Det er med glæde at VL allerede nu kan løfte sløret for, at VL Døgnet 2020 skal afholdes i Aarhus efter mere end 25 års fravær.

Bestyrelsen blev i november præsenteret for flere gennemarbejdede og veltænkte oplæg til VL Døgnet 2020. Det var en svær beslutning at nominere vinderen af værtsskabet og idéen, og bestyrelsen takker for det store arbejde, der var lagt i præsentationerne.

De Aarhus baserede VL-grupper har allerede i 2015 og 2017 afholdt Mini-VL-døgn for Aarhus grupperne. Det har været så succesfuldt, at styregruppen bag disse arrangementer besluttede at gå efter at få lov til at afholde det ”rigtige” VL Døgn.

“Vi er utrolig glade for og stolte af, at VL’s bestyrelse har vist os den tillid at tildele os værtsskabet for VL Døgnet 2020. Vi vil arbejde hårdt for at planlægge et VL Døgn, hvor alle medlemmer bliver inspireret og får en oplevelses- og lærerig dag”, siger Poul Victor Jensen (VL119), der er medlem af Styregruppen for VL 2020.

Men inden det går løs i Aarhus i 2020 står vi foran et uhyre spændende VL Døgn i 2019, hvor vi allerede den 6. juni skal mødes i FN Byen under overskriften ”Verdensmålene LIVE”.

Der er rift om billetterne, så hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, så kan du gøre det HER: