En ny start

Det gamle statsfængsel i Horsens dannede nye og anderledes rammer om VL Døgnet 2016.

En ny start

Det gamle statsfængsel i Horsens dannede nye og anderledes rammer om VL Døgnet 2016.

VELKOMMEN TIL EN NY START

 

Med lige omkring 800 deltagere blev VL Døgnet 2016 den 26. maj i FÆNGSLET i Horsens et af de største nogensinde. Og samtidig et af de mest succesfulde. Lige fra om morgenen, hvor Malou Aamund, Microsoft; Bjarne Corydon, McKinsey; Michael Mortensen, CASA og Philipp Schröder, Aarhus Universitet tog stilling til en stribe dilemmaer med erhvervskommentator Søren Linding fra FINANS som ordstyrer, til aftenens uformelle koncert med Grace Jones.

Overskriften var “EN NY START”. Både personligt, professionelt og for virksomheden.  Det er ikke alene et spørgsmål om at være vaks med den gode ide.  Det er også et spørgsmål om at få strategien til at ske og få ideerne ud til markedet. Det er spørgsmålet om at finde den rigtige cocktail af ide, forandring og ikke mindst timing.

Vi fik en stribe eksempler på personer og virksomheder, som har fundet opskriften. Alt sammen en inspiration til deltagerne, der kan bruge det “hjemme”.


Se billeder fra dagen af fotograf Hanne Nielsen nedenfor:

 

Innovative og nye ideer kommer fra alle dele af verden, og det er ikke alene store virksomheder med adgang til mange penge, der er de mest iderige og fremadskuende. Det er de mennesker, der er i stand til at tænke anderledes, der tør begå fejl, og finde den mulighed, som ingen andre har set. På VL Døgnet mødte vi talere, der har gjort en forskel i både store og små virksomheder. Danske og globale. Vi kom langt omkring.


Se videoen fra 1. Session: Det Magiske Minut med de tre talere Jimmy Maymann, AoL, New York, Mikkel Svane, Silicon Valley og Bjarke Ingels, BIG:

 

 

Se videoen fra 2. session: ‘At komme ind fra højre’ med Mads Nipper fra Grundfos og Anders Runevad fra Vestas:

 

 

For intet er, som det plejer at være. Det eneste, som er konstant, er mængden af forandringer. Sådan skriver alle strategibøgerne, de kloge professorer fra universiteterne og alle rådgiverne, der altid har det rigtige svar ved hånden.

I de tre celledelingerne kom deltagerne tæt på en stribe mennesker, der alle markerer sig gennem nytænkning og forandring. Her mødte deltagerne bl.a. Margrethe Vestager, Morten Albæk, Jakob Jønck, Mads Øvlisen, Matias Møl Dalsgaard og mange flere. De fleste sessions var med 8-16 deltagere, og et mindre antal var med over 100.

 

Dean Kamen – Amerikas mest produktive opfinder – kom med et festfyrværkeri af slides, video og ord om at skabe noget. Som opfinder af bl.a. Segway’en, IRobot, en mobil dialysemaskine og flere hundrede andre nyskabelser, er han konstant i stand til at begejstre med sin nytænkning og inspirere – ikke mindst den næste generation af teknologiske ledere. Vik Malhotra fra McKinsey, New York tændte det lange lys og tegnede et perspektiv med fire forandrende globale tendenser, som påvirker vores verden nu og i fremtiden. Han tog udgangspunkt i bogen “No ordinary disruption”, skrevet af de tre kollegaer fra McKinsey Global Institute (MGI). Forfatterne fokuserer på at være klar til at gribe de mange nye muligheder, der følger med, når nye markeder opstår – og når man mindst forventer det.

CEO Cees t’ Hart, Carlsberg afsluttede VL Døgnet som sidste taler. Først i skikkelse af Brygger J.C. Jacobsen med høj hat i respekt for bryggeriets historie og arv. Cees’t Hart er den første ikke-dansker, som står i spidsen for et af vores nationalikoner.

