Civil ulydighed, flid og personlig integritet er afgørende for en topchef. Det gælder både nu og i fremtiden. Det er bestyrelsesformand for Carlsbergfondet Flemming Besenbacher og HA-studerende Kristian Mols Rasmussen, CBS enige om. Men der er mange ting, som ikke ændrer sig. Signalementet er stort set det samme i dag som i fremtiden. Dog kommer bæredygtighed til at fylde mere.

 

Kan I tegne et signalement af fremtidens topchef?

 

Kristian: Topchefen i fremtiden vil på mange måder ligne en topchef i dag. Et område er nyt: Bæredygtighed. Flid, social intelligens og fremdrift er tre ord, jeg vil hæfte på en leder. Det gælder både før, nu og i fremtiden. Omgivelserne ændrer sig løbende. I dag taler man om disruption og Big Data. For 30 år siden var det forandringer og IT, som var de dominerende buzz-words.

 

Flemming: Jeg tror, lederrollen kommer til at ændre sig markant, fordi samfundet ændrer sig.

Først og fremmest skal gode ledere være fagligt dygtige, og de skal også være socialt dygtige og gode til at kommunikere. Det hele skal være baseret på stærke værdier, som kan bruges til at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere. Et stærkt brand, en fantastisk kultur og historie vil være en magnet på ikke mindst unge medarbejdere, da millennials-generationen ønsker at arbejde for et ”højere formål”. Samfundet forventer også i højere grad, at virksomheder påtager sig et ansvar især i forhold til miljøet. Virksomheder, der kun er drevet af en kortsigtet profit, vil blandt andet derfor få det svært i fremtiden. Der er således brug for en bedre balance mellem kort og lang sigt. Så fra mit perspektiv skal fremtidens leder mere end nogensinde forstå vigtigheden og værdien af bæredygtig vækst og handle derefter f.eks. ved at integrere UN’s 17 verdensmål..

 

Kan medarbejdere være klogere end chefen i fremtiden?

 

Kristian: Det er vigtigt, at lederen er åben og ærlig over for alle medarbejdere. Specialistledere er ikke fremtidens ledere. Der er brug for generelle færdigheder i form af åbenhed og ærlighed og ikke mindst ikke at være bange for fremtiden. Men det er nødvendigt at ansætte medarbejdere, der er klogere end dig selv især inden for specialområder.

 

Flemming: Ja, og jeg vil ligefrem sige, at det gælder om at ansætte personer, der er klogere end dig selv – på alle niveauer. Da jeg var aktiv professor på Aarhus Universitet, glædede det mig altid, når en Ph.d.-studerende stillede spørgsmål til, hvad jeg havde sagt og på den måde udfordrede den viden, som jeg havde formidlet Samtidig vil vi dog også se at der bliver et større krav til , at CEO’erne at de skal have større båndbredde, hvor de skal vide mere om flere fagområder, så de kan indgå i en kvalificeret diskussion med deres nærmeste medarbejdere.

 

Hvor meget betyder uddannelse nu og i fremtiden?

 

Kristian: Uddannelse er en personlig rejse, men det er ikke nok bare at gennemføre et studie. Her skal vi – de studerende – være mere åbne over for andre muligheder. Et studiejob eller frivilligt arbejde kan være en god vej til at få impulsen fra “verden udenfor”.

 

Flemming: Vi skal ikke ret mange år tilbage, før en typisk topchef var uddannet civilingeniør med en HD ovenpå. Nu er de fleste uddannede DJØF’ere. Det er uheldigt i teknologitunge virksomheder. Det er en styrke, hvis en topchef har forståelse for, hvad der er virksomhedens kernekompetence. Det går ikke, hvis topledelsen ikke har medlemmer, som har en indgående forståelse for virksomhedens DNA. Derfor ville det være meget positivt for det danske uddannelsessystem, hvis f.eks. Københavns Universitet og CBS i fællesskab begyndte at udbyde kombinationsuddannelser.

