Se Los Angeles’ borgmester Eric Garcetti åbne VL-årsmødet i BLOX 2019.

Se video fra det velbesøgte og stemningsfyldte årsmøde, i BLOX i København.

Se Lars Sandahl Sørensen, Adm. direktør, Dansk Industri tale til VL-Årsmødet 2019

Se Kim Escherich, Executive Innovation Architect, IBM tale til VL-Årsmødet 2019

Se Lone Fønss Schrøder, CEO, Concordium & næstformand Volvo mm tale til VL-Årsmødet 2019

VL-årsmøde & generalforsamling 2019

8. oktober 2019 – BLOX

 

LEDELSESOPGAVEN

i forhold til FN’s Verdensmål og Sustainable Cities: Pre-Session to C40

 

VL’s årsmøde og generalforsamling lå i år som optakt til topmødet for verdens største byer – C40 World Mayor Summit – der denne gang afholdes i København. C40-byerne har forpligtet sig til at mindske CO2-udledningen globalt og imødegå klimaforandringerne. VL havde i den forbindelse inviteret den markante Los Angeles borgmester Eric Garcetti, der ikke har sluppet hverken FN’s Verdensmål eller Paris-aftalens klimamål af syne, til at åbne konferencen. Los Angeles er en af de første byer i verden, som har forpligtet sig til gennemsigtighed ved at dele byens data om fremskridt og udfordringer i at nå verdensmål som ligestilling, hjemløshed, klima-indsats, uddannelse mm. Herefter debatterede Bruce Katz, New York ledelsen af ambitiøse verdensmål og klimamål med Erik Birgersson, President & CEO, ROCKWOOL, som er en af de virksomheder, der går foran ved at integrere verdensmålene i virksomhedernes strategi som konkurrenceparameter.

I naturlig forlængelse heraf blev næste VL-årstema lanceret:

 

‘RESPONSIBLE BUSINESS – A COMPETITIVE ADVANTAGE’

 

Virksomheder, organisationer, rådgivere og institutioner af enhver art er under et stigende pres for at italesætte og dokumentere, at de ikke bare arbejder i overensstemmelse med lovgivningen, men at de også tager et etisk og moralsk medansvar for det omgivende samfund, for klimaet, for diversiteten og for en social balance. Ansvarlighed er blevet det nye business imperativ. Med årstemaet ‘Responsible Business – A Competitive Advantage’ bygger vi videre på det nuværende årstema med Verdensmålene. Vi udvider nu perspektivet og bringer til diskussion, hvordan en god etik i virksomhederne både kan tilfredsstille aktionærerne, styrke forretningsstrategien og konkurrenceevnen, samt skabe de rigtige rammer for en stærk ledelse og talentfulde medarbejdere.

Lige som med Verdensmålene vil alle VL-medlemmer gennem workshops og analyser i det kommende år blive opfordret til at deltage aktivt for at sikre, at danske virksomheder konkret kommer til at arbejde med Responsible Business som business case og konkurrencefordel.

Til lanceringen af årstemaet havde VL inviteret Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, DI, Lone Fønss Schrøder, CEO Concordium og næstformand Volvo mm og Kim Escherich, Executive Innovation Architect, IBM.

Vi håber, at I som VL-medlemmer vil fortsætte det gode arbejde med Verdensmålene og støtte op om de kommende workshops, hvor der vil blive samlet og delt erfaringer, som skal fremme indsigt og inspiration om temaet i overenstemmelse med VL’s formål:

 

Selskabets formål er at fremme kendskabet til og forståelsen for moderne ledelsesprincipper og derved bidrage til økonomisk fremgang, sociale fremskridt og almindelig højnelse af levevilkårene i vort land.

Talere

Eric Garcetti

Bruce J. Katz

Lars Sandahl Sørensen

Jens Birgersson

Lone Fønss Schrøder

Kim Escherich

Jesper Nygård

Lisbeth Knudsen

Jens Wittrup Willumsen

Ida Bratting Kongsted

Vibeke Daell Bjerrum

Related Links

Vi takker Realdania for værtskabet ved at lægge lokaler til i BLOX.