Samfundets rammebetingelser er under forandring: Er vi ude af Finanskrisen, som siden 2008 har udløst tilslag i økonomien, eller er vi på den anden side, hvor ny vækst og indtjening venter forude? Usikkerheden er en kendsgerning, og en konkurrencemæssig fordel kan ikke skabes ved at finde den klassiske strategibog og fylde ind i de rigtige kasser. Der er brug for at få ryddet op i værktøjskassen. Eller mere vidtgående – at få en helt ny med nyt indhold.

Alle 800 deltagere fik flere redskaber til EN NY START – og VL Døgnet den 26. maj i Horsens satte helt nye – og meget høje – standarder.

Du gik glip af noget stort, hvis ikke du var med.


 

Celledeling 1 – Mads Peter Veiby

 

 

Celledeling 2 – Kim Loudrup

 


 

Talere

Anders Runevad

Anders Runevad

CEO, Vestas

Anders Runevad har arbejdet i telekommunikationssektoren gennem hele sin karriere, hvor han med succes har udviklet og gennemført strategier både på vækstmarkeder og på veletablerede markeder. Runevad kommer fra svenske Ericsson, hvor han var President for Region West & Central Europe, samt medlem af Ericsson Global’s ledelsesteam. Runevad kom til Ericsson i 1985, hvor har har haft ledende internationale stillinger gennem hele sin karriere. Anders Runevad er uddannet el-ingeniør fra det teknologiske institut på Lunds Universitet, Sverige.
Morten Albæk

Morten Albæk

Co-founder og CEO for investerings- og rådgivningsselskabet Voluntas

Albæk startede sin professionelle karriere i Danske Bank, hvor han avancerede til Senior VP og leder for afdelingen for Idea Generation & Innovation. Fra 2009-2015 var Albæk i Vestas, hvor han var Koncerndirektør for Marketing, Kommunikation & Corporate Relations. Morten Albæk er uddannet cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. I 2008 blev han udnævnt til æresprofessor ved Institut for Uddannelse, Læring & Filosofi ved Aalborg Universitet. Albæk er fem gange (senest i 2015) blevet kåret som en af verdens 100 mest indflydelsesrige marketingfolk.
Margrethe Vestager

Margrethe Vestager

EU-Kommisær

Margrethe Vestager blev EU-Konkurrence-kommissær i 2014, hvor hun kom fra en stilling som økonomi- og indenrigsminister. Margrethe Vestager var tidligere undervisningsminister, Undervisningsminister- og kirkeminister, og fra 2007 til 2011 var hun formand for Radikale Venstres folketingsgruppe. Herefter var hun politisk leder for Radikale Venstre fra 2011 til 2014. Margrethe Vestager er uddannet Cand. Polit. fra Københavns Universitet i 1993.
Bjarke Ingels

Bjarke Ingels

Founding Partner, BIG

Bjarke Ingels startede BIG Bjarke Ingels Group i 2005. Gennem en række prisvindende projekter og bygninger, har Bjarke Ingels fået et ry af at designe bygninger, der er lige så teknisk innovative, som de er bæredygtige. Bjarke Ingels har vundet adskillige priser. Han har undervist på Harvard Universitet, Yale Universitet, Columbia Universitet og Rice Universitet, og er derudover adjungeret professor ved Kunstakademiets Arkitektskole. Bjarke Ingels har bl.a. talt ved TED, WIRED, AMCHAM, i 10 Downing Street og the World Economic Forum.
Bjarne Corydon

Bjarne Corydon

Director, The McKinsey Center of Government

Bjarne Corydon er cand. scient pol fra Aarhus Universitet i 2000. Han blev derefter politisk rådgiver for den socialdemokratiske ledelse på Christiansborg, en stilling han havde indtil 2005. Herefter var han stabschef for Socialdemokratiets Analyse- og informationsafdeling og i 2011 blev Bjarne Corydon medlem af Folketinget og udnævnt til Finansminister. En post han havde indtil Folketingsvalget i 2015. I januar 2016 tiltrådte han stillingen som Director for The McKinsey Center of Government.

