Den globale brydningstid fortsætter

05. januar 2021

Kort før jul samledes 400 VL-medlemmer foran skærmene for at følge en spændende og dramatisk forudsigelse om det kommende år. VL´s traditionsrige julemøde blev grundet corona igen et virtuelt af slagsen, som alle VL-medlemmer kunne følge med i. Det var prominente talere, der gav et bud på, hvad vi alle skal møde næste år: Udenrigsminister Jeppe Kofod, Ulrik Vestergaard Knudsen, Deputy Secretary General, OECD, Nationalbankdirektør Signe Krogstrup (VL3), CEO Britt Meelby Jensen, Atos Medical (VL46) og CEO Peter Kaas Hammer, Kemp & Lauritzen (VL73) og bestyrelsesmedlem i VL.

Af Anders Monrad Rendtorff

 

Julemødet manifesterede 6 betydelige pointer, som danske topledere med stor sandsynlighed skal håndtere:

1.
Verden er i en global brydningstid, hvor særligt de klassiske værdikampe og den nye kolde krig mellem USA og Kina er bekymrende. Fællesskab og styrkede internationale samarbejder er den eneste vej frem.

2.
Digitalisering har fortsat et enormt potentiale også i Danmark.

3.
Den grønne omstilling har for alvor fået fart. Og det er virksomhederne, der i stor grad kan drive den fortsatte udvikling.

4.
Den største udfordring i Danmark er aktuelt presset på tilstrækkelig arbejdskraft og de rette kompetencer.

5.
I 2022 forventes stærk økonomisk aktivitet – men ikke en overophedning.

6.
Corona bliver det nye normale – som vi må lære at leve med.

 

Fortsat global brydningstid …

Udenrigsminister Jeppe Kofod satte scenen for VL Global Update, i øvrigt for tredje år i træk. Jeppe Kofod fokuserede på de store globale udfordringer i det kommende år. Global brydningstid var nøgleordet. Han bed særligt mærke i, hvordan gamle problemer fra den kolde krig nu dukker op i form af en global værdikamp. ”Vi er meget langt fra hinanden omkring værdier”, noterede Jeppe Kofod, som påpegerede dilemmaet i, at særligt Kina som vigtig handelspartner er afgørende for den globale klimaindsats. Mht situationen i Rusland var tonen dyster. ”Vi er meget bekymrede for situationen i Ukraine”, understregede han. Udenrigsministeren pegede på det essentielle i af at kunne svare på de alvorlige udfordringer gennem et bedre internationalt engagement i de forpligtende fællesskaber, hvor hjørnestenene er EU, Nato og FN, og han understregede nødvendigheden af en styrkelse af ikke mindst de tætte bånd med Tyskland, der, ligesom Danmark prioriterer de transatlantiske bånd til USA.

 

… og fællesskabet er vejen frem

Den globale klimakrise er et tema, som alle bør arbejde sammen om.  Jeppe Kofod påpegede, at danske grønne løsninger skal eksporteres så meget som muligt. Og at øget samarbejde med de store udledere og de grønne strategiske partnerskaber med eksempelvis Indien og Indonesien er gode eksempler på, hvor stærkt det danske erhvervsliv står. ”Klima har aldrig stået mere centralt for Danmark og dansk udenrigspolitik. Og for erhvervslivet er den en stor mulighed”, sagde han og afsluttende med en grundlæggende positiv grundtone. ”Fokus skal være på den grønne sektor. Fokus skal være på mere eksport, særligt til USA. Fokus skal være på styrkelse af bæredygtighed og konsekvent arbejde med værdikæder, så vi ved, hvordan varer bliver produceret rundt omkring i verden. På den måde er partnerskab mellem erhvervsliv og civilsamfund helt afgørende. Danmark er i front. Så jeg ser frem til 2022”. Og Udenrigsministeren fortsatte med at løfte samarbejds-visionen op på den helt store globale klinge.

”Vi både kan og skal gøre noget. Fællesskab er løsningen”, understregede Udenrigsministeren og pegede på, at svaret på de store globale udfordringer er mere og bedre internationalt samarbejde.

