En leder har ikke svaret på alting. Det er verden blevet for kompleks til. I fremtiden bliver det endnu mere kompliceret. En enkelt person har ganske enkelt ikke nok viden og kompetencer. Derfor er det nødvendigt at trække på andre. Samtidigt bliver det menneskelige element afgørende i en digital fremtid, hvor (næsten) alt bliver digitaliseret. Også mangfoldighed er noget, vi kommer til at se endnu mere af i fremtiden. Det skal ikke længere være mænd i 50’erne, der tager alle beslutningerne alene.

 

Som optakt til VL Døgnet har VL Nyt bedt HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog fra Danske Bank og HA-studerende Daniel Skov Andersen om deres syn på fremtiden.

 

Hvilke kompetencer bliver vigtige i fremtiden?

 

Daniel: I fremtiden kommer der endnu mere fokus på menneskelige relationer og ikke mindst på skabelsen af dem. En god kemi mellem chef, medarbejdere og mellem medarbejderne er – ligesom i dag – nødvendig. Det er ikke de tekniske kompetencer, der bliver afgørende. Det er i høj grad de samme ting som i dag, og her tror jeg ikke, at der sker noget afgørende.

 

Henriette: Alt, hvad der kan digitaliseres, bliver digitaliseret. Derfor kommer den menneskelige side til at fylde mere. Digitalisering bliver platformen for vores indsats – næsten uanset virksomhed. En af de væsentligste kompetencer bliver derfor evnen til at forstå og udnytte alle digitaliseringens muligheder. Fagligheden kommer stadig til at betyde meget på fremtidens arbejdspladser. Det kan sagtens være, at faglighed kan skabe en nysgerrighed inden for andre områder, således at en dyb faglighed kan udmønte sig i en karriere inden for ledelse.

 

Den afgørende forskel vil være det menneskelige element: Evnen til at skabe gode relationer. Til gengæld forsvinder den rutinemæssige opfølgning og kontrol i fremtiden. I stedet skal der være en større evne til at tænke på tværs og til at forstå andre fagområder uden for ens eget. Virkeligheden er kompleks, og det er ikke altid sikkert, at udviklingen foregår lineært. Den kommer til at være hurtig og uforudsigelig. Det kræver en helhedsforståelse.

 

Hvor meget betyder uddannelse for en karriere?

 

Daniel: Behovet for at skabe menneskelige relationer er uændret i fremtiden. Derfor er der ingen grund til at ændre noget her. Kandidater fra CBS er blandt dem på de videregående uddannelser, der har den laveste arbejdsløshed. Den brede uddannelse er således noget, arbejdsmarkedet efterspørger i dag. Den efterspørgsel ændrer sig ikke. Allerede i dag kan vi se, at CBS har en overrepræsentation i toppen af det danske erhvervsliv i forhold til andre uddannelser.

 

Henriette: I starten af en karriere er det altid de faglige kompetencer, der kommer i spil. Det er det, en kandidat får det første job på. Selvom vi er i en digitaliseret verden, så er der også behov for medarbejdere, der kan digitalisere den. Det er dem, der kan programmere og udvikle den digitale teknologi. Det er ikke nok kun at være i stand til at arbejde med brugergrænsefladen. Det er ikke muligt at uddanne sig til at blive leder på universitet. På et undervisningsinstitutioner kan man lære nogle metoder og dermed opnå en faglighed. Men det er først i en arbejdssituation, at man finder ud af, om man har det, der kræves for at blive leder: At få andre til at lykkes og ikke bare én selv. Det er her, vi som virksomhed skal være klar med efteruddannelse, der kan hjælpe medarbejderen til at udvikle sig til en dygtig leder.

 

Kan I tegne et billede af fremtidens leder?

 

Daniel: En leder skal ikke have alle svarene. En leder skal guide medarbejderne. Det er situationsafhængigt. Generelt forventer jeg, at en leder stiller sig forrest og angiver retningen og tager ansvar.

 

Henriette: At være nysgerrig er en af de vigtigste ting for en leder i fremtiden. Der er flere spørgsmål, end der er svar. Ingen medarbejdere vil hverken i dag eller i fremtiden forvente, at lederen kommer med alle svar. En leder skal stille rammerne til rådighed, som medarbejderne kan udfolde sig indenfor. Verden er så kompleks, at hvis en leder tror, han eller hun har svar på alting, så er der ting, som bliver overset.

 

Skal en leder have svar på alting?

 

Daniel: Jeg forventer, at lederen kan tage en klar styring. Virkeligheden er ikke sort eller hvid. Derfor kan det være en udfordring at komme med klare svar. Men lederen skal kunne tage ansvar for mig som medarbejder. Hvis jeg ikke har været i stand til at finde et svar, så er det min forventning, at min leder – sammen med mig – finder svaret.

 

Henriette: Lederen og medarbejderne skal i fællesskab finde ud af, hvem der ved mest om spørgsmålet. Jeg tror ikke, fremtidens medarbejdere vil føle sig motiverede af en ti-siders beskrivelse af, hvordan en konkret opgave skal løses. Medarbejderen vil stille spørgsmålet: “Hvad er det for en værdi, jeg tilfører?” På den anden side vil det ikke gælde, at ”ingen form for vejledning vil give en optimal løsning”. Der er brug for en retning og et formål. Der er brug for mange kilder til viden i forhold til en konkret opgaveløsning. Her er lederen kun en af mange steder, hvor der kan hentes viden.

 

Skal en leder sidde fysisk tæt på medarbejderne?