Philipp Schröder

Philipp Schröder

Professor, Aarhus Universitet

Philipp Schröder er Professor ved Department of Economics på Aarhus Universitet, hvor han har været ansat siden 2003. Philipp Schröder kom fra en stilling som Senior Economist i DIW, Berlin, The German Institute for Economic Research, Department of International Economics, hvor han var ansat i perioden 2001-2003.Professor Philipp Schröder har desuden været direktør for Tuborg Research Centre for Globalisation and Firms på Aarhus Universitet siden 2013.
Michael Rasmussen

Michael Rasmussen

Koncernchef, Nykredit

Michael Rasmussen kom til Nykredit fra Nordea i september 2013, hvor han  startede sin bankkarrierer i 1986. I 2008 kom han i Nordeas koncerndirektion, og fra 2011-2013 var han chef for Retail og landechef i Danmark. Han har tidligere været formand for Finansrådet, og er nu bl.a. formand for Realkreditrådet og IFU.
Kirsten Brosbøl

Kirsten Brosbøl

MF, Socialdemokratiet

Kirsten Brosbøl er folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Østjyllands Storkreds. Hun var politisk konsulent for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, fra 2004 til 2005 og senere miljøminister fra 3. februar 2014 til 28. juni 2015. Kirsten Brosbøl er uddannet Cand.scient.soc., fra Roskilde Universitet og har Master of Arts i freds- og konfliktstudier fra University of Sussex, Storbritannien.
Tine Frisenette

Tine Frisenette

Sognepræst, Lundum/Hansted Kirke

Tine Frisenette har siden 2014 været sognepræst i Lundum/Hansted. I 1990 blev hun uddannet som korrespondent i spansk og engelsk og i slutningen af 1990’erne var hun folkeskolelærer. I 2006 blev hun cand. theol fra Aarhus Universitet og frem til 2008 havde hun en stribe vikariater som præst. I januar 2008 blev Tine Frisenette sognepræst ved Hadsten Over og Neder og Hadsten-Nr. Galten-Vissing Pastorat.
Simon Kvamm

Simon Kvamm

Nephew, De Eneste To og nu solo

For mig er en ny start, at jeg i år er jeg gået solo. Jeg har i 2016 søsat min lille énmands-jolle, som jeg kan sejle i når jeg ikke sejler med tankskibet Nephew eller katamaranen De Eneste To. Soloformatet er det rum, hvor jeg for første gang blander de genrer jeg har bevæget mig i: musik, komik, lommefilosofi. Og det var en kæmpe fornøjelse da jeg i januar smagte, hvordan det virker på den lille Testing Testing Tour. Til efteråret stævner jollen ud på det store togt: VANDMAND SOLOTOUR 2016. Det glæder jeg mig helt enormt til. Jeg føler mig decideret sulten på at optræde med de nye sange, jeg netop har færdiggjort og indspillet. Grüss Gott/Simon
 Charlotte Beder

Charlotte Beder

Konferencier

TV2 News Charlotte Beder er uddannet journalist og nyhedsvært på TV2 News. Hun har flere år bag sig som erhvervsreporter, bl.a. på Berlingske Business og Jyllands-Postens erhvervsredaktion – og som vært på TV2 Finans. Derudover har Charlotte Beder arbejdet som politisk reporter på Jyllands-Postens Christiansborg-redaktion og været vært på både TV Avisen på DR og flere politiske tv-magasiner på TV2.
Johan Bülow

Johan Bülow

Founder, Lakrids by Johan Bülow

Johan Bülow er direktør, iværksætter og gastronom i eget firma, Lakrids by Bülow, der er en ung, fremadstormende dansk virksomhed, som har sat sig tungt på det danske marked og en allerede etableret eksport til lande som Sverige, Norge, Finland, Tyskland og Holland. Lakridsprodukterne forhandles i Danmark i egne forretninger, på udvalgte hoteller, i Tivoli og i Kastrup Lufthavn. I London pryder Lakrids by Johan Bülow den kendte Harvey Nichols delikatesseafdeling, og i New York er alle dåser og produkter at finde på Chelsea Food Market.
Cees't Hart

