General Flemming Lentfer er forsvarschef og forsvarsministerens militærfaglige rådgiver. Ved sin tiltrædelse som forsvarschef d. 1. december 2020 blev han medlem af InterForce-Komitéen, hvor han har formandskabet sammen med Søren Gade.
Aarhus den 5. oktober kl. 16.00 – 19.30
Danske Bank, Aarhus
Forsvarschef, General Flemming Lentfer vil fortælle om Forsvarets kommende opgaver og roller i den nye geopolitiske situation i et kommende event, som InterForce eksklusivt har inviteret VL til.
Vi har allerede haft æren af en topaktuel og spændende eftermiddag i Ridehuset på Frederiksberg Slot den 28. september og ser nu frem til at gentage succesen i Danske Bank i Aarhus den 5. oktober.
Udgangspunktet vil være Zilmer-rapportens analyse af de sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark og for Forsvaret. Til eventet vil der være rig lejlighed til at stille spørgsmål til forsvarschefen efter indlægget. Derudover byder eventet på en præsentation af InterForce og muligheder for samarbejde samt networking med buffet.
Hvad er InterForce?
InterForce er sat i verden for at få et nært samarbejde og opbygge netværk med virksomheder i den civile sektor. Med et særligt fokus på virksomheder, som har medarbejdere ansat, der er en del af Reservestyrken og Beredskabsstyrelsen, eller som blot ønsker at bakke op om det danske forsvar og om forsvaret af vores fælles nation.
Det er en belastning for disse virksomheder at skulle undvære centrale medarbejdere i de dage, hvor han eller hun skal stille op i uniform og enten efteruddanne sig ved forsvaret eller hjælpe til i krisesituationer. Derfor arbejder InterForce på at minimere disse gener så meget som muligt, i tæt dialog og samarbejde med virksomhederne.
InterForces arbejde består også i at gøre virksomhederne opmærksomme på de stærke kompetencer, medlemmerne af Reservestyrken og Beredskabsstyrelsen har fra deres uddannelser i hhv. Forsvaret og Beredskabsstyrelsen, og hvordan virksomhederne kan drage nytte af disse kompetencer. Endelig består InterForces arbejde i at udbrede kendskabet internt i forsvaret og i Beredskabsstyrelsen til al den viden og de evner, disse mænd og kvinder bringer med sig fra deres dagligdag som medarbejdere, mellemledere og chefer på det civile arbejdsmarked.
Læs mere om InterForce her: www.interforce.dk
Hvad er Zilmer-rapporten?
Siden november 2020 har en analysegruppe under Udenrigsministeriet set nærmere på den udenrigs– og sikkerhedspolitiske situation med udfordringer og konsekvenser for Danmark og det danske forsvar. Rapporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe under ledelse af Ambassadør Michael Zilmer-Johns.
Rapporten forventes offentliggjort i løbet af september måned.
TALERE
Generalløjtnant Kenneth Pedersen
Henrik Herold
Peter Vinther Christensen
Fhv. formand for InterForce Region Midtjylland
Ida Bratting Kongsted
VL16
Praktisk info
Lokation:
Danske Bank (Aarhus)
Jægergårdsgade 101B
Aarhus C
8000
Parkering
Der er gratis parkering i Danske Banks p-kælder. Indkørsel på “bagsiden” af bygningen. Porten holdes åben indtil arrangementet starter. Fra kælderen går elevatoren op til receptionen. Alternativt, se oversigtskort over offentlig parkering i nærheden
Program 5.oktober 2022 i Danske Bank, Aarhus:
16:00
30 min
Ankomst & networking
16:30
5 min
Velkomst v/ Adm. direktør for VL Ida Bratting Kongsted (VL16)
16:35
15 min
Velkomst & præsentation af InterForce v/ fhv. formand for InterForce Region Midtjylland, Konsul Peter Vinther Christensen
16:50
10 min
Tilbud i 2022 og 2023 ved InterForce samt medlemskab ved de tre regioner i Jylland v/Formand for InterForce region Midtjylland Henrik Herold
17:00
10 min
Pause
17:10
50 min
”Den nye geopolitiske situation og forsvarets kommende roller” v/ Viceforsvarschef, Generalløjtnant Kenneth Pedersen
18:00
30 min
Spørgsmål og drøftelser
18:30
60 min
Networking & buffet
VL på twitter
VL på Linkedin
VL på Youtube
VL Forum app (IOS)
VL Forum app (Android)