En topforberedt ledelse og en velsmurt organisation har sikret, at Arla under Coronakrisens første fase er lykkedes med at holde fødevareproduktionen i højeste gear. Arlachef Peder Tuborgh er stolt over sin organisation – fra landmænd til medarbejdere og ledelse – alt har fungeret trods de aparte forhold.

Peder Tuborgh og Arla skulle have været vært for en af VL´s workshops om Responsible Business. På grund af Corona-krisen blev den aflyst. Her kan du istedet læse om hvordan Peder Tuborgh og Arla har håndteret de første kritiske faser af Corona-krisen.

Af EVA ANDERSEN

Peder Tuborgh, VL3, var muligvis bedre forberedt end de fleste, da Covid-19-virussen kom til Danmark, for Arla var blandt de få danske virksomheder, som allerede i januar mærkede alvoren på sin egen forretning.

Mens de hjemlige myndigheder i begyndelsen af året manede til besindighed og fulgte udviklingen på afstand, var Arlas kinesiske forretning udfordret, da det kinesiske styre lukkede storbyer ned og stoppede al produktion i forsøget på at bremse smitten.

Hjemme i hovedkvarteret i Viby ved Aarhus var topchefen derfor ikke i tvivl om alvoren, og da virus spredte sig i Europa – og snart Danmark, var beredskabet klar.

Krisehåndteringen var ikke ukendt for Arla, alle i topledelsen vidste præcis, hvad deres rolle var. Enhver Arla-fabrik, medarbejder og landmand i Europa blev hurtigt orienteret om situationen.

-I hele forløbet har vi haft travlt med at holde forretningen åben, sikre vareforsyningen, ingredienser, emballage, logistik. Men først og fremmest skabe sikkerhed for vores medarbejdere. Vi kunne følge spredningen af virus i Europa, og vi var parate, når regeringer en efter en begyndte at lukke lande ned, siger Peder Tuborgh.

 

Alt er prædefineret

I en global koncern som Arla er det prædefineret, hvordan man reagerer i forskellige krisesituationer. Denne krise havde ingen fantasi til at forestille sig, men læringen fra tidligere kriser og en benhård krisestyringsstrategi gjorde, at Arla var forberedt på de fleste scenarier.

De digitale systemer var på plads og gearet til, at man kunne sende medarbejdere hjem for at arbejde, og imens kørte produktionen videre, så tæt på normalt, som muligt, mens resten af Danmark lukkede ned.

-Medarbejdere i produktion, logistik, supply chain er mødt fysisk på arbejde under hele forløbet. Vi har i forvejen strenge hygiejne- og sikkerhedskrav på vores 60 mejerier, det skal man have som fødevareproducent for at beskytte medarbejderne og produktionen. Det nye var, at medarbejderne skulle holde fysisk afstand, og den opgave løste vi hurtigt. Undervejs har vi nøje fulgt, hvor mange ansatte, som har været i karantæne, de data har vi fulgt tæt i alle de lande, hvor Arla opererer, fortæller Peder Tuborgh.

Selv i de første timer og dage efter nedlukningen, da der herskede panikagtige tilstande i dagligvarebutikkerne, var Arla ikke under større pres, end at man hele tiden kunne levere, fortæller han.

– I 24 timer var vi oppe på at producere mere, end vi nogensinde har gjort før, vi var meget tæt på 200 pct. produktion, og så fandt det hele mere naturligt leje. Siden har vi oplevet store mixforskydninger og et ændret forbrugsmønster. Forbrugerne går mere efter basisprodukter, især mælk og smør, som vores bedsteforældre gjorde.

 

Den nye dagligdag

Hver dag er Peder Tuborgh mødt på arbejde, som han plejer, og det har været én lang online øvelse med daglige krisemøder og i nogle tilfælde krisemøder med koncernledelsen flere gange om dagen for at planlægge timer og dage frem og samle op på verdens tilstand.

Han har ’talt med’ tusindvis af medarbejdere fra forskellige lande og funktioner. Han har holdt hyppige onlinemøder med de øverste ledere i de forskellige lande for hele tiden at holde sig opdateret, og han har holdt onlinemøder med landmænd fra hele Europa.

-Jeg har kommunikeret både skriftligt og mundtligt med medarbejdere og landmænd for at få så meget information som muligt. Visse forretningsmæssige beslutninger er rykket højere op i ledelseslagene, og nogle er endt på mit bord. Når ting eskalerer, rykker beslutninger op til ledelsen, andet tager organisationen sig selv af. Folk har generelt været gode til at tage hånd om tingene, og jeg er stolt over, hvordan vores medarbejdere har formået at holde forsyningskæden i gang i en så aparte situation.

Vores krisestyring fortsætter mange måneder endnu. Vi skal finde et leje, hvor vi kan skrue op og ned efter behov. Skulle der komme en anden bølge, som minder om det her, så sender vi medarbejderne hjem at arbejde som nu, men produktionen har stået den store test. Det er en væsentlig læring, at vi i en så aparte situation har kunnet levere præcis det, vi skulle.

Fase to og tre

I dag er Arla så småt på vej ud af fase et – den kritiske fase, som har handlet om én ting: At sikre vareforsyningen og beskytte medarbejderne.

Snart går man ind i fase to, hvor man kan begynde at fokusere på de længerevarende udviklingsprocesser, og hvor hverdagen så småt vender tilbage til en mere ’normal’ udgave.

Fase tre – vi taler august, september, måske senere, siger Peder Tuborgh – handler om at finde frem til ’new normal’.

Hvad har man lært i de forgangne måneder, hvad er forandret? Hvilke datapunkter fortæller noget om nye forbrugsmønstre? Hvor meget har forandringerne rodfæstet sig i markedet, så Arla må udvikle forretningen i en ny retning og tænke markedsføring, indkøb, forsyningskæder på en ny måde.

-Allerede nu har vi et lille team i gang med at kigge på de forskellige fremtidsscenarier, og vi begynder at få mere greb om, hvilke permanente forandringer, vi kan forvente.

-Vi har allerede masser af ideer, men vi skal have datapunkter til at styre os i den rigtige retning.