Hvordan forbliver din VL-gruppe det mest attraktive ledelsesnetværk?
Tilmeld dig møde for VL-gruppeledelser i
august og september 2025!
Vi vil gerne invitere dig som leder eller administrator for din VL-gruppe til at mødes med andre VL-gruppeledelser i din region. I august/september tager vi i VL Selskabet nemlig på roadshow rundt til 6 lokationer i Danmark – og vi håber, at du kan finde tid til at deltage på et af møderne.
Formålet er en gensidig dialog om, hvordan det står til i jeres VL-gruppe – erfaringsudveksling med de andre VL-gruppers ledelser – og input til næste års tema. Vi har derfor tilrettelagt møderne, så vi sikrer en aktiv og involverende dagsorden, hvor I får rig lejlighed til at drøfte relevante emner os og jer imellem.
Du har i år mulighed for at vælge mellem 6 forskellige datoer og lokationer alt afhængigt af, hvad der passer dig bedst. Såfremt du ikke selv har mulighed for at deltage, er du meget velkommen til at sende en stedfortræder fra din VL-gruppe – det er vigtigt, at I er repræsenteret.
Nedenfor får du overblikket over de 6 datoer og lokationer. Du tilmelder dig ved at logge på VL Forum Intranet. Her tilgår du menuen MØDER/EVENTS for at finde det event, du vil tilmeldes.
På gensyn!
Ida Bratting Kongsted, adm. direktør & Mette Nyholm Tingskov, projektleder
VL – Dansk Selskab for Virksomhedsledelse

Møde for VL-gruppeledelser – Kolding
Mandag den 25. august kl. 15:00 – 17:30
Hotel Koldingfjord
Fjordvej 154, 6000 Kolding

Møde for VL-gruppeledelser – Esbjerg
Tirsdag den 26. august kl. 8:30 – 11:00
Hotel Britannia
Torvegade 24, 6700 Esbjerg

Møde for VL-gruppeledelser – Aarhus
Tirsdag den 26. august kl. 15:00 – 17:30
no. 36
Rosensgade 36, 8000 Aarhus C

Møde for VL-gruppeledelser – Aalborg
Onsdag den 27. august kl. 8:30 – 11:00
Comwell Hvide Hus Aalborg
Vesterbro 2, 9000 Aalborg

Møde for VL-gruppeledelser – Nordsjælland
Onsdag den 3. september kl. 08:30 – 11:00
Kurhotel Skodsborg
Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

Møde for VL-gruppeledelser – København
Torsdag den 4. september 2025 kl. 15:00 – 17:30
Nimb
Bernstorffsgade 5, 1577 København