Mandag den 21. december, kl. 16.00-17.30 inviterer vi til VL’s virtuelle Global Update med Udenrigsminister Jeppe Kofod, Den danske Ambassadør i Storbritannien Lars Thuesen, den nye Tech Ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen, tidligere Statsminister Anders Fogh Rasmussen og Senior Vice President Anja Monrad, Dell.

2020 blev et meget specielt år. Ikke alene på grund af pandemien, men også på baggrund af alt det, der sker i verden omkring os som følge af pandemien, det amerikanske valg og Brexit. Demokratierne er mange steder i verden udfordret som aldrig før, og vi ser en tiltagende teknologisk stormagtsrivalisering mellem Kina og USA.

På grund af coronaen har vi valgt, at vores traditionelle VL-julemøde for VL-formænd og medlemmerne af de internationale VL-grupper bliver anderledes. Vi åbner i stedet mødet for alle VL-medlemmer virtuelt. Alle kan således deltage og følge med live fra den virtuelle session, hvor vi bl.a. har inviteret

  • Udenrigsminister Jeppe Kofod til at tale om Den nye udenrigspolitiske strategi og verden 2021
  • Anders Fogh Rasmussen, Founder Alliance of Democracies om det amerikanske valg
  • Den danske Ambassadør i Storbritannien Lars Thuesen om EU efter Brexit i 2021
  • Anja Monrad, Senior Vice President & General Manager, Dell Technologies om Digital Reshaping
  • Danmarks Tech Ambassadør Anne Marie Engtoft Larsen, Silicon Valley om Forberedelserne til Danmarks nye Tech Diplomacy-strategi.

Vi håber, du har tid og lyst til at deltage, så vi også kan nå at ønske dig en glædelig jul.

Mødet foregår via Zoom og er forbeholdt VL-medlemmer og særligt inviterede.

 Du kan tilmelde dig her

(Deltagelse er gratis.)

Global Update

Gå til siden Global Update