 

Hvor meget vil diversitet betyde i fremtiden?

 

Kristian: Forskning inden for alle områder viser, at diversitet er godt for innovationen. I gennem de sidste ti år har der været fokus på kønsmæssig diversitet. Den næste bølge bliver inden for faglig diversitet. Fremtidens leder skal rumme en lang større faglig diversitet. En leder skal ikke bare være “manager”. Der skal være en dyb forståelse for organisationen og dens DNA.

 

Flemming: Diversitet kommer til at betyde alt, og det er mere end bare kønsdiversitet. Det kan vi gøre bedre i Danmark, og det er et langt, sejt træk Det skal både være faglig og kulturel diversitet. Det er ikke sikkert, at alle har de samme talenter, men meget kan læres, og den bedste måde at gøre det på, er ved at arbejde med det. En leder skal have en fundamental forståelse for, hvordan man omgås andre mennesker. Mange undersøgelser peger på, at emotionel og social intelligens er en vigtig forudsætning for at kunne klare sig godt på fremtidens arbejdsmarked.

 

Får medarbejdere mere selvstændighed i fremtiden?

 

Kristian: Der er ikke brug for hverken medarbejdere eller chefer, der ikke kan handle på egen hånd. I fremtiden er der brug for bredere kompetencer. Der er brug for at være mere åben og at afprøve muligheder. Det gælder især for dem, der er på vej ind i undervisningssystemet.

 

Flemming: Det er vigtigt, at man er i stand til at kommunikere budskaberne på en enkel og præcis måde. Glem 50 siders notater med strategier. Ofte kan de vigtigste budskaber kommunikeres på to sider. Det er også vigtigt, at Medarbejderne i de enkelte markeder er i stand til selv at kunne handle. Det går ikke, hvis de hele tiden skal ringe til hovedkvarteret for at få instruktion om, hvad der skal gøres i en konkret situation.

 

Da Cees t’ Hart udarbejdede SAIL22-strategien, skete det med udgangspunkt i samtaler med Top-60 lederne i Carlsberg. Strategien blev udviklet med udgangspunkt i den diskussion, han havde med gruppen. Arbejdet med strategien var derfor integreret med eksekveringen, og det ensrettede strategien på tværs af koncernen således, at man fulgte den samme strategi.

 

Hvad er de vigtigste kompetencer for en topchef i fremtiden?

 

Kristian: Stærke værdier er afgørende. Hvis den personlige integritet er på højt niveau, kan mange fejl tilgives. Storytelling får stor betydning i fremtiden, og også her gælder integriteten. Det er nemt at gennemskue, når det er en falsk historie, der bliver fortalt. Der er ikke brug for ledere, som fra kommunikationsafdelingen får stukket et ark i hånden, som de lirer af. Det rykker ikke.

 

Flemming: Civil ulydighed, flid og personlig integritet er afgørende for en topchef. Det gælder både nu og i fremtiden. Det er vigtigt at prøve ting af, og det er sådan noget, som skaber innovation i en organisation. Ikke mindst på universiteterne kunne jeg godt ønske mig, at der var noget mere af den slags. Kulturen og historien kommer til at betyde meget i en organisation. Carlsbergs historie er et klart aktiv, hvor man forsøger at genskabe den ånd, som virksomheden bygger på. Det er langt mere end bare at sikre et overskud og en stigende aktiekurs.

 

Læs mere om Flemming Besenbacher og Kristian Mols Rasmussen:

https://www.linkedin.com/in/flemming-besenbacher-8497353/

https://www.linkedin.com/in/kristianmolsrasmussen/?ppe=1

FN’s Verdensmål – nu også en bestyrelsesopgave

Fra gode hensigter til målbare resultater: Arbejdet med FN’s Verdensmål er i stigende grad en opgave for topledelsen og bestyrelsen.

Et flertal af virksomheder arbejder i dag aktivt med Verdensmålene, viser en ny undersøgelse blandt 615 topledere.