Cees't Hart

CEO, Carlsberg

Cees’t Hart kom til Carlsberg 15. juni 2015 fra det hollandske Royal FrieslandCampina, hvor han var koncernchef i perioden 2008-2015. Før Royal FrislandCampina var Cees’t Hart 25 år i Unilever, hvor han havde en imponerende karriere på tværs af Øst- og Vesteuropa og Asien. Hans seneste position i Unilever var som medlem af Europe Executive Board. Cees’t Hart er derudover bestyrelsesmedlem i KLM.
Jakob Nordenhof Jønck

Jakob Nordenhof Jønck

Iværksætter

Jakob Jønck er medstifter af Feast Kitchen ApS, som blev etableret i 2015. I 2013 var han Head of International Operations i MyFitnessPal og i 2008 var han medstifter af Endomondo, hvor han var Chief Product Officer. I 2008 var han derudover producent på den prisvindende dokumentarfilm: ‘Ballroom Dancer’. Fra 2006 til 2008 var Jakob Jønck ansat som konsulent hos McKinsey & Company, København, og i 2005 blev han Kandidat i Statskundskab fra Københavns Universitet. I 2000 var han medstifter af www.skischoolonline.com og fra 1998 til 2006 var han skiinstruktør hos Ecole du Ski Francais.
Rolf Hay

Rolf Hay

Founder, HAY

Født 1968 i Horsens og uddannet sælger hos møbelagent Peter Biehl, hvorefter Rolf kom til hhv. møbelfirmaerne Paustian og Gubi, hvor Rolf mødte Bestseller-ejer Troels Holch Povlsen til et salgsmøde. Det møde blev starten på HAY og en karriere som møbeldesigner, iværksætter og producent, hvor anvendelsen af industriel produktion og nye teknologiske muligheder er kernen i Rolfs ambition, nysgerrighed og drive.
Mads Øvlisen

Mads Øvlisen

Professor

Mads Øvlisen er i dag medlem af The United Nations Global Compact. Han har været en af de mest markante fortalere for CSR i Danmark og er i dag tilknyttet CBS som adjungeret professor på området. Fra 1981-2000 var Mads Øvlisen CEO for Novo Nordisk, og blev herefter bestyrelsesformand for virksomheden. Mads Øvlisen var endvidere medlem af LEGO’s bestyrelse i perioden 1991-1996, formand for bestyrelsen fra 1996-2008 og formand for Det Kongelige Teater’s bestyrelse i perioden 2000-2007.
Malou Aamund

Malou Aamund

Business Group Leader, Microsoft Western Europe

Malou Aamund er direktør for Microsoft i Vesteuropa og har til dagligt ansvaret for Windows forretningen herunder Virtual Reality og Internet of Things. Hun har i 16 år haft ledende internationale stillinger i både USA og Europa for Microsoft og IBM. Malou Aamund har i tre år været medlem af Folketinget for Venstre. Malou Aamund er uddannet cand.merc. på CBS i København.
Karin Gerda Salling

Karin Gerda Salling

Næstformand for bestyrelsen i Herman Sallings Fond mm

Karin Gerda Salling blev født i 1943 i Randers. Hun er uddannet som tandtekniker. Hun arbejdede som model i flere år og gik også opvisning i Salling i Aarhus. Karin Salling mødte købmand Herman Salling i 1975 og blev gift med ham den 21. januar 1977. Hun er næstformand i bestyrelsen i Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond og medlem af bestyrelsen i F. Salling A/S, F. Salling Holding A/S, Tivoli Friheden A/S, F. Salling Invest og Dansk Laksefond.
Søren Aamund