 

Mere corona, men mindre corona-panik

Efter den indledende globale update fra Udenrigsministeren, tog Lisbeth Knudsen ordet i en fyldig paneldebat, der også satte ord på nogle af de mere lokale, danske udfordringer. En af de mest centrale udfordringer er naturligvis den tunge skygge af uro, som corona lægger over Danmark og resten af verden. Men der var dog optimistiske toner blandt panelets deltagere. Ulrik Vestergaard Knudsen fra OECD sagde det mest tydeligt:

”Vi vænner os til mange ting. Også til corona. Men vi skal nok også vænne os til, at corona ikke går væk. Men det flytter sig fra at være en pandemi til at være en endemi, altså en sygdom på linje med influenza, som vi som samfund er vant til at håndtere”. Det var for hele panelet en særlig pointe, at trods et 2021, der har været markant præget af corona, så har væksten været nogenlunde normal. Og til gengæld har krisen accelereret den digitale transformation. Signe Krogstrup fra Nationalbanken gav et særligt konkluderende perspektiv på læringen fra corona:

”Corona er en træningsbane. For hvis man ser ud over corona-krisen, så er den grønne omstilling den centrale opgave for os alle.”

”Vi vænner os til mange ting. Også til corona. Men vi skal nok også vænne os til, at corona ikke går væk. Men det flytter sig fra at være en pandemi til at være en endemi, altså en sygdom på linje med influenza, som vi som samfund er vant til at håndtere”

Signe Krogstrup

adm direktør, Nationalbanken

Erhvervslivet er klar til at drive mere af den grønne omstilling – ved hjælp af digitalisering

Og det var på flere måder nøgleordet for debatten. For når man kigger frem og forbi de umiddelbare udfordringer, så var panelet enige at den grønne omstilling er den største globale udfordring. Og den gode nyhed er, at erhvervslivet er klar til at løfte.

”Grøn omstilling fylder meget i dag for os og vore kunder. Men det gjorde det ikke for to år siden”, fortalte både Peter Kaas Hammer fra Kemp & Lauritzen og Britt Meelby fra Atos Medical. For begge topledere er engagementet i den grønne omstilling både et spørgsmål om at føle sig ansvarlig og have et særligt blik på den teknologi, der driver den kommercielle udvikling. På den måde er det nu erhvervslivet, der har mulighed for at være frontløber i det danske samfund.

Ikke mindst takket være tempoet i digitaliseringen: ”De digitale muligheder er vores fremtid, sagde Britt Meelby Jensen, der understregede, at organisationerne er blevet betydeligt bedre rustet til at håndtere udfordringer, og samtidig er vi ganske enkelt blevet mere omstillingsparate. ”Digitalisering har meget mere at byde på, sagde Peter Kaas Hammer og fokuserede på det fortsat store potentiale i yderligere digitalisering. Både i relation med kunder og i optimering af processer.

 

Fortsat vækst – men hvad kommer manglen på arbejdskraft til at betyde?

Væksten har været fin i 2021. Men hvad med 2022? Både Signe fra Nationalbanken og Ulrik fra OECD var behersket positive og forventer nogenlunde normal vækst. Men særligt een udfordring kan præge den danske udvikling.

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup ser den største udfordring for vækst i presset på arbejdskraft. Peter Kaas Hammer supplerede: ”Jeg ser frem til en svær start på det kommende år. For manglen på arbejdskraft kommer ganske enkelt til at hæmme vores vækst, fordi vi er nødt til at prioritere hårdere end vi ellers ville have gjort”.

 

Alt forandrer sig – men god ledelse er en konstant

Fremtiden ser altså meget foranderlig ud. Alle områder er i konstant transformation. Men Peter Kaas Hammer fik alligevel det sidste ord omkring et tema, der er konstant.

”Ledelse bliver endnu mere vigtig. Min læring gennem den seneste periode har været, at vi for alt i verden ikke må undervurdere den ledelse, der er brug for. Tværtimod – vi skal investere i god ledelse”. Og med den opfordring sluttede Julemødet på en optimistisk tone.


 

Skriv endelig til os på info@vl.dk, hvis du som medlem ønsker at få tilsendt link til videoen fra GLOBAL UPDATE. Videoen kan også tilgås via VL Forum appen.

Hvad er forskellen på pandemi og endemi?

En endemi er en sygdom, der har en stabil, vedvarende forekomst i et afgrænset område i modsætning til en epidemi.

En epidemi er en hurtig og ukontrollabel udbredelse af en smitsom sygdom til et stort antal mennesker inden for et vist område og inden for en forholdsvis kort periode. Der vil være tale om et udbrud i et større geografisk område.

En pandemi er en smitsom sygdoms udbredelse over en hel verdensdel eller flere verdensdele. Der vil være tale om en pandemi, hvis en epidemi har spredt sig til en hel eller flere verdensdele.

Kilde: Sundhedsstyrelsen