Af; Henrik Ørholst

VL har en stribe udenlandske grupper. Det er målsætningen at få etableret nye grupper i økonomiske kraftcentre over hele verden, men også nogle udvalgte vækstmarkeder. VL 97 i New Delhi er en af de yngste grupper. Med fire årlige møder, der foregår over to dage, har de fundet deres egen form.

 

Ti medlemmer i gruppen nu

 

“Indien-gruppen består af ti medlemmer. Gruppen har hele Indien som område, men i takt med den stærke udvikling i Indisk økonomi forventer vi, at der på længere sigt vil blive plads til flere indiske VL-grupper. Indien vokser stærkt som dansk eksportmarked. Derfor forventer vi, at der vil blive udstationeret flere danske ledere”, siger Morten Ranieri-Svendsen, der er en af initiativtagerne og formand for gruppen.

 

Samme udfordringer

 

Udgangspunktet for VL i udlandet er at være det foretrukne forum for udvikling af danske ledelsesprincipper for (danske) topledere uden for Danmark. Som dansk leder i udlandet er der andre udfordringer. Den kulturelle dimension spiller ind. Danske ledere i udlandet står dermed ofte med de samme udfordringer.

 

“Der er flere fora, som har både indere og danskere som medlemmer. Der er således rig mulighed for at netværke med hinanden. Der manglede bare et forum, hvor der var mulighed for at mødes med andre danskere, som står med de særlige ledelsesudfordringer, man har ved at arbejde i den indiske kultur. Vi har alle de samme udfordringer. Derfor var der hårdt brug for en dansk VL-gruppe i Indien. Det har vist sig at være særdeles værdifuldt for de enkelte medlemmer”, siger Morten Ranieri-Svendsen.

 

To-dages møder

 

Alle VL-Grupper har forskellig mødestruktur og indhold. Det gælder også for VL97 i Indien, som blev stiftet i august 2015, og er en af de yngste grupper.

“Gruppen startede i august sidste år, og vi har kun haft to møder indtil nu. Vi har nået den kritiske masse med ti medlemmer. Efterhånden er gruppen ved at finde sin form. Vores ambition er, at der skal være fire møder om året. Det er få, men til gengæld afholdes hvert møde over to dage. Medlemmerne er spredt over hele Indien. Derfor skal de fleste deltagere flyve ind til møderne. Møderne arrangeres af en eller to af medlemmerne og afholdes enten hos en af medlemmernes virksomheder eller eksempelvis på et hotel. Medlemmerne flyver typisk ind en torsdag morgen, hvorefter vi spiser frokost klokken 13. Så har vi et program for eftermiddagen, hvor vi diskuterer forskellige ledelsesrelaterede emner. Om aftenen spiser vi middag sammen på hotellet. Næste dag fortsætter vi mødet fra dagen før og afslutter med en frokost. Og så går turen til lufthavnen om eftermiddagen for at rejse hjem. Hvert møde tager således to dage, når man medregner rejsetiden”, siger Morten Ranieri-Svendsen

 

Nye medlemmer

 

Når VL 97 optager nye medlemmer, er det centralt, at kemien passer. Med få medlemmer er det afgørende, at alle bidrager aktivt. Det er et stort arbejde at arrangere et møde, og derfor tilstræber gruppen, at det ikke er et enkelt medlem, der skal stå med hele arbejdsbyrden alene.

 

“Når man starter en ny gruppe, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvilke medlemmer, der skal ind i gruppen. Der er fokus på ledelse, og medlemmerne skal derfor findes i virksomhedens øverste lag. Men medlemmerne skal være danskere med danske værdier og ledelsesprincipper, og som står med den samme type udfordringer, der er ved at være dansk leder i en fremmed kultur. Møderne foregår på dansk”, siger Morten Ranieri-Svendsen.

 

Ingen skal være alene

 

De danske VL-grupper er opbygget med en række standardvedtægter, og de udenlandske grupper vil ikke adskille sig her. Der er et stærkt ønske fra Selskabets bestyrelse om, at de udenlandske grupper skal indgå på lige fod med de danske grupper i VL-universet. Derfor er der udsigt til, at samarbejdet på tværs bliver styrket. VL 97 er meget positive over for de mange initiativer, men i første omgang skal gruppen finde sit fodfæste.

