Ambitioner og social ansvarlighed går hånd i hånd

Ambitioner og social ansvarlighed går hånd i hånd

Ambitioner og social ansvarlighed går hånd i hånd

3. februar 2023

De unge iværksættere Thomas Brahe og Hans Christian Hørup har på kun et par år banket to virksomheder op i Malling og lige lavet et overskud på 2,5 millioner kroner samtidig med, at de færdiggør deres kandidatuddannelse på Aarhus Universitet samt underviser og inspirerer andre virksomhedsledere. De tror på gode medarbejdere og har givet deres ansatte ret til at være sig selv og pligt til at komme med gode ideer, der kan drive virksomhederne videre. Til gengæld bliver der taget ekstra hensyn og givet omsorg og måske flere penge til dem, der i en periode har brug for det.

Af Susanne Diekema

”Vi ser potentialet i alle, og det er et mål for os at have gode medarbejdere. Deres mindset er vigtigere end deres skills. Vi skal nok lære dem det, de eventuelt mangler, hvis de bare har den rigtige indstilling”, siger de to ledere Thomas Brahe og Hans Christian Hørup samstemmende.

De er begge 27 år og investerede for to år siden 4 millioner lånte kroner i JMband. Det startede som et lille one-man-band-firma, der sælger merchandise til blandt andet festivaler og idrætsbegivenheder. Derudover startede de firmaet Storytelling Media ApS, hvor de som eksperter i sociale medier som Facebook, Instagram, YouTube og TikTok indsamler, deler og analyserer indhold på tværs af platforme for andre virksomheder.

En lodret start

De to unge ledere startede på det værst tænkelige tidspunkt, hvor kunderne smækkede kassen i.

”Det første år var forfærdeligt. Et helvede, hvor vi skulle gøre flere ting samtidigt; lave hovedopgave og forsøge at få firmaerne til at køre, og så kom COVID 19-pandemien oveni, så vores omsætning faldt med 95 procent”, fortæller Hans Christian Hørup.

Selv om der var fordele ved både at studere og lede virksomhederne på samme tid, så teorierne kunne blive afprøvet og forstået i praksis, var det en stor mundfuld. De er begge ved at færdiggøre deres cand.merc.-uddannelse på Aarhus Universitet, hvor de netop har været til kandidateksamen og forsvaret deres hovedopgave i ledelse og personlighedsprofiler.

”Vi har lært metodisk tankegang, som virkelig har hjulpet – også med at få store kunder og opgaver i udlandet. Men det var hårdt. Vi havde aldrig fri. Jeg vil ikke anbefale det”, understreger Thomas Brahe.

De to ejere satte sig selv ned på den laveste løn i firmaerne, der nu har 12 ansatte. Der ligger de stadig, selvom de måske snart tillader sig lidt mere i løn. De ansatte får en grundløn, gaver, bonus og spiser ude en gang om måneden. Hvis der ekstraordinært er brug for det, kan de ansatte også få en økonomisk håndsrækning ud over lønnen.

”Vi kan ikke tilbyde vanvittigt høje lønninger, men ønsker at gøre det så godt som muligt for vores ansatte. Det betyder også, at de giver noget igen. Vi har en flad struktur og deler ansvar ud. Det gør en forskel, at alle har forpligtet sig til at lytte, og det er et krav, at de deler deres ideer med os om, hvordan vi kan gøre firmaet bedre”, fortæller Thomas Brahe, der også har nedfældet dette krav i medarbejdernes kontrakter.

”Jeg føler mig set og kan være mig selv. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så godt tilpas som her.”
Pia Hemdorff Hansen

Medarbejder hos JMband

Specielle kontrakter og lav løn

Hvis medarbejderne ser muligheder eller får ideer, der kan optimere arbejdsgange, gøre noget hurtigere, bedre eller smartere, skal de komme med dem. Omvendt er JMband forpligtet til at teste ideerne af, før de kan affærdiges. Der er ingen faggrænser og opdelinger i afdelinger, men de arbejder i stedet i teams, og alle skal i princippet kunne alt, så de kan træde til efter behov. Og nej, det giver ikke præstationsangst, siger de to ledere.

”Alle kan lære alt, hvis de får tid til det, og i nødstilfælde er det fint, at ingen er bange for bare at prøve. Vi dømmer ikke, når man er ude af sin komfortzone, og det er ok at lave fejl, bare den samme fejl ikke bliver gentaget igen og igen”, uddyber Hans Christian Hørup.

Mantraet er ikke, hvor høje uddannelser medarbejderne har, men hvilke kompetencer de kan bidrage med, hvis engagementet og gejsten er der. Der er mange unge ansat, flere fra udlandet og flere med diagnoser som for eksempel autisme. Der bliver taget de hensyn, det kræver.

Flere firmaer på vej – og måske et VL-medlemskab?

Det menneskelige overskud og de hårde tal på plussiden af sidste års overskud skal primært bruges til mere vækst og opstart af flere firmaer. Lige nu har ejerne to nye firmaer i pipelinen, som de håber snart at kunne realisere. De drømmer om at starte mange firmaer op og lade andre køre dem videre, når fundamentet er i orden og fungerer. De er allerede mentorer for andre iværksættere og rådgiver større virksomheder, især når salget er gået i stå, og de underviser også i moderne ledelse i for eksempel Rotary-regi og på handelsskoler. De udbygger hele tiden deres netværk og suger erfaring til sig og drømmer derfor også på sigt om at blive VL-medlemmer.