Søren Aamund

Stifter, Nohrlund

Søren Aamand er 26 år gammel og bor i Aarhus. Han er stifter og medejer af virksomheden Nohrlund ApS, et projekt som startede i sommeren 2014. Livet som selvstændig tog han dog allerede hul på i en alder af 17 år, hvor han startede sin første virksomhed. Siden har Søren Aamand været involveret i yderligere tre projekter samtidig med, at han har studeret Value Chain Management. Sidstnævnte er dog nu sat på pause, for at han kan fokusere 100% på Nohrlund.
Søren Ejlersen

Søren Ejlersen

Founder, Aarstiderne

Søren Ejlersen er uddannet kok og efter en intens karriere som restauratør og køkkenchef på bl.a. verdensudstillingen i Sevilla, tog han springet til E-commerce og detailhandel. Sammen med landmanden Thomas Harttung stiftede han i 1999 Aarstiderne, som på 17. år er i rivende udvikling af et økologisk univers, og som i 2014 formåede at entrere en plads i top 1000 i Danmark. Søren Ejlersen har den innovative og udviklende rolle i Aarstiderne’s produkter, marked, brand og CSR- elementer.
Philip Thestrup

Philip Thestrup

CMO, direktør, Aarstiderne

Philip Thestrup har været ansat i Aarstiderne siden 2004, hvor han har haft forskellige ledende stillinger. I 2013 blev Philip Thestrup direktør for selskabet med ansvar for salg, markedsføring, produktudvikling, IT og e-commerce. Philip Thestrup er Cand. Merc. fra CBS og har tidligere været censor og undervist på Niels Brock.
Erlend Høyersten

Erlend Høyersten

Direktør, Aros Kunsmuseum

Erlend Høyersten blev ansat som direktør for Aros Kunstmuseum i 2014. Erlend Høyersten har en omfattende erfaring bag sig som museumsleder: Allerede som 31-årig blev han udnævnt som leder af Sørlandets Kunstmuseum i Kristiansand. Fem et halvt år senere blev han ansat som vicedirektør på Kunstmuseerne i Bergen, for blot et år senere at avancere til direktør for alle fire museer under fællesbetegnelsen for dét, der i dag betegnes KODE, Kunstmuseerne i Bergen.
Steffen Kretz

Steffen Kretz

Konferencier

DR Steffen Kretz er en af DRs tungeste nyhedsprofiler. Som DRs globale korrespondent dækker han krige, katastrofer, præsidentvalg og andre store begivenheder overalt i verdens brændpunkter. Steffen Kretz har i en lang årrække været ankermand på TV Avisen, Søndagsmagasinet og DRs valgprogrammer og ’Horisont’. Han har været udstationeret som korrespondent i USA og i Mellemøsten, og i 2005 interviewede han verdensledere i DRs store internationale interviewserie, ‘De Skrev Historie’, blandt dem Libyens daværende enehersker, Moammar Gadaffi.
Jimmy Maymann

Jimmy Maymann

EVP & President Jimmy Maymann AOL Content & Consumer Brands

Jimmy Maymann er Executive Vice President and President, AOL Content & Consumer Brands i New York. I perioden 2012-2015 var han CEO for Huffington Post og arkitekten bag deres vækst fra 30 millioner til 200 millioner unikke besøgende hver måned. Han er uddannet fra Syddansk Universitet og var bl.a. medstifter af virksomheden GoViral, som blev solgt til AOL i 2011.
Vik Malhotra

Vik Malhotra

Chairman of the Americas, McKinsey & Company

Vik Malhotra er bestyrelsesformand og leder af McKinsey i Nord- og Sydamerika. I næsten 30 år har han arbejdet for den globale rådgivningsvirksomhed inden for især den finansielle sektor. Udgangspunktet for karrieren har været kontoret i New York City. Hans brede og omfattende erfaring omfatter bl.a. forretningsstrategi, organisationsudvikling og off-shoring af forretningsprocesser. Vik Malhotra er således katalysator til at starte forfra – eller rettere til ’En Ny Start’.
Mikkel Svane

