Formandsmøder giver god inspiration – og understreger fællesskabet

10. mar. 2021

VL-formændene har regelmæssige (nu virtuelle) møder med formand og direktion for VL. Dan Nissen, COO for Blue Water Shipping A/S og formand for VL115, Esbjerg fortæller, at møderne bl.a. understreger det store fællesskab, der er i VL. De giver masser af mulighed for at dele gode ideer og erfaring med de øvrige formænd, og man kommer tættere på VL. 

 

Dan Nissen var med til to af formandsmøderne i starten af januar og er fuld af lovord for initiativet.

  • Det er rigtigt godt at møde VL v. direktør Ida Bratting Kongsted og formand for bestyrelsen Lisbeth Knudsen og særlig godt at møde de andre formænd. Det giver god indsigt i de andre grupper, mulighed for sparring og inspiration til vore egne møder, fortæller Dan Nissen.

Flere og hyppigere formandsmøder

Hvervet som formand for en VL-gruppe er super engagerende og udvider ens netværk. Man sikrer koblingen til VL-Selskabet og henter inspiration til arbejdet i ens egen VL-Gruppe. Det kræver, at man er udfarende og eventuelt opsøgende i forhold til sparring. Med jævnlig frekvens afholder VL-Selskabet Formandsmøder (nu virtuelt), der på tværs af alle VL-Grupperne sikrer, at vi deler erfaringer og faglighed – det er i den grad med til at give en inspirerende energi fra de andre formænd i det store fællesskab.

  • Det seneste formandsmøde kom på et rigtigt godt tidspunkt. Det er dejligt at opleve spørgsmålet fra VL-selskabet: Hvordan går det derude? Det er dejligt at opleve den store interesse, at føle at vi kommer endnu tættere på hinanden både mellem grupperne og i forhold til VL-Selskabet. Mødet med de andre formænd gav endnu flere ideer, både til indhold, og til hvordan vi kan afvikle, så jeg ser frem til flere formandsmøder, og gerne hyppigere. For sparring, inspiration og tips og tricks, der virker – er lige præcis det, jeg som formand har brug for, siger Dan Nissen.

En opfordring fra Dan Nissen går til VL om, at tilskynde formændende i de enkelte grupper til at gøre brug af kompetencer på tværs af grupperne.

 

  • “I de enkelte grupper sidder der mange spændende medlemmer, der uden tvivl kunne indrages på tværs af grupperne, til spændende indlæg. Vi har nok en tendens til, ikke at i tilstrækkelig grad at trække på netværket”.

“I de enkelte grupper sidder der mange spændende medlemmer, der uden tvivl kunne indrages på tværs af grupperne, til spændende indlæg. Vi har nok en tendens til, ikke at i tilstrækkelig grad at trække på netværket”.

Dan Nissen

COO, Blue Water Shipping A/S, Formand for VL115

Fastholdt mødeaktivitet trods corona

Det forgangne år har været usædvanligt på alle måder. Også for VL-grupperne. Men det har bestemt ikke kun været dårligt.

  • Vi har afholdt vores vanlige seks VL-Gruppemøder. Og har oplevet at blive dygtige til de virtuelle møder. For nogle medlemmer kan det i enkelte tilfælde være en fordel, at møderne er uden transport. Det gør det nemmere at deltage. Og det vil medlemmerne gerne – for hvem ser de ellers for tiden?

Dan Nissen oplever, at der ikke har været forskel på deltagelsen, selv om der er corona. Der er 32 medlemmer i gruppen, og på det seneste møde deltog 22 medlemmer.

  • Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi faktisk har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, fortæller Dan Nissen, der sammen med den øvrige bestyrelse, til hvert møde delegerer ansvaret for at mødets faglige tema er relevant og indholdet skarpt.

Sidste møde var om Sustainability med indlæg fra både case fra Esbjerg Havn og overblik om emnet fra PWC. Det gav anledning til masser af relevant diskussion blandt medlemmerne og mange fine nuancer om arbejdet med sustainability i praksis.

 

  • Vi fastholder selvfølgelig vore møder, selvom vi ikke kan afholde dem fysisk. Og så gør vi alt, hvad vi kan for at møderne er relevante. Vores aktuelle fokus er ”Hvordan stiller vi om til den ny virkelighed?”, hvor vi har fået stor inspiration fra Årstemaet, som giver fin kontekst om de store temaer, afslutter Dan Nissen