”Vi vil gerne omgive os med folk, der er mere erfarne end os selv og har et andet syn på tingene. I VL kan vi være eleverne og spejle os i mennesker, der får os til at vokse”, håber Hans Christian Hørup og bliver suppleret af Thomas Brahe: ”Vi har ikke været i gamet i mange år, selv om vi har oplevet meget, men vi vil gerne have input og et nyt perspektiv fra erfarne ledere og tror også, at vi har noget at bidrage med”.

Bedste sted nogensinde

Pia Hemdorff Hansen er 30 år, har diagnosen bipolar og er lige blevet ansat efter først at have været i praktik og i et ressourceforløb på JMband.

”Her er jeg ikke bare et nummer i rækken. Der bliver taget individuelle hensyn til, hvad jeg har behov for, og jeg bliver accepteret, uanset hvad jeg har i min rygsæk. Der er fokus på den enkelte person, uanset om der er psykiske, mentale eller fysiske problemer. Det er virkelig lækkert”, fortæller Pia.

Pia har en ufærdig kontoruddannelse, som hun mangler 2 år for at gøre færdig. Hidtil har det været uoverskueligt, fordi hun har svært ved at passe et arbejde, men nu tror hun på, at det nok skal lykkes.

”Jeg vil ikke bare give op og gå derhjemme. Her er jeg faldet hurtigt til, der er et godt sammenhold og en meget uformel tone, hvor man kan komme som man er. Jeg føler mig set og kan være mig selv. Jeg har aldrig nogensinde følt mig så godt tilpas som her”, understreger Pia.

Læs mere om JMband og Storytelling Media

https://jmband.dk/ og https://storytellingmedia.dk/

Fra storytelling til regnskab

Fra storytelling til regnskab

Fra storytelling til regnskab

3. februar 2023

Bæredygtig ledelse er det store mantra, og mange danske virksomheder er fint med i forhold til de nuværende rapporteringskrav. Men kravene har manglet standarder og struktur. Det nye direktiv og de nye standarder fra EU vil hjælpe og understøtte en bæredygtig samfundsudvikling i EU. VL Nyt har taget en snak med formanden for Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed hos FSR – danske revisorer om perspektiverne, og hvad danske virksomhedsledere kan og bør gøre.

Af Anders Monrad Rendtorff

”Vi er jo egentlig ikke særligt systematiske”, siger Birgitte Mogensen, VL65, meget direkte, når hun bliver spurgt om, hvor langt danske virksomheder er i bevægelsen mod at være strukturerede og strategiske, når det gælder bæredygtighedsrapportering.

”Jo, de større virksomheder, som har været i gang i flere år, er bestemt strukturerede. Men det store flertal er – jeg fristes til at sige – famlende. Der mangler systematik og struktur”, uddyber Birgitte Mogensen, der i mange år har fulgt med i, hvordan danske virksomheder arbejder med bæredygtighed. Hun er nemlig formand for Udvalg for Samfundsansvar og Bæredygtighed hos FSR – danske revisorer, der er en af Danmarks førende iagttagere og rådgivere inden for udviklingen af bæredygtighed.

Nu er der hjælp at hente for danske virksomheder, selvom hjælpen kræver en del hjemmearbejde. EU har taget teten og vil allerede fra 2024 starte implementeringen af det såkaldte CSRD, der skal understøtte EU’s Green Deal.

”Det store formål er at harmonisere udviklingen på tværs af EU, så man kan sammenligne virksomheder – akkurat ligesom formålet er med finansielle regnskaber. Midlet er struktur og systematik hentet via en standardisering af rapporteringsområdet indenfor bæredygtighed. Og med denne udvikling får virksomheder hjælp til selvhjælp, fordi standardiseringen kan bidrage til at afhjælpe famlen”, forklarer Birgitte Mogensen.

”Ledelsen har i dag nærmest fri plade. Derfor er brugsværdien af redegørelser for samfundsansvar begrænset. Derfor er det i dag svært at foretage sammenligninger af virksomheder.”

Compliance i dag er bare elastik i metermål

I dag er der allerede rapporteringskrav på bæredygtighedsområdet. De udspringer af årsregnskabslovens §99a, ifølge hvilken store virksomheder skal udarbejde en redegørelse for samfundsansvar.

”Dog er dette compliancekrav, hvad jeg vil kalde elastik i metermål”, siger Birgitte Mogensen og fortsætter: ”En virksomhed kan opfylde informationskravet ved at skrive en redegørelse på 6 linjer eller 6 sider eller 60 sider. Det er nemlig virksomheden, der selv vælger, hvad den vurderer relevant og væsentligt at berette om. Uden en standardiseret ramme og struktur at vurdere ud fra. Og uden en proces for, hvordan denne vurdering sker”.

”Ledelsen har i dag nærmest fri plade. Derfor er brugsværdien af redegørelser for samfundsansvar begrænset. Derfor er det i dag svært at foretage sammenligninger af virksomheder. Og derfor bliver årsregnskabslovens § 99a ændret med den danske implementering af det nye EU-direktiv med de tilhørende standarder”, fortæller Birgitte Mogensen.

”Det vil blive naturligt, at den ansvarlige for bæredygtighedsrapporteringen er CFO’en.”

Danske virksomhedsledere – det er nu, I skal med på vognen

Opgaven er tydelig nu. De 12 EU-standarder ligger i et udkast, som senest juni 2023 vil blive udmøntet i de delegerede retsakter.

”Opgaven er ikke en skriveøvelse. Standarderne aktiverer produktion, salg, logistik, F&U, it, controllere, økonomi og finans-funktionen. Stort set alle funktioner aktiveres på alle ledelsesniveauer”, understreger Birgitte Mogensen.

Der er i standarderne direkte transparenskrav om bestyrelsens opgaver og roller på den bæredygtige indsats. Så selvom der, inden implementering, kan nå at ske ændringer til de 12 standarder, kan planlægningen med fordel gå i gang nu. Fordi standarderne sætter skub i en ledelsesvurdering af selve virksomhedens forretningsmodel på sigt. De aktiverer en bæredygtig ledelsesstil, de presser virksomheden til konkrete mål og måltal, og de stiller krav om, at de informationer og data, der er i bæredygtighedsrapporten, også skal underkastes et review med en revisorerklæring.

”Standarderne bygger bro over til den finansielle rapportering og årsrapporten, og bæredygtighedsrapporteringen skal være en direkte del af årsrapportens ledelsesberetning. Derudover kommer der – via standarderne – meget fokus på data performance. Af disse grunde vil det blive naturligt, at den ansvarlige for bæredygtighedsrapporteringen er CFO’en”, afslutter Birgitte Mogensen.

Hvad er CSRD?

CSRD står for Corporate Sustainability Reporting Directive og er et nyt EU-direktiv, der ændrer og skærper kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Formålet med EU’s nye tiltag er at ensrette rapporteringen og øge gennemsigtigheden på bæredygtighedsområdet, så både investorer, leverandører og kunder – og især de finansielle beslutningstagere rundt om en virksomhed – lettere kan afkode en organisations bæredygtige indsats.

Ambitionen med CSRD er, at bæredygtighedsrapportering får samme kvalitet og brugsværdi som den finansielle rapportering. CSRD er en delmængde af EU’s Green Deal og dermed et element i den politiske agenda om en bæredygtig samfundsudvikling, hvor ”penge flyder derhen, hvor man får mest bæredygtighed for dem”.

I første omgang udmøntes direktivet via 12 standarder, der som delegerede retsakter sikrer en helt ens implementering i alle EU-lande.

Senere kommer en række sektorstandarder og en frivillig standard for SMV-segmentet.

Hvornår sker det?

Implementeringen af de 12 EU-standarder sker efter en trin-model. Fra og med 2024 favnes de store virksomheder med en offentlig interesse, herunder særligt børsnoterede virksomheder med >500 medarbejdere.

Fra og med regnskabsåret 2025 inkluderes alle virksomheder i regnskabsklasse store C og opefter. Det svarer til dem, som er omfattet af årsregnskabslovens § 99a i dag – som tommelfingerregel med >250 medarbejdere.

Senere kommer flere regler for mindre børsnoterede virksomheder og ikke-EU-virksomheder med aktiviteter inden for EU.

Men det store år bliver det regnskabsår, der starter fra og med 1. januar 2025. Det er her, standardiseringen ruller ud over – og ind i – rigtig mange danske virksomheder.

Birgitte Mogensen, VL65

IRO – bæredygtighed er business

Virksomhedslederen kan med fordel se på bæredygtighed ud fra IRO. IRO står for Impact, Risk og Opportunity. Med andre ord bør ledelsen i en virksomhed analysere sin bæredygtighedssituation ud fra:

  • Impact: hvilken impact har virksomhedens aktiviteter? Her kan man udnytte ESG-begreber og tage fat i scope 1, 2 og 3.
  • Risk: hvilken risiko oplever virksomheden – og hvilke risici tegner sig i horisonten?
  • Opportunity: hvilke forretningsmuligheder ser virksomheden?
Ledelse af bæredygtighed er blevet et strategisk omdrejningspunkt

Ledelse af bæredygtighed er blevet et strategisk omdrejningspunkt

Ledelse af bæredygtighed er blevet et strategisk omdrejningspunkt

19. januar 2023

Års- og bæredygtighedsrapporter er vigtige pejlemærker og lærebøger for virksomheders ansvarstagen. We Love People’s ESG Barometer 2022 giver overblik over sammenhængen mellem samfundssind og virksomhedsdrift og fremhæver fem tendenser inden for E, S og G. I forbindelse med udgivelsen af ESG Barometer 2022 har VL Nyt talt med Christina Blak, VL65, direktør og partner hos We Love People.

Af Anders Monrad Rendtorff

”Der er sket rigtigt meget siden vores sidste rapport. Det er tydeligt, at ESG handler om både at fremtidssikre verden og fremtidssikre virksomheden. Hvert bogstav vil blive ved med at bevæge sig, da det er en dagsorden i konstant udvikling, der kræver agilitet både ledelses- og mindsetmæssigt”, fortæller Christina Blak, VL65, der står bag rapporten ”ESG Barometer 2022”, der netop er udkommet.

I forbindelse med analysen har Christina spottet fem tendenser, som demonstrerer, at virksomhederne er ved at få fat i den lange ende.

”C25-virksomhederne har erkendt, at samarbejde på tværs af grænser og værdikæder er nøglen til bæredygtig fremdrift. Værdikæderne rykker sammen, og der løftes i flok, for i en stadig mere forbundet verden er dit omdømme mit omdømme”

Samarbejde er afgørende for bæredygtig transformation

”C25-virksomhederne har erkendt, at samarbejde på tværs af grænser og værdikæder er nøglen til bæredygtig fremdrift. Værdikæderne rykker sammen, og der løftes i flok, for i en stadig mere forbundet verden er dit omdømme mit omdømme”, fortæller Christina Blak og pointerer, at det er tydeligt at se af de mange rapporter, at C25 styrker samarbejdet med deres leverandører.

96 % beretter kvalitativt om igangværende arbejde med leverandørhåndtering, selvom kun 33 % rapporterer kvantitativt på emnet. Her er fokus dels på at hjælpe leverandørerne på vej mod en mere bæredygtig forretning, og dels på dataindsamling, krav og kontrolmekanismer.

 

Science Based Targets initiative har momentum, og klimaforpligtelsen vokser

Fire ud af fem C25-virksomheder har i 2021 forpligtet sig til Science Based Targets initiative (SBTi) . 42 % har fået godkendt deres mål, og 42 % venter på godkendelse.

”Det er en positiv udvikling, der understreger virksomhedernes vilje til at handle på klimaagendaen. Denne forpligtelse kræver dog en markant CO2-reduktion, også hvad angår Scope 3-udledninger i værdikæden. Blandt andet derfor træder Scope 3 i karakter og vokser som standardnøgletal i 2021-rapporterne, hvor 79 % af virksomhederne inkluderer Scope 3-udledninger i deres ESG-nøgletalsoversigt. Den voksende klimaforpligtelse betyder også, at flere rapporterer på brugen af den vedvarende energi, der er fundamentet i den grønne omstilling. 71 % af C25- virksomhederne inkluderer brugen af vedvarende energi som nøgletal i 2021-rapporteringen – en stigning på 13 procentpoint i forhold til 2020”, uddyber Christina Blak.

”I en tid, hvor dét at have et godt arbejde ikke længere er så adskilt fra dét at have et godt liv, er trenden, at virksomhedernes ansvar over for medarbejderne vokser.”

Medarbejdertrivsel er en must win battle

Efter et par år præget af COVID-19 og #metoo er det måske ikke overraskende, at virksomhedernes interesse i mental sundhed og medarbejderrelationer stiger. Men under de aktuelle forklaringer ligger også et dybere lag, forklarer Christina Blak:

”Virksomhederne har i mange år forbundet S’et i ESG med at forebygge fysiske skader, nedslidning og arbejdsbetingede ulykker. Men i en tid, hvor stadig flere går ned med stress, og en ny generation indtager arbejdsmarkedet, ændrer mønsteret sig, og blikket på medarbejderne skifter. I C25 er det tydeligt, at medarbejderne er blevet endnu mere betydningsfulde, og at hensyn til deres trivsel er afgørende. S’et modnes kvalitativt i 2021-rapporteringen gennem nye tiltag, som skal styrke relationen til medarbejderne og øge deres trivsel på arbejdspladsen. Emner som kultur, diversitet, inklusion og diskrimination får tiltagende opmærksomhed. I en tid, hvor dét at have et godt arbejde ikke længere er så adskilt fra dét at have et godt liv, er trenden, at virksomhedernes ansvar over for medarbejderne vokser.”

”Biodiversitet er stadig et relativt umodent emne i rapporteringssammenhænge, for hvordan måler man kvaliteten af hasselmusens habitat?”

Biodiversitet vinder frem

Biodiversitet er for alvor kommet på bordet – i EU-taksonomien, i Science Based Targets og i C25-rapporterne. Emnet vokser hastigt i betydning, og der er bred enighed om, at biodiversitetskrisen er en reel trussel mod både samfundet generelt og virksomhedsdrift specifikt.
”21 % af C25-virksomhederne præsenterer i 2021-rapporten et nyt eller øget fokus på biodiversitet i forhold til 2020-rapporterne, men kun én virksomhed – Ørsted – rapporterer på performance og opstiller mål for fremme af biodiversiteten. Biodiversitet er altså stadig et relativt umodent emne i rapporteringssammenhænge, for hvordan måler man kvaliteten af hasselmusens habitat? Virksomhederne mangler definitioner og standarder på området, der gør det muligt at redegøre for sammenhængene mellem virksomhedens aktiviteter, klimaforandringerne og biodiversiteten”, understreger Christina.