Mikkel Svane

Co-Founder and CEO, Zendesk

Mikkel Svane er medstifter og CEO for Zendesk, Silicon Valley, som blev etableret i 2007. I 2014 blev Mikkel Svane valgt til formand for bestyrelsen for selskabet. Tidligere stiftede Mikkel Svane Caput A/S, hvor han var CEO indtil 2002. I 2002 blev han General Manager for Materna, Tyskland, hvor han mødte to tidligere kolleger Morten Primdahl og Alexander Aghassipour, som i 2007 var med til at stifte og lancere Zendesk. Holdet bag Zendesk flyttede til San Francisco i 2009 og i dag har Zendesk over 500 ansatte og 30.000 virksomheder som kunder. Zendesk har godt og vel fordoblet kundemængden hvert år i sin levetid.
Michael Mortensen

Michael Mortensen

CEO, CASA

Michael Mortensen grundlagde som 13-årig sin første virksomhed. Han har siden altid været hårdtarbejdende og vækstfokuseret med filosofien ”Vi vil det mere end de andre”. CASA er for nylig gået ind på renoveringsmarkedet og er blevet etableret som en professionel og foretrukken samarbejdspartner på markedet for store bolig- og erhvervsbyggeprojekter. Michael Mortensen er en unik serie-iværksætter som ser idéudveksling og networking som sine fornemste roller og har et tankesæt, der gør ham til rollemodel for den fremtidige generation af iværksættere.
Mads Peter Veiby

Mads Peter Veiby

Iværksætter & Investor

Mads Peter Veiby har startet IT-selskaber siden 1999 – bl.a. mobilselskabet M1, som han solgte til TDC for 170 mio. i 2009. Senere startede Veiby Spilnu.dk A/S, som meget hurtigt blev Danmarks 2. største on-line casino. I 2014 solgte Veiby Spilnu.dk til Danske Spil for et større 3 cifret mio. beløb. Udover at være involveret i flere start-up selskaber som AirHelp.com og Leikr.com er Veiby’s seneste skud på stammen ParkPark, som er en revolution af det danske parkeringsmarked.
Britt Bager

Britt Bager

MF, Venstre

Britt Bager blev folketingsmedlem for Venstre i Østjyllands Storkreds 18. juni 2015 og har tidligere være presse- og kommunikationskonsulent for Ledelsessekretariatet i Skatteministeriet fra 2013. Hun var politisk konsulent for Venstre på Christiansborg fra 2009 til 2013 og kom fra en stilling som stewardesse i SAS, hvor hun var ansat fra 2000 til 2010.
Emil og Rasmus Vilain Albrechtsen

Emil og Rasmus Vilain Albrechtsen

CEO og CMO, Slikhaarshop A/S

Tvillingerne Emil & Rasmus Vilain Albrechtsen fra Aarhus har skabt international succes med YouTube-kanalen SlikhaarTV, der ugentligt inspirerer mænd verden over med de nyeste trends og tendenser inden for hår. SlikhaarTV blev lanceret i 2009 og rummer i dag et dedikeret community på +1,2 million følgere, som har genereret +200 mio. views.
Claus Moseholm

Claus Moseholm

Iværksætter. Investor

Claus Moseholm er iværksætter. Han stiftede sammen med Balder Olrik GoViral i 2003, som blev solgt til det amerikanske selskab AOL i 2011. Claus Moseholm er i dag involveret i flere internet- og softwarebaserede opstartsvirksomheder som investor eller bestyrelsesmedlem blandt andet Drivr, Bibblio og GameAnalytics hvor han også er CCO. Han er derudover medstifter og bestyrelsesformand i virksomheden EasyCorrect.
Jens M. Howitz

Jens M. Howitz

Partner, Russell Reynolds Associates: Executive Search

Jens M. Howitz fra Russell Reynolds Associates er en af Danmarks mest erfarne headhuntere. Han har bl.a været CEO for TV2 Reklame, Marketing Manager hos Unilever og økonom hos Esso A/S. I dag arbejder han primært med rekruttering af direktionsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer i de største danske virksomheder. Jens M. Howitz er medlem af bestyrelsen for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse og VL42.

Lisbeth Zornig Andersen

Lisbeth Zornig Andersen

Stifter Huset Zornig

Lisbeth Zornig Andersen er stifter af Huset Zornig, der arbejder på at forny og forbedre indsatsen over for samfundets socialt mest udsatte mennesker. Hun er formand for tænketanken Social Innovations Forum, tidligere formand for Børnerådet og tidligere administrerende direktør i Specialisterne, der beskæftiger mennesker med Aspergers syndrom som it-testere, og stifter af Børnenes IT-fond, der sikrer computere til alle anbragte børn.
Anders Trillingsgaard

Anders Trillingsgaard

Forskningschef, UKON Human Results

Anders Trillingsgaard placerede sig i 2015 med sin bog: ”Ledelsesteamet gentænkt” blandt de toneangivende kræfter i udviklingen af ledelsesteams i Danmark. Han skrev i 2010 den foreløbigt eneste ErhvervsPhD om udvikling af ledergrupper og er forfatter til flere artikler på området. Anders arbejder med gentænkning af ledergrupper i et stigende antal af danske organisationer, og er en rost og efterspurgt foredragsholder på masterprogrammer, lederkonferencer og internationale videnskabelige konferencer.
Anders Wilhjelm

Anders Wilhjelm

CEO, Solar A/S

Anders Wilhjelm kom til Solar i 2014 fra GEO, GEA Process Engineering A/S, hvor han var President & CEO fra 2008. I årene 1998-2008 havde Anders Wilhjelm en lang karriere i Danisco – senest som Executive Vice President for Danisco Texturants & Sweeteners. I 1997 og 1998 var han Associate i McKinsey & Company, og fra 1993 til 1995 var Anders Wilhjelm Area Manager for Carlsberg International A/S.
Dean Kamen

Dean Kamen

Opfinder og grundlægger af FIRST

Dean Kamen er opfinder (bl.a. af Segway), iværksætter og en utrættelig formidler af videnskabelige og teknologiske emner. Som opfinder har han fået tildelt mere end 440 patenter, flere af dem for innovativt medicinsk udstyr. Kamen har modtaget mange priser for sin indsats, bl.a. “National Medal of Technology”, som blev overrakt af Præsident Clinton. Ud over DEKA er etableringen af programmet FIRST® en af Kamens største succeser. Programmet omfatter i år mere end 300.000 unge i godt 50 lande – som alle er stærkt motiverede for at forfølge en karriere inden for videnskab og teknologi, og som er medvirkende til at opfylde Kamens mål om at give inspiration til næste generation af teknologiske ledere.
Mads Nipper

Mads Nipper

CEO, Grundfos

Mads Nipper kom til Grundfos fra LEGO i 2014, hvor han havde en lang karriere med ledende poster i årene 1991-2014. Senest som marketingdirektør og medlem af bestyrelsen i LEGO. Mads Nipper stod bl.a. for den succesfulde the LEGO Movie. Mads Nipper er uddannet Cand. Merc. fra Aarhus Handelshøjskole.
Anne Glad

Anne Glad

Forbruger og livstilsekpert

Anne Glad har 18 år i reklamebranchen på cv’et som tekstforfatter, partner og strategisk direktør – og en cand.mag. i Nordisk og Film- & Medievidenskab i bagagen. Desuden er Anne livsstilsekspert i DR1’s Kender du typen?, flittig foredragsholder og kommentator i danske medier. Bestyrelsesposter i bl.a. Fonden Aarhus 2017, Julemærkefonden, Folkeuniversitetet og UNICEFs præsidium.
Matias Møl Dalsgaard

Matias Møl Dalsgaard

CEO, GoMore

Matias Møl Dalsgaard er grundlægger og direktør af start-up virksomheden GoMore, en online-portal for samkørsel, privat biludlejning og leasing. Matias Møl Dalsgaard har været talsmand og aktiv deltager i debatten om deleøkonomiens fordele. Han er Ph.d. i filosofi fra Aarhus Universitet og forfatter til flere bøger. Før dette arbejdede han i en årrække hos McKinsey & Co i Danmark og Chicago.
Martin Thim

Martin Thim

Direktør, WorldPerfect

I Worldperfect arbejder Martin Thim med rådgivning omkring bæredygtig omstilling af virksomheder, produkt- og konceptudvikling samt implementeringsstrategi og kommunikation. Martin har blandt andet været med til at sikre, at Northside Festival i dag er kendt for lige dele musik og bæredygtighed. Han og Worldperfect er valgt som bæredygtighedsoperatør for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. Derudover har Martin kastet sin kærlighed på et gammelt, industrielt monument på Aarhus Havn.
Svend Brodersen

Svend Brodersen

Slotsejer, Gram Slot

Tidl. viceborgmester i Kolding og formand for Venstres byrådsgruppe købte Gram Slot i 2007 og har forvandlet det forfaldne herresæde til en moderne økologisk landbrugs- og oplevelsesvirksomhed med over 30 ansatte og tusindvis af besøgende fra ind- og udland.
Henning Daverne

Henning Daverne

Forfatter, foredragsholder, meditation- og mindfulness- instruktør

Henning Daverne er forfatter, foredragsholder, meditation- og mindfulness- instruktør. Han kommer fra kampsportens verden og rangerer blandt de højst graduerede kampkunstudøvere i Europa. Henning Daverne betragtes i dag, som en af spidskompetencerne i Danmark inden for erhvervsmeditation. Direktør i LH academy og stifter af GOD DAG, medlem af VL53.
Peder Nygaard

Peder Nygaard

COO / Fabriksdirektør, VOLA

Peder Nygaard er COO / Fabriksdirektør hos VOLA, der producerer vandhaner og tilbehør i Horsens. VOLA har gennem flere år arbejdet med LEAN processer og opbygger nu egen salgsorganisation i bl.a. Asia Pacific. Det stiller store krav til agilitet og fleksibilitet i fabrikken. For at ruste medarbejderne til være en del af vækststrategien tilbyder VOLA medarbejderne at deltage i et mindfullness projekt, hvor de to gange om ugen kan meditere.
Kim Loudrup

Kim Loudrup

Iværksætter

Som iværksætter og grundlægger af flere solgte nationale og internationale forretningssuccesser, startede Kim Loudrup URBAN RIGGERS i 2013, som er flydende studieboliger, udviklet til havne og kanalintensive storbyer. Et banebrydende patenteret koncept inden for bæredygtigt og mobilt boligbyggeri, der skal medvirke til at afhjælpe boligsituationen for de mange studerende i Europa. Den første URBAN RIGGER er udstillet i modelform på National Building Museum i Washington DC og er udtaget til det officielle danske bidrag til den 15. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig i 2016.
Finn Melgaard

Finn Melgaard

CEO og ejer af Reuther STC GmbH

Finn Melgaard er CEO og ejer af Reuther STC GmbH i Fürstenwalde, Tyskland. En virksomhed med godt 300 medarbejdere, der 100% leverer produkter til vindindustrien. Han har bl.a. opnået international opmærksomhed pga en vellykket integration af flygtninge i virksomheden. Finn Melgaard er uddannet maskiningeniør fra Horsens Teknikum og har stor international erfaring.
Kevin Gonzalez

Kevin Gonzalez

Direktør, Ron Legendario, Scandinavia

Kevin Gonzalez er født i Cuba 1971. Han havde titlen Cuban National Swimming Champion fra 1980 til 1989. Kevin kom til Europa i 1995 og arbejdede i import/eksport-sektoren. I 2012 importerede han, som den første, rommen ‘Ron Legendario’ til Danmark. Det er en af de ældste rom, der er produceret i Havana siden 1946. Kevin har skabt et helt nyt koncept til at udvikle en af de bedste Cubanske rom i Danmark og Skandinavien.