Aarhusgruppernes VL halvdøgn

Aarhusgruppernes VL halvdøgn

Den 22. oktober har ni VL Grupper i Aarhus taget initiativ til, at de skal mødes på tværs af grupperne. Det handler om forandringer, disruptive innovation, og hvordan man skal positionere sig i en ny verden, hvor spillereglerne er ændret for altid.

Poul Victor Jensen er formand for VL 119. En ung gruppe, der ikke er bange for at gå nye veje. Gruppen er tre år gammel, og derfor er der ikke nedtrådte stier af synspunkter, der forhindrer nytænkning. De har nu kastet sig ud i at holde et “Halvt VL Døgn”, hvor ni grupper fra Aarhus går sammen for at sætte en ny dagsorden og møde hinanden på tværs af grupperne.

Til dagligt har gruppens formand kontor i udkanten af Aarhus, og han ankommer præcist 30 sekunder, før interviewet skal gå i gang. Der er styr på detaljerne, og derfor er der udsigt til en østjysk succes den 22. oktober, hvor det visionære nye byggeri DOKK1 skal være rammerne om en stribe spændende timer. Det er første gang, at de aarhusianske grupper kaster sig ud i et arrangement af den karakter.

Hvorfor holder I arrangementet?

“Der er ni VL Grupper i Aarhus, og vi har ikke ret meget at gøre med hinanden. Uformelt var der mange, som kendte hinanden på kryds-og-tværs, men ikke mere end det. Med så mange grupper i et relativt begrænset geografisk område synes vi, at der var et behov for at mødes på tværs af grupperne. Det vil give værdi for både det enkelte VL-medlem og for grupperne i Aarhus-området.”

“Men grupperne er samtidig meget forskellige i deres DNA. Derfor vil det være forkert at slå grupperne sammen til en kæmpe gruppe. Det er også i strid med vedtægterne. Ved at holde dette arrangement får man det bedste af to verdener. Selvom arrangementet er det samme, så betyder den forskelligartede sammensætning af grupperne, at udbyttet den 22. oktober vil være forskelligt.”

Hvordan ser det ud med tilmeldingerne lige nu (14. august)?

“Invitationerne blev sendt omkring den 1. juli. Vi har allerede nu 100 tilmeldinger. Målsætningen er 120 deltagere, og vi er således tæt på målet. Der bliver derudover sendt en reminder ud til dem, der endnu ikke har tilmeldt sig. Samtidig har vi sikret fem sponsorer, der sikrer et økonomisk sikkerhedsnet under arrangementet. Det er Danfoss, Nordea, AS3, E&Y og Colliers International, der alle har besluttet at bakke op om konferencen. Udover sponseringen skal hver deltager betale 1.500 kroner (excl. moms). Det samlede budget er i størrelsesordenen 200-250.000 kroner. Deltagergebyret betales af grupperne.”

Hvad er de største udfordringer med et arrangement af den størrelse?

“Arrangementet holdes i DOKK1. Det er Aarhus’ nye arkitektoniske ikon. Bygningen lukker ikke, mens vi holder vores arrangement, så der vil være mange andre besøgende, som kan gøre, at logistikken bliver en udfordring.”

Hvem har stået for at arrangere indlægsholdere, ordstyrer og udarbejdelse af program?

“Det er altid svært, når initiativtagerne har en fyldt kalender. Der er otte medlemmer i planlægningsgruppen. Derfor besluttede vi at lægge udviklingen af programmet i hænderne på Innovation Lab og Kaospiloterne. De har det fornødne netværk til at trække på indlægsholdere, og de har en stor erfaring med at afvikle den type arrangementer.”

Vil du anbefale andre grupper at gå i gang med noget tilsvarende?

“Ja. Det er altid en god ide at lære hinanden at kende på tværs af de etablerede grupper. Det giver mere værdi i de enkelte VL Grupper, når der kommer tanker og ideer på banen. Det er med til at gøre VL til noget, der adskiller sig fra de andre netværk, der konkurrerer om pladsen i travle menneskers kalendere. Og så er det med til at fjerne støvet fra VL, som af flere bliver betragtet som Old Boys-netværk.”

“Et arrangement af den karakter kan også være med til, at man ser på andre gruppers måde at gøre tingene på. Hver gruppe har sin måde at gøre tingene på, og derfor er det en god ide at få inspiration fra andre grupper. Og hvis det ender med, at der er et medlem eller to, der vælger at skifte gruppe, så synes jeg, at det er meget positivt. Det er med til at skabe dynamik.”

Hvad vil du give andre grupper af gode råd, der går med tanker om at holde tilsvarende arrangementer?

“Tag jer god tid. Det tager meget længere tid, end man tror at få et arrangement stablet på benene. Tag udgangspunkt i en planlægningshorisont på 1-2 år. Alene det at samle en planlægningsgruppe af travle mennesker er tidskrævende. Derefter er det vigtigt, at arrangementet er unikt sammenlignet med alle de andre tilbud, vi modtager hver dag.”