Ledelse i en Coronatid – Henrik Leth

Det var et chok for de fleste virksomhedsledere, da coronaen i årets første måneder ramte verden og spredte sig som en steppebrand. Men efterhånden har chokket lagt sig, og med udsigten til, at der kan gå år, før vi for alvor er ude på den anden side, er corona nu blevet et grundvilkår. VL har spurgt en række virksomhedsledere, hvordan de håndterer den nye hverdag. Denne gang taler vi med Henrik Leth, Formand for Polar Seafoods og medlem af VL72.

Ledelse i en Coronatid – Nikolaj Wendelboe

Corona er blevet hverdag. Fra at virus udviklede sig til en krise, der overrumplede alle, og skabte frygt og uro overalt, så er Corona i dag et erkendt grundvilkår på langt de fleste direktionsgange. Uvisheden og forandringen som den stort set eneste konstant, er til gengæld uændret. VL har spurgt en række ledere om Coronastatus: hvad lærte de? Og hvad er new normal?

DIGITAL RESHAPING – VIDEO

Vi søger med årstemaet Digital Reshaping efter det store billede. Hvordan nye teknologier ikke bare skal bruges til at gøre vores hverdag lettere, men til nu at kravle højere op i ambitionsniveau: Hvordan vi får skabt en bedre verden end den, vi kom fra, inden coronaen. Se video, hvor Formand Lisbeth Knudsen giver fem gode grunde til at Danmark skal omfavne Digital Reshaping

BREAKING: ÅRSTEMA 2020/2021 ER ‘DIGITAL RESHAPING´

VL årstemaet 2020/2021 gør digitaliseringen til en samfundsstrategi, der berører alle sektorer og hjælper os til at omforme Danmark til et mere robust, grønt og økonomisk stærkt velfærdssamfund.

Spændende VL-efterår med mange aktiviteter

Sommeren er overstået, og travlheden er tilbage. VL sluttede foråret med manér med det flotte virtuelle VL Døgn. Men vi er straks videre og ser spændt frem til at aktivt efterår.

Global Goals Business Navigator App: Oplæg og debat i jeres gruppe?

Gennem 2020’s årstema ’Responsible Business – A Competitive Advantage’ er vi, med afsæt i en spørgeramme udarbejdet i samarbejde med CBS og Aarhus Universitet, gået i dybden med spørgsmålet om, hvordan et aktivt samfundsansvar og god etik i virksomhederne både kan tilfredsstille aktionærerne, styrke konkurrenceevnen og skabe de rigtige rammer for en stærk ledelse og talentfulde medarbejdere. Arbejdet udmundede bl.a. i opdatering af GGBN-appen og 3 modeller, som du kan bruge som oplæg eller debat i din gruppe.

Al­drig har FN’s ver­dens­mål væ­ret mere re­le­van­te

Pandemien har givet indblik i, at verden i dag er tæt forbundet på tværs af grænser og samfund. For vi står ikke blot overfor en genopbygningsfase af det, der før covid-19 var normalt, vi står overfor en langt mere kompleks fase, der samtidig repræsenterer afgørende muligheder for at bygge et mere resilient, globalt system …

Ledelse i en Coronatid – Brian Mikkelsen

Der er efterhånden ingen tvivl om, at coronakrisen permanent har ændret den måde, vi arbejder på, og at vi fremover kommer til have mere fleksible og mere digitale måder at arbejde på. Og når flere arbejder hjemmefra, og møder kan klares via video, vil det også afspejle sig i virksomheders fysiske placering og kvadratmeterbehov, spår Brian Mikkelsen.

Ledelse i en Coronatid – Anne-Mette Elsborg

Fordi Corona er krise på mange kritiske parametre – både sundhed, helbred og økonomi – hjalp krisen os til at turde vise vores sårbarhed, også i ledelsesteamet. Vi erfarede, at vi kan vise og dele bekymring, måske frygt, uden at det koster. Tværtimod.