Plastix producerer plastråvarer af bl.a. brugte fiskenet, plastfibre og hård affaldsplast. Genanvendelse af plast er som aldrig før en del af den globale dagsorden. Med FN’s Verdensmål, Kinas importstop for halvdelen af verdens plastaffald fra 1. januar 2018 og lanceringen medio januar 2018 af EU’s Plaststrategi, er behovet for løsninger til genbrug af plastaffald accelereret. “Kapitaltilførslen giver os mulighed for at blive en førende europæisk leverandør af kvalitets genbrugsplast på et tidspunkt, hvor det at have en genbrugsløsning og kunne dokumentere sit carbon footprint i stigende grad vil blive vores kunders “license to operate”,” udtaler Plastix’ direktør Hans Axel Kristensen. Hans Axel Kristensen er uddannet Cand. Jur. Fra KU og har en karriere fra bl.a. Carlsberg og Dell.