 

Måltal og strategisk purpose sætter retningen

Selvom ESG som disciplin er på vej mod øget standardisering, skaber flere C25-virksomheder retning for deres individuelle ESG-rejse ved at koble bæredygtigheden til virksomhedens purpose.
”ESG står stærkere, når rapporteringen drives af et strategisk purpose, og det ofte lidt abstrakte purpose bliver aktiveret og konkretiseret i koblingen med ESG. Formålsdrevet forretning vinder indpas, og flere af C25-virksomhederne præsenterer deres purpose for første gang i 2021-rapporten”, fortæller Christina Blak.

”Det kræver strategisk uddannelse af ledelsen og dialoger om væsentlighed i og uden for virksomheden at vække den ledelsesmæssige vilje, der bor i G for Governance”

Strategi kommer før rapportering

Hun understreger samtidig, at virksomheden skal have sin dokumentation i orden, inden man signalerer bæredygtighed og ansvarlighed. Derfor skal ESG implementeres som strategi, før det bliver rapportering. En strategi, der skal være forankret i hele organisationen og ikke mindst hos den øverste ledelse som en integreret del af arbejdet med risikostyring og compliance på den ene side samt forretningsudvikling og innovation på den anden.

”At løfte den opgave kræver strategisk uddannelse af ledelsen og dialoger om væsentlighed i og uden for virksomheden for at vække den ledelsesmæssige vilje, der bor i G for Governance. Hvis virksomheder skal leve op til de nye rapporteringskrav, skal de investere tid og ressourcer i at løfte deres viden på området og tage de dialoger, der går forud for målrettet handling på E’et og S’et”, slutter Christina Blak.

Hvad er ESG Barometer 2022?

ESG Barometer 2022 er en analyse af E´ets (Environment), S´ets (Social) og G´ets (Governance) modenhed og udbredelse i virksomhedernes 2021-rapportering og giver derfor nogle spændende strømpile over, hvor langt virksomhederne er kommet i det strategiske og praktiske arbejde med bæredygtighed.

ESG Barometer 2021, baseret på C25’s 2020-rapportering af bæredygtighed, udkom i januar 2022.

I oktober udkom så ESG Barometer 2022, der er baseret på C25’s 2021-rapportering af bæredygtighed.

Læs mere her: https://www.welovepeople.dk/esg

Analysen er udviklet i tæt dialog med formand for FSR – danske revisorers Udvalg for Samfundsansvar & Bæredygtighed, Birgitte Mogensen, VL65. Glæd dig til at læse mere om Birgitte Mogensens arbejde med ESG i næste udgave af VL Nyt.

Fem centrale tendenser i virksomhedernes arbejde med bæredygtighed

I forbindelse med udgivelsen af ESG Barometer 2022 identificerer Christina Blak fem tendenser, som demonstrerer, at virksomhederne er ved at få fat i den lange ende. De fem tendenser er:

 

  • Samarbejde er afgørende for bæredygtig transformation
  • SBTi (Science Based Targets initiative) har momentum, og klimaforpligtelsen vokser
  • Medarbejdertrivsel er en must win battle
  • Biodiversitet vinder frem
  • Måltal og strategisk purpose sætter retningen
Klar til at indtage Hongkong

Klar til at indtage Hongkong

Klar til at indtage Hongkong

19. januar 2023

Kina åbner, og det gør samhandlen med danske virksomheder også. Dansk Industri spår, at det kommer til at give mere import og eksport, også selv om der måske i begyndelsen vil være udfordringer med indrejseproblemer til Danmark. Flere virksomheder står allerede på spring for at få nye handelsaftaler med det kinesiske marked. Blandt andet Jydsk Emblem Fabrik A/S i Malling, der lever af at producere emblemer, pokaler og merchandise. VL Nyt har taget en snak med direktør og tidligere VL-medlem, Stig Hellstern om forholdene i Hongkong og hvilke fordele og ulemper det kan have for virksomheden.

Af Susanne Diekema

Direktøren tager nu igen til en af verdens største messer i Hongkong og planlægger foreløbigt to forretningsture.

”Vi har brug for det her, vi lever af det og kan ikke blive ved med at grave os ned i et hul. Derfor tager jeg af sted så hurtigt som muligt”, siger Jydsk Emblem Fabriks direktør og tidligere VL-medlem, Stig Hellstern.

To ture er lagt i kalenderen til HKTDC Hong Kong Gifts & Premium Fair 2023. Første gang den 27. – 30. april og senere i oktober. Det er en af verdens største konferencer inden for sit felt, tidligere med op til 10.000 stande og besøgende fra hele verden. Denne gang bliver det formentlig i lidt mindre omfang, da det hele skal i gang igen.

Stig Hellstern besøgte sidste gang Hongkong til messe i 2019, hvor der var store udfordringer med studenteroprør og demonstrationer.

”Dengang løb jeg ind i tåregas og vandkanoner på gaden, ødelagte butiksfacader, politi og urolige tilstande lige uden for mit hotel, og jeg måtte passe på. Denne gang bliver det anderledes efter COVID-19-situationen, nedlukning og genåbning. Men det er slut med uroligheder, efter at styret har sat en stopper for ytringsfrihed, og Hongkong har måttet indordne sig under Kina, så der er nok blevet lavere til loftet og en mere trykket stemning”, gætter direktøren, men tror også, at der er forretningsfordele i at komme som en af de første besøgende efter lang tids nedlukning.

