Interview med Chief International Economist Torsten Sløk, Deutsche Bank, NYC

Af; Henrik Ørholst (NYC)

Chief International Economist Torsten Sløk fra Deutsche Bank i NYC er en af de mest citerede økonomer i danske og internationale medier. Det er næsten blevet en tradition, at VL Nyt besøger ham på kontoret i Wall Street med udsigt til skyskraberne på det sydlige Manhattan.

Stadig optimist, men…

Sidste år så han optimistisk på især den amerikanske økonomi. I dag er han stadig optimistisk, men det er en bekymret optimisme i lyset af, at FED har hævet renten for første gang i mange år: “Det mest interessante spørgsmål nu er i hvilket tempo, det sker. Hvis det går for hurtigt, vil det få uheldige konsekvenser for udviklingen i den amerikanske og den globale økonomi”, siger den indsigtsfulde økonom, der er blandt de mest populære blandt analytikerne på Wall Street. En position, som er blevet grundlagt gennem hårdt arbejde og en arbejdsdag, der altid starter med morgenmøde klokken 7.15 og først slutter ved 18-tiden.

Inflationen stiger

Det er blevet dyrere at være amerikaner. Og for danskere slår det hårdt med en dollarkurs lige omkring syv kroner. Inflationen er stigende, og det er ikke mindst lønningerne, der er inde i en opadgående trend.

“Amerikansk økonomi har nået loftet for hvor meget, der kan produceres med den nuværende arbejdsstyrke, og det betyder, at lønningerne vil stige. Derfor har FED – den amerikanske nationalbank – sat renten op for at holde inflationen begrænset. Rentestigningen i december vil derfor blive startskud til en stribe rentestigninger i de kommende år. Men det mest afgørende for udviklingen i den amerikanske økonomi bliver inflationen. Hvis der kun er svag vækst i inflationen, vil det ikke ødelægge de positive udviklingstakter på aktiemarkederne. Minimumslønningerne er stigende i bl.a. Walmart, og det er med til at sætte gang i inflationen”, siger Torsten Sløk.

Den amerikanske økonomi er ved at blive overophedet. En paradoks udvikling i lyset af de svage konjunkturer i både Europa og Kina. I USA er arbejdsløsheden fem procent, mens den i Europa er ni procent. De to tal viser, at den amerikanske økonomi har rystet alt krisesnakken af sig.

Hvorfor er den amerikanske økonomi i stand til at komme ovenpå?

”Mens resten af Verden kæmper med svag økonomisk udvikling, kører den amerikanske økonomi for fulde omdrejninger. Black Friday slog alle rekorder både med e-handel og i butikkerne. Og da den amerikanske økonomi i høj grad er forbrugsdrevet, viser det, at alle tegn på krise er helt væk.”

“Der er flere forklaringer på, at den amerikanske økonomi er i stand til at komme ovenpå så hurtigt. Den væsentligste årsag er det fleksible amerikanske arbejdsmarked, hvor det er nemt at ansætte og afskedige medarbejdere. Vi kender det fra Danmark, hvor vi er lige så fleksible sammenlignet med resten af Europa. For det andet er konkurrencen meget hårdere i USA. Det betyder. at virksomhederne er meget hurtige til at omstille sig på nye tendenser. For det tredje er rammebetingelserne bedre for de amerikanske virksomheder. Der er ikke den samme regulering, som vi kender fra Europa, hvor det tager lang tid at komme ovenpå efter et konjunkturtilbageslag. For det fjerde var FED meget hurtige til at sætte renten ned for at stimulere samfundsøkonomien, og samtidig tog regeringen i Washington det store checkhæfte frem og forøgede det offentlige forbrug. Det er derfor uheldigt, at ECB skal bruge meget længere tid på at tage beslutninger om renteændringer. Europa tøver. USA handler”, siger Torsten Sløk og undrer sig over hvor lang tid, det har taget Europa at få håndteret den græske gældskrise.

ECB er langsom i optrækket

“Den græske krise var en kendsgerning i 2010, men det var først i 2015, at der blev taget en beslutning om hvad, der skulle gøres for at få løst problemerne, og ECB satte gang i trykpressen for alvor”, siger Wall Street-økonomen, som ikke mener, at Europa har gjort nok for at få gang i økonomien.

“Med 28 lande i Europa tager det lang tid at blive enige om, hvilke initiativer, der skal sættes i gang. Der er brug for flere strukturreformer og mere politisk integration i Europa. Derfor går det langsomt i Europa og hurtigt i USA. Omvendt er det et udtryk for et stort potentiale i Europa, hvis der er vilje til forandring. Hvis det sker, vil der være en stærk vækst på vej. Det er især de sydeuropæiske lande, der hænger i bremsen. Her går det nemmere med Kina. Det er ikke et demokratisk land. Derfor går det hurtigere med at få løst problemerne”, siger Torsten Sløk.

Dollaren vil stige

“Lige nu stiger renterne. Derfor er det et centralt spørgsmål om, hvor meget de påvirker indtjeningen i virksomhederne. Mit udgangspunkt er optimistisk, men jeg er usikker på, hvad konsekvenserne vil være af den stigende rente. Det kan udløse en ubalance på kapitalmarkederne. Min bekymring er ikke, at det vil skabe recession eller tilbageslags i den positive udvikling, som den amerikanske økonomi er inde i”, siger Torsten Sløk.

“Normalt er udviklingen i den globale økonomi synkron. Sådan er det ikke i dag, hvor ECB har valgt en rentenedsættelse til rekordniveau, mens FED for første gang i mange år har valgt at hæve renten. Det er ret usædvanligt. Vi skal ikke ret mange år tilbage i tiden før den globale konjunkturudvikling var synkron. At renten falder i Europa, og renten stiger i USA medfører, at dollaren vil stige yderligere, og dermed vil en investering i amerikanske aktier være fordelagtig”, påpeger Torsten Sløk.

Kinesisk Krak inden to år

”Risikoen for et bankkrak i Kina er over 25 procent inden for de kommende to år. Der har været en voldsom økonomisk vækst, og der er bygget mange boliger, motorveje og anden infrastruktur. Men nu bremser den økonomiske vækst op, og det betyder, at det bliver svært at få forrentet den kapital, der er bundet i de mange aktiver. Det kan slå bunden ud af den kinesiske økonomi. Heldigvis er de kinesiske banker ikke særligt internationale, og derfor vil et krak kunne afgrænses til den kinesiske økonomi. Dog kan det efterfølgende påvirke efterspørgslen efter råvarerne og dermed Emerging Markets, Australien og Canada. Kineserne mener dog ikke selv, det er sandsynligt. Den amerikanske økonomi vil ikke blive påvirket. Kun tre procent af den amerikanske økonomi kommer fra import fra Kina.”