Cheføkonom Erik Nielsen fra den italienske bank UniCredit tegner et dystert billede af udviklingen. Den kinesiske vækst falder til 2½-3½ procent, verdenshandlen stagnerer, og protektionismen banker på.

 

Mange alvorlige udfordringer for den globale økonomi

 

Olieprisen falder, den kinesiske økonomi er på vej ned i gear, men alligevel er Finanskrisen blevet “officielt” afblæst med den amerikanske Nationalbanks rentestigning i december sidste år.

Ved indgangen til 2016 er der mange udfordringer i den globale økonomi. Det er blot små krusninger i forhold til de mere alvorlige udfordringer, der allerede nu er en kendsgerning.

 

Kinesiske vækst falder til 2½-3½ procent

 

“Den kinesiske økonomi går ned i fart. Vækstprocenter på knap ti procent hvert år vil ikke være realistisk i en længere årrække. Det skyldes, at kineserne bliver ældre, og forsørgerbyrden forøges, men også at flytningen fra land til by ikke sker i samme tempo som før. Vi er tæt på kapacitetsgrænsen for, hvad den kinesiske økonomi kan bære. Om 5-10 år vil væksten falde til 2½-3½ procent om året”, siger Erik Nielsen fra UniCredit.

 

Den kinesiske regering fører den forkerte politik

 

Den politiske ledelse har svært ved at acceptere så svage tal, og derfor tager den alle redskaberne fra økonomernes værktøjskasse i brug. Væksten skal helst være på mindst seks procent.

 

“I 2016 formoder jeg, at vækstraterne kan holde stand i Verdens største land trods turbulens i årets første uger. Der er penge nok i Kina til at skabe det nødvendige fundament for at stærke vækstrater fortsætter. Den kinesiske regering bør øge forbruget ved at sænke skatterne og ikke fortsætte med at øge investeringer i fast ejendom, infrastruktur og andre langvarige aktiver. Konsekvensen bliver, at skiftet fra højvækst til lavvækst kan indtræffe pludseligt med voldsomme konsekvenser for Kina og resten af Verden”, fortsætter Erik Nielsen.

 

Kinesisk tilbagegang rammer resten af Verden

 

Den kinesiske økonomi er stadig præget af central styring og regulering. Markedskræfterne har kun slået begrænset igennem.

 

Det kan være en af forklaringerne på, at den kinesiske regering endnu ikke har valgt at blive mere forbrugsorienteret. Det kan ramme den globale økonomi fordi im- og eksporten til Kina vil falde, og det vil få afsmittende virkning på de lande, som har samhandel med Kina.

 

Ingen stigning i Verdenshandlen

 

“Verdenshandlen er konstant. Væksten er nul. Men det er mere end Kina, der spiller ind her. Over en 50-årig periode stiger verdenshandlen med en faktor 1,1-1.3 gange Verdens BNP. Fra slutningen af 90’erne frem til at Finanskrisen i 2008 fandt vej til overskrifterne, blev der sat turbo på samhandlen. Samhandlen steg tre gange så hurtigt som BNP’en. Det kan selvfølgelig ikke lade sig gøre over en længere årrække. De sidste tre år stiger samhandlen ikke engang lige så meget som BNP. Det sætter dansk – og andre landes – eksport under pres. Men Europa har været begunstiget af faldende oliepriser. Det har været med til at øge forbruget, men bortset fra det, så har økonomien ikke udviklet sig positivt”, fortæller Erik Nielsen.

 

Konsekvenserne kan blive, at vi kommer til at opleve protektionisme for at beskytte egne interesser.

 

Protektionismen banker på

 

“Forklaringen på nedgangen i samhandlen kan vi finde i Emerging Markets, der er stødt på problemer. Samhandlen mellem Brasilien og Kina går nedad bakke lige nu, og det er to store økonomier, der fylder meget i det samlede billede. Verdenshandlen vil fra næste år og fremefter være på niveau med udviklingen i BNP”, påpeger Erik Nielsen og fortsætter med at tegne et pessimistisk billede af den globale økonomi”

 

“At protektionismen dukker op igen, kan man ikke afvise. Emerging Markets’ initiativer for at få gang i væksten – har udelukkende fokuseret på de enkelte landes interesse og – med udgangspunkt i Verdenshandlen – er det en uheldig udvikling. Det er noget, som er med til at trække andre lande i en forkert retning”.

 

Nødvendigt med koordineret indsats

 

“For at undgå at falde i den protektionistiske fælde, kræver det en koordineret indsats gennem G20-landene. Når der er voldsomme overskud på betalingsbalancen, som vi kender fra Sverige og Danmark, er der et større ønske om at få revalueret valutaen således, at de øvrige lande kan få sat gang i eksporten. Overskudslande burde acceptere en opskrivning af deres valutaer, men det gør de ikke. Udfordringen er, at det er et zero-sum game, hvor man tager eksport fra hinanden. Landene har modsatrettede interesser, og derfor kæmper de mod hinanden”, siger Erik Nielsen.

 

Mød Erik F. Nielsen til VL Breakfast Meeting, 24. februar 2016 i København og tilmeld dig her.

 

 

 

 

 

Mød Erik Nielsen

Mød Erik Nielsen til Breakfast Meeting den 26. februar i København.

Klik her