INTERVIEW med Dorte Gleie, ‘Den Blå Planet’

Af; Henrik Ørholst (Kastrup)

Det er en regnfuld marts-dag, hvor efteråret for en kort stund er vendt tilbage. Det er mandag morgen, og klokken er 10.00. Der er en lang kø foran den “Blå Planet” i Kastrup. Børn og voksne i alle aldre venter på at få en oplevelse i et af Europas største akvarier. Dorte Gleie griber en walkie talkie, således at hun kan melde tilbage til medarbejderne, hvis der er brug for en umiddelbar indsats. Hun viser rundt og hilser på alle medarbejdere, hun møder på vejen rundt i de dunkle lokaler, som giver indtryk af, at gæsterne befinder sig på havets bund sammen med fiskene. Der er lyde af dybt vand. Stemningen er rolig, selvom der efterhånden kommer flere og flere gæster.

Dorte Gleie har været adm. direktør for ‘Den Blå Planet’ i tre år.

 

Hvad er du mest stolt af lige nu?

Først og fremmest at det er lykkes for os. Da ‘Den Blå Planet’ startede var der næsten ingenting, vi er startet helt fra bunden med at bygge en ny virksomhed op. På to år har vi fået skabt en succesfuld organisation, hvor gæsterne får en fantastisk oplevelse. Vores brand er blevet markedsført som et af de stærkeste inden for oplevelsesøkonomien, og i det hele taget at vi er kommet ud over rampen. Med 700.000 gæster hvert år er vi kommet op blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark.

Hvad var du mest bekymret over dagen før åbningen?

Det sidste, jeg tænkte på inden jeg faldt i søvn var, at jeg skulle huske at neje for Dronningen, der åbnede ‘Den Blå Planet’. Dernæst var jeg bekymret for, om stedet ville blive godt modtaget af gæsterne. Værst af alt var, hvis gæsterne og journalisterne ikke forstod, hvad det gik ud på. Som leder har man skrevet under på, at det bliver en succes. Vi havde planlagt åbningen i et helt år og tænk, hvis gæsterne ikke synes, oplevelsen var stor nok.

Hvordan holdt du motivationen i gang hos medarbejderne i tiden op til åbningen?

Vi brugte meget tid på at finde ud af, hvad vi vil være. ‘Den Blå Planet’ skulle ikke bare være et sted hvor gæsterne kom og så på fisk. Vi skulle være en oplevelsesdestination, og vi ville sætte nye standarder for den måde, som kulturinstitutioner typisk møder deres gæster på. Der var mange projekter og mange ting, som vi skulle have styr på til åbningen. Organisationen har gennemgået to dele – indtil videre – først var der tiden før åbningen, og så var der tiden efter.

Allerede da vi sad på Det gamle akvarium i Charlottenlund, begyndte vi at arbejde med vores kultur. Jeg er stor fan af Service Profit Chain, som er rygraden i alt, hvad vi gør.

Noget af det bedste før åbningen var entreprenør-ånden blandt medarbejderne. Der var en voldsomt gejst og motivation inden åbningen. Der var ingen, der vidste, om det ville briste eller bære. Men vi startede på toppen. Sådan har det været lige siden starten. Her er det vigtigste attituden hos medarbejdere. På de første dage var alle ude og hjælpe med gæsterne. Tilstrømningen var så massiv, at det var nødvendigt. Den største tilstrømning havde vi under skolestrejken, hvor det især var bedsteforældrene, der gav børnebørnene en god oplevelse.

Hvordan er det at være chef for fagfolk, der har en anden baggrund end dig selv?

Vi skal leve af billetindtægter ligesom hvilken som helst anden kommerciel virksomhed. Fiskene er vores ‘basic product’, og det skal fungere. På den ene side er der ingen forskel. Men så vil vi alligevel være noget andet. Vores konkurrenter er alle andre kulturinstitutionerne, biograferne, TV og alt andet, man kan bruge en søndag på. Når vi skal hente inspiration, kaster vi blikket over på den anden side af Atlanten, hvor de amerikanske akvarier har formået at skabe noget helt unikt. De har været i stand til at tilføre flere oplevelser, således at det ikke kun er fisk, der er trækplastret.

På ‘Den Blå Planet’ handler det om at give gæsterne nogle fantastiske oplevelser og her er medarbejderne nøglen – for kun via begejstrede medarbejdere kan vi begejstre vores gæster. Målet er stadig at formidle viden omkring livet i vandet. Men vi kan gøre det meget bedre, når vi pakker det ind i oplevelser og god service.

Hvad er god ledelse for dig?

Først og fremmest handler det om at sætte ambitiøse mål og være i stand til at kommunikere dem til medarbejdere og få dem med. Og de skal have de rigtige redskaber. Medarbejderne skal også vide, hvor de har dig. Der må ikke være de store udsving. Det er vigtigt at sætte barren højt, således at der er noget at arbejde mod. God ledelse er også et spørgsmål om at vælge til og vælge fra. Man skal være konsekvent og melde klart ud. For os betyder det, at vi skal turde gøre noget, der ikke er lige det, man forventer af en virksomhed i Zoo- og akvariebranchen.

Hvordan kan du se, at god ledelse gør en forskel?

42 procent af medarbejderne på ”Den Blå Planet” er ildsjæle. Det viser vores medarbejderundersøgelser. Det er meget få virksomheder, der kan hamle op med det. Det er den gruppe af medarbejdere, der skaber begejstringen hos gæsterne. Det betyder, at jeg skal starte med at skabe en god arbejdsplads og begejstre medarbejderne for, at de kan gøre det samme for gæsterne. Her gør god ledelse en forskel.

Hvor vil du gerne være bedre som leder?

Jeg vil gerne blive bedre til at holde fast i de beslutninger, der er de rigtige. Ledelse er svært, når det er nødvendigt at stå fast. Ledelse er også at sætte en standard og stå fast. Jeg ønsker ikke, der bliver gået på kompromis med det niveau, vi har nået. Der må ikke være rod, og der skal være orden i tingene. Vores standarder er ikke til diskussion. Her er jeg benhård.

Er dansk ledelse noget specielt?

Der er altid en åben og ærlig dialog. Det er særligt dansk, at medarbejderne stiller spørgsmål til dig som leder om dine beslutninger. Det modspil, der er fra medarbejderne, er noget helt specielt dansk. Der er kort fra beslutning til eksekvering.

Er der ikke noget som er mindre heldigt ved dansk ledelse?

Det sker, at danske ledere ikke ser ledelse som en disciplin. Ledelse bliver dårlig, når man glemmer, at det ikke er nok at være faglig stærk inden for eksempelvis marketing eller regnskab. Ledelse er et fagområde i sig selv. Tidligere var stort set alle akvarier og zoologiske haver ledet af biologer. Nu er der sket et skifte, idet flere ledere kommer med en mere kommerciel baggrund. Billetindtægterne er nøglen til organisationens overlevelse, og derfor er det nødvendigt med en anden type ledere. Det giver ingen udfordringer, hvis der er respekt for fagligheden.

Generelt kunne jeg godt tænke mig, at danske ledere var mere ambitiøse på deres virksomheds vegne og i det hele taget turde gøre noget andet, end det alle andre gør

Dorte Gleie medvirker under VL Døgnet 2015 Session 3: ’UNODERNE’

LÆS MERE