Generalmajor Peter H. Boysen (født 3. april 1963) er chef for Hærkommandoen. Han har viet sin karriere til Forsvaret, hvor han har bestridt en lang række centrale leder- og stabsfunktioner på både nationalt og internationalt niveau. Generalmajor Boysen blev udnævnt til chef for Hærkommandoen i 2024. Forud herfor gjorde han tjeneste som næstkommanderende for Multinational Corps Northeast (2023–2024) og som chef for Specialoperationskommandoen (2018–2023). Tidligere har han haft ledende stillinger i Værnsfælles Forsvarskommando, herunder som vicechef for Operationsstaben (2016–2018) og chef for Planlægnings- og Stabiliseringsafdelingen (2014–2016). Han har desuden gjort tjeneste som chef for Joint Operations Centre ved UNTSO, bataljonschef ved Gardehusarregimentet samt i en række andre kommandostillinger og stabsfunktioner i både ind- og udland. Generalmajor Boysen har gennemført omfattende militær videreuddannelse, herunder Advanced Command and Staff College i Storbritannien, hvor han også opnåede en kandidatgrad i forsvarsstudier (Master of Defence Studies). Hans internationale udsendelser omfatter tjeneste på Cypern (UNFICYP), på Balkan (UNPROFOR og SFOR), i Afghanistan (ISAF) og i Mellemøsten (UNTSO). Han er blevet tildelt en række danske og udenlandske udmærkelser, herunder Kommandør af Dannebrogordenen af 1. grad, Forsvarets Medalje for International Tjeneste, FN’s Fredsbevarende Medalje, den amerikanske U.S. Army Commendation Medal samt flere NATO-medaljer. Generalmajor Boysens mangeårige tjeneste vidner om en stærk dedikation til ledelse, internationalt samarbejde og den operative udvikling af Forsvaret.
VL & INTERFORCE:
LEDERSKAB I FRONTLINJEN
Onsdag den 6. maj kl. 16:00 – 20:30 hos Ingeniørregimentet i Skive
Nu har du muligheden for at få et indblik i Forsvarets aktuelle opgaver, den sikkerhedspolitiske situation og ledelse i operative miljøer. VL Selskabet og InterForce inviterer nemlig til et ledelsesarrangement hos Ingeniørregimentet i Skive.
Arrangementet tager afsæt i VL’s årstema: Lederskab i frontlinjen. I Forsvaret er frontlinjen ikke blot et begreb – men en konkret virkelighed, hvor beslutninger træffes hurtigt og ofte på et ufuldstændigt grundlag.
Se frem til at møde chefen for Hærkommandoen, generalmajor Peter Harling Boysen (VL32), som giver indblik i den sikkerhedspolitiske situation, samt Hæren og dens opgaver.
Desuden vil du få en demonstration af Hærens ingeniørkapaciteter og nyt materiel samt et oplæg fra chef for Ingeniørregimentet, oberstløjtnant Henrik Madsen om regimentets opgaver, nyt materiel og ny værnepligt i praksis.
Afslutningsvis byder InterForce til netværksreception med mad og drikke.
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet, og tilmelding er derfor efter først-til-mølle-princippet.
Du tilmelder dig ved at logge på VL Forum. Her tilgår du menuen MØDER/EVENTS for at finde dette event.
Vi glæder os til at se dig!
Hvad er InterForce?
InterForce er en organisation, der er tilknyttet Forsvarskommandoen.
InterForce er sat i verden for at få et nært samarbejde med den civile sektor. Med et særligt fokus på virksomheder, som har medarbejdere ansat, der er en del af Reservestyrken. Eller som blot ønsker at bakke op om det danske forsvar og beredskab, og som vil yde et bidrag til Danmarks sikkerhed i en usikker verden.
Reservestyrken består af…
Læs mere om InterForce
Reservestyrken består af mænd og kvinder, der er soldater i Reserven. Men den består også af de mange frivillige i Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og Kystredningstjenesten.
Det er en belastning at skulle undvære centrale medarbejdere i de dage, hvor han eller hun skal stille op i uniform og enten efteruddanne sig ved Forsvaret eller hjælpe til i krisesituationer. InterForce ønsker at minimere disse gener så meget som muligt. I tæt dialog og samarbejde med virksomhederne.
InterForces arbejde består også i at gøre virksomhederne opmærksomme på de stærke kompetencer, medlemmerne af Reservestyrken har fra deres uddannelser i hhv. Forsvaret, Hjemmeværnet og Beredskabsstyrelsen, og hvordan virksomhederne kan drage nytte af disse kompetencer.
TALERE

Generalmajor Peter Harling Boysen
VL32

Oberstløjtnant Henrik Madsen

Henrik Dam Kristensen

Ida Bratting Kongsted
VL16
PRAKTISK INFORMATION
Hvor og hvornår foregår arrangementet VL & InterForce: Lederskab i frontlinjen
Arrangementet foregår onsdag den 6. maj kl. 16:00 - 20:30 Ved Ingeniørregimentet i Skive, Sdr. Boulevard 15, 7800 Skive
Hvordan tilmelder jeg mig?
Du tilmelder dig senest den 29. april 2026 ved at logge på VL Forum. Her tilgår du menuen MØDER/EVENTS for at finde dette event.
Der er et begrænset antal pladser til arrangementet, og tilmelding er derfor efter først-til-mølle-princippet.
Deltagelse i arrangementet er indeholdt i dit kontingent til Dansk Selskab for Virksomhedsledelse.
Kan jeg afmelde mig igen?
Afmelding kan ske senest den 29. april 2026. Du afmelder dig ved at logge på VL Forum, tilgå MØDER/EVENTS og trykke på afmeldingsknappen for dette event. Alternativt kan du sende en e-mail til info@vl.dk.
Ved afmelding modtaget senere end den 29. april 2026 eller ved udeblivelse på dagen, forbeholder VL sig retten til at opkræve et no-show-gebyr på DKK 500.
Hvordan kommer jeg frem?
Der kan parkeres gratis på området. Dog skal ønske om det meldes på forhånd til info@vl.dk med angivelse af navn og bilens registreringsnummer.
Der kan indgå aktiviteter udendørs i forbindelse med demonstrationer af materiellet. Praktisk fodtøj anbefales.
Samtykke
Ved tilmelding accepteres reglerne for opkrævning af gebyr ved for sen afmelding/udeblivelse. Der gives samtidig tilladelse til, at VL og InterForce, til brug for markedsføring, herunder elektronisk og digital markedsføring, må benytte billeder og film, hvorpå deltagerne optræder, f.eks. til hjemmeside, intranet og sociale medier.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at skrive til info@vl.dk eller ringe til +45 35 43 92 92.
PROGRAM
16:00
15 min
Check in, sikkerhed, kaffe og networking
16:15
45 min
Demonstration af Ingeniørregimentets kapaciteter
17:15
10 min
Velkomst v. adm. direktør i VL, Ida Bratting Kongsted, (VL16) og formand for InterForce, Henrik Dam Kristensen
17:25
60 min
Indlæg ved chefen for Hærkommandoen, generalmajor Peter Boysen (VL32) om den sikkerhedspolitiske situation samt Hæren og dens opgaver
18:25
10 min
Pause
18:35
50 min
Indlæg ved fungerende chef for Ingeniørregimentet, oberstløjtnant Henrik Madsen om regimentets opgaver, nyt materiel og værnepligt i praksis
19:25
65 min
Networking & spisning