fortsætter turen – i næste uge går den til Vejle og Odense og bagefter venter to møder i København.

Vel mødt, vi glæder os til at høre jeres gode input.

På onsdagens Roadshow kom formændene på arbejde, da der blev diskuteret udviklingsmuligheder og fremtidens VL og arbejdet i workshops. Billederne er fra henholdsvis Aalborg og Aarhus.