Interview med tidligere departementschef Peter Loft, SKAT

Af: Henrik Ørholst

SKAT er under pres. Flere sager har bragt dets image i bund. Men hvad er forklaringen på, hvorfor det er gået så galt, og hvordan påvirker det kulturen? Tidligere departementschef Peter Loft, VL48, forklarer om de store udfordringer, hvor de mange forandringerne har skabt ustabilitet.

Hvad betyder det for kulturen med de mange uheldige sager, som SKAT har haft de seneste år?

“Der er taget mange beslutninger fra det politiske niveau, som er uden for SKAT’s indflydelse. Der vil derfor være en stemning af uretfærdighed blandt medarbejderne, hvor det er “Os mod resten af Verdenen”. Det præger hele organisationen, og det giver demotivering blandt medarbejderne på alle niveauer. Men det er ikke alene de politiske beslutninger, der har gjort det svært for SKAT. Det har også været de beslutninger i organisationens ledelse, der er taget om, hvor ressourcerne skal bruges. Især inddrivelse af skat har været tyndt besat skattefagligt. Den finansielle krise har været en kendsgerning siden 2008, og det har også gjort det til et vanskeligt område.”

Har den store udskiftning på posten som skatteminister været med til at skabe problemerne?

“Der har været usædvanligt mange ministre på kort tid i Skatteministeriet. Det har ikke en voldsom betydning for, hvordan SKAT fungerer. Systemet vil være i stand til at klare det. Jeg vil afvise, at SKAT’s udfordringer er opstået som en konsekvens af de mange udskiftninger på posten som skatteminister. Det vil naturligvis give mere kontinuitet at  beholde en minister over et længere tidsforløb. Men forretningen kan fungere uden de store udfordringer uanset hvor mange ministre, der har stået i spidsen.”

Hvad betyder de mange uheldige sager for kontakten med borgerne?

“Den menige medarbejder i SKAT er bagud på point. Især de 6,2 milliarder hvor udenlandske bedragere har snydt SKAT. Det er ikke med til at give stolthed blandt medarbejderne. Det er et hak i den faglige stolthed.”

Hvad vil du sige, hvis du skulle holde en tale til medarbejderne i SKAT for at få organisationen tilbage på sporet?

“Der er ikke brug for en tale. Det er nødvendigt med noget mere omfattende. I gamle dage havde SKAT “kun” en møgsag ad gangen. Så var det muligt at holde fokus på den ene sag og få den løst. Lige nu er der tre uheldige sager samtidig. Det skaber et voldsomt pres internt i organisationen. Samtidig var SKAT’s image ramponeret, og de uheldige sager er med til at gøre det mere vanskeligt at få løst problemet med, hvordan omverden opfatter SKAT.”

“Måske giver de mange problemer og den brændende platform en anledning til at kigge på de fundamentale svagheder ved hele vores skattesystem. Her er en af de store udfordringer, at skattelovgivningen skal bruges til andre ting end netop at skaffe penge til at holde velfærdsstaten kørende, og at skattesystemet er så stærkt udnyttet, som tilfældet er. Men politikerne ønsker, at skattereglerne skal bruges til andre ting og til at finansiere alle gode formål. Skattesystemet belastes voldsomt herved. Udgangspunktet rent skatteteknisk er ikke godt.”

Er der for mange forandringer i SKAT?

“Siden 1990 har SKAT været gennem et meget stort antal forandringer. Det stresser organisationen. Hertil kommer der besparelserne, som er blandt de største i den offentlige forvaltning i Danmark, og som i sig selv har betydet mange ændringer i organisationen. Der er således sket mange ting samtidigt. Det er svært for en organisation. Men det er ikke forandringerne alene, der giver udfordringerne. Der er især brug for at se på, om regelgrundlaget for SKAT er godt nok. En skatteteknisk ufuldkommen lovgivning, en organisation, der er stresset af de mange forandringer og mange udskiftninger på de ledende poster i SKAT, er en uheldig cocktail. Ingen ministerier har været igennem noget, der ligner, hvad SKAT har stået model til.”

Er skatteskruen strammet for hårdt i Danmark?

“Ud fra en skatteteknisk vurdering – og det er ikke en politisk vurdering – mener jeg, at skatterne  er udnyttet til bristepunktet. De sidste ti års forsøg på at finde nye skatteobjekter har været fiaskoer uden undtagelser. Derfor er det nødvendigt at gøre noget nu.”

“For det første er der brug for stabilitet i regeldannelsen. En tredjedel af al ny lovgivning kommer fra skatteministeriet.”

​”For det andet er det for svært for skatteyderne at forstå reglerne. Det er vigtigt, at skatteyderen forstår de regler, som vedkommende bliver beskattet efter.”
​”For det tredje skal lovgivningen og reglerne være til at bruge i praksis.. De administrative udfordringer både for skatteyderne og åbenbart også for myndighederne er for store.”
“For det fjerde bør skatteopkrævningen ske for at skaffe finansiering af de offentlige udgifter. Det kan være, at det ikke er optimalt for klimaet, miljø og andre interesser, man søger at varetage ved hjælp af skattesystemet. Men rent skatteteknisk er det uheldigt, at der er så mange andre hensyn, der skal tages her. Der skal skabes et bedre regelgrundlag.”

“Det femte punkt er at minimere forvridningstab. Der spildes alt for mange kræfter, når man bruger for mange  ressourcer på at opkræve uhensigtsmæssige skatter. Danmark taber velfærd.”