Margrethe Vestager

Margrethe Vestager skulle have været en af hovedtalerne på det oprindelige VL Døgn 2020 i Aarhus. Vi har i stedet fået et interview med Margrethe Vestager om Corona-krisen i forhold til andre kriser, om at søge fælles løsninger og om, at dagene også for Margrethe Vestager efterhånden er svære at skelne fra hinanden…

Hvordan tackler du hverdagen? Hvad er de vigtigste rutiner, arbejdsmæssigt og personligt?

I Kommissionen er det omkring 95 pct. af alle medarbejdere, der ”telearbejder”, som de kalder det her i Bruxelles. Jeg har dog været på kontoret næsten alle dage, og min arbejdsdag er nu, som så mange andres, fyldt med telefon- og videomøder, webinarer og live-streamede samtaler. Stort set alle morgener holder jeg møde med mine kommissær-kollegaer kl 9:00. De fleste af mine morgener har jeg, inden arbejdsdagen starter, gået en lang tur. Men jeg har det nok som de fleste andre: det er svært at skelne den ene dag fra den næste, for alt foregår fra samme stol, i samme omgivelser og med meget få kollegaer og medarbejdere fysisk til stede.

Hvad er dit aktuelle fokus?

En del af mit ansvarsområde er at sørge for at godkende den massive statsstøtte, der kommer ud gennem de redningspakker, medlemslandene indtil videre har besluttet for at afbøde konsekvenserne af krisen. Vores opgave er, hurtigt, at godkende redningspakkerne, men stadigvæk at sørge for, at det sker inden for vores fælles regler. Vi godkendte den første redningspakke foranlediget af Coronakrisen den 12. marts og har siden godkendt over 140 initiativer, der skal sørge for, at hjælpen kan komme hurtigt frem til virksomheder af alle størrelser i medlemslandene. Og der er flere på vej.

Med andre ord er mit fokus at prøve at håndtere den store krise. I første række står sundhedskrisen, men også den økonomiske krise sætter allerede nu dybe spor. Europa-Kommissionens ansvar er at koordinere og udarbejde anbefalinger og retningslinjer for alle medlemslande. Vi ser lige nu på, hvilke økonomiske redskaber og instrumenter, vi kan tage i brug for at få skabt en pakke med økonomiske stimuli, så vi får skabt sammenhold og finder en fælles europæisk vej ud af krisen. Det kan bl.a. være ved at hjælpe og omfordele midler via EU’s flerårige budgetramme.

Hvad har du lært af tidligere kriser, som du anvender nu?

Denne krise er helt uden fortilfælde, og vi kan se, at alle europæiske lande er dybt mærket af den. Men nogle kommer til at mærke det mere end andre. Derfor er det vigtigt, at vi på europæisk plan åbent kan diskutere alle idéer om, hvordan vi finansierer genopretningen på en måde, som er solidarisk og uden forudfattede meninger. For de værktøjer, som var skabt til at løse gamle problemer, er ikke nødvendigvis de samme, vi får brug for til at løse det, der ligger foran os.

Hvordan oplever du denne krise som anderledes end tidligere kriser?

Vi er alle sammen ramt af noget, der ligger ud over menneskelig kontrol. Nemlig en meget smitsom virus. Og vi har aldrig set problemer på dette niveau før. Det gælder alle, fra de mindste virksomheder, frisøren rundt om hjørnet, der har været der i 20 år, til kæmpe virksomheder med tusinder og tusinder af ansatte. Det gælder også på nationalt, europæisk og globalt plan. Når vi kommer ud på den anden side, vil verden se helt anderledes ud.

Hvad lærte du af finanskrisen, som du kan bruge nu?

At det godt kan lade sig gøre at finde fælles løsninger, når det virkelig gælder. Det er ikke nemt, og det ser sikkert heller ikke kønt ud, men det er muligt. Derfor er det også vigtigt, at vi ikke genindtager de samme holdninger, vi kender fra finanskrisen – for de bør ikke gøre sig gældende i denne situation.

Verdensmål og ansvarlighed er VL´s tema i disse år. Hvor vigtige er disse temaer i lyset af Corona-krisen efter din mening?

De er meget vigtige, for bæredygtig genopbygning er et fælles ansvar. Det giver jo fx ikke mening at genopbygge den ”gamle verden” og så bagefter gøre den grøn og digital. Så bæredygtighed og digitalisering er for mig at se en forudsætning, vi skal bygge ind i genopbygningen. Det er noget, vi alle sammen bør have fokus på.

Hvordan skal vi alle se på EU´s rolle?

Det er på mange måder en paradoksal situation, for vi kan først egentlig hjælpe os selv ud af krisen, hvis vi også hjælper andre. Vi har set, at medlemslandene har givet massiv statsstøtte i mange former og det er en gigantisk hjælp i forhold til, at krisen ikke bliver så dyb, som den ellers kunne have været blevet. Men vi kan også se, at det er nødvendigt at gøre noget, der er ægte europæisk i sin natur – fordi vores virksomheder er helt afhængige af hinanden. Afhængige af udstyr produceret i andre lande, af transport over landegrænser, der kan få det bragt ting til os. Og selvfølgelig er andre afhængige af os på samme måde. Der er mange danske virksomheder som afsætter store dele af deres produktion på det europæiske marked, og de har brug for at deres europæiske kunder kan købe deres produkter. Så vi får alle samme brug for, at det indre marked fungerer igen.

EU har selvsagt en nøglerolle i at få det indre marked til at fungere og til at være en slags facilitator for at alle arbejder så meget sammen som muligt. For alle dele af vores demokrati hjælper os med at komme igennem krisen. I Danmark er det både kommuner, regioner, folketing og Europa-Parlamentet. På den måde har medlemslandene den største umiddelbare opgave. I Europa-Kommissionen koordinerer og udarbejder vi anbefalinger og retningslinjer for sundhed, transport, grænsekontrol, det indre marked og handel – og støtte til virksomheder. Og så prioriterer vi meget højt at arbejde sammen med FN, WHO, Verdensbanken og IMF for at koordinere en global indsats mod krisen.