Ledere taler for meget og lytter for lidt

Ledere taler for meget og lytter for lidt

Anne-Marie Skov (VL42) har siden 1. januar 2015 stået i spidsen for Tuborg Fondet, som er en selvstændig del af Carlsbergfondet. Anne-Marie Skov er optaget af at gøre en forskel for samfundet og ikke bare arbejde snævert for en virksomhed. Der står i Tuborgfondets fundats, at fondet skal “virke for samfundsgavnlige formål og særligt være til støtte for dansk erhvervsliv” – et ret bredt formål, som gennem tiden har givet sig udslag i vidt forskellige prioriteringer med støtte til alt fra flagstænger til forskning i danske eksport. Det ønsker hun at ændre på med et ambitiøst mål om at sætte Tuborgfondet i Frivillighedens tjeneste.

CEO Anne-Marie Skov, Tuborgfondet

 

Hvorfor skiftede du fra Carlsberg til Tuborgfondet?

“Det var en beslutning, som var undervejs et stykke tid, og det har bestemt heller ikke været nemt at sige farvel til et af kommunikationsbranchens – probably – mest spændende jobs.”

“Min beslutning om at stoppe som SVP for Corporate Affairs i Carlsberg blev drøftet grundigt med Carlsbergs ledelse og ikke mindst bestyrelsesformanden i Carlsberg Flemming Besenbacher, som jo også er bestyrelsesformand i Carlsbergfondet. Det endte med, at jeg blev tilbudt jobbet som fondsdirektør med et klart mandat til at modernisere både Tuborgfondet og også Carlsbergs Mindelegat.”

Nu skal du så lede Tuborgfondet og Carlsbergs Mindelegat. Hvad er din vision for din nye karriere?

“Tuborgfondet og Mindelegatet trænger til modernisering. Så min første opgave bliver at udvikle en ny strategi. Jeg er meget optaget af fondes rolle og de spændende ideer og initiativer, der findes i samspillet mellem virksomhed og civilsamfund.”

“For de almennyttige fonde er det en udvikling fra udelukkende at donere penge til ansøgere – til at være en aktiv partner. Det ville være fantastisk, hvis Tuborgfondet sammen med andre kunne få disse nye tanker til at spille i praksis. En række fonde er allerede godt i gang, så der er masser af steder at hente inspiration.”

Hvad er din ambition (strategi, målsætning etc) for Tuborgfondet?

“Min ambition er, at Tuborgfondet kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af Frivillighed – både i Danmark og internationalt – være et væksthus for projekter – hvor civilsamfund, det offentlige og erhvervslivet arbejder sammen om opgaver, hvor frivilligheden er essentiel.”

“Vores donationer vil være fokuseret på frivillige initiativer. Det skal stadig være muligt at indsende ansøgninger om støtte, men vi vil samtidig indgå i partnerskaber om større projekter, herunder også bidrage til forskning inden for frivillighedsområdet, som bliver vigtigere og vigtigere i takt med, at det offentlige er nødt til at prioritere ressourcerne. Det gælder i øvrigt også inden for den traditionelle støtte til festivaler, musik, idrætsforeninger og andre kulturelle initiativer, som i stor stil gennemføres af frivillige.”

Hvordan adskiller din nuværende ledelsesopgave fra den tidligere (i Carlsberg og dine øvrige jobs)?

“Langt mindre presset og med bedre tid til at tænke langsigtet. I en international børsnoteret virksomhed med nøglemarkeder som Rusland og Kina er det næsten umuligt at planlægge sin dag – der dukker så godt som altid et eller andet uventet issue op – internt eller eksternt – som virksomheden skal forholde sig til nu og her.”

“Også i forhold til personaleledelse er min opgave blevet simplere. I mit tidligere job stod jeg i spidsen for en international enhed med medarbejdere fra mange kulturer og med vidt forskellige kompetencer. I dag har jeg håndplukket et lille sekretariat, som skal hjælpe mig med at føre fondets visioner ud i livet.”

“Men der er også en række ligheder. Som ansvarlig for virksomhedens kommunikation og CSR er begreber som transparens, legitimitet og stakeholderrelationer en integreret del af arbejdet med virksomhedens omdømme og license to operate.”

Hvad er dine ledelsesprincipper eller tommelfingerregler du bruger i din dagligdag?

“Jeg tilbragte 18 år i Novo-Gruppen og har derfor fået værdibaseret ledelse ind med modermælken. Når man leder et team – uanset størrelse – er det utrolig vigtigt, at der er et klart formål med det, man laver, at ens medarbejdere kan se mening og retning i det job, de udfører. Derfor har jeg også altid stræbt efter, at ledelse og kommunikation er som siamesiske tvillinger. Medarbejdere i dag kan selv og vil selv – de skal ikke styres med tonsvis af regler, procedurer og kpi’ere, men kende retningen og have et klart mandat til at udføre det job, som de ofte har langt bedre kompetencer til at udføre end deres chef. Så uanset om jeg leder et stort eller et lille team, har jeg altid forsøgt at sætte retningen, være en god mentor, undgå mikro-management og kun slå i bordet, når det er helt nødvendigt.”
“Og så synes jeg generelt at ledere taler for meget og lytter for lidt!”