“Vi har endnu ikke diskuteret, hvordan vi skal integreres i resten af VL. Det vil være en god ide med venskabsgrupper i både Danmark og udlandet. Dog ikke lige nu. Vi skal først finde vores egen identitet som gruppe”, afrunder Morten Ranieri-Svendsen interviewet.

Faktaboks
Morten Ranieri-Svendsen er ansat i Udenrigsministeriet og siden august 2014 udsendt til den danske ambassade i New Delhi som Handelschef. Han har været i udenrigstjenesten i 11 år og har tidligere været udstationeret i Italien og USA.
VL-Gruppe 97 blev stiftet af Morten Ranieri-Svendsen og Erik Eduard D’Auchamp i august 2015.

Den næste Verdensmålsworkshop i Aarhus er hos NETTO

Den næste Verdensmålsworkshop i Aarhus er tirsdag den 19. marts hos NETTO i Aarhus. 

Den næste Verdensmålsworkshop i København er hos ROCKWOOL

Den næste Verdensmålsworkshop i København er onsdag den 20. marts hos ROCKWOOL i København. 

Sustain Report interview af Ida Bratting Kongsted

Sustain Report har talt med Ida Bratting Kongsted om resultaterne af VL’s Verdensmåls-survey. Der er lang vej til, at Verdensmålene er koblet godt og grundigt sammen med kerneforretningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL).

Verdensmål er en opgave 
for topledelsen

Klimaindsatsen skal være en del af selve forretningsstrategien og styres benhårdt af topledelsen, hvis man vil skabe resultater, siger adm. direktør Jakob Thøisen fra fødevarevirksomheden Palsgaard. For nylig var han og Palsgaard vært for en VL-workshop, hvor FN’s 17 Verdensmål blev vendt og drejet i et konkurrenceperspektiv.

Det siger VL-medlemmerne om arbejdet 
med FN’s Verdensmål

“Det er fantastisk at opleve, at der i brede kredse synes at være opbakning og engagement i forhold til Verdensmålene. For eksempel er alvoren i klimaforandringerne endelig gået op for de fleste. Motivationen til at handle er til stede – også hos topledelsen i virksomhederne, og det momentum skal vi udnytte. At der er enighed om og vilje til at handle, og at verdensmålene også kan være en konkurrenceparameter – øger troen på, at det kan lykkes – at slaget ikke er tabt.”

Breaking: VL Døgnet 2020 til Aarhus

Det er med glæde, at VL allerede nu kan løfte sløret for, at VL Døgnet 2020 holdes i Aarhus efter mere end 25 års fravær…

Tillykke til Chr. Hansen – Verdens mest bæredygtige virksomhed

Den 22. januar blev listen over de 100 mest bæredygtige virksomheder i verdenen offentliggjort under WORLD ECONOMIC FORUM, DAVOS. Her var Chr. Hansen med helt i toppen…

Vær med i Verdensmålsprojektet

Husk at du som VL-medlem eksklusivt har mulighed for at tilmelde dig de inspirerende workshops, som VL har arrangeret i samarbejde med en række virksomheder i de kommende måneder…

Åbent for tilmelding til VL Døgnet 2019

Den 6. juni 2019 samler VL Døgnet de mest markante stemmer fra dansk og udenlandsk erhvervsliv i FN Byen med “Verdensmålene LIVE!”. Vi har allerede nu offentliggjort de 15 første talere…

Julemøde 2018: Rigets og Europas tilstand blev vendt i hyggelige rammer

Som afslutning på 2018 inviterede VL sine gruppeformænd og internationale medlemmer indenfor til et uformelt julemøde i Nimbs flotte lokaler i Tivoli. Her blev Rigets tilstand vendt med EU-korrespondent og ordstyrer Lotte Mejlhede, som var suppleret med en veloplagt gæstekomité bestående af udenrigsminister Anders Samuelsen, udenrigskorrespondent Lykke Friis og folketingspolitiker Joachim B. Olsen. Og de mange VL-medlemmer fik god lejlighed til at møde nye og gamle venner.