 

Henriette: I fremtiden vil medarbejdere og leder ikke nødvendigvis sidde sammen fysisk. Nu skal der opbygges menneskelige relationer virtuelt. Medarbejderne kan sidde over hele verden. Normalt praktiseres ledelse i et fysisk rum. Ledelsesrollen bliver en anden, og den kommer til at fungere på en helt anden måde. Medarbejdere og ledere får således mindre fysisk tid sammen.

 

Daniel: Når jeg forestiller mig en leder, ser jeg personen være fysisk til stede. Også i fremtiden. Men jeg er selvfølgelig parat til, at det kan blive anderledes.

 

Hvor meget vil diversitet betyde i fremtiden?

 

Henriette: Det betyder meget nu, og det kommer til at betyde endnu mere fremover. Jeg vil dog hellere bruge udtrykket mangfoldighed, altså både hvad angår baggrund, alder, køn, erfaring etc. Det er afgørende, fordi verden er så kompleks. Derfor er der brug for en endnu større pulje af viden og indsigt. Det nytter ikke, hvis det kun er “50-årige mænd i hvide skjorter”, der tager alle beslutninger. Det giver konformitet. Mangfoldigheden er nødvendig for at udfordre konformiteten.

 

Daniel: Hvis alle er enige, udvikler man sig ikke særlig meget. Derfor betyder diversitet meget. Personen er dog vigtigere end diversitet. Et nyt perspektiv på en kendt udfordring er det, som skaber værdi. Det er derfor ligegyldigt, om ideen kommer fra eksempelvis en kvinde eller en mand. Bare ideen er god og værdiskabende.

Faktaboks

 

Daniel Skov Andersen 23 år. Bachelor i HA Almen. I gang med kandidat i Applied Economics and Finance. Udvekslingsophold i Singapore. Sommerskole på Harvard. Arbejdet inden for bankindustrien og råvarehandel. Formand for CBS Students i 2016.

 

Henriette Fenger Ellekrog (51 år) er HR-direktør. Hun har været ansat hos Danske Bank siden 2014. 2007-2014 var hun HR- og Kommunikationsdirektør hos SAS. Fra 1998 frem til 2007 var Henriette ansat hos TDC i en række ledende stillinger. Hun er oprindeligt uddannet som cand. ling. merc fra CBS.

VL-årsmøde 2017 – Highlights

Se highlights fra livestream af VL Årsmøde 2017

Læs mere

DI og VL forlanger mere nerve og kant af deres foredragsholdere

Ledelsesmøderne konkurrerer intenst med hinanden og med internettet om deltagernes tid. Det stiller større krav til oplæggene og…

have tilskuerne til at stoppe med at tænke nationalistisk og individualistisk. Robert Uggla erklærede sig parat til at investere i unge og

Læs mere

VL83 årsmøde og generalforsamling – historisk vingesus på West Point

VL83 havde årsmøde og generalforsamling i midten af maj på det amerikanske militærakademi West Point. NYC-gruppen har tradition for at holde et årligt arrangement med egne medlemmer og en eller flere gæster udefra.

Læs mere

Tips & Tricks – “Vi mødes af lyst. Vi sender afbud af nød”.

Til ovenstående er der kun et at tilføje: VL er et fællesskab, der er prioriteret. Man kan ikke være med hver gang, Men man kan lægge sig i selen. Gøre afbud til en undtagelse frem for en gentagelse. Man er trods alt valgt ind for at være med. Det forpligter.

Læs mere

VL-intranettet gør det nemt med statistikkerne

Efter en svær start er der ved at tegne sig et billede af bedre kommunikation i gruppen, der har taget intranettet i brug. VL 94 Dubai er en af de grupper, der har set lyset. “Synes ikke der er noget minus, i VL94 synes vi det virker :-)”, siger Ida Tillisch, der er formand for gruppen. 

Læs mere

Analoge ledere skal sluge kameler

Danmark er med helt fremme, når det gælder digital teknologi, og det skyldes ikke mindst vores kultur. “Vi ser muligheder og er i stand til at kombinere teknologierne bedre end i mange andre lande”, siger Line Christa Amanda Sørensen fra Trifork, som kan opleves til VL-årsmødet, mandag den 2. oktober 2017 på Experimentarium i Hellerup. Det er endnu få pladser tilbage: TILMELD DIG

Læs mere

Netværk giver appetit: »Du er forelsket i at have magt, eller du vil gerne være tæt på magten«

De eksklusive, lukkede klubber som Davos, Netværket og VL-grupperne har ingen rigtig magt, for de har ingen reel fælles agenda, siger eksperterne. Men topcheferne har et stort ansvar for at gå ud og trække frisk luft mellem fætter/kusine-festerne, så de hele tiden handler i samfundets bedste og

Læs mere

HUSK VL-årsmøde 2017 den 2. oktober

VL-årsmødet mandag den 2. oktober, kl. 14.00, som holdes på Eksperimentariet i Hellerup, indledes med generalforsamlingen. Efter generalforsamlingen afholdes konferencen “Design af nye forretningsmodeller”, som afsluttes med uformelt netværk.

Læs mere

Medlemsundersøgelse

I sidste uge modtog alle VL-medlemmer et spørgeskema, som er led i arbejdet med at øge værdien af at være VL-medlem. Årets medlemsundersøgelse er vigtig. Derfor har vi brug for din deltagelse.  

Læs mere

Optakt til VL Døgnet 2018 – Roadshow

VL15 er i fuld gang med forberedelserne til VL Døgnet den 7. juni 2018 og planlægger at besøge alle landets VL-grupper i efteråret for at fortælle om programmet. Alle danske gruppers formænd har fået en email med tilbud om besøg. De udenlandske grupper er der andre særlige planer med, da flere deltager i planlægningen.    

Læs mere