Advisory Board 2024/2025

 

VL har inviteret et Advisory Board bestående af topledere, eksperter og forskere til at være idégenererende og medskabende i udfoldelsen af VL’s Årstema samt VL Døgnet. I VL har vi har altid primært fokus på ledelse og på business, og da vi ønsker forskellige vinkler og perspektiver på årstemaet, er Advisory Boardet særlig udvalgt i forhold til den branche eller det ekspertfelt, de bevæger sig i. Vi lader os inspirere af Advisory Boardet og bruger deres erfaringer til at lade os inspirere til overskrifter, oplægsholdere og podcasts, der leder op til VL Døgnet den 27. maj 2025.

Vi er taknemmelige for at få uvurderlig rådgivning og sparring fra følgende medlemmer af årets Advisory Board:​

André Thormann

André Thormann

CEO, 360 Finance Network

Om André Thormann

André Thormann arbejder til dagligt som aktieanalytiker hos Danske Bank, hvor han specialiserer sig i fødevare- og drikkevarevirksomheder. Udover sit arbejde i banken er han medstifter af 360 Finance Network, vært på podcastene Rig på Viden og Karriereklubben. Herudover er han medstifter af Board Talent og ekstern lektor i regnskabsanalyse på CBS.

Christina Hvid

Christina Hvid

Adm. direktør, Molio, VL46

Om Christina Hvid

Christina Hvid tiltrådte som adm. direktør i Molio i 2019. Molio er et samlende sted for udvikling af fælles digitale værktøjer, standarder og viden i byggeriet, der effektiviserer byggeriets processer, øger digitaliseringen og den grønne omstilling.

Hun har beskæftiget sig intensivt med ledelse, bestyrelsesarbejde, innovation og digitalisering i sine langt over 20 år som CEO i dansk erhvervsliv. Hun har bl.a. været administrerende direktør for Symbion og Rejseplanen A/S, og som adm. direktør for Danske Slagterier var Christina Hvid medvirkende til dannelsen af Landbrug og Fødevarer.

Christina Hvid har derudover godt 20 års aktivt bestyrelsesarbejde bag sig og er p.t. bestyrelsesformand for Fonden Hornbæk Kunstmuseum samt bestyrelsesmedlem på IT-Universitetet i København og i buildingSMART International med hovedkontor i London. Derudover er hun aktiv i en række advisory boards, styregrupper, repræsentantskaber m.v. og er ofte oplægsholder på konferencer og kongresser med budskaber om digitalisering og standardiserede metoder som forudsætning for mere bæredygtighed og grøn omstilling i byggeriet.

Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har siden suppleret med lederkurser fra bl.a. Insead, Wharton og CBS. Hun blev i 2008 udnævnt til Young Global Leader af World Economic Forum.

Jesper Nygård

Jesper Nygård

Adm. direktør, Realdania, VL2, bestyrelsesleder, VL

Om Jesper Nygård

Jesper Nygård har siden 2013 været adm. direktør for Realdania.

Han besidder desuden posten som formand for bestyrelsen Realdania By & Byg. Jesper Nygård er medlem af bestyrelsen i C40 Cities Climate Leadership Group (C40 Cities), medlem af 2030-panelet og formand for The Honorary Committee of the World Congress of Architects Copenhagen.

Han blev medlem af Realdanias bestyrelse i 2003 og formand for bestyrelsen i 2009, men trak sig fra bestyrelsen i 2013, da han blev adm. direktør for Realdania.

Tidligere var Jesper Nygård adm. direktør i boligselskabet KAB fra 1996-2013 og var mangeårig formand for Landsbyggefonden fra 2000-2013 samt bestyrelsesmedlem i Boligselskabernes Landsforening i 23 år. Han har også været bestyrelsesmedlem i bl.a. Brøndby IF A/S, Dansk Arkitektur Center, Fonden for Socialt ansvar og formand for bl.a. Bolius.

Jesper Nygård deltager i debatvirksomhed og holder mange foredrag og er uddannet cand. scient. adm. fra Roskilde Universitet i 1989, er 61 år og har mere end +25 års ledelseserfaring.

Katrine Winding

Katrine Winding

Direktør, Erhvervsstyrelsen

Om Katrine Winding

Katrine Winding har været direktør for Erhvervsstyrelsen siden i 2017.

Erhvervsstyrelsen arbejder for at gøre det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig virksomhed i Danmark. Styrelsen varetager en bred opgaveportefølje både nationalt og internationalt med fokus på at levere en effektiv og digital erhvervsservice, udvikle og håndhæve enkel erhvervsregulering samt styrke rammerne for vækst og udvikling i hele Danmark.

Katrine er uddannet cand.scient.pol fra Aarhus Universitet og har en baggrund indenfor ministerområdet siden 2001.

Klaus Holse

Klaus Holse

Bestyrelsesleder, Dansk Industri, VL16

Om Klaus Holse

Klaus Holse has a broad international management background with more than 20 years of experience in IT and software. He is currently Chairman of the Confederation of Danish Industry and Vice Chair of GN Group. He is also Chairman of the economic intelligence company Macrobond Financial; in the visual storytelling tools company Vizrt Group; in the software company EG; and in the CRM platform company SuperOffice. In addition,he has previously held the positions of CEO of SimCorp for 9 years, Corporate VP at Microsoft, and Senior VP at Oracle.

Line Christa Amanda Sørensen

Line Christa Amanda Sørensen

CCO, Trifork, VL81

Om Line Christa Amanda Sørensen

Line Christa Amanda Sørensen is a tech executive and investor with 20 years in the tech industry. Her focus is emerging tech and its impact on societies, companies, and individuals – whether from an ethical, financial, or security perspective. With a particular interest in AI and quantum tech, she works with the commercialization of early tech, tech funding, and scaling tech both within and across industries as different as manufacturing, finance, and digital health. She has co-founded a number of executive networks which focuses on emerging tech, tech investment, and societal transformation, a.o. Fintech Inner Circle, Nordic Fintech Angels, Burning Snowman, Forum for Emerging Tech.

Lisbeth Knudsen

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Koncernen Altinget og Mandag Morgen, VL1

Om Lisbeth Knudsen

Tværgående chefredaktør for Mandag Morgen og Altinget. Ansvarshavende chefredaktør for tjekdet.dk. Bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Bestyrelsesformand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse. Medlem af bestyrelsen for NIRAS Group A/S, af ENIGMA – Post-, tele- og kommunikationsmuseet, af Illum Fonden og repræsentantskabet for Dansk Markedsføring Uddannet journalist. 66 år. Lederjob i mere end 40 år. CEO erfaringer med bestyrelser af alle slags fra iværksættervirksomhed, til politisk ejet virksomhed, til traditionel erhvervsvirksomhed, internationalt privatejerskab og internationalt kapitalfondsejerskab. Tidligere CEO for Berlingske Media koncernen og ansvarshavende chefredaktør for Berlingske. Tidligere nyhedsdirektør og medlem af direktionen for Danmarks Radio. Tidligere adm. direktør og ansv. chefredaktør A/S A-pressen og Det Fri Aktuelt. Tidligere medlem af bestyrelsen for Danske Medier og bestyrelsesformand. Tidligere chefredaktør, erhvervsredaktør og politisk redaktør på Berlingske Tidende.

Merethe Eckhardt

Merethe Eckhardt

Udviklingsdirektør, Domstolsstyrelsen, VL47

Om Merethe Eckhardt

Merethe Eckhardt er udviklingsdirektør i Domstolsstyrelsen, tidligere underdirektør i Danmarks Radio og tidligere advokat(H) hos Plesner.

Med en uddannelse som jurist og efterfølgende advokat (H) og en +25 årig ledelse bag sig har Merethe Eckhardt arbejdet med strategi, innovation, eksekvering og topledelse samt med digitalisering og kunstig intelligens i det offentlige og det private i og uden for Danmark. Hun har et stort internationalt netværk og har arbejdet med organisationer, virksomheder og mennesker i store dele af verden og er ofte oplægsholder på konferencer og kongresser i udlandet.

Merethe Eckhardt er efteruddannet på MBA-niveau fra Warton, Insead og Stanford Research Institute ligesom hun har gennemført bestyrelsesuddannelse om erhvervsdrivende fonde på CBS og Global Board Leadership Masterclass hos CBS Executive Fonden.

Hun har gennem de seneste mange år siddet i bestyrelser inden for design, kultur, medier og i retsvæsnet, herunder i Knud Holscher Design (bestyrelsesleder) og Dubberman (chair).

For tiden er Merethe Eckhardt bestyrelsesleder i Dansehallerne og Teatergrad ligesom hun er bestyrelsesmedlem i Zetland, Danner, ERA (Academy of European Law), ekspert i Europarådet, medlem af CEPEJ samme steds samt medlem af radio- og tv-nævnet.

Troels Blicher Danielsen

Troels Blicher Danielsen

Adm. direktør, TEKNIQ Arbejdsgiverne, VL47

Om Troels Blicher Danielsen

Troels Blicher Danielsen er adm. direktør i TEKNIQ, en erhvervs- og arbejdsgiverorganisation, der repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften bag den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Under Troels’ ledelse har TEKNIQ gennemgået en digital transformation med fokus på at skabe datadrevet rådgivning, og bl.a. introduceret generativ AI-baseret rådgivning til medlemmerne. Før han blev adm. direktør, har Troels mere end 15 års erfaring fra Slotsholmen, hvor han har siddet i roller som afdelingschef i Beskæftigelsesministeriet, vicedirektør i Søfartsstyrelsen og kontorchef i Erhvervsministeriet. Troels har desuden siden juni 2024 været bestyrelsesformand for DanPilot (statsligt lodsselskab).

VL Insights – har du hørt vores podcast om ledelse og årstemaet?

Lyt med her

Læs artikler om VL’s Årstema

Læs mere her

Læs mere om VL’s Årstema 2024/2025

Læs mere her