VL Døgnet 2018: “Europas fremtid – imod alle odds!”

Torsdag den 7. juni 2018 rykker magtens centrum til Borreby Gods, hvor toppen af dansk erhvervsliv samles til VL Døgnet 2018. Det nuværende Borreby Gods blev bygget i 1556 af Johan Friis. Han var kansler for tre danske konger og dengang en af landets mest magtfulde embedsmænd. Med kanslerens mange rejser i Europa og universitetsuddannelse fra Køln, var hans udsyn ikke dansk men europæisk. Det er også udgangspunktet for VL Døgnet 2018, hvor vi sætter fokus på tendenser, som kan sikre Europas fremtid og dermed skabe vækst i din virksomhed/organisation.

Planlægningen af Døgnet er startet. Sæt et kryds i kalenderen torsdag den 7. juni 2018!

Onsdag den 6. juni 2018: Middag på Herlufsholm Kostskole

 

Aftenen inden Døgnet inviterer den legendariske Herlufsholm Kostskole indenfor til en middag, hvor flere europæiske ambassadører vil tale. Det vil VL15, der står for planlægningen af VL Døgnet 2018, fortælle meget mere om senere.