 

Afgørende marginaler

Hongkong har været lukket land siden messen i 2019, så det hele skal nu til at starte op igen.

”Jeg tror, at der kommer færre besøgende, og at det hele først skal op i kadence. Det betyder, at udstillerne får mere tid til at snakke med os som kunder, og at de nok er mere sultne og nemmere at lave aftaler med. Måske behøver jeg ikke som minimum at bestille 25.000 enheder ved en ny leverandør”, håber Stig Hellstern.

Han har en målsætning om at se eller scanne alle stande og går efter bittesmå produkter. Det kan for eksempel være sikkerhedsnåle til navneskilte, og her gør det en kæmpe forskel, hvis der måske er op til 10 øre at spare pr. styk til de godt 400.000 navneskilte, fabrikken sælger på årsbasis. Hvis Stig finder 3-4 nye produkter på en messe, er det hele turen værd.

”Man skal gide det med lange dage, hvor man konstant går og kigger. En gang imellem tager jeg min trolley med hen i et hjørne af messen og tager en powernap, og så går jeg videre. Min målsætning er at finde nye priser, produkter og leverandører, og mine rejser skal have betalt for sig selv inden for et halvt år. Så er mit udbytte tilfredsstillende”, fortæller Stig og uddyber, at en rejse i runde tal skal give 50.000 kroner ekstra i indtjening.

”Foreløbigt ser vores vækst ud til at fortsætte. Vi passer på ved at optimere og samle det, vi kan. På den lange bane er det bekymrende med Taiwan, så derfor frigør vi så meget som muligt og har lukket kontor i Kina. Corona har åbnet nye muligheder med onlinemøder, men vi har stadig brug for nye leverandører og input. Kulturerne og måderne at tackle Corona på er vidt forskellige”.
Stig Hellstern

Adm. direktør, Jydsk Emblem Fabrik A/S

Taiwan i horisonten

Stig Hellstern har handlet meget med Kina og været en del gange i Hongkong. Han har nu flyttet produktionen fra Kina og hjem på fabrikken i Malling og fundet andre leverandører i Europa. Det gælder blandt andet navneskiltene, der nu bliver fremstillet i træ og akryl på fabrikken i Malling.

Emblemfabrikken har 25.000 forskellige merchandises på hylderne i FSC-certificeret træ og 100 % genbrugsakryl. Under Coronaen er der lavet nye arbejdsgange, og produktionen er blevet optimeret med toholdsskift og ny teknologi. Der er kommet nye kunder, og de store kunder er blevet større, så fabrikken sidste år både fik flere ordrer, vækstede 40 % og nu har 40 ansatte. Men selv om sidste år har givet stor vækst, kan der være mørke skyer i horisonten, både med inflation, stilstand og virksomhedskonkurser.

”Foreløbigt ser vores vækst ud til at fortsætte. Vi passer på ved at optimere og samle det, vi kan. På den lange bane er det bekymrende med Taiwan, så derfor frigør vi så meget som muligt og har lukket kontor i Kina. Corona har åbnet nye muligheder med onlinemøder, men vi har stadig brug for nye leverandører og input. Kulturerne og måderne at tackle Corona på er vidt forskellige”.

Direktøren fra Malling har derudover taget sine personlige forholdsregler; han er vaccineret 4 gange, har haft Corona, der ikke ramte ham så hårdt, og så passer han på med håndsprit og hygiejne og hilser på den japanske måde med begge hænder samlet til hilsen foran ansigtet.

 

Corona og kulturforskelle

Men han skal forholde sig til helt andre scenarier end de danske og skal tackle de fordomme og informationer, som kineserne får fra myndigheder. Et eksempel er en bekymret mail fra en kinesisk leverandør, der fortæller, at de er bange for at anstrenge sig fysisk – også i produktionen – efter at have haft Corona, fordi man dør af det – har en læge fortalt dem. Samme kinesiske leverandør beskriver, at 70-80 % af kineserne er ramt af COVID-19 og er meget bange og bekymrede.

”Det er en måde at sprede skræk i befolkningen på, så de bliver hjemme. Vi er nødt til at være mere pragmatiske, ellers kan man jo ikke foretage sig noget”, siger en hovedrystende Stig Hellstern.

Men han skal holde sig tilbage med for meget information og dansk habitus og sætte sig ind i Kinas væremåde og etikette.

”Husk altid at levne, når du bliver inviteret ud; det er uhøfligt at spise op og et tegn på, at du ikke har fået nok. Vær ikke for aggressiv og for langt fremme i skoene; det bliver de fornærmede over. De må ikke tabe ansigt, og så kan de godt lide at drille lidt og servere vandmand og små tørrede fisk som snacks. Her siger jeg fra, at det ikke lige er mig, og det accepterer de”, griner Stig og fortæller, at han foretrækker kyllingetæer – hvor neglene er klippet…

Jydsk Emblem Fabrik A/S

40 ansatte

40 % vækst i 2022

25.000 forskellige enheder i pokaler, emblemer og merchandise på hylderne

Kulturel etikette i Kina:

Er du for pågående = fornærmelse

Spiser du op = du er ikke mæt

Driller kineserne – sig pænt fra

Samhandel med Kina får et boost

Import og eksport kommer til at stige, flere flyselskaber sætter gang i trafikken, og virksomhederne kommer især i gang med det kinesiske marked i løbet af foråret, spår Dansk Industri.

”Det er nemt, hurtigt og billigt at få produceret i Kina, og forretningsklimaet er mere strømlinet og professionelt, end hvad man ser mange andre steder i Asien, så der vil helt sikkert komme mere samhandel”, siger Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Global Handel og Investeringer hos Dansk Industri. Her skyder de på, at det især kommer til at ske, når det kinesiske nytår er overstået, og den værste Corona-smitte har lagt sig i løbet af februar.

Forbindelser vil blive genstartet, og der vil blive lavet nye tiltag og kontrakter, der ikke har kunnet klares online. Men der vil også være forsøg på at gøre sig mindre afhængig af Kina, og virksomhederne vil sprede deres risiko. I november 2022, hvor alt var lukket ned på ubestemt tid, så 25 % af virksomhederne sig om efter andre handelspartnere i de asiatiske lande og Nordamerika – ifølge en rundspørge fra Dansk Industri.

”Tallet er sikkert lavere nu, hvor der er åbnet op igen, men flere vil nok passe på med at lægge for mange æg i den kinesiske kurv. Det hører vi fra flere virksomheder”, understreger Peter Bay Kirkegaard.

Men det overordnede billede vil være mere import og eksport, der har stået lidt stille eller er fladet en smule ud i løbet af nedlukningstiden.

”Det er positivt, at der igen er åbnet op, og mange virksomheder vil igen rejse ud og lave forretninger med Kina, og det vil give et boost”, spår Peter Bay Kirkegaard til afslutning.

Peter Bay Kirkegaard
Seniorchefkonsulent, Dansk Industri

Tankevækkende afslutning på året

Tankevækkende afslutning på året

Tankevækkende afslutning på året

28. december 2022

VL-medlemmer fra ind- og udland deltog fysisk og virtuelt i det årlige Julemøde den 22. december på Nimb i København under overskriften Global Update. Mødet bød på tankevækkende indsigter fra Ambassadør Michael Zilmer-Johns, hovedmanden bag Zilmer-rapporten ’Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035’ omhandlende den globale situation, som er noget dyster. Og på tre markante danske lederes refleksioner over situationen for virksomhederne. For Mette Maix, CEO Rosendahl Group, Sanna Suvanto-Harsaae, bestyrelsesformand og Søren Pap-Tolstrup, COO Nilfisk, er konklusionen desværre klar: årsskiftet betyder ingenting, for udsigterne er stadig, at verden er meget kompleks og krise-perspektivet meget unikt, også langt ind i 2023. Det kræver dygtig ledelse, hvor nøgleordene er scenarier, fokuseret forretning og klar retningsskabende kommunikation.

VL’s velbesøgte Julemøde – Global Update 2022 bestod af to halvlege. I den første time gav Ambassadør Michael Zilmer-Johns sit foruroligende perspektiv på verden, mens den anden time bød på refleksioner fra danske virksomhedsledere om, hvordan man netop kan lede virksomhederne gennem det komplekse krisebillede. Lisbeth Knudsen, bestyrelsesformand for VL Selskabet, var en kyndig moderator og spørgelysten fra deltagerne betydelig.

Michael Zilmer-Johns lagde ud med at konstatere, at han bestemt ikke er manden for den gode julestemning. Næsten tværtimod, han kaldte sig ”rejsende i gloom og doom”. Mange af Zilmer-Johns’ analyser er efterhånden velkendte og derfor var spørgernes interesse da også mest på Michaels fortolkninger af den aktuelle situation, flere måneder efter, at hans rapport blev offentliggjort.

Naturligvis blev der spurgt til krigen i Ukraine, hvor Michael Zilmer-Johns ikke var særligt optimistisk:

”Krigen kommer til at tage lang tid. Intet tyder på, at Ukraine kan vinde. Og Rusland kan heller ikke vinde den totale sejr. Men Rusland giver bare ikke op. Rusland har en mentalitet og kriserfaring, der siger ”we can out-suffer you”. De er vant til at slås, så man skal slet ikke afskrive dem. Og derfor tager det lang tid og vil have store implikationer for os alle.”

 

Sammenhold er afgørende, men interessen kan dale

Men hvad så med sammenholdet i Europa og med USA? – lød et opfølgende spørgsmål fra et VL-medlem.

”Det vanskelige er ikke den aktuelle energi-situation. Nej, det kritiske er efter min vurdering, om man kan fastholde interessen for krigen. For Ukraine kommer til at glide ned af dagsordenen, og først i USA, siden i Europa. Det bliver det helt store kritiske tema, lød det fra Michael Zilmer-Johns. Særligt Kina var et omdrejningspunkt for flere spørgsmål:

”Det er særligt interessant at følge Kina nu i forhold til lempelserne af Covid-restriktionerne. Det kan nemlig fortælle os noget om stabiliteten i systemet. Hvor store bliver sprækkerne i det meget repressive system?”, lød det retoriske spørgsmål fra Michael Zilmer-Johns, der også noterede sig en potentiel optrapning af Taiwan-konflikten, hvis Kina skulle få behov for at samle tropperne om en fælles case. Eller med andre ord ville få behov for at aflede den kinesiske befolknings interesse. Michael- Zilmer-Johns sluttede af med at understrege hans allerbedste råd til danske virksomheder og virksomhedsledere:

”Der er ét spørgsmål, som alle skal stille sig selv og deres virksomhed: Hvad er vores eksponering mod Kina? Ikke kun os selv, men også vores leverandører osv. Man kan næsten kun undervurdere betydningen af den grundige analyse, som virksomhederne bør lave.

”Lederne er ved at være trætte. Mange har arbejdet nonstop de sidste fire år. Og du kan ikke blive ved at løbe et maraton om ugen”

Sanna Suvanto-Harsaae

VL1

Få styr på balancen, for fire hårde år ser ud til at fortsætte

Banen var således kridtet op til panelet med de tre danske topledere – og VL-medlemmer – der gav deres refleksioner om, hvad den globale situation betyder for ledelsen af virksomhederne. Mønstret var ganske klart. Alle oplever en unik situation med et antal samtidige kriser, der ikke rigtigt holder op. Men tværtimod konstant øger kompleksiteten. Hvad gør man så? Jo, alle var enige i at intensivere arbejdet med scenarier. At styrke sit fokus på færre afgørende forhold. Og at forstå cost-billedet. For cost-savings kommer til at være på dagsordenen. Men også anerkendelsen af ledernes form er afgørende.

”Lederne er ved at være trætte. Mange har arbejdet nonstop de sidste fire år. Og du kan ikke blive ved at løbe et maraton om ugen”, sagde Sanna Suvanto-Harsaae, VL1, der understregede, at hun var meget optaget af det emotionelle velbefindende som en forudsætning for at kunne tage de bedste beslutninger og ikke mindst være klar, når der skal reduceres.

”Man skal ganske enkelt sørge for, at batterierne bliver ladet op indimellem. Ellers kan man ikke fokusere tilstrækkeligt på de barske forenklinger, som virksomhederne skal igennem”, understregede Sanna Suvanto-Harsaae.

Lav scenarier, vær barsk i dit fokus – og giv klar kommunikation

De tre erhvervsprofiler i panelet har alle over de seneste år styrket deres fokus på at bygge scenarier snarere end at fokusere på de klassiske planer.

”Scenarier er vigtige. Vi laver worst-case-scenarier. Og har suppleret med worst-worst-case”, fortalte Mette Maix, VL45, der også betonede betydningen af at kunne kommunikere klart, tydeligt og transparent.

”Retning er det afgørende for mig. Forstår organisationen retningen, kan den også bedre tage egne beslutninger og dermed være mere agil. Men samtidig skal jeg være transparent og være i stand til at give ”the brutal facts”, så folk forstår, hvad der er op, og hvad der er ned.”

Sanna Suvanto-Harsaae erklærede sig helt enig:

”Alle de virksomheder, jeg er involveret i, arbejder med scenarier. Og vi har suppleret med et særligt scenarie over det seneste år. Nemlig K., som står for katastrofe”, sagde Sanna Suvanto-Harsaae, som mente det helt bogstaveligt, fordi livet for virksomheder i disse år er helt uforudsigeligt.

Også Søren Pap-Tolstrup, VL64, havde stort fokus på scenarier og har oplevet, at Nilfisk over de seneste år har justeret sin globale arbejdsdeling i forlængelse af de mange krisesituationer.

”I hovedkvarteret fokuserer vi nu på scenarier og på at forstå, hvad der er afgørende vigtigt for vores forretningsmodel. Mens landene og markederne er blevet mere autonome. Det virker. Sådan var det bestemt ikke for tre år siden. Men alle er også klar over, at penge til investeringer kun kan komme ét sted fra: indefra. Og det vil jo betyde omprioriteringer, som vi i hovedkvarteret skal være dygtige til at forstå og drive”, uddybede Søren Pap-Tolstrup.

Samlet set gav erhvervspanelet et pessimistisk perspektiv på de kommende år. Men samtidig et perspektiv på, hvor afgørende ledelse bliver for, at den enkelte virksomhed og Danmark kan komme godt igennem kriserne.

Af Anders Monrad Rendtorff

Du kan besøge eller genbesøge Julemødet her

 

Deltagerne i Global Update 2022 var:

 

  • Ambassadør Michael Zilmer-Johns gav en update på baggrund af ’Zilmer-rapporten’: ”Dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035”.
  • Erhvervspanel: “Hvilke globale udfordringer har danske virksomheder lige nu – hvad betyder de, og hvordan navigerer vi i dem?” v/ Sanna Suvanto-Harsaae, bestyrelsesformand, VL1, Søren Pap-Tolstrup, COO Nilfisk, VL64 og Mette Maix, CEO Rosendahl Group, VL45