Adm. direktør Jais Valeur fra Danish Crown og VL3 fortæller her, hvordan han har oplevet krisens første uger. En tid, som ud over enorm travlhed og begrænset nattesøvn har fået ham til at reflektere over selve formålet med at være en af landets største og vigtigste fødevarevirksomheder.

INTERVIEW af Eva Andersen

-Det føles uvirkeligt at tænke på livet for to måneder siden. Januar og februar føles flere år væk. Jeg var i Australien i februar. Det føles så uvirkeligt nu.

Dage og uger flyder sammen, alt handler om at sikre den daglige drift og træffe beslutninger uden helt at vide, hvad man navigerer efter. Jeg har arbejdet nærmest i døgndrift, siden Danmark lukkede ned. Fornemmelsen af tid er ophævet.  Krisen er så intens, så altopslugende, og den rammer fra alle sider.

At bevare overblikket, at sætte en retning på trods af en til tider komplet mangel på information, det er for mig den største ledelsesmæssige udfordring i den her tid.

I dagene op til den 11. marts havde vi på fornemmelsen, at noget var på vej. Af samme grund havde ledelsen allerede indkaldt 30 nøglemedarbejdere til et telefonmøde den samme aften, som Statsministeren holdt pressemøde, og Danmark lukkede ned.

Vi vidste, at det her var alvor. Nu skulle vi gå i krisemode. Det var vigtigt for mig at sætte en retning med det samme, så alle, inden de gik i seng, eller når de slog øjnene op næste morgen, vidste, hvad de skulle gøre.

Kort efter begyndte kunderne at hamstre varer i butikkerne, og TV2 ringede til mig for at få en kommentar til situationen. Vi følte, at det var vigtigt at komme ud med et budskab til kunderne og detailhandlen og sende et signal til politikerne om, at der ikke var grund til panik. At vi hos Danish Crown ville gøre alt for, at der ikke blev mangel på kød.

Når man lover sådan noget for åben skærm, kan man godt et øjeblik efter tænke: ”Var det nu klogt?” – men jeg var nødt til at tro på, at vi kunne leve op til det løfte, og det gjorde vi.

De første par dage var kølediskene ryddet, men vi leverede hele tiden nye forsyninger, og produktionen var oppe på 200 pct. af det normale. Det kan godt være, danskerne ikke har kunnet købe 500 gram oksekød i den samme emballage, som de plejer. Men ingen har sultet.

At jeg stod frem i medierne, var samtidig et vigtigt signal til vores egen organisation om, at vores virksomhed er samfundskritisk infrastruktur, at hver eneste medarbejder er vigtig for, at vi kan holde produktionen i gang, og at der er brug for, at alle er ekstra fleksible i den her tid.

Hos Danish Crown har vi rigtig mange polske medarbejdere. I alt har vi 2000 udlændinge ansat. Hvad nu, hvis de ikke kunne komme ind i landet efter weekenden, var den første tanke? – så ville produktionen være i fare.

Den næste udfordring var: Hvordan motiverer vi alle vores polske medarbejdere med familie hjemme i Polen til at blive i Danmark for at arbejde, når de ligesom alle andre er bekymrede og helst vil være sammen med familien.

 

Hvordan forklarer jeg en medarbejder, at vi har brug for ham her, når han lige nu helst vil hjem til sin kone og børn i Polen?


Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown

Et større formål

Jeg har tænkt rigtig meget over, hvordan vi får etableret følelsen af et ”større formål”, så alle medarbejdere forstår, hvor vigtig en opgave vi har og skal løse sammen.

De gode gamle dyder som nødvendigheden af at have et solidt finansielt beredskab er meget tydelige nu. Noget så old school som at have penge i kassen – dét vil være i fokus i mange år fremover.

Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown

 

Det her er større end penge. Det handler på en måde om at ofre noget af sig for fællesskabet. Jeg har tænkt på sygeplejersker, læger, brandmænd – folk med livsvigtige arbejdsfunktioner. En slagteriarbejder er lige så vigtig, selvom mange måske ikke tænker over det til daglig. Det er slagteriarbejderens job at sørge for, at familier, børn, gamle har noget at spise i dag og i morgen.

Det har været afgørende for mig, at vi har fået etableret den fælles forståelse og erkendelse af, at vi har en vigtig opgave at løse sammen.

 

 

Grundlæggende er der ikke ændret ved planerne. De anbefalinger vi i Klimapartnerskabet skrev ned for få uger siden, er stadig lige så relevante efter den 11. marts. Men vi skal ikke undervurdere, hvor meget økonomien lider skade. Spørgsmålet er derfor tidshorisonten. Hvad kan lade sig gøre at finansiere inden for tidsrammen?

Jais Valeur, adm. direktør i Danish Crown og formand for regeringens klimapartnerskab med fødevare- og landbrugssektoren