Reed Hastings står i spidsen for Netflix. Selv om sidste kvartalsregnskab ikke indfriede forventningerne, har virksomheden, der har ændret TV-vanerne over hele verden, succes. Det er ikke mindst “House of Cards”, der har været med til at få sat gang i kundestrømmen. I Danmark var det skolelockouten, der for alvor gav gennembruddet. Topchefen trækker på sin militære baggrund, og de fleste vil forvente, at det betyder stram styring. Sådan er det ikke hos Netflix, men der er en rød tråd tilbage til preussisk krigskunst.

 

US Marine officer i spidsen

 

CEO og medstifter af Netflix Reed Hastings er 55 år, og han har en usædvanlig baggrund. Oprindeligt fik han en officersuddannelse fra “US Marine Corps” (“Læderhalsene”) tilbage omkring 1980. Men han forlod de hårde hunde i den amerikanske flåde; fik en tjans hos “fredsbevarende styrker” og rejste til Afrika, hvor han i midten af 80’erne underviste i matematik i Swaziland. Og i 1988 fik han en kandidatgrad i “Computer Science” fra Stanford University.

 

Op gennem 1990’erne var han involveret i en række Hi Tech-virksomheder, og i 1997 stiftede han Netflix sammen med en kammerat.

 

Frihed under ansvar

 

Ledelsesmæssigt har han lagt meget stor vægt på “Frihed under ansvar”. For en dansker lyder det meget naturligt, men i USA, hvor der er en stor magtdistance, er det usædvanligt. Han har ikke noget kontor i HQ. Han foretrækker kantinen eller en gåtur udenfor med dem, han skal mødes med. Reed Hastings ønsker at fastholde en iværksætterkultur ved at give frihed til medarbejderne. Lønningerne er i top. Kulturen er et vigtigt element, og han fortæller gerne om det uden for virksomheden.

 

Dansker i tysk uniform

 

Hvis vi sammenligner med de andre stjerner fra den højteknologiske himmel, har Reed Hastings en markant anderledes baggrund. Han har lært disciplin gennem sin tid hos Marinekorpset i USA, og her er der en udpræget kultur af “Mission Command”, hvor det handler om at nå udstukne mål og selv vælge de rigtige mål. Det interessante er, at det faktisk er gammel tysk militær kunst, som er undfanget tilbage i midten af 1800-tallet, hvor danskeren Helmuth von Moltke var i tysk uniform og fik introduceret “Auftragstaktik”, som er baseret på høj grad af selvledelse.

 

Løbende fornyelse

 

Noget spændende er, om Netflix kan holde fast i væksten og forny sig løbende. Der vil altid være en konkurrent, som er i stand til at vælte en eksisterende forretningsmodel og komme med noget nyt og ødelæggende. Det er disruptive innovation.

 

Der har været tre store disruptive spring for Netflix; først opgøret med Blockbuster, så streaming via internettet i 2007, og herefter gik de selv opad i værdikæden ved at producere eget content. Det skete med House of Cards i 2013.

 

Intet overladt til tilfældighederne

 

Netflix arbejder med Big Data og overvåger løbende, hvad folk kan lide, og hvordan de rater TV-serier og deres film. På den måde sikrer de sig at være i overensstemmelse med, hvad kunder ønsker. Ironisk nok kan det være dræbende på den disruptive tankegang, hvor man skal komme med noget helt nyt og uforudset. Algoritmerne er motoren i Netflix succes.

 

Som producent er det afgørende, om Netflix for alvor kan rykke opad i værdikæden og være mere end bare en moderniseret udgave af Blockbuster. Også fremover på tværs af landegrænserne vil Netflix rykke endnu længere op i værdikæden med endnu mere content.

 

Men de støder ind i de nye konkurrenter Amazon og Apple. Blandt de klassiske konkurrenter finder vi HBO, Sky og Hollywood.

 

Dansk gennembrud

 

I Danmark fik Netflix sit gennembrud under skolelockouten for to år siden. Hvad skulle forældrene ellers sætte børnene til, når de havde alt for meget tid.

 

Om Netflix

 

Netflix er verdens største internetbaseret TV-udbyder med næsten 100 millioner seere i hele verden. Tidligere i år gik de ombord i 130 nye lande, og dermed er det blevet et globalt fænomen. Dog flest i USA. De har allerede nu produceret mere end 100 TV-serier og TV-film. 36,5 procent af alt internettrafik (during primetime) og dobbelt så meget som nærmeste konkurrent YouTube.

 

Allerede i 1997 lancerede Netflix deres udlejningstjenste af DVD film. Det skete som en reaktion på Blockbusters, der udlejede film, hvor man skulle betale for hver film man lejede. Og hvis man afleverede filmen for sent, fik man en bøde. Træls.

 

Derfor lancerede de en model, hvor man kunne betale en flat rate og havde adgang til alle de film, man havde lyst til at se. Og i 2007 begyndte de at streame film gennem internettet.

 

Det dræbte Blockbusters. Og siden da har branchen ikke være den samme. Den store udfordring for alt TV er at finde en forretningsmodel, hvor der kan tjenes penge. Det sværeste er at finde kilden til omsætning; er det producenterne, distributørerne, eller hvem er det, der skal tjene pengene?