Henrik Ørholst interviewer Kulturministeren

Næsten hver sjette voksen mellem 16 og 65 år har svært ved at læse. Det betyder, at mere end 600.000 danskere har svært ved at læse en avis eller en manual. De har svært ved at være en del af dagligdagen i en virksomhed, og det giver en dårlig livskvalitet. Faktisk er danskernes læsefærdigheder ringere end gennemsnittet af de 24 OECD-lande, som blev undersøgt i PIAAC-undersøgelsen (“PISA for voksne”), og det er blevet værre siden slutningen af 1990’erne. Det gør kulturminister Marianne Jelved noget ved med projektet “Danmark læser”.

“Danish Crown i Blans i Sønderjylland er en af de virksomheder, som har haft stort udbytte af “Danmark læser.” Jeg var på besøg for nogle uger siden, og der spiste jeg frokost med nogle medarbejdere. Der var en af deltagerne, som fortalte, han var ordblind, og at det først var nu, i slutningen af 30’erne, at han fik en målrettet undervisning. Det har medført, at først nu er han i stand til at hjælpe børnene i skolearbejdet. Samtidig får medarbejderne adgang til lydbøger, og de kan også låne bøger fra kantinen. Det skabte en helt anden livsglæde – og han var den vigtigste person, som jeg mødte den dag. Det stærkeste var, at han havde indrømmet over for sig selv og resten af verden, at han var ordblind, og nu blev der gjort noget ved det”, siger kulturminister Marianne Jelved.

Danmark er ikke alene om problemerne. Et land med stolte undervisningstraditioner på alle niveauer har også udfordringer. En ud af ti franskmænd kan ikke begå sig på et basalt fransk. Det er især i forstæderne til de store byer, hvor støtten hjemmefra er mindre end gennemsnittet, og undervisningen i skolerne er lagt i hænderne på uerfarne lærere, skriver The Economist den 16. maj 2015.

“Danmark læser” har været med til, at mange voksne ikke-læsere har taget mod til sig og indrømmer, at de ikke kan læse, og at de gerne vil lære det. Noget af det mest positive, jeg har oplevet er, at der er forældre, som nu er i stand til at hjælpe børnene. Det har givet dem en helt ny hverdag”, siger kulturminister Marianne Jelved.

Det er ikke alene et spørgsmål om, at forældrene bliver i stand til at hjælpe børnene. Det er også et demokratiproblem. I 2015 er det 100 års fødselsdagen for den danske Grundlov, der gav de fleste danskere valgret. Der er en stor gruppe danskere, som ikke kan være med i demokratiprocessen, fordi de ikke kan læse.

“Hvis jeg overhører samtaler mellem bibliotekarer – og de tror, jeg ikke hører, hvad de siger – så taler de om, at bøgerne forsvinder i fremtiden. De fysiske bøger er meget vigtige, og vi kan ikke undvære dem. Hver gang jeg er til møde, eller holder indlæg, så holder jeg fast i det budskab. “Danmark læser” har bl.a. medført, at forlagene har doneret 100.000 bøger fordelt på fem forskellige værker, som vi har uddelt gratis. På “Danmark læser-dagen” havde vi 4.000 frivillige, der delte bøger ud i hele landet. Jeg deltog selv i Aalborg, Gentofte og København. Det var en meget positiv begivenhed at give og modtage. Derfor er der noget meget positivt forbundet med at læse. Randers er blevet kåret som den bedste læsekommune i Danmark. De tog udgangspunkt i relationerne. Derfor gik man i nogle områder med meget socialt boligbyggeri og mødte dem i deres fælleslokaler eller beboerhuset, og her fik man en række ildsjæle, bl.a. den lokale præst, til at gå forrest”, siger kulturministeren og fortsætter.

“Succesen er kommet i hus, fordi bibliotikerene kommer ud til borgerme. Der hvor de mødes. Det er sket i Randers, hvor kendte borgere har været med til at skubbe på. Også biblioteket i kommunen har været en stor del af forklaringen. Der er opstået nye fællesskaber i form af læseklubber, hvor ikke-læsere finder ud af, at de kan noget, de ikke har kunnet tidligere. Erfaringerne fra Randers kan overføres til resten af Danmark. Borgerne får nye relationer og bedre livskvalitet”, siger Marianne Jelved.

40 procent af danskerne læser aldrig skønlitteratur, og det giver anledning til panderynken i Kulturministeriet;

“Det er ikke en naturlov, at så stor en andel af borgerne ikke kan læse i det hele taget. Når der er 600.000 danskere, der ikke kan læse, er det både unge og ældre. Vi skal ikke ret mange år tilbage før, det var muligt at klare sig på arbejdsmarkedet uden at kunne læse. Det er svært at stå med en brugsanvisning i hånden, som man ikke er i stand til at læse. Men der er mange for hvem, det er meget ubehageligt at indrømme, at de ikke kan læse. De lader som om, de kan læse. Men den største udfordring er, at demokratiet bliver udfordret af, at der er så mange, som ikke kan læse. Vores målsætning er, at alle danskere kan læse. Det betyder, at de stadig bliver en del af fællesskabet. De står uden for samfundet”, siger Marianne Jelved og fortsætter;

“Det er ikke kun for den enkelte, at det har stor betydning. Også for virksomhederne kan det betale sig at støtte op om “Danmark læser”.

“Det forandrer medarbejdernes vilkår og dermed deres hverdag. Mange virksomheder har frugtordninger og fitness på arbejdspladser, og det er med til skabe en god arbejdsplads. For dem, der ikke kan læse, vil det være en stor håndsrækning på niveau med alle de andre ting, der skaber en god arbejdsplads. Det er ikke dyrt – og det forandrer livsværdierne for den enkelte medarbejder. En forbedring af den mentale sundhed”; afslutter kulturministeren interviewet.

Faktaboks

Virksomheder, der er interesseret i “Danmark læser” er velkomne til at kontakte Dorrit Nors Thomsen, VUC-konsulent i Østdanmark på dnt@vucha.dk, telefon 30520587 og Kasper Bjerregaard, VUC-konsulent i Vestdanmark på kb@vuce.dk, telefon 51238614 – både vedr. gode råd og hjælp til undervisning.