Det er indtjening, stærke kunderelationer og fastholdelse af eksisterende medarbejdere, der dominerer danske lederes prioriteringsliste for 2021. Den grønne dagsorden står ikke nær så højt på lederenes agenda, som man skulle tro. Harbinger Public Relations har haft analysebureauet Wilke til at spørge 245 danske ledere om, hvilke strategiske temaer der er vigtigst for dem i 2021.

Analysen blev lavet i forsommeren. Der er i mellemtiden sket ganske meget på klimafronten, så VL Nyt vil i den kommende tid spørge lederne, om de har ændret synspunkt på, hvordan klima-udfordringen skal prioriteres.

Af Anders Monrad Rendtorff

Det er næppe overraskende, at forbedret indtjening er øverst på agendaen. Det er trods alt alle virksomhedslederes must-win battle hvert år. I år er det for mange endnu vigtigere end tidligere. Årsregnskabet består af 3/4 coronanedlukning. Mens det har været godt for nogen, har det langt fra været business as usual for alle.

Interessant nok scorer prioriteter som den grønne dagsorden, at sikre diversitet på arbejdspladsen eller at tage nye sociale tiltag langt lavere. På trods af complianceregler og krav fra kunder og myndigheder ender disse initiativer som nice to have på ledelsens prioriteringsliste. En overraskende konklusion, hvis man ser hvor meget for eksempel de grønne agendaer fylder i den offentlige debat. Mindre end 10% af de adspurgte svarer, at klima og bæredygtighedstiltag er på top tre på prioriteringslisten for i 2021.

”Men det kan selvsagt ikke konkluderes, at danske virksomhedsledere er ligeglade med klimaet, bare der er likviditet og glade kunder!  Det er snarere udtryk for, at de helt basale forhold skal være på plads, før man kan bevæge sig videre til de næste vigtige dagsordner. Og her spiller coronakrisen helt givet ind”, siger Malene Jauer, CEO i Harbinger, der påpeger, at det efter mere end 16 måneder med coronanedlukningens første dage naturligvis er i alle toplederes interesse at få indtjeningen op og sørge for, at ordrebøgerne igen er fyldte.

”Og så er virksomhedslederne i undersøgelsen måske også lidt mere realistiske end mange kommentatorer og politikere. De ved godt, at ægte bæredygtighed også handler om økonomi. Der er jo ingen bæredygtighedstiltag, hvis der ikke er en virksomhed. Og det er der kun, hvis der er en indtjening og kunder”, påpeger Malene Jauer.

Tryk på tabellen for at få vist billedet størrere

Var forretningen klar til konsekvenserne af digitaliseringen?

Corona har gjort for danske virksomheder, hvad ti års digitaliseringsprocesser ikke har kunnet gøre. Restriktionerne har tvunget alle, både dem der kunne og ikke kunne finde ud af teknologien, på Teams, eller Zoom, Slack eller noget helt fjerde. Et år med virtuelle møder og webinarer har også betydet, at danskerne har fundet andre indkøbsmønstre, og det har i både B-t-B virksomheder og i B-t-C virksomheder sat forholdet til kunderne under pres.

Den tendens ligger med god grund topledelsen på sinde. For forholdet til kunderne er ikke, som det var, og der er næppe mulighed for at gå tilbage efter Covid-19. Det betyder, at 45 % af de adspurgte ledere tænker på, hvordan de skal arbejde med kunderelationer fremadrettet.

Malene Jauer peger på, at den digitale udvikling har fået et stort boost under coronakrisen:

”Restauranter og hoteller har længe haft den udfordring, at digitale mellemmænd som Just-Eat, Wolt og booking.com har fået fat i de kundeforhold og de data, restauranten eller hotellet tidligere selv havde. Restauranten eller hotellet er dermed principielt rykket et trin længere ned i værdikæden – uden direkte adgang til egne kunder. Efter den lange tid med restriktioner har digitaliseringen taget et pænt hop frem, og nu er det ikke kun B-2-C virksomheder, men også B-t-B- virksomhederne, der rigtigt begynder at kunne mærke ændringerne i indkøbsmønstrene. ’Mange spørger nu med rette sig selv, hvad man stiller op, når den største kunde ikke længere er en storgrossist, men derimod en algoritme?”

Medarbejdere højt prioriteret

På trods af at det både er bundlinjen og kunderne, der står allerøverst på ledernes liste, er en af topprioriteterne medarbejdernes arbejdsglæde. Det er sikkert med god grund. For medarbejderne har siddet hjemme og derfor langt væk fra både team og leder i godt og vel et år. Det kombineret med at ledigheden er lav, og gode medarbejdere er svære at finde og holde på, betyder, at dette er et fokusområde, som bliver taget alvorligt på ledelsesgangen.

Undersøgelsen viser derfor også, at kommunikationsbudgettet 2021-22 hos mange virksomheder vil blive brugt på at skabe en målrettet intern kommunikationsindsats.

”Det bliver et fokus for virksomhederne at knytte deres medarbejdere endnu tættere til sig for at skabe holdånd på tværs af virksomhedens funktioner, uanset om arbejdet foregår i marken, på kontoret eller ved køkkenbordet i privaten. Det bliver mange kommunikationschefers efterårsopgave at skabe en solid intern branding til medarbejderne på mange forskellige mediekanaler. Men for at lykkes med brandingopgaven vil det være alfa og omega, at ledelsen understøtter denne proces med lederskab, retning, nærvær, omsorg og stolthed. Heldigvis ser det ud til, at ledere over hele landet tager handsken op og går i gang med at gendanne deres tætte forbindelse til medarbejderne,” slutter